"Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe

[Bibliotekaren]

"Det handler om hormoner"
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, sexlyst, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet

oversat fra "The Hormone Solution" af Helene P. Sørensen

Forlag: Lindhardt & Ringhof
Antal sider: 381
1.udgave, 1. oplag, 2003
ISBN 87-614-0355-5

http://img77.imageshack.us/img77/5197/hormonerzm1.jpg (http://imageshack.us)


Fra bogens omslag:

Therry Hertoghe er uddannet læge. Han lever bl.a. af at holde foredrag om hormoner og hormonforstyrrelser for både læger og lægfolk i USA og i udlandet.

Jules-Jacques Nabet er uddannet læge og arbejder som praktiserende læge i Paris og London med speciale i livsforlængende terapier.

Hormoner styrer vores humør, blodtryk, energi og søvn. De gør kvinder til kvinder og mænd til mænd. Holde os unge og gør os gamle. De styrer sexlyst, virilitet og fertilitet og er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med stress og depression. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at hormoner spiller en altafgørende rolle for vores krop og vores generelle velbefindende.

Thierry Hertoghe har i Det handler om hormoner uddraget essensen af en lang række videnskabelige undersøgelser. Han giver i bogen en grundig gennemgang af de forskellige hormoner og deres virkning samt gode råd til hvordan du løser dine egne eventuelle hormonproblemer gennem hormonterapi og en sund og ernæringsrigtig kost. Bogen indeholder en test der hjælper dig at blotlægge dine hormonmangler eller -forstyrrelser som det første skridt på vejen til at få mere viden om og styr på hormonbalancen.



Forfatteren og læge Thierry Hertoghe er overbevist om, at man ved at kontrollere sine hormoner, vil være i stand til at kontrollere sit liv. I hans bog "Det handler om hormoner" får du viden om hormoner, og med den viden kan du få styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, sexlyst, vægt og meget mere.

Hormoner styrer vores humør, blodtryk, energi og søvn. De gør mænd til mænd og kvinder til kvinder. Holder os unge og gør os gamle. De styrer sexlyst, virilitet og fertilitet og er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med stress og depression. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at hormoner spiller en altafgørende rolle for vores krop og vores generelle velbefindende.

Thierry Hertoghe har uddraget essensen af den lang række videnskabelige undersøgelser. Han giver en grundig gennemgang af de forskellige hormoner og deres virkning samt gode råd til, hvordan du løser dine egne eventuelle hormonproblemer gennem hormonterapi og en sund og ernæringsrigtig kost. Bogen indeholder en test, der hjælper dig til at blotlægge dine hormonmangler eller –forstyrrelser som det første skridt på vejen til at få mere viden om og styr på hormonbalancen.

http://www.bogklubben.dk/cds/showpage.asp?nodeid=2683&inpBook=16592


Tilføjet d. 9.oktober 2006

Efter at have læst denne bog - er jeg overbevidst om at det er den vigtigste bog om hormoner, jeg nogensinde havde mellem hænderne.....

Ikke alene har jeg fattet tillid til forfatterne, men det er også gået op for mig, at denne bog kan hjælpe ikke alene de hormonplagede kvinder i overgangsalderen - men også alle andre, der til dagligt slås med "uforklarlige" helbredsproblemer.

Nu er det desværre sådan, at her i landet er hormonterapi et ukendt fænomen og som Thierry Hertoghe også skriver: "De fleste endokrinologer, de læger som ”officielt” har med hormoner at gøre, specialiserede sig tilsyneladende i diabetes og rettede kun lejlighedsvis opmærksomheden mod andre hormonfelter. De fleste var særdeles traditionelle og brugte betydeligt mere tid på at behandle sygdomme i stedet for at forebygge dem. Lægevidenskaben af i dag er i den grad specialiseret, således at mange læger arbejder med et så snævert fokus at de overser, selv kæmpestore, blinkende alarmsignaler hvis disse ligger udenfor deres eget snævre felt. Jeg foretrækker at følge i mine bedstefædres spor. Den lægevidenskab jeg kendte fra min far og mine bedstefædre var mere helhedsorienteret, dvs. fokuserede på hele personen; den var mere komplet, og dens primære intention var at opnå og opretholde total sundhed.

Derfor kan vi vist nok alle, skyde en hvid pind efter at kunne modtage den rette assistance fra wannabee-endokrinologer her i landet.... Alligevel kan denne bog yde en hjælp til at forstå tingenes div. hormonale sammenhænge, og på denne måde bidrage til, at vi hver især ikke sidder i vores små hjem og bare tror at vi er hypokondere, psykisk syge, forstyrrede, urimelige eller bare har "ondt i livet som det er så "moderne" at hæfte på plagede mennesker, der ikke lige passer i "diagnosebokse".

Derfor mener jeg helt bestemt, at denne bog fortjener en særlig opmærksomhed og anbefaling, jeg bedst kan gennemføre ved at publicere/lokke med lidt mere af indledningen end man normalt gør i boganmelderserne. Jeg må tage den chance og håbe på en accept og forståelse for, at netop denne bog fortjener at blive læst af flest muligt og derfor er det nødvendigt at fremhæve mere af dennes indhold - for at den ikke skal drukne i den sædvanlige reklame-semantik, der gør at mange bøger bliver forbigået, netop fordi anmeldelserne i den grad er overfladiske og ligner hinanden...

Er du specielt interesseret i stofskifte? Klik her: (http://www.overgangsalderen.net/kvindesnak/viewforum.php?f=240)

[Bibliotekaren]

Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, sexlyst, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet


Bemærkning fra forfatteren

De idèer, procedurer og forslag der er beskrevet i denne bog, er ikke ment som en erstatning for at kontakte din egen læge og opnå lægelig kontroæ med enhver aktivitet, procedure eller idè der kan tænkes at påvirke dit helbred.

Bogen bygger på episoder fra virkeligheden, men tilstræber at undgå enhver form for brud på det professionelle eller personlige tillidsforhold. Derfor har forfatteren tilladt sig at ændre alle navne og personlige kendetegn på de patienter og situationer der er beskrevet, for at beskytte de involveredes privatliv.


Bemærkninger fra Forlaget

I det danske sundhedssystem forholder man sig anderledes til brugen af hormonterapi end i det amerikanske.

Hormonpræparater er langt sværere tilgængelige i Danmark end i USA. Derfor vil man som læser ikke kunne følge alle Thierry Hertoghes behandlingsforslag direkte, men må oftest (hvilket forfatteren også anbefaler på det kraftigste) omkring sin læge for at få ordineret præparaterne. I kapitlet om hormonprogrammets handlingsplaner findes en liste over de hormoner der indgår i bogen, med angivelse af hvor og hvordan man kan få fat på dem i hhv. USA og Danmark.

Hormonterapi er langt mere udbredt i USA end i Danmark hvor terapi på den måde som Thierry Hertoghe beskriver i bogen, endnu benyttes i langt mindre omfang. Når vi har valgt at oversætte og udgive bogen er det for at give en viden om hvordan man også kan forholde sig til hormoner, hvordan behandlere i andre lande har et anderledes syn på hormoner, deres virkninger og bivirkninger.

Vi har valgt at bibeholde de amerikanske eksempler og cases i bogen og ikke ombearbejde dem til danske tilstande, da der i de fleste tilfælde ikke findes direkte sammenlignelige danske eksempler. Læseren skal altså være opmærksom på at de normalgrænser og grænseværdier for hormoner der er nævnt i bogen, er amerikanske og ikke gælder direkte i Danmark.


Forord

Lægevidenskaben er på vej ind i en ny æra. I dette århundrede vil sundhedsplejen i støt tiltagende grad blive baseret på hormonkontrol. Det er fordi hormoners effektivitet er langt større end medikamenter i almindelighed. Og hvad der er endnu vigtigere: de kan ændre den måde hvorpå vores gener kommer til udtryk. Kort dagt: bedre kontrol over hormoner fører os helt ind til selve sundhedens kerne.

Jeg har haft den fornøjelse at kende Thierry personligt i adskillige år, og det gør mig endnu mere imponeret over hans evne til at diagnosticere hormonforstyrrelser hos et bredt spektrum af patienter. Trods hormonernes stærke virkning er det skarpe kliniske blik stadig nødvendigt for at finde afgørende signaler som ikke altid fremgår af blodprøver. Thierry åbenbarer en stor del af hormonernes samspil, og han bruger et klart og koncist sprog baseret på fire generationer af endokrinologer i ubrudt linie i hans familie. På samme måde som indenfor andre typer håndværk er de højtudviklede observationsevner der er nødvendige for at vurdere hormonproblemer, blevet givet videre fra generation til generation.

Derfor er denne bog i så høj grad værdifuld for både læger og ikke-sundhedsuddannede eftersom diagnostikkens kunst hermed bliver tilgængelig for alle. Lægerne bliver bedre til at se kroniske sygdommes kompleksitet fra en ny hormonel vinkel. Ikke-fagfolk vil blive i stand til at opdage de første tegn på, at deres hormoners kommunikationsmønstre bliver mindre effektive, flere år inden denne svækkede effektivitet manifesterer sig som diverse kroniske sygdomme. Og for folk med regulær sygdom af "ukendt årsag" vil denne bog måske kunne give de indsigter, der viser vej til oprindelsen af deres tilstand.

At kontrollere sine hormoner er at kontrollere sit liv. Denne bog vil give læseren de fornødne redskaber til at realisere dette ofte vanskelige mål.

[Bibliotekaren]

Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, sexlyst, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet

Indhold

Forord af Barry Sears Ph.D.

DEL I: HORMONERNE
Kapitel 1 Hormonerne og deres betydning for dig
Kapitel 2 Test dig selv
Kapitel 3 Top-15
Kapitel 4 Samarbejde med din læge

DEL II: KROPPEN
Kapitel 5 Vægtproblemer
Kapitel 6 Vejen til skønhed: Pleje af hud og hår
Kapitel 7 Ledproblemer
Kapitel 8 Ind til benet
Kapitel 9 Hjertesager
Kapitel 10 Immunsystemet

DEL III: PSYKEN
Kapitel 11 Supersex - uden Viagra
Kapitel 12 Søvn
Kapitel 13 Hukommelsen
Kapitel 14 Stemningsleje og humør
Kapitel 15 Stress
Kapitel 16 Mere energi

DEL IV: HORMONPROGRAMMET
Kapitel 17 Hormonprogrammets kostplan
Kapitel 18 Hormonprogrammets behandlingsplaner

LITTERATUR

REGISTER

[Bibliotekaren]

Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, sexlyst, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet



Hormonerne og deres betydning for dig

Vores krop indeholder over hundrede forskellige hormoner, og mange tusind milliarder enheder strømmer gennem blodkredsløbet hver eneste dag. Hormoner regulerer vores hjerterytme og vores vejrtrækning. Hormoner gør mænd til mænd og kvinder til kvinder. Hormoner får os til at falde i søvn om aftenen og vækker os igen om morgenen. De styrer vores blodtryk. De opbygger knoglevæv, opretholder muskeltonus og smører vore led. Hormoner styrer væksten. De får kroppen til at producere energi og varme. Hormoner forbrænder fedt. Hormoner styrer menstruationscyklus og muliggør graviditet og fødsel. De bekæmper stress, forebygger udmattelse, dæmper angst og lindrer depression. Hormoner står bag hukommelsen. Hormoner sørger for blodsukkeret og sukkermængden i vævene er korrekt. De modvirker allergiske reaktioner og infektioner. De lindrer smerter. Hormoner styrer sexlyst, virilitet og fertilitet. De stimulerer hjernen og immunsystemet.

Man kan uden overdrivelse sige at hormonerne spiller en afgørende rolle for samtlige af menneskekroppens funktioner. Vi kan ikke leve uden dem.

Men i det miljø vi lever i, ved dette nye årtusinds begyndelse – og i særdeleshed efterhånden som vi bliver ældre – er det sjældent at kroppens hormonindhold er optimalt. Det betyder at vores sundhedstilstand heller ikke er optimalt, og så kan problemet i øvrigt være gigt, hjertesygdom, svigtende sexlyst, gråt hår og rynker eller ukontollerbar vægtforøgelse. Det program, der beskrives i denne bog, en kombination af ernærings- og hormonterapi, kan give alle optimal sundhed. Hormonprogrammet er ikke nogen mirakelkur, og heller ikke noget tomt løfte. Det er virkelighed. Det er for alle der føler sig trætte hele tiden. Eller glemmer tingene. Eller sover dårligt. Eller føler sig mere deprimerede og ængstelige end før. Eller er i fare for at udvikle knogleskørhed eller cancer – for blot at nævne de få af mange, mange ting. Vi har accepteret disse ting som uundgåelige, og i særdeleshed når vi er bliver ældre. Ikke fordi vi har brudt os om det, men vi troede det var noget vi måtte leve med. Vi tog fejl.

Du ved sikkert at kroppens indhold af visse hormoner aftager med alderen. Hvad der i midlertid er mindre kendt, er at indholdet af så godt som alle hormoner aftager, hos både mænd og kvinder. Vores endokrine kirtler kan ikke opretholde samme hormonproduktion som da vi var unge. Og denne aftagende hormonproduktion er den mest afgørende tilgrundliggende proces der er skyld i de symptomer og tegn der følger med alderen, og i masser af andre helbredsproblemer – og den kan behandles. Med passende fysiologiske doser af naturlige hormoner kombineret med en kost der støtter hormonsystemet, plus tilskud af vitaminer og mineraler er det muligt at bevare sundheden i højere grad i længere tid. Jeg anbefaler ikke massive farmaceutiske mængder af standardhormonbehandlinger, som f.eks. de østrogen- og gestagentilskud, der gives til kvinde efter klimakteriet, men snarere finjusterede, individuelt tilpasset stofmængder, identisk i struktur og kvantitet med dem der ellers produceres i yngre, sunde kroppe.

Når alle vores hormoner forefindes i optimale koncentrationer, er vores krop sund, effektiv, tilpasningsdygtig, fleksibel og stærk. Sådan har de fleste af os i 20`erne. Men selv små reduktioner eller ubalancer som de fleste af os kommer ud for i 30`erne og 40`erne, kan forårsage ravage. Og ikke kun for kvinder! Selv oplevede jeg sådanne skadevirkninger da jeg var midt i 30`erne. Jeg tog på i vægt og spiste for meget; jeg følte ofte søvnig midt på dagen. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, havde sparsom energi og var stiv i leddene. Jeg var ofte irritabel og overdrevent sensitiv over for stress. Det nåede så vidt, at jeg fik problemer med mit arbejde, mit familieliv og forholdet til mine venner. Og selv om jeg var fagkyndig indenfor ernæring, hormoner og livsforlængelse, følte jeg mig krænket: jeg var alt for ung til at være gammel!

Heldigvis vidste jeg, i kraft af min lægelige uddannelse – og den visdom jeg havde arvet efter tre tidligere generationers endokrinologer (hormonspecialister) – hvad jeg skulle gøre. Jeg var klar over, at der var problemer med mine hormoner, og at dette selv om man i sagens natur bliver ældre, absolut ikke behøver at få negative følger. I denne bog agter jeg at delagtiggøre læserne i det holistiske sundhendsprogram jeg udviklede til mig selv og til mine patienter, bestående af behandling med naturlige hormoner ledsaget af specifikke kost- og tilskudsforeskrifter.


Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

HVAD KAN DU VENTE

I dette kapitel følger en oversigt over hvordan hormoner fungerer i kroppen, og hvornår og hvorfor de ikke gør deres arbejde ordentligt. Jeg vil fortælle lidt om hvordan jeg selv nåede frem til at arbejde med dette speciale, og hvordan jeg udviklede min behandlingsfilosofi. Vi vil se på et par eksempler på hvordan mine patienter har haft gavn af et program som beskrevet i bogen – og den gavn jeg selv har haft af det. Vi vil se på, hvordan hormonkoncentrationerne uværgerligt daler med alderen, hvordan denne omstændighed påvirker os, og hvad vi kan gøre ved den. Endeligt vil jeg gøre op med den frygt mange mennesker nærer for hormonbehandling, inden kapitlet slutter med en brugsanvisning til resten af bogen.

FINPUDSNING AF HORMONBALANCEN

Hvert af kroppens talrige hormoner har sit eget arbejde at gøre, men alle samarbejder i et kunstfærdigt koordineret system. Dette imponerende og omfattende samspil kan sammenlignes med et orkester: hvert instrument har sine egne toner og rytmer, men det samlede resultat er en symfoni.

Tilsvarende er kroppen ude af stand til at producere alle de hormoner den har brug for, hvis kosten ikke er velbalanceret. Det første vi skal gøre, er at sørge for at kroppen får de næringsstoffer den behøver for at tage vare på sig selv. En stor del af de fødevarer vi indtager, er i den grad så forarbejdede at vi kan få problemer, selv når vi tror vi spiser sundt. Min kostplan og de ledsagende tilskudsforslag udgør en velsmagende kost, tæt pakket med sunde næringsstoffer; og der påpeges overraskende kostændringer til brug ved specifikke helbredsproblemer.

Men uanset hvor sundt vi spiser, producerer kroppen med alderen støt mindre mængder af alle hormoner. Vores hormonbalance bliver skæv og fejlproportioneret eller, i bedste fald ikke korrekt. I isolerede tilfælde opdager vi det og tilstræber at kompensere – f.eks. med den tilskudsbehandling der gives til kvinder efter menopausen. Men vi har svært ved at se skoven for bare træer. Det er sjældent at problemet og dets løsning udelukkende beror på èt enkelt hormon. Ja, indtagelse af èt hormon alene kan forværre problemet eller volde nye. Ydermere udskrives langt de fleste hormonrecepter i dag i alt for store doser; de overvælder systemet i stedet for at genoprette balancen. De fleste er desuden syntetiske versioner hvis kemiske sammensætning er en anelse forskellig fra de naturlige hormonstoffer kroppen selv producerer. Dette lyder måske ikke som noget større problem indtil man tænker over forskellen mellem testosteron og østrogen – nogle vil ligefrem sige: forskellen mellem mænd og kvinder – som ligeledes kun består af et par atomer.

Men ved hjælp af naturlige hormoner i mængder der ligger så tæt som muligt på den yngre krops egen produktion, er det muligt at genoprette sundhed og velvære. I det følgende vil jeg beskrive de metoder, der har været til gavn for mig og for mine patienter. Du vil opdage, at når dine hormoner er i balance, i fuld harmoni og bakkes op af en solid og sund kost, kan du føle dig sund og se sund ud uanset din alder.

Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

HORMONER I MIT BLOD

Det er lige den type ”happy endning” der lokkede mig til at praktisere intern medicin. Men hvad mit speciale, endokrinologien, angår, har jeg så at sige hormoner i blodet, også i en anden forstand. Som fjerdegenerationslæge, med en far, bedstefar og oldefar som snakkede om hormoner, sundhed og alder ved middagsbordet, lærte jeg hemmeligheden ved et sundt, langt liv at kende, før jeg overhovedet blev voksen.

Jeg var dog alligevel ikke ubetinget begejstret ved tanken om at blive læge, og det var uden nogen overvældende ildhu at jeg gik i gang med medicinstudiet. Jo, studierne var interessante – men ikke inspirerende. Da jeg begyndte mit hospitalsarbejde – indenfor det speciale jeg havde valgt, psykiatri – kunne jeg ikke gøre mig fri af en følelse af, at det var det forkerte jeg arbejdede med.

Hos mange af de psykiatriske patienter kunne jeg ved Gud ikke se andre sygdomstegn end hormonmangel. I mine øjne var de soleklare, men de var tydeligvis overset af masser af andre læger på patientens vej gennem systemet som havde ført patienten til mig.

De fleste endokrinologer, de læger som ”officielt” har med hormoner at gøre, specialiserede sig tilsyneladende i diabetes og rettede kun lejlighedsvis opmærksomheden mod andre hormonfelter. De fleste var særdeles traditionelle og brugte betydeligt mere tid på at behandle sygdomme i stedet for at forebygge dem. Lægevidenskaben af i dag er i den grad specialiseret, således at mange læger arbejder med et så snævert fokus at de overser, selv kæmpestore, blinkende alarmsignaler hvis disse ligger udenfor deres eget snævre felt. Jeg foretrækker at følge i mine bedstefædres spor. Den lægevidenskab jeg kendte fra min far og mine bedstefædre var mere helhedsorienteret, dvs. fokuserede på hele personen; den var mere komplet, og dens primære intention var at opnå og opretholde total sundhed.

Jeg så mere af dette potentiale i almen praksis, og den succes jeg havde med et overraskende antal endokrinologiske tilfælde, tændte virkelig op under mig. Som f.eks. Nicole der var 49 og ved at tabe håret. Hendes muskler var blevet slappe og hendes hud tør; hun følte sig konstant træt og sensitiv over for stress; og hun oplevede jævnlige anfald af nervøsitet, depression og maveproblemer – ingen af disse symptomer havde generet hende før hun nærmede sig de 50. Vi fik genoprettet hendes hormonbalance med naturligt østrogen, progesteron, cortisol og DHEA (dehydroepiandrosteron) og en kost som understøttede hormonernes virkning, og inden der var gået to måneder, følte hun sig bedre tilpas og så bedre ud. Selv hendes hår holdt op med at falde af – og begyndte at vokse ud igen.

Eller se på Ken, der var på alder med Nocile, og som var begyndt at miste hukommelsen. Hans tanker var uklare og han havde svært ved at koncentrere sig. Desuden klagede han over at han var ved at blive gammel – håret var blevet tyndere, hans ansigt rynket, han havde fået et ”bildæk” om maven, kræfterne var aftaget. Men efter at være sat i behandling med væksthormon, testosteron (i lighed med halvdelen af alle mænd over 50 havde han ”normal” koncentration af testosteron, men alt for stor en del af den var bundet til forhøjede mængder af proteiner i blodet, og dermed biologisk inaktiv), thyreoideahormon, DHEA og cortisol – i naturlig form og i korrekt dosering – plus vitamin- og mineraltilskud kunne Ken snart prale af at føle sig mindst 15 år ”sundere”.

Og Wally, som efter min mening ikke ville være i live i dag – eller i hvert fald ikke være i stand til at leve et aktivt og tilfredsstillende liv – hvis det ikke havde været for den behandling med thyreoideahormon, væksthormon, testosteron og cortisol han var gået i gang med. Han havde allerede overlevet to hjerteanfald og en tredobbelt bypassoperation da jeg traf ham. Men hans kolesteroltal holdt sig stædigt forhøjet uanset hvad han gjorde; og depression og konstant udmattelse nærmest sugede livet ud af ham. Hans krop var for tidligt ældet: svækkede muskler, nedsat sexlyst, fortykket hud, vægtforøgelse omkring maven og et tydeligt fedtlag under huden. Hans kirurg og kardiolog var bange for, at ikke engang en bypassoperation ville være i stand til at beskytte hans stressede hjerte i særlig lang tid. Med da vi først fik sat ham i behandling med alle de hormoner han manglede, i omhyggelig beregnede små doser, følte han sig stærkere og bedre tilpas end han havde gjort i årevis. Og ti år senere levede Wally i bedste velgående; han var ikke længere sikker på at han ville komme til at dele skæbnen med sin far som var død af et hjerteanfald inden Wally havde afsluttet sin universitetsuddannelse.

Gennem sygehistorier som de nævnte opdagede jeg at jeg kunne hjælpe folk til forståelse af hvad deres krop fortalte dem, for at pejle mig ind på den mest hensigtsmæssige behandling, og derved opnåede jeg den fornemmelse af ”kald” som jeg havde savnet. Det gik op for mig at det var en gave, ikke en byrde jeg havde arvet fra fire generationer.

Den gave min oldefar, bedstefar og far gav mig, var en reelt helhedsorienteret anskuelse – behandling af patienten som helhed – og en forståelse af de kliniske symptomers altoverskyggende vigtighed. Enhver form for hormonmangel røber sig ved veldefineret gruppe fysiske og psykiske virkninger; og en omhyggelig sygehistorie og klinisk undersøgelse giver os alle de oplysninger vi behøver, forudsat vi er i stand til at aflæse dem.

Den endelige nøgle fik jeg direkte fra min far som var klar over, at der i de særlig vanskelige tilfælde var tale om mangel ikke blot på èt hormon, men på mange – ”multiple deficiency syndrome” kaldte han det. Han opdagede, at når alle disse mangeltilstande blev afhjulpet (støttet af sund ernæring og kosttilskud), kunne dette være effektiv mod tilsyneladende uhelbredelige problemer og sågar udbedre de angiveligt ”uundgåelige” tegn og symptomer på ældelse.

Der findes ikke nogen hormonmirakelkur alle kan have gavn af. Hver person har brug for forskellige hormoner og altid i kombination, som regel tre til seks ad gangen – kun sjældent èt alene. De fleste af os vi efter 34-årsalderen have gavn af naturlige hormoner i lave doseringer, individuelt justeret og omhyggeligt afbalanceret.

Efterhånden som min egen praksis udviklede sig, så jeg at ikke blot kvinders, men også mænds hormonbalance ændrer sig med alderen, samt at kvinders hormonsvingninger begynder i god til inden menopausen (hvilket kunne tænkes at ligge til grund for mange, dårligt forståede symptomkomplekser). Ydermere producerer kvinders krop små mængder af ”mandlige” hormoner, hvilket betyder at kvinder også kan lide af mangel på disse ligesom mænd kan. Der kan opstå mangel på alle de andre hormoner i organismen. Disse mangler kan være lige så problematiske – og de kan i samme grad udbedres.

For at få svar på mine mange spørgsmål opsøgte jeg førende eksperter indenfor hvert enkelt hormon og hev oplysninger ud af dem, både om hormonernes videnskabelige virkemekanismer og om deres praktiske anvendelse. Jer lærte mindst lige så meget ved at se tilbage på hvordan det hele foregik på min bedstefars tid da lægevidenskaben nødvendigvis måtte fokusere på kliniske symptomer frem for på laboratorieværdier. Ofte havde den tids læger ikke andet end kliniske symptomer at gå efter. De var derfor omhyggelige og samvittighedsfulde i deres observationer. Jeg mener stadig, at interaktionen mellem læge og patient er det nyttigste når det gælder om at finde frem til de reelt værdifulde informationer, og selv om kolde statistiske værdier som følge af laboratorieprøver, kan være med til at bekræfte en klinisk baseret hypotese, er det begrænset hvad de er i stand til at vise. Det glæder mig at kunne praktisere med hightech-lægevidenskabens hjælpemidler til disposition, men vi har ikke råd til at miste den gamle skoles visdom, som kunne kaldes hightouch-lægevidenskab.

Men uanset hvordan problemet diagnosticeres, følger løsningen altid det samme mønster: de rigtige hormoner i de rigtige kombinationer og rigtige doser, ledsaget af de rigtige næringsstoffer.



Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

MIN EGEN HORMONPROFIL

Jeg udviklede disse redskaber under jagten på ikke blot mine patienters, men også min egen hormonbalance. Eftersom jeg er 45, er mine kirtler ikke længere så effektive som før. Jeg begyndte, takket være min far, at tage thyreoideahormoner som ganske ung for at behandle nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen ( denne sugdom overses typisk hos unge, især unge mænd). Jeg tager også cortisol, DHEA, testosteron, melatonin og væksthormon dagligt - og har gjort det i årevis. Jeg er afhængig af disse tilskud for at bevare mit gode humør, mit energiniveau og min kondi. Selvfølgelig spiser jeg også efter en ernæringsplan og benytter en håndfuld vitamin- og mineraltilskud til at understøtte den hormonbalance jeg tilstræber.

Jeg begyndte at tage thyreoideahormontilskud som barn. Som voksen skiftede jeg fra en kost med rigelige mængder af mejeriprodukter og kød til en diæt med moderat proteinindhold og masser af frugt, og snart kunne jeg reducere min dosis af thyreoideahormon med to tredjedele. Jeg har dog stadig brug for tilskuddet; når jeg ikke tager det er jeg træt, stiv og morgengnaven og kan ikke tænke klart.

Uden cortisoltilskud føler jeg en voldsom og intens trang til sukker. Jeg æder bogstaveligt talt alt hvad der kan sættes foran mig, og kunne gøre kål på en hel æske chokolade på meget kort tid. Hvad der måske er endnu værre; jeg ville spise uafbrudt, hele dagen. Cortisolproduktionen tiltager mens vi spiser; ædeorgier var således min krops forsøg på at genoprette min hormonbalance.

Når jeg mangler cortisol, føler jeg mig desuden døsig og ude af stand til at koncentrere mig. Enhver antydning af stress føles overvældende (for meget cortisol fører imidlertid til usundt eufori; det er således vigtigt at sørge omhyggeligt for at ramme den korrekte dosering). Hormonet giver mig også positive kosmetiske bivirkninger. I min fars familie bliver alles ansigter magre og afpillede at se på med alderen - et klassisk tegn på cortisolmangel. Takket være mine cortisoltilskud har jeg undgået dette specifikke familiekendetegn.

Væksthormon er det tilskud jeg nødigst ville give afkald på. Det var af forfængelighedsgrunde jeg begyndte at tage det for syv til otte år siden: jeg var begyndt at blive pluskæbet. Væksthormonet standsede processen og udbedrede skaderne, men derudover kunne jeg konstatere at det også havde andre forbløffende, gunstige effekter. Nu kan jeg arbejde mere og behøver ikke sove så meget, og der er ingen bivirkninger. Jeg er rolig, behersket og venlig, selv i ophedede situationer. Jeg er mindre ængstelig og mere beslutsom. Dengang halvdelen af mit hus brændte - få dage inden jeg skulle holde et oplæg ved en vigtig konference - troede alle at jeg ville bryde sammen. Men det er lykkedes mig at fungere, håndtere brandskaderne, trøste min kone og holde mit oplæg uden problemer. Takket være væksthprmonet.

Jeg var i 30`erne da jeg begyndte at tage væksthormon i en daglig dosis på 0,35 mg. Som det ofte ses, virkede tilskuddet aktiverende på min hypofyse, og jeg begyndte at producere større mængder af hormonet. Da mine hænder og fødder begyndte at tiltage en anelse i størrelse, vidste jeg at jeg var nødt til at reducere dosis. Nu tager jeg 0,02 IU pr. dag; denne dosis giver mig alle positive virkninger, uden bivirkninger. Det kan lyde ufatteligt, men normalt ordineres væksthormon i doser de er 40 gange så store som den jeg p.t. tager, selv om unge voksne normalt kun producerer 0,2-0,5 mg pr. dag. Endnu værre er det at væksthormon ofte gives alene i stedet for i velafbalanceret kombination med andre hormoner - sådan som jeg anbefaler det.


Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

NØDVENDIGHEDEN AF BALANCE

Det er naturligvis ikke alle der har brug for så mange hormontilskud som jeg har. Jeg har tendens til adskillige mangeltilstande, og mit travle liv taget i betragtning har jeg desuden behov for større mængder af visse hormoner end jævnældrende gennemsnitsmænd. Men som regel er der mindst tre forskellige hormoner invilveret når en patients hormonbalance skal genoprettes. Standardhormonbehandlinger er ofte ineffektive eller forbundet med bivirkninger fordi der kun gives èt eller undertiden to hormoner og ikke tages hensyn til konteksten - hermed opnår man ikke andet end yderligere forværring af ubalancen.

Unaset om det er mig selv eller mine patienter jeg behandler, ordinerer jeg altid de mindst mulige virksomme doser, efter en plan der er omhyggeligt skræddersyet ud fra personens behov. At fylde sig med tilfældige piller dur slet ikke. Hormoner er stærktvirkende medikamenter - det er derfor at de - korrekt anvendt, i så dramatisk grad kan forbedre vores liv - og de må ikke tages uansvarligt.

Det er en løbende proces at sørge for at organismens hormonbalance til stædighed er finjusteret. Jeg opmuntrer altid mine patienter til at være opmærksomme på de signaller og budskaber deres krop sender dem. Efterhånden som du lærer at lytte tilo din egen biokemi, vil du fornemme hvornår doseringer skal sættes op eller ned, alt efter de omstændigheder på en given dag eller årstid. Foe eksempel kan det tænkes, at du har brug for mere thyreoideahormon når det er koldt, og mindre når det er varmt. I perioder hvor du er ekstra stresset, skal dine doser af visse hormoner, som f.eks. væksthormon og cortisol, måske sættes op. Eller der er måske et bestemt hormon du kunh har brug for lejlighedsvis, f.eks. sådan som jeg bruger aldosteron som jeg kun tager når jeg er nødt til at sidde eller stå i længere tid (imod de negative virkninger af for lavt blodtryk).

Jeg anbefaler ikke selvmedicinering. Derimod vil jeg på det kraftigste opfordre alle til at blive mere bevidste om deres unikke hormonprofil. Kroppen siger som regel sandheden. Lyt omhyggeligt til dens signaller. Men foretag ingen ændring i din medicinindtagelse uden at have talt med din læge.

Hormonernes elegante dans gennem kroppen er kunstfærdigt koreograferet til at holde os optimalt sunde. Men efterhånden som der kommer flere lys på fødselsdagskagen, bliver det nødvendigt at give systemet aktiv støtte for at blive ved med at fastholde en trivsel. Den unikke kombination af naturlige hormoner i lave doser plus korrekt ernæring, som jeg vil forklare i denne bog, genopretter de gaver naturen har givet os ved fødslen: en stærk og sund krop, en god hukommelse og en god reaktionsevne, gennem stort set hele livet.

Denne bog udforsker hele det menneskelige hormonsystems brede spektrum: og vi vil se på hormonernes virkning, symptom efter symptom. Og endnu vigtigere: bogen indeholder specifikke anvisninger til naturlige hormon- og ernæringsbehandlinger som har vist sig i stand til at slette alderens negative tegn ved at genoprette det enkelte individs unikke hormonbalance.

Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

AT SÆTTE LIVET I BEVÆGELSE

Ordet hormon kommer af græsk hormeo, "sætte i bevægelse". Hormoner produceres i de endokrine kirtler, hvorfra de sendes ud i blodbanen og transporteres til alle dele af kroppen hvor de udøver deres forskellige virkninger. Nogle, som thyroideahormonerne, påvirkes snart sagt alle celler i kroppen. Andre virker mere snævert, på kun èt eller to organer, som f.eks. aldosteron som arbejder i nyrerne for at holde vand og salt tilbage i kroppen og dermed at opretholde blodtrykket.

Hormoner styrer og koordinerer kroppens celler for at sikre at de fungerer som de skal. Fra blodet trænger de ind i cellerne hvor de som regel påvirker generne i cellens kerne (nucleus) og påvirker den information cellerne behøver for at udføre deres opgaver (inkl. producere hormoner). Når der foreligger hormonmangel, bliver det slet og ret umuligt for cellerne at fungere. Total mangel medfører total kaos. For at nævne blot èt eksempel: helt uden thyreoideahormoner ville et menneske være reduceret til en ubevidst organisme, ude af stand til at tænke den simpleste tanke eller mærke de mest grundlæggende følelser. I en vis forstand ville vi slet ikke være mennesker uden hormoner.

TEAMWORK

Hvad hormoner angår, fungerer hjernen stort set som en prohektleder. Hjernen påvirker hormonproduktionen i de fleste endokrine kirtler via to små, men særdeles kraftigtvirkende kirtler - hypofysen og pinealkirtelen - dog er virkningerne ikke direkte, men snarere et resultat af kædereaktioner. Hormoner adskilt fra andre perifere kirtler påvirker (som regel i hæmmende retning) hypofysens og pinealkirtelens hormonproduktion, hvorved der opstå kæder af feedbackreaktioner som sørger for at kroppen får tilstrækkeligt af alt hvad den har brug for, men ikke for meget. Derudover kan èt hormon stimulere, eller undertiden hæmme, et andet hormons virkning på målcellerne.

Hormoner er interaktive; de øger eller dæmper gensidigt hinandens virkninger. Selv om blot et enkelt mangler eller er tilstede i utilstrækkelige mængder, vil mange andre (hormoner) ikke længere kunne fungere med samme effektivitet. Omvendt fungerer kroppen godt og sundt når hormonbalancen er i orden. De forskellige hormoners synergi; kombinantionen af dem er et eksempel på en helhed, der er større end summen af enkelte dele.

Kompleksiteten af alle disse systemer forklarer vigtigheden af korrekt dosering og multihormonbalance ved tilskudsbehandling.

Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

NÅR VI BLIVER ÆLDRE

I mange år nyder vi godt af rigelige hormonkoncentrationer. Men derefter oplever vi alle en gradvis svækkelse af de endokrine kirtlers funktion og dermed en vis reduktion af hormonproduktionen. Giftstoffer fra et miljø, der bliver mere og mere forurenet, samler sig i kirtlerne og skader dem. Ydermere bliver vores blodkar - transportvejene for blodet der bringer hormonerne ud i kroppen - med tiden slidt, og nogle af dem klapper direkte sammen; det betyder at blodets vej fra de endokrine kirtler og ud til organerne bliver stadig mere besværlig. Ilt og næringsstoffer (samt hormonerne) ender med at blive leveret i små sjatter i stedet for en konstant strøm. En mangelfuld kost forværrer situationen og svækker kirtlerne ved at undlade at forsyne dem med de stoffer de behøver for at opretholde sig selv, og alt hvad de behøver for at producere hormoner. Gentagen påvirkning fra bakterier, virus, parasitter, svampe og andre mikroorganismer ødelægger kirtlerne, pludseligt eller gradvist elt efter de nærmere omstændigheder.

Men hovedårsagen til at hormonproduktionen reduceres med alderen, er at selve kirtlerne uværgeligt selv ældes. De bliver simpelt hen slidte. De er ikke længere i stand til at erstatte deres egne døde celler; og i de resterende celler ophobes stofskiftets affaldsstoffer som yderligere reducerer kirtlernes aktivitet og effektivitet.

Mangeltilstande tager til; men tegnene bliver ikke altid bemærket eller forstået. Det hænder at de først bliver åbenlyse på et sent tidspunkt i livet hvor skaderne ikke længere lader sig udbedre. Det er derfor jeg anbefaler en proaktiv, forebyggende indstilling.

De fleste har, når de har passeret de 50, hormonkoncentrationer der er dalet til utilstrækkelige niveauer, langt under de værdier de nød godt af som unge viksne mellem 20 og 40. Ingen med normal livslængde vil undgå hormonmangelsymptomer uden at tage hormontilskud. Ja, de fleste af os ville have gavn af at begynde med tilskuddene allerede i 30`erne. Hver person er unik, med sin egen optimale hormon- og ernæringsbalance. Hvis jeg skulle bestemme over denne verden, ville jeg sørge for at folk fik foretaget en grundlæggende vurdering af deres hormonelle og ernæringsmæssige tilstand mens de er unge og optimalt sunde, i alderen 18 til 23 for kvinders vedkommende, og 21 til 25 for mænds. I disse aldersgruppe ses hormonmangelsymptomer kun yderst sjældent, og de målte værdier kan betragtes som optimale (for netop den pågældende person). Hermed etablerer vi et målestok for hvad vi bør tilstræbe at opretholde ved hjælp af hormontilskudsbehandling når dette senere i livet måtte blive nødvendigt.

Ud fra denne gode begyndelse kunne vi kontrollere hormonkoncentrationerne med jævne mellemrum. Det betyder at vi ville kunne se de første sparsomme tegn på ændringer, som begynder at indtræffe i25-35-årsalderen, før der opstår synlige (i hvert fald for den skarpsindige observatør) tegn og symptomer, hvilket generelt sker i 40-50-årsalderen. Med en sådan plan ville de fleste nok begynde at anvende hormontilskud i en alder af mellem 30 og 35.

Selvfølgelig er der folk der har brug for hormonbehandling i en langt yngre alder - i visse tilfælde helt fra fødslen - disse hører dog til undtagelserne. Efter min mening bør vi andre gør alt hvad vi kan, for at optimere vores hormonkoncentrationer gennem ernæring, kosttilskud og behandling med naturlige hormoner i en så tidlig alder som muligt.

Ud over slet og ret at blive ældre kan vanskelige perioder i folks liv øge behov for vitaminer, mineraler og/eller hormoner. Langvarrig stress af enhver art øger hormonforbruget samtidigt med at produktionen aftager. Underernæring, for blot at nævne èn form for længereværende stress (som f.eks. ved anoreksi), får hormonkoncentrationerne til at dale. Det samme gælder overdreven madindtagelse, alkoholmisbrug, rygning, stofmisbrug, infektioner og andre sygdomme, stærk forurenede omgivelser og intens sportstræning. Alle disse ting stresser og belaster kroppen, svækker den og øger dens behov for hormoner.

Fortsættes i næste indlæg på næste side

[Bibliotekaren]

DÅRLIGE GRUNDE TIL IKKE AT ANVENDE HORMONTILSKUD

I den brede offentligheds øjne har hormonerne fået et noget skræmmende ry. Den største "bussemand" er frygten for canser. Denne skrøne er sejlivet. Jeg tør vædde på at den skyldes den velkendte omstændighed at østrogen, anvendt alene, beviseligt øger risikoen for cancer i livmoderen (uterus). Men derfor skal østrogen altid ledsages af progesteron som modvægt - i så fald forsvinder den øgede cancerrisiko. Mange undersøgelser har beskæftiget sig med forbindelsen mellem hormonindtagelse efter menopausen og risiko for brystcancer, men trods omfattende studier er der endnu ikke fundet noget definitivt svar. I undersøgelser hvor risikoen tilsyneladende stiger hos kvinder der tager (køns)hormoner (og det er langt fra alle undersøgelser der viser dette resultat), er risikoen kun en smule højere, og i langt de fleste tilfælde opvejes den af fordelene.

Hvad østrogeneksemplet virkelig demonstrerer, er farerne ved at give kun èt enkelt hormon som tilskud. Hormoner er ikke solister i kroppens orkester, og det betyder at brug af èt enkelt hormon ofte er en direkte vej til nye eller forværrede problemer. Også farligheden af store doser (som i reglen gives ved nutidig hormonterapi) samt syntetiske kopier af naturlige hormoner fremgår af det ovenstående eksempel.

Andre er bekymrede fordi hormonterapi anses for eksperimentel eller slet og ret - ikke tilstrækkeligt forstået. Der skal indrømmes, at der stadig er huller i vores viden, og at der stadig er betydningsfulde spørgsmål der mangler at blive besvaret, men et hurtigt kig i Medline (den førende lægevidenskabelige database) åbenbarer over 350.000 undersøgelser, som i deres titel et af de hormoner der gennemgås i denne bog. Intet andet stof og ingen anden stofgruppe er behandlet hyppigere end disse hormoner.

Øverst på hitlisten står østrogen med over 42.000 undersøgelser. Selv pregnenolon, som tilsyneladende er en fattig slægtning, langt under de øvrige, har været genstand for over 1200 undersøgelser. Det vigtigste at vide, hvis vi skal anvende hormoner sikkert, klogt og med gode resultater - fremgår af denne bog. Ingen læge - og da slet ikke nogen patient - ville forventes at have læst over en kvart million af videnskabelige undersøgelses resultater (indenfo kun èt speciale!); men denne bog tilstræber at uddrage de vigtigste informationer og beskrive dem på en måde der er meningsfuld for såvel fagfolk som ikke-fagfolk.

En anden populær indvending kommer fra folk som kun øsnker at benytte "naturlig" medicin, og som er af den opfattelse at hormonerne er at betragte som "unaturlige". Og der er da også en del der taler for at udvise forsigtighed med hensyn til syntetiske hormoner. Men hvis vi med ordet naturlig mener at vi ikke ønsker at forurene vores krop med stoffer5 den ikke indeholder i forvejen, er korrekt administreret hormonbehandling så naturlig som noget.

Medicin defineres lægeligt set som terapeutiske stoffer hvis struktur og væsen er fremmede for den menneskelige organisme. Det vil sige at hormonerne ikke er at regne for medicin. Hormoner er molekyler der produceres af vore egne kirtlerl, og som dermed har ikke bivirkninger som de fleste traditionelle medikamenter - forudsat hormonerne er identiske med dem, der produceres i kroppen, og som gives i passende fysiologiske doser og i balance med andre hormoner.

En anden udbredt idè er, at hormonbehandling vil gøre de endokrine kirtler sløve. I virkeligheden vil den endokrine kirtel så godt som altid vende tilbage til sin (omend utilstrækkelige) funktion så snart man holder op med at tage hormoner, om så man har taget dem i 30 år. Dette er særligt bemærkelsesværdigt taget i betragtning at endokrinfunktionerne normalt aftager med tiden. Behandlingen bør dog ikke afsluttes brat, men nedtrappes gradvist. Alt vi behøver at gøre for at beskytte den endokrine kirtel, er at tage naturlige hormoner i lave doser.

Slutteligt er nogle patienter bange for hormonindtagelse vil få dem til at tage på i vægt. Denne frygt er måske baseret på hvad masser af kvinder har oplevet i forbindelse med brug af p-piller. Men hormoner indtaget efter denne bogs retningslinier (endnu en gang: lave doser, naturlige hormoner, balanceret nehandling, hensigtsmæssige indtagelsesformer) vil ikke medføre så meget som èt grams vægtøgning (under forudsætning af en sund kost ledsaget af motion). I virkeligheden er hormonubalancer ofte årsag til vægtøgning, og genoprettelse af balancen vil give patienten den slanke linie tilbage, f.eks. ved korrekt styret thyreoideahormonbehandling.

En stor del af problemet er den rigelige negativeomtale hormoner har fået gennem medierne. Ikke fordi aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn og Internet i det hele taget sprudler af gode nyheder. Det er det afsporede tog, der kommer på forsiden, ikke alle de utallige alle andre tog, der altid ankommer sikkert og til tiden.Det samme gælder hormonerne - der er farerne og misbrugene der bliver omtalt. Du har sikkert hørt om (i tilfældig rækkefølge) elitesportsfolk der doper sig med epo (erythropoietin); hormontilsætninger i dyrefoder i landbruget; forhøjet cancerrisiko efter behandling med syntetiske produkter etc. etc. etc. Hormoner kan, som alt andet, være skadelige hvis de ikke anvendes korrekt. Godt nok er de naturlige, men hvis de ikke anvendes med omtanke, er de ikke nødvendigvis harmløse. Benyttet med omtanke er de ganske ufarlige. Der er mangel på hormoner der kan være særdeles farlig.

De virkelige nyheder - ikke fordi vi kan vente at se dem på avisernes forsider i den nærmeste fremtid - er at korrekt anvendte hormoner er stærktvirkende helbredende stoffer. De doser som p.t. benyttes af det etablerede lægevæsen, er ofte ikke de rette doser, men mange gange større mængder end kroppens egen produktion; der er ofte tale om fra to til ti gange den fysiologiske mængde pr. dag. For mig at se er dette en overdosering og ikke væsenforskellig fra den doping visse elitesportsfolk er blevet grebet i; for deres vedkommende er der dog tale om doser op til 1000 gange den normale.

Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

SÅDAN BRUGES DENNE BOG

I denne bog kan du finde oplysninger om hormonernes positive virkninger, hvordan de doseres korrekt, og hvordan du i samråd med din læge kan genoprette din optimale sundhedstilstand. De øvrige kapitler i dette afsnit handler om hvert af de vigtigste hormoner for sig, tegn og symptomer på mangeltilstande og ubalancer, de laboratorieundersøgelser der skal til for at vurdere din hormontilstand, strategier til naturlig genoprettelse af hormonbalancen - ved hjælp af korrekt ernæring og hormontilskud - samt hvordan du kan opnå et konstruktivt samarbejde med din praktiserende læge.

Bogens to midterste afsnit beskriver de vigtigste problemstillinger forbundet med hormonmangler, inddelt efter hvorvidt de primært påvirker kroppen eller psyken. Kapitlerne vil dække alt fra vægtproblemer og kosmetiske alderstegn til hjertesygdom og cancer, fra stress og udmattelse til humørsvingninger og hukommelsessvækkelse. For hver tilstand beskrives de hormoner, der først og fremmeste er relevante, og hvordan du kan sikre dig at din krop indeholder de rigtige mængder i korrekt balance med andre hormoner. Jeg vil resumere de videnskabelige data der ligger til gtund for alt dette, så du selv kan se at de informationer du finder i bogen er velunderbyggede og up to date.

Sidste afsnit af bogen indeholder en specifik ernæringsplan ledsaget af passende kosttilskud med henblik på at skabe og opretholde hormonbalancen samt strategier du kan bruge til at regulære planen med henblik på din egen, individuelle situation.

I hele bogen har jeg indskudt sygehistorier fra mit patientarkiv som illustration af hvordan alt dette fungerer for virkelige mennesker i det virkelige liv. Hensigten med dem er, at illustrere det enorme behandlingspotentiale der ligger i hormontilskud, til alle type mennesker.

Introduktion - slut

[Bibliotekaren]

Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, sexlyst, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet


VÆGTØGNING HOS MIDALDRENDE – UUNDGÅELIGT?

Vægtøgning er en af de hyppigste klager jeg får fra mine patienter, mænd såvel som kvinder. Uanset hvad man gør, bliver viseren på badevægten ved med at snige sig opad. Man skal ustandselig købe nye bukser fordi de gamle kan ikke lægges mere ud. Man holder op med at gå med ærmeløse bluser på grund af alt det flæsk der samler sig på overarmene. Over halvdelen af USA`s befolkning er overvægtige. Efter 50-årsalderen er tallet 75% (der er dog også folk der klager over undervægt; mere herom senere).

Sagen er den, at kroppen har det med at blive blødere med alderen. Muskelmassen aftager. Vandindholdet aftager. Der samler sig fedt. Alt hænger. ”Bildæk” af fedt samler sig forskellige steder på kroppen, fordrejer dens konturer og gør den aftagende muskeltonus endnu mere synligt. Uanset om man altid har været kraftig, eller problemet er nyt, vil tallene på vægten stige endnu hurtigere end antallet af lys på fødselsdagskagen.

Tilsyneladende sker det uanset hvor omhyggeligt vi tilstræber at spise sundt og slankende, og hvor meget vi motionerer. Eller det kræver mere tid og anstrengelse at holde vægten i skak end det gjorde tidligere. Selv om vi skulle være så heldige at holde vægten uændret, betyder muskeltabet at vi ikke længere ser så godt ud som før. Det er nok til at få de fleste af os til at give op og acceptere den gradvise ansamling af uønskede kilo som en nødvendig bivirkning af det at blive ældre, som om det var uundgåeligt.

Det er det imidlertid ikke.

Der findes masser af andre bøger hvor du kan finde gode råd om hvordan du skal spise og motionere for at tabe dig. Der er sågar mange lægevidenskabelig holdbare forslag mellem de urealistiske lynkure og modediæter. Og du skal lære at regulere dine kalorier både ud fra hvad du spiser, og hvor meget du rører dig. Det er en nødvendig begyndelse. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Du er også nødt til at gøre noget ved de hormonmangeltilstande der ligger til grund for snart sagt alle tilfælde af overvægt. Ingen slankekur, der ikke tager højde for hormoner, vil medføre varige resultater. Når koncentrationerne af visse hormoner daler med alderen, opmuntrer de ikke blot kroppen til at lagre ekstra kilo, de udløser også kompenserende reaktioner fra andre hormoner, hvorved der dannes en ond cirkel.

Selv med balance i hormonerne vil det kræve tid og kræfter at tabe permanent i vægt. Der findes ingen mirakelhormoner. Men en kombination af velbalanceret naturlig hormonbehandling og bedre kost (som beskrevet i kapitel 17), skræddersyet til din specifikke hormontilstand, skulle gøre det muligt permanent at tabe 5-15 kilo i løbet af max. fire måneder. Dette skulle være alt hvad der skal til, når vi ser bort fra de mest alvorlige tilfælde af overvægt. Det allerbedste er at fedtet forsvinder fra netop de steder vi nødigst vil have det, de steder hvor det ”hænger”. Det kan kost og motion alene ikke gøre. Faktisk kan vægttab opnået på den måde give skuffende resultater: vi ser ikke anderledes bedre ud.

Vægttab af større omfang vil kræve mere ihærdige bestræbelser, heriblandt motion mindst tre gange om ugen og en organiseret kostplan tilpasset dine individuelle behov. Psykisk og følelsesmæssig støtte, som f.eks. at lære (og bruge) stressreduktionstekniker og give udtryk for sine følelser, vil også spille en vigtig rolle. Alt efter din individuelle situation er der måske specifikke ting du bør afstå fra (kaffe, sodavand, alkohol, sukker og mejeriprodukter er de hyppigste syndere). Via den korrekte hormonbalance vil selv de som har kæmpet længe uden held for at tabe sig, omsider kunne opnå en sund, stabil vægt – ledsaget af en god kondi.


Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

IDENTIFIKATION AF MANGELTILSTANDE

For at finde den hormonbalance, der vil sætte dig i stand til at holde en konstant vægt når du bliver ældre – til at vinde kampen mod dellerne èn gang for alle – er du nødt til at finde frem til nøjagtig, hvor ubalancen stammer fra. Der er ti hyppige mistænkte: mangel på cortisol, aldosteron, DHEA, væksthormon, progesteron, testosteron og thyreoideahormoner samt overskud af insulin, østrogen og cortisol. Men de specifikke mangeltilstande er forskellige for hvert enkelt menneske. En gennemgang af følgende række af spørgsmål vil gøre det muligt for dig at identificere problemet.

Er dit ansigt ophovnet om morgenen? Er dine kinder hævede og opsvulmede? Er dine øjenlåg tykke så du har store poser under øjnene, især om morgenen?

I så fald har du sandsynligvis problemer med skjoldbruskkirtlen. Snak med din læge om at få taget de prøver, der er nødvendige for at bekræfte diagnosen, samt om at tage tilskud af thyreoideahormoner. I løbet af de følgende måneder skulle dit ansigt gerne atter have sit oprindelige slanke udseende

Er dit ansigt opsvulmet i en sådan grad at det ligner en fuldmåne? Dette karakteristiske ”måneansigt” betyder sandsynligvis, at din binyrebark udskiller for meget cortisol, stresshormonet. Det kan ske i forbindelse med kraftig eller langvarig stress. Faktisk kan overproduktion af cortisol siges at være til gavn fordi det gør det muligt for dig at håndtære selv intens stress. Men jo mere stress du er udsat for, jo mere cortisol produceres – og jo større er risikoen for bivirkninger som f.eks. dette karakteristiske ophovnede ansigt.

”Måneansigtet” kan desuden ofte betyde mangel på væksthormon og testosteron, hvorved du bliver mere sårbar overfor stress. Det fremkalder konstant ængstelse og nervøsitet, du oplever ”farer” for ofte og for hurtigt. Som reaktion producerer din krop masser af cortisol i et forsøg på at håndtere den stress du måtte stå overfor (reel eller imaginær).

Den forhøjede cortisolkoncentration kan også gøre skjoldbruskkirtlen træg og derved måske medføre mangel på thyreoideahormoner.

Tal med din læge om at blive undersøgt og få hormontilskud. Naturlige hormoner, korrekt doseret, vil ikke blot normalisere dit ansigt, men også dæmpe din overstimulerede sindstilstand og give dig et mere realistisk syn på livet. Foruden de behandlinger, der bliver beskrevet indgående i det følgtende, vil et vigtigt ledsagende tiltag bestå i jævnligt at holde afslappende ferie og glemme alt om stress. På lægens ordre!

Er du blevet ”pukkelrygget” som en bisonokse (dansk=tyrenakke)? Det fedt, der samler sig i nakken og mellem skulderbladene, skyldes overskud af cortisol. Ligesom ved ”måneansigtet” kan det skyldes mangel på væksthormon, testosteron og thyreoideahormoner – med stress som bidragende faktor.

Snak med din læge om test og tilskud, og reducer indtagelsen af animalske proteiner og fedtstoffer for at nedsætte cortisolproduktionen. Herefter skulle denne malplacerede fedtansamling forsvinde.

For kvinder: er dine bryster uforholdsmæssigt store, især op til menstruationen? Er de tiltaget i størrelse siden de efter puberteten er holdt op med at vokse?

Hvis koncentrationen af progesteron falder hos en kvinde, navnlig i forhold til østrogen, kan hun få ømme bryster, der hæver i smertefuld grad op til menstruationen. Efter flere års progesteronmangel vil brysterne blive tunge gennem hele cyklus. Kvinden vil også have tendens til oppustethed i maven i dagene inden menstruationen; kraftige, smertefulde menstruationer og hun vil være nervøs og irritabel. Dertil kommer, at de store bryster kan give hende en foroverbøjet holdning og problemer med ryggen.

Tal med din læge om progesterontilskud. Der kan også foreligge mangel på væksthormon og testosteron, og tilskud, ud over at udbedre manglen – kan styrke hud og muskeltonus på brystkassen og dermed løfte brysterne.

For mænd: er dine bryster forstørrede så de ligner en kvindes? Mænds bryster begynder at udvikle sig når mænd mangler væksthormon og/eller testosteron, samt når de er overvægtige.

Snak med din læge om tilskud, bl.a. testosteron i form af dihydrotestosteroncreme, der smøres direkte på brystet. Det skulle få det malplacerede væv til at forsvinde. Her er det vigtigt at benytte dihydrotestosteron, et af testosterons to normale nedbrydningsprodukter. Denne type kan bidrage til at mindske størrelsen af brysterne. Det andet, østradiol – en form for østrogen – gør brysterne større. Undertiden kan man bruge små doser chrysin (100 mg/døgn) eller anastrozol (0,25-0,5 mg/døgn), eftersom disse forhindrer testosteron i at omdannes til østradiol.

Det vil også være klogt at reducere indtagelsen af alkohol, kaffe og fedt samt spise mere kød.

Sidder dit ekstra fedt hovedsagelig som et ”bildæk” om maven?

Det kan skyldes lav koncentration af testosteron såvel hos mænd som hos kvinder. Du har dog også brug for en diæt og motion foruden en recept på testosteron. DHEA kan ligeledes være nyttig mod vægtøgning om maven, selv om de beviste resultater (imponerende resultater i løbet af fire måneder hvis ledsaget af målrettet motion) stammer fra de positive oplevelser nogle (men ikke alle!) kvinder med ekstra vægt om maven som følge af graviditet eller alder har haft ved behandling med stoffet.

Er dine hofter og lår for velpolstrede? Er du pæreformet, men alligevel overvægtig? Nærer du voldsom trang til slik og søde sager? Praktiserer du jo-jo-slankekure?

Din insulinproduktion er antagelig for høj. En af insulinets opgaver består i at skabe et energilager i kroppen, og dette sker ved at lagre fedt på maven, hofterne og lårene. Dette er grundlæggende betragtet en forberedelse til hungersnød. Dette indtræffer kun uhyre sjældent i den vestlige verden – vi smovser og er så godt som aldrig i fare for at sulte. Men insulinet er stadig oppe på mærkerne. For meget insulin medfører for meget kropsfedt.

Insulinets anden opgave er at nedbryde sukker i kroppen. For høje insulinkoncentrationer medfører hypoglykæmi – for lavt blodsukker – i alvorlig grad, en tilstand der ledsages af stærk træthed. De fleste vælger i så fald at kaste sig over fødevarer der giver dem et voldsomt ”skud” sukker, som slik, pasta, brød, kager, sodavand og alkohol. Dette øger godt nok blodsukkeret, men lindringen er særdeles kortvarig fordi den yderligere stimulerer insulinproduktionen og dermed skaber en ond cirkel.

En effektiv måde hvorpå man kan gøre sig fri af denne selvdestruktive onde cirkel, består af at holde op med at spise sukker (og de enkle kulhydrater, der hurtigt omdannes til sukker = pasta, brød og kornprodukter). Men der er ikke noget vat sige til, at det kræver enorm viljestyrke at gøre det: kroppen sende højrøstede biologiske signaler om at det er spørgsmål om liv og død (også selv om vi inderst inde er klar over, at det ikke forholder sig sådan).

Kædens manglende led består i at sørge for at få tilstrækkeligt af fire andre hormoner der, når de er tilstede i tilstrækkelige mængder, regulerer insulin- og sukkerkoncentrationerne. Der er tale om cortisol (som udskilles langsommere hos overvægtige, selv under stress), thyreoideahormoner (som ofte er reduceret hos overvægtige), væksthormon (som ligeledes ofte er i underkanten i forbindelse med overvægt) og testosteron (i særdeleshed hos overvægtige mænd, men også hos kvinder).

Tal med din læge om at få identificeret og behandlet hvad du måtte have af mangeltilstande. Sukkertrangen vil forsvinde fordi det fysiologiske behov for sukkeret forsvinder. Du kommer til at spise en sukkerfri kost (også uden enkle kulhydrater i brød, pasta og mejeriprodukter) i mindst tre uger, for at genoprette balancen, men derefter burde kroppen være i stand til at håndtere de moderate sukkermængder, der findes i almindelig, sund og varieret kost.

Denne kombination er særlig effektiv for folk der har kæmpet sig igennem talrige forsøg på at tabe sig, navnlig ved sultekure (som er en særdeles effektiv måde at fremkalde overproduktion af insulin på, grundet mangel på de fire ovennævnte hormoner).

Ud over at være med til at kontrollere sukkeromsætning og insulin vil væksthormon og testosteron forbedre tonus i mavemusklerne, hvorved ”pæreformen” skulle blive mindre udtalt.

Har du ”elskovshåndtag? Tykke hud- og fedtfoldere på overarmene og under skulderbladene? Læger bruger ofte den såkaldte ”hudfoldtest” til at vurdere hvorvidt en person er overvægtig. Testen bestå i at ”nappe” huden med et instrument, der kaldes sphyngometer, og som måler fedtlaget under huden. Der er som oftest tale om armenes bagsider, halvvejs oppe ad tricepsmusklen, under skulderbladene og i flankerne (”elskovshåndtagene”). Jeg tør vædde på, at du ved alt dette i forvejen, med skulderbladene som en mulig undtagelse. Hvis undersøgelser afsløre for høj fedtprocent, eller hvis ovenstående beskrivelser fortæller dig alt hvad du behøver at vide, må du tale med din læge om at få tilskud af væksthormon. Hos mine patienter har jeg efter behandling med væksthormon set en reduktion på op til 70 % i måling af hudfolder, 20-35% er dog mere almindeligt. For at opnå gode resultater er du nødt til at tage hormonet sammen med individuelt tilpasset kost.

Også testosteron kan gøre fedtfolderne mindre, til dels fordi det forhøjer koncentrationen af væksthormon (og somatomedin C) i kroppen. Det kan derfor være en idè at tage begge dele. De bedste resultater af væksthormon ses når en eventuel testosteronmangel også er afhjulpet.

Har du ”appelsinhud”? Testosteron er med til at stramme lårmusklerne, og væksthormon tilfører væske til ”appelsinhuden” (på engelsk: cellulite), der har fået sit navn fordi den overflade minder om skrællen på en appelsin. Begge disse hormoner hjælper således mod appelsinhud. Det kan tage adskillige måneder, men selv uden særkost og motion kan de to hormoner stramme lårene.

En optimal kost kan også give fremragende resultater uden hormoner. Her tilstræber man at reducere koncentrationen af insulin som er jo travlt beskæftiget med at lagre fedt på lårene. Spis primært frugt og grøntsager (frugt dog som mellemmåltider; lad være med at blande dem med andre fødevarer) plus kød og sunde fedtstoffer, der kan reducere insulinudskillelsen. Undgå andre kulhydrater, i særdeleshed brød, pasta og slik. Kaffe, te, alkohol og cola stimulerer ligeledes insulindannelsen og bør derfor også undgås.

Motion er endnu en god måde at slippe af med appelsinhud på. De bedste resultater opnås selvsagt ved at kombinere disse metoder.

Er dine lægge for kraftige? I uforholdsmæssig grad? Dette tyder på at skjoldbruskkirtlen ikke fungerer som den skal. Gå til lægen for at blive testet og for at snakke om tilskudsbehandling som kan reducere dette symptom.

Har du hævede ben og ankler? Ødemer – væskeansamlinger – i benene, især omkring anklerne, er endnu et tegn på lav koncentration af thyreoideahormoner. Snak med din læge om undersøgelser og tilskud.

Årsagen kan også være for meget aldosteron som tilbageholder vand og salt i kroppen. Indtagelse af 1-3 g kalium pr. dag burde kunne fjerne generne. Hvile i dagens løb – især liggende med benene løftet – hjælper også.

Hvis du har hjerte- eller nyre eller nyreproblemer som ofte ledsages af hævede ben, kan du spørge din læge om der er mulighed for at kombinere de hjerte- eller nyremidler du måtte tage, med hormontilskud.


Fortsættes i næste indlæg

[Bibliotekaren]

RIGTIG KOST

I kapitel 17 kan du finde en detaljeret kostplan, men det vigtigste er at sørge for, at du får de animalske proteiner og fedtstoffer du har brug for (en advarsel, der primært er tiltænkt folk der forsøger at undgå disse – også her er den gyldne middelvej at foretrække), samt holder op med at spise mejeriprodukter, for at understøtte hormonbalancen.

KOSTTILSKUD

Både sund kost og fysisk motion er uundværligt forbundet med sundhed i almindelighed og vægttab i særdeleshed. Begge dele er envidere vigtige for hormonbalancen – uanset om du tager hormontilskud eller ej.

C-vitamin og niacin (også kaldet B7-vitamin) sænker blodets indhold af fedt (lipider). I en undersøgelse hvor C-vitamin er blevet sammenlignet med placebo hos patienter, der spiste den samme kost, viste det sig at forsøgspersoner der tog 3 g C-vitamin per dag, tabte 2,5 kg på seks uger, mod 1 kg for dem, der fik placebo.

Coenzym Q10 – Q10 i almindelig tale – samt aminosyrerne L-glutamin og 5-http (minder om tryptofan, med er godkendt af de af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA) er ligeledes gavnlige i forbindelse med slankekure. Glutamin kan dæmpe trangen til kulhydrater, mens tryptofan som almindeligvis optræder i sparsomme mængder hos overvægtige, mindsker trangen til kulhydrater. I en undersøgelse af patienter med Q10-mangel som tog 100 mg af stoffet pr. dag i 8-9 uger, tabte patienterne i gennemsnit 15 kg – sammenlignet med 4,5 kg hos patienter, der ikke manglede Q10 ved starten af undersøgelsen.

Men den vigtigste ernæringsterapi, hvad vægttab angår, navnlig hvis der er tale om for meget insulin, er sporstoffet krom som sænker insulinkoncentrationen i blodet. Stoffet har også en anden positiv virkning: det sænker det samlede kolesteroltal, og forhøjer forholdet mellem HDL (”helse-koresterol”] og LDL. I tilstrækkelige høje doser – 2 mg pr. døgn – kan krom reducere sukkertrangen.

Hos patienter der har brug for at tabe mere end 10% af deres kropsvægt, kan omega-6-fedtsyrer være til hjælp. Disse findes bl.a. i natlysolie og virker appetitreducerende.

Mange overvægtige mangler zink og D-vitamin. Det kan derfor være en god idè at blive testet for disse stoffer og om nødvendigt tage tilskud af dem.

VÆGTTAB: GAVNLIGE NÆRINGSSTOFFER (SAMMENFATNING)

VITAMINER:
- C-vitamin: 3 x 1g/døgn
- Niacin: 10 mg/døgn
- Q10: 100 mg/døgn
- D-vitamin: 10 mg/døgn

MINERALER:
- Zink: 10 mg/døgn

SPORSTOFFER:
- Krom: 0,2-2 mg/døgn

AMINOSYRER:
- L-glutamin: 500-2000 mg/døgn
- 5HTP (5-hydrotryptofan): 10-50 mg 1-2 gange pr. døgn på tom mave, mindst en halv time før et måltid; + 25-50 mg en time inden sengetid.
- Tryptofan: 500-2000 mg 4 gange pr. døgn, en time inden måltiderne og ved sengetid.

FEDTSYRER:
- Natlysolie: 2-8 g/døgn


VÆGTØGNING HOS MIDALDRENDE – UUNDGÅELIGT? - Slut

[Stofskifte]

Det er helt fantastisk og en stor hjælp. Mange tak :-)

[Bibliotekaren]

Bogen indeholder en test der hjælper dig at blotlægge dine hormonmangler eller -forstyrrelser som det første skridt på vejen til at få mere viden om og styr på hormonbalancen.

På dette link kan man finde en hormontest (på engelsk), der ligger meget tæt op ad den test, Thierry Hertoghe har sammensat i den her omtalte bog.

http://www.discounthormones.com/Hormone_Test.htm

EDIT/Bibliotekaren: linket er "dødt". Bliver udskiftet, når vi har fundet tilsvarende infor andet sted.