"Den kvindelige eunuk" af Germaine Greer

[Bibliotekaren]

Hmm..... som sædvanligt (fristes jeg til at sige).... som sædvanligt kukkelurede jeg flere timer på Nettet her i DK, Sverige og Norge... men uden resultat. I hvert fald ikke fyldestgørende nok. Det bliver nok ikke på Nettet, at man vil kunne finde denne bog og på denne måde blive oplyst om endnu et aspekt af et kvindeliv, vi kun sjældent berører, for det ville nærmest kræve, at vi også i vores "virkelige liv, skulle gå planken ud. I hvert fald, hvis vi vel at mærke ikke nøjes med tomme ord og "mener det...."

For så, i all beskedenhed at råde bod på denne åbenlyse Internettets mangel - kommer her lidt oplysning om.....

Den kvindelige eunuk
af Germaine Greer

Originaltitel: "The Female Eunuch" oversat fra engelsk af Lisbet Dehn-Holgersen
Forlaget: Rhodos 1971
Antal sider: 379
ISBN 87 7496 255 8

....en bog, der absolut ikke kan læses til "at falde i søvn på" og af nogle få betegnet som et guf for netop de "søvnløse" og/eller de "vågne" - altså - dem, der ikke vil nøjes med kun at "overleve", men først og fremmest vil "leve", selv om prisen kan være høj.....

Alene bagsideteksten er værd at vente på ved bibliotekskranken:



Germaine Greer: "Den kvindelige eunuk"

Germaine Greer begynder med begyndelsen, med kvindens krop. Den ny antagelse, der ligger bag om denne diskussion af kroppen, er, at alt, hvad vi kan iagttage, kunne være anderledes. Bogen behandler problemet vedrørende den sociale adfærds indvirkning på kvindens kropsbygning. Fra "Knogler" bevæger vi os til "Former", som indtager en central plads i de gængse forestillinger om kvindekønnet - og videre til "hår", da længe har været opfattet som et vigtigt sekundært kønstræk.

Sex og kvindeforagt hører intimt sammen. sagen er, at kvinden opfattes som et sexualobjekt, der afbenyttes og påskønnes af ander sexuelle væsener, af mændene. Diskussion om kroppen vender op og ned på hundredårige fordomme om kvindelig sexualitet og slutter med at undersøge processerne i "Det forbannede skød", der bl.a. er skyld i myten om det evigt kvindelige: hele det billede på kvindelighed, der styrer vores kultur, og som de fleste kvinder forsøger at leve op til.

Ud fra den opfattelse, at forbrugerkulturens gudinde, det konventionelle kvindeideal, er et kunstprodukt, undersøger Germaine Greer, hvordan denne ideal fremstilles og fabrikationen af hendes "Sjæl". Det gennemgående træk i denne proces er, ligesom ved kastrationens af hendes krop, undertrykkelsen og afledningen af "Energi". Kastrationen af kvinder er udført i overensstemmelse med en maskulin-feminin polarisering, hvor mændene har sat sig på al energi og omformet den til aggresiv erobringsmagt, hvilket forkvakler vores begreb om kærligheden.

Denne forkvakling optræder i forskellige mystiske forklædninger, af hvilke de to behandles i bogen - "Romantik", der beskriver de fantasier, som de skuffede kvinder lever på, og "Genstanden for mandens fantasi", som handler om den måde mandslitteraturen plejer at skildre kvinden på.

"Middelklassemyten om kærlighed og ægteskab" er optakten til en diskussion af "Familien". Vor tids kernefamilie kritiseres hårdt sammen med den illusoriske "Tryghed", velfærdssamfundets herskende guddom, der aldrig har været mere uhåndgribelig end i vores tidsalder med den totale krig, den globale forurening og befolkninkseksplosionen.

Germaine Greer vil opfordre dig til oprør, men du har for meget om ørerne allerede.

Hvad vil du gøre?


Woow! Sikken en bredside og fortsat aktuel..... også i den grad!

[Bibliotekaren]

Den kvindelige eunuk
af Germaine Greer

Indhold

Introduktion

Resumè

Krop
- Køn
- Knigler
- Fornmerne
- Hår
- Sex
- Det forbandede skød

Sjæl
- Den stereotype kvinde
- Energi
- Spædbarn
- Pigen
- Puberteten
- Den psykologiske svindel
- Råmaterialet
- Kvindemagt
- Arbejde

Kærlighed
- Idealet
- Altruisme
- Egoisme
- Besættelse
- Romantik
- Genstand for den mandlige fantasi
- Middeklasse-myten om kærlighed og ægteskab
- Familien
- Sikkerhed

Had
- Lede og afsky
- Elendighed
- Harme
- Oprør
- Revolution

[Bibliotekaren]

Den kvindelige eunuk
af Germaine Greer



Introduktion

Den anden feministbølge, som denne bog kun var èt udtryk for, er nu vokset til en flodbølge. Bevægelsen er vidt udbredt og uden ledere. Den foregår i kvinders bevidsthed i alle lag i samfundet. Det ville være et absurd udtryk for arrogance at hævde, at denne bog har været årsag hertil: tværtimod skyldes bogens succes netop dens tidsløshed. Den har kun kunnet opnå sin store udbredelse i England gennem aviser og ugeblade, fordi redaktørerne har vidst, at emnet var levende, hvilket ikke har noget at gøre med overvejelser over kvaliteten af mit bidrag til diskussionen. Den kvindelige energi bliver nu frigjort i en voldsom kædereaktion: dens manifestationer kan ses i medierne, hvor kvindelige journalister og filminstruktører begynder at overveje sagerne, i industrien, hvor tusinder af underbetalte kvinder har støttet strejker uden at få strejkeunderstøttelse, med fuld bevidsthed om følgerne, og på trods af en enig presses kampagne for at mistænkeliggøre og bryde strejkerne.

Den bedste og mest værdifulde kritik af min bog er kommet fra disse kvinder. Til den type kritik, som bebrejder mig, at jeg ikke har anvist en strategi må jeg svare, at denne mangel er en bevidst taktik, for det er ikke min hensigt at gøre mig til leder for en bevægelse, som er ægte anarkistisk og hvori samarbejdet er det grundlæggende. Til de kvinder, som siger, at jeg ingen forståelse har for de problemer, som møder en kvinde, der simpelt hen kæmper for at overleve, kan jeg sige, at jeg indrømmer denne defekt, og venter på at de skal fortælle mig, hvordan det er. Til dem, der siger, at jeg ikke kan vide noget om kvindelighed, når jeg ingen børn har, må jeg svare at invendingen ikke kan tages for gode varer. Listen over kritik kunne blive endeløs: Faktisk er der ting, som jeg ikke selv kan besvare. Bogen har ingen autoritet og hævder ikke, at have det. Alting i den må efterprøves af erfaringen, og hvis det er utilstrækkeligt, må det forkastes. Forhåbentlig vil debatten hurtigt overskride denne bog og gøre den overflødig. Den egen overflødiggørelse kan være dens eneste betydelige indsats.

Nu da Den Kvindelige Eunuk har overskreved grænserne for det sprog, som den blev skrevet i, og har nået lande, som ud over at have en anden kultur også har en anden samfundsmæssig og økonomisk struktur, vil dialogen måske blive udvidet og få større perspektiv. Dens forfatterinde vil også rejse og lære i disse år, men den meningsfulde kritik og tilføjelser vil komme fra kvinder, som forst+år sin egen situation til bunds og har mod og er ærlige nok til at analysere den. jeg er allerede blevet klar over, at mine optimistiske forestillinger om kvindernes stilling i landbrugskulturer er dårligt begrundede, efter at jeg har tilbragt et par måneder i Mellemøsten.

Det er mit inderlige håb, at enhver kvinde, som læser mine ord vil føle, at hun er sin egen autoritet i "kvindespørgsmålet", at hun vil begynde sin egen snak i sit eget samfund, hvoraf den kvindelige revolutionære aktivitet vil fødes.

Siden min bog blev udgivet midt i 1970 har jeg mødt fantastiske kvinder i mange lande; rækken af kvinder, som bogen er dediceret til kunne ganges med tusinde. Det er min følelse, at det bedste er at sige, at den er dediceret til dig, som læser den lige nu.

GERMAINE GREER
London
14. februar 1971

[Bibliotekaren]

Den kvindelige eunuk
af Germaine Greer




Et kort uddrag (side 73/74):

Enhver undersøgelse, der er blevet foretaget, har vist, at der ikke er noget der sælger så godt som en smuk kvinde som reklameblikfang. Hun kan f.eks. sidde overskrævs på stænkskærmen på en ny bil, eller behængt med kostbare juveler være ved at stige ind i den, hun kan ligge ved en mands fødder og ømt kæle for hans nye sokker, hun kan holde en bensinslange på en udfordrende måde, alle i slow-motin danse henover skovlysninger omkranset af al den stråleglans en ny shampoo kan skænke hende. Lige meget hvad hun gør, så sælger hendes billede.

Vores civilisations gynolatry (tilbedelse af kvinden/kvinder) står skrevet med store bogstaver henover samme civilisationspande: på plankeværker, filmlærreder, flasker, fjernsynsskærme, aviser, ugeblade, konservesdåser, æsker, kartonner, altsammen er det indviet til den herskende guddom, den kvindelige fetich.

Man må ikke forledes til at tro, at hendes herredømme er ensbetydende med, at kvinder har noget at skulle have sagt, for hun er ikke en kvinde. Hendes skinnende læber og matte teint, hendes tågede blik og fejlfri fingre, hendes blanke og vidunderligt smukke hår, der bølger og skinner, alt dette er tegn på kosmetikkens umenneskelige triumf. Kosmetikken der kan lysne, forkusere, tegne, beklippe og komponere. Hun sover uden at blive forpjusket, hendes læber er røde, fugtige og lukkede, hendes øjne klare og sorte, som var de lige malede, hendes kunstige øjenvipper er ulastelige buede. Selv når hun vasker sit ansigt i en ny og bedre toiletsæbe, er hendes ansigt lige så roligt og tomt og hendes make-up ligeså fejlfri som nogensinde. Hvis det skulle ske for hende, at hun kom til at se forpjusket og bekymret ud, så vil hendes træk meget hurtigt på mirakuløs vis udglattes ved synet af et nyt vaskepulver eller en ny bouillonterning. For hun er en dukke: hvad enten hun græder, surmuler, eller smiler, løber eller læner sig mageligt tilbage, så er hun en dukke. Hun er et idol, der er dannet af en sammenkædning af linier og flader, og hendes ansigtsudtryk afspejler den tilfredsstillede impotens.

Hendes væsentligste egenskab er, at hun er kastreret. Hun skal absolut være ung, hun må ikke have hår på kroppen, hendes kød skal være fast, og hun må ikke have noget kønsorgan. Ingen muskulatur må bryde hendes krops glatte linier. Hendes ansigtsudtryk må ikke afsløre nogen antydning af humor, nysgerrighed eller intelligens, skønt der gerne må afdække en sådan grad af arrogance, at det nærmer sig det absurde. Ligeledes må hun gerne give udtryk for en ulmende liderlighed, der meget svagt antydes ved hjælp af halvlukkede øjne og surmulende mund (for den stereotypes liderlighed er ensbetydende med irrationel underkastelse).

Derudover er det hende tilladt at udtrykke stor livlighed og idiotisk glæde. Når hun ser at verden udplyndres for hendes skyld, så må hun være lykkelig, for ellers ville hele strukturen brase sammen. Så derfor ser man billedet af den i al evighed smilende kvinde klasket op på enhver tænkelige flade. En æblekage fremkalder inderlige og salige øjekast, en vaskemaskine er årsag til stor løssluppenhed, en billig æske chocolade frembringer den mest rørende taknemmelighed, og selv en ny slags hæfteplaster hilses med en tilfreds smidsken.

En virkelig kvinde fugter sine læber, åbner munden og lader tænderne glimte og lyne, når der er fotografer i nærheden: hun må ankomme til premieren på sin mands nye film i en tilstand af heftig fryd, for ellers vil man hviske og tiske om ham ig drage hans succes i tvivl.... Når man er ansat som Playboy Bunny, så udsætter man sig for en alvorlig erhvervssygdom, der giver sig udslag i smertende ansigtsmuskler, der er fremkaldt af det evige obligatoriske smil.

Så hvad er det egentlig at mukke over? Måske har jeg bare ikke kunnet klare det. Måske smiler jeg ikke kønt nok, måske har jeg ikke pæne tænder, flot barm, lange ben, fræk røv, sexet stemme. Måske ved jeg ikke hvordan man skal ta`mænd. Måske er jeg ikke i stand til at få min markedsværdi til at atige, så at de belønninger, som den feminine fortjener, også tilfader mig. - Men på den anden side, så er jeg måske i virkeligheden dødtræt af hele skuespillet. Træt af at lade som om jeg er evig ung. Træt af at gøre min egen intelligens, min egen vilje, og mit eget køn til skamme. Træt af at belæsse mit hoved med en død manke af hår, som gør, at jeg er ude af stand til at bevæge hovedet frit, og som er skyld i, at jeg er bange for regn og blæst, og for at danse så vildt at mine lakerede krøller skulle gå hen og blive våde af sved. Jeg er dødtræt af dametoiletter, og af at lade som om intet i hele verden interesserer mig mere endet eller andet fjoget stykke mandfolks uforgribelige mening om dette og hint. Jeg er træt af kun at gå i biografen og teatret, når der er en anden, der har lyst.

Jeg er træt af ikke selv at have nogen mening om noget som helst. Træt af at være transvestit. Jeg nægter at blive ved med at være en kvindeimitator. Jeg er en kvinde, ikke en kastrat!

[Bibliotekaren]

Germaine Greer er født i 1939 i Australien, og uddannet på universiterne i Melbourne, Sydney og Cambridge.

Hendes første bog, "Den kvindelige eunuk" blev en international bestseller. Derefter fulgte bl.a. "The Obstacle race", "Sex and Destiny" (Dansk udgave: "Køn og skæbne"), "The madwoman`s Underclothes", "Kissing the Rod" og "Daddy, We Hardly Knew You".

Hun bor i dag i Essex, England og underviser på Newnham College, Cambridge.

Man kan yderligere tilføje titlerne:

- Forandring (The Change) 1993
- Kvinden - et helt menneske (The Whole Woman) 1999
- Forhindringsløbet. Kvindelige malere - deres værker og deres skæbner. 1980
- Køn og skæbne 1984

Omtalen kommer her på et tidspunkt, så hold øje.... :wink:

[Bibliotekaren]

"Forandring"
af Germaine Greer

Original titel: "The Change"
Oversat af Birthe Lundsgaard
Forlag: Gyldendal 1993 (Gyldendals Bogklubber)
Antal sider: 461
ISBN 87-00-54506-6


Forlaget på indersiden af omslaget:

Germaine Greer: "Formålet med bogen er at vise, at kvinder er mindst lige så interessante som mænd, og at kvinder, der bliver ældre er mindst lige så interessante som yngre kvinder. Klimakteriet og kvinders erfaring med klimakteriet og deres måder at komme igennem det hele på, fascinerer mig. Det er ikke det stadium man skal skynde sig igennem - og slet ikke et stadium, man skal forplumre eller fornægte.

Resten af dit liv afhænger af den måde, du kommer igennem på - du skal formentlig leve lige så længe, som du har gjort indtil nu."

Germaine Greer reagerer på mænds og det øvrige samfunds traditionelle indstilling, som har været ansvarlig for billedet af ældre kvinde, som enten var overmalet falsk ungmø eller en sur gammel kælling. Og der er stor trøst at hente i Germaine Greers stående opfordring til at tage livet i sin egen hånd resten af tiden - et råd som det måske heller ikke var så dårligt at give videre til de midaldrende mænd.


Forlaget om Germaine Greer:
Germaine Greer er født i 1939 i Australien, og uddannet på universiterne i Melbourne, Sydney og Cambridge.

Hendes første bog, "Den kvindelige eunuk" blev en international bestseller. Derefter fulgte bl.a. "The Obstacle race", "Sex and Destiny" (Dansk udgave: "Køn og skæbne"), "The madwoman`s Underclothes", "Kissing the Rod" og "Daddy, We Hardly Knew You".

Hun bor i dag i Essex, England og underviser på Newnham College, Cambridge.