Se fuld version : Ikke værd at savne indtil videre! Det fordømte stofskifte!
Hej piger :)
Så er mit Internet oppe igen, et par dage tildligere end bebudet (kan betale sig at dele "stationen" med et par store virksomheder :wink: ).
Men selv om jeg kan komme på Nettet, bliver det ikke til det helt store de næste par uger.
For at gøre en ålelang historie kort - vil jeg lige fortælle, at i 1978 har jeg fået en lille bitte struma uden symptomer og med minimal forhøjede stofskifte. Som følge af forhastet behandling iflg. en fejldiagnose endte det med, at min skjoldbruskkirtel er bjevet fjernet på RAS.
Jeg har siden døjet med et lavt stofskifte, der kun vanskeligt og tilnærmelsesværdigt lod sig medicinere. Dvs. jeg har siden haft adskillige dyk medicinen ikke kunne forebygge og disse medfører altid, at medicinen skal justeres og OM det vil virke (gør langt fra hver gang) vil vise sig i løbet af de næste 14 dag. Hvis det heller ikke virker godt nok i denne gang - vil jeg tage springet og begynde at medicinere mig selv med det gamle middel, der var i brug før de syntetiske kom til. Det syntetiske er nemlig kun et hormon tyroxin (T4),som hos flere delvis omdannes til liotryronin (TY3), men ikke hos alle og indtil nu heller ikke hos mig.
Dvs. at jeg mere eller mindre går i underskud, hvilket gør mig endnu mere modtagelig for div. udsving, hvilke igen melder sig flere og flere af med alderen.
Jeg orker ikke at remse op hvad et lavt stofskifte gør på langt sigt ved kroppen og sindet - men jeg kan forsikre om, at det ikke er for børn at høre om det. Dettte betyder også bl.a. at der er næsten ingenting jeg orker når det dykker mest + kniber det meget med skrive, regne, skabe og huske. Det er derfor at jeg skriver i overskriften: "Ikke værd at savne indtil videre".
Når denne fase er overstået og det viser sig at medicinjusteringen forslår som det plejer - et stort nul - vil jeg gå på Nettet og skaffe mig Armour Thyroid der er fremstillet af skjoldbruskkirtler fra grisene og indeholder begge hormoner, bl.a. det jeg ikke selv danner af min medicin. Der er ikke andet for. Det lave stofskitfte ødelægger med tiden åndsevner og personlighed + ødelægger de indre organer som følge af underforsyninger samt den mangelfulde transport af metabolitter ud af kroppen. Så her er der faktisk ikke andet for.
Så tænk ikke så meget på mig og fremfor alt - lad være med at føle jer ignoreret af mig. Det passer nemlig ikke!!! Men jeg er nødt til, med mellemrum at "gemme" mig og spare på kræfter, hvor selv en lille snak eller kort besked kan udmatte mig til sokkeholdere. Derfor opsummerer jeg nu og tager springet mod egen medicinimport i den nærmeste fremtid.
Jeg er sq.. bekendt med alle mulige indvendinger der kan komme i denne situation, men efter snart 29 år med denne sygdom/tilstand er tiden inde til, at jeg tager ansvaret for mit helbred tilbage fra lægerne, der på intet tidspunkt i løbet af alle disse år - ikke en eneste gang foldede ørerne ud og og hjalp effektivt! Det skal være løgn, skal det! Ellers bliver det kun værre og dette er lige så sikkert som amen i kirken.
Jeg har lige mandet mig op til en, lidt udvidet forklaring på mit fravær og "manglende interesse". Håber I kan bruge det og lade jer overbevise om, at I er lige så meget i hjertet som altid, blot at det er mig, der lige pt. ikke er fem sure sild værd 8)
Prøv lige at kaste et blik på dette link: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8872 "Brevet til Oprah". Her står, stort set det hele - både af hvad det er og hvordan man lades i stikken af sagkundskaben.... Denne fejldiagnose og lægesjusk jeg har været udsat for dengang, er utvivlsomt blevet til livets største udfordring og et ufatteligt tidspilde, takket være en knivgal endokrinolog, der mente at kniven var det bedste middel :evil:
Åh altså, Anina! Det gør mig forfærdelig ondt, at også du skal døje så meget på grund af lægesjusk af værste skuffe!
Jeg har da godt nok hørt om lavt stofskifte, men jeg har aldrig sat mig ind i, hvad det kan indebære - og jeg aner intet om, hvad den manglende skjoldbruskkirtel kan forårsage! I det hele taget aner jeg ikke ret meget om fysiske sygdomme, da jeg (heldigvis) aldrig har haft brug for at sætte mig ind i dem. Alligevel føler jeg mig lidt "dum", da jeg overhovedet ikke kan bidrage med noget fornuftigt på det felt - ikke andet end at ønske dig alt, alt det bedste, og at du snart må få styr på dit helbred!
At du selv ønsker at tage over, kan jeg virkelig godt forstå! Især når man VED, at der andre steder i verden findes midler og behandlingsformer der kan hjælpe - midler som det danske sundhedssystem ofte er ALT for længe om at tage i brug - hvis de overhovedet gør det!
Pas nu rigtig godt på dig selv, og tænk ikke så meget på forummet - vi skal nok være der, når du vender tilbage.
Jeg sender dig derfor en kæmpe buket virtuelle roser med håbet og kærlige ønsker om, at du snart kan fungere igen!
http://img501.imageshack.us/img501/8453/blomst201ra8.gif (http://imageshack.us)
De kærligste hilsner og varme tanker fra
Anne :smi055
Kære Anina
Pas nu på dig selv, "vi"skal nok klarer os herinde sålænge det tager for dig at komme til hægterne igen.
Jeg kender heller ikke så meget til stofskiftesygdomme, men det lyder ikke rart det du skriver, jeg tilslutter mig 100 % Annes buket til dig!
Kære Anina
Jeg vil også gerne sende en buket, som du kan glæde dig over, men jeg nøjer med at sende varme tanker. Jeg har desværre heller ikke sat mig ind i hvad et lavt stofskifte betyder men det du skriver lyder ikke godt.
Nu håber jeg, du vil passe lidt på dig selv og jeg ved du finder ud af et eller andet der kan hjælpe dig. Jeg kender ikke nogen som der sammenbidt, stødigt og vedholdende søger efter midler og tager sagen i egen hånd som du. Det er derfor du er nået så langt i dit ´liv. Du tager hånd om dit liv, hvilket jeg beundrer dig for.
Vi er her alle sammen når du har overskud til at vende tilbage til forum igen.
God bedring min blomst.
Knus Bea :smt049
Mange tak - :smi001
Jeg har nu oprettet et lille sted, hvor jeg vil samle hvad jeg finder rundt om på nettet om stofskiftet. Der er ikke andet for, for tingene plejer bare at blive værre med alderen, og det frie valg rinder mellem fingrene på een, uden at man kan stille noget op imod det. Så nok må være nok og specielt efter at det er gået på for mig - hvilke vidtrækkende, helbredsmæssige konsekvenser der kan melde sig, som følge af langtidspåvirkninger af organismen - mener jeg ikke, at der er noget valg længere. Jeg skal skaffe mig alternativer og det kan ikke gå for hurtigt.
I fredags faldt jeg i søvn foran fjernsyn allerede ved 17-tiden.... vågnede op ved 2-tiden om natten, fald i søvn igen og vågnede så klokken 13 lørdag eftermiddag :shock: Enhver kan regne ud, at det hverken er normalt eller realistisk at leve med, selv om man bevidst valgte bare at sove og gå på arbejde :(
Det kan simpelt hen ikke accepteres, for jeg har allerede i tidens løb skåret det meste af tilværelsen væk, nemlig fordi ressourcerne svandt væk stille og roligt, de sidste 15 år - hvad jeg kan huske i hvert fald. At man ovenikøbet kommer i pvergangsalderen - gør det hele ikke nemmere.
Det plejer altid slå om i løbet af efteråret, men sidste år slap jeg faktisk uden at mit stofskifte blev forværret.... he, he... måske fordi jeg ikke havde tid, da jeg havde hænderne fulde her på siden :wink: Men, men også nu knokler jeg med tingene ikke mindre end før, måske lige bortset fra når søvnen overmander mig oftere end før - og jeg kan love for, at det IKKE er skønhedssøvn :( Spøg til side - jeg er ved at være godt spændt på det nye/gamle middel jeg har bestilt i udlandet og at dømme efter andre stofskifte-kronikere og deres talrige vidnesbyrd - kan jeg næsten ikke mislykkes. Selv en lille bedring er bedre end ingen og jeg har ingen betænkeligheder :evil:
Og nu må jeg videre og indhente det på jobbet, jeg fik sovet væk i fredags. Heldigvis kommer Markowitch med denne gang og giver en hånd med :D
Kan I have det godt, alle mine dejlige venner :smi001
Bare roligt! Vi skal nok komme stærkt tilbage både med siden og hinanden :smi003
Knus :smt058
Anina
Hej Anina
Det er da slem sygdom, du går rundt og slås med. Jeg har været inde og læse lidtom stofskiftet og er nu blevet lidt klogere på det felt. Jeg kan se at symtomerne på lavt stofskifte er symptomer, der ligner symptomer på flere andre sygdomme. Hvis ikke lægen er obs på det, kan man jo gå rundt med for lavt stofskifte og så ende med at få Lykkepiller for en depression. jeg har lige fået taget blodprøver for stofskiftet og de var heldigvis fine.
Det bliver spændende, når du kommer igang med det alternative medicin, det må du endelig skrive og fortælle om ( selvfølgelig gør du det).
Jeg skal da love for du har taget dig en lang " skraber" og selvfølgelig kan man ikke acceptere dette i det lange løb. Jeg kan godt forstå du reagerer kraftigt på duin viden om de konsekvenser der kan komme med tiden. Det skal bare hjælpe med den nye/gamle medicin, og hvorfotr skulle det ikke hjælpe dig, når det hjælper en masse andre. Selvfølgelig hjælper det, og du får det bedre.
Jeg er også sikker på at vi kommer videre med siden og hinanden, men nu skal du have tid til at pleje dig selv. Efter det jeg kender til dig, er du ikke altid "god" ved dig selv. Jeg mener du ikke er god ved dit helbred, fordi du bare kører derudaf og mange gange uden hvile. Nu ved jeg jo godt, du selv vælger, og ikke tåler nogen form for " medynk", men jeg tillader mig lige at hæve pegefingeren :smt058 og sige " pas nu på dig selv".
Hav det godt min blomst. J
eg sender lige en søndagshilsen til jer allesammen :!:
Knus Bea :)
Hej Bea :smt058
Problemet med blodprøvene ligger netop for de syge således, at prøverne viser "nogelunde i normen" fordi det hormon man måler på viser ikke, når det andet hormon mangler. De raske danner dette (manglende) hormon ud fra det første, der er nok er - hos de syge derimod er dette evne meget forringet eller lige nul - og så går de og lider under alverdens plager og fysisk nedslidning af organer. Det er denne "sandhed" man ikke kan få ørenlyd for og det værste af det hele er - at overbevidste som de er (lægerne), fortsætter de med at skære folks skjoldbruskkirtler væk, netop fordi de fuld og fast tror på at den såkaldte efterbehandling med det ene hormon rækker til et godt liv. I stedet burde de holde igen, indtil der overhovedet ingen tvivl er, at de forhøjede stofskifte tal for det første er MEGET forhøjede og for det andet - permanent forhøjede. I dag brænder de og skærer selv ved de mindste afvigelser, hvoraf de allerfleste er harmløse og forbigående.
F.eks. kan man få midlertidigt forhøjet stofskifte som følge af infektionssygdom, eller graviditet, eller stress, eller gynækologiske tilstande... you name`t !
Der er virkelig mange der farer rundt på nettet og prøver at finde info, og det eneste de finder er enten korte notitser fra de samme hospitaler, der skærer i folk i flæng, eller - fra medicinproducenterne, der selvfølgelig helst ønsker at fastholde salget af dette ene hormon vi andre ikke kan blive hjulpet af, da vi ikke danner det andet hormon samtidigt.
Nåh... jeg er blevet lidt rundtosset af min egen skrivestil, så jeg må hellere se at få skånet jer andre for mere. Lige nu i hvert fald.
Jeg mener du ikke er god ved dit helbred, fordi du bare kører derudaf og mange gange uden hvile. Nu ved jeg jo godt, du selv vælger, og ikke tåler nogen form for " medynk", men jeg tillader mig lige at hæve pegefingeren :smt058 og sige " pas nu på dig selv".
Jo tak, det gør jeg også.... jeg bliver jo under alle omstændigheder slået ned alligevel. At jeg alligevel kan nå så mange ting berør alene på, at jeg har forlængst opgivet andre ting i hverdagen.... fører praktisk talt ingen husholdning, går ikke i byen eller - det er nok nemmere at fortælle hvad jeg faktisk gør: jeg sover, jeg arbejder, jeg passer hygiejnen, tænker tanker og sørger for ikke at tabe mit gode humør. resten må gerne sejle for min skyld.
Jeg har gennem 20 år været en perfekt husmor for min knægt, der ikke måtte komme til at mangle noget "bare" fordi vi var os selv. Jeg har lavet alt det en god og betænksom mor skulle gøre, for at ens barn ikke skulle savne noget i hverdagen. Jeg var glad og jeg har aldrig fortrudt et sekund af alle disse gøremål - jeg var simpelt hen lykkelig for at kunne gøre det jeg gjorde - og knægten gav (og fortsat gør) tifold tilbage for alt. Så jeg har gjort mit til at vi begge stortrivedes og nu.... nu tager jeg mig bare en slapper for resten af livet eller.... hvis den nye/gemle medicin virker som jeg håber - kan jeg måske se frem til ikke at behøve at "slappe af" så meget, som jeg nu er nødt til. Det ville være en ganske ny oplevelse af mig selv i sit gamle es. Mon jeg kan få afløb for all den energi, jeg så i givet fald vil få i overskud igen :shock: Jeg vil dog ikke begynde at bygge sandslotte allerede. Lad os nu se, om det hjælper som jeg håber på :smt057
Vi "ses" senere og ha`en god dag allesammen :smi002 [/quote]
Kære Anina
Det er dog en skræklig historie, du har at slås med :cry: Du har ikke været ret gammel, da du måtte igennem det skidt kan jeg regne ud, jeg håber virklig du finder noget der kan hjælpe :roll: Jeg kan huske, at jeg fik lavet en thyroidea test da jeg var barnløs, det var iøvrigt min chefs kone, der kom på tanken, at jeg skulle spørge lægen om der kunne være en årsag der, han tog en test, men min var negativ, den var som den skulle være.
Er det så også en af årsagerne til dine hyppige migræneanfald :?: det vil være skønt for dig, hvis du kunne få fred for disse invaliderende anfald,nu skal du bare slappe rigtig godt af, og få sovet det du skal, vi skal nok holde fanen oppe
Hvis jeg kunne finde ud af det sendte jeg dig en mega buket, men................. jeg har stadig ikke tjek på det, så tak Anne :razz: du klarede det for blomster og specielt roser, sådan nogle langstilkede nogen skal Anina have i tusindvis af =D>
Rigtig god bedring =D> =D> =D> =D>
Mange knus og krammer
Biddi :D
Kære Anina
Jeg vil blot sige dig 1000 tak for dit kæmpearbejde med at samle links og informationer omkring stofskiftesygdomme.
Jeg har haft for lavt stofskifte i snart 5 år og har det som du. Kan ingenting andet end at overleve. Men hvor er det en lettelse at kunne søge informationer. Jeg har på baggrund af et af dine links bestilt bogen af Audhild Løhre. Jeg tudede simpelt hen da jeg i går læste uddrag!
Så endnu en gang - 1000 tak og held og lykke med medicinen.
Kære Anina/Thyra
Jeg vil blot sige dig 1000 tak for dit kæmpearbejde med at samle links og informationer omkring stofskiftesygdomme.
Jeg har haft for lavt stofskifte i snart 5 år og har det som du. Kan ingenting andet end at overleve. Men hvor er det en lettelse at kunne søge informationer. Jeg har på baggrund af et af dine links bestilt bogen af Audhild Løhre. Jeg tudede simpelt hen da jeg i går læste uddrag!
Så endnu en gang - 1000 tak og held og lykke med medicinen.
Selvtak Louise :smt058
Jeg kunne netop på det sidste se, at du "kredsede" om stedet her mere end før og nu ved jeg også hvorfor...
Jeg håber, at du får så meget ud af bogen og Audhilds historie, at det vil give dig lidt ekstra kræfter til, når tiden er inde for dig - at tage bestemmelsesretten fra lægerne og enten slå hårdt i bordet eller begynde at medicinere dig selv.... Det sidste er ikke nogen opfordring - for den slags skal man helst selv modnes frem til, men udsigten til den fysiske og psykiske nedslidning af kroppen, jeg selv først for nyligt er blevet klar over, gav mig det sidste spark og jeg vil efterhånden som tiden går - skrive om det her.
Du skal vide, at et Armour-produkt fremstilles fortsat her i landet på Glostrup Apoteket og hvis du skriver til glostrup@apotekeren.dk eller ringer til apotekeren Kristian Østergaard, Glostrup apotek, tlf. 43960020 - vil du kunne, når og hvis det skulle blive aktuelt - faktisk kunne behandles her i landet, medmindre din læge, som desværre de fleste ikke vil forstå, at den vedtagne behandling er altså ikke alle der har udbytte af...
Jeg vil lægge et link til denne tråd over til Yvette.... Yvette er norsk har samme problem som vi gør... Du kan også prøve at tilmelde dig på det norske thyroforum hvor du bl.a. kan få masser af hjælp til at få tolket dine tal - uvildigt.
Hvis du mener, at det ville gavne at indrette et lille subforum ude foran til "personlige beretninger", kan du bare sige til.... Meget ofte farer man omkring uden at ane, at man langt fra er alene om de mærkværdigheder denne sygdom også kan byde på, når den vel at mærke ikke "opfører" sig som i "bogen".
God bedring og knus :smi003
Kære Anina
Det er dog en skræklig historie, du har at slås med :cry: Du har ikke været ret gammel, da du måtte igennem det skidt kan jeg regne ud, jeg håber virklig du finder noget der kan hjælpe :roll: Jeg kan huske, at jeg fik lavet en thyroidea test da jeg var barnløs, det var iøvrigt min chefs kone, der kom på tanken, at jeg skulle spørge lægen om der kunne være en årsag der, han tog en test, men min var negativ, den var som den skulle være.
Er det så også en af årsagerne til dine hyppige migræneanfald :?: det vil være skønt for dig, hvis du kunne få fred for disse invaliderende anfald,nu skal du bare slappe rigtig godt af, og få sovet det du skal, vi skal nok holde fanen oppe
Hvis jeg kunne finde ud af det sendte jeg dig en mega buket, men................. jeg har stadig ikke tjek på det, så tak Anne :razz: du klarede det for blomster og specielt roser, sådan nogle langstilkede nogen skal Anina have i tusindvis af =D>
Rigtig god bedring =D> =D> =D> =D>
Mange knus og krammer
Biddi :D
Ved du hvad - Biddi?
Når jeg tænker på, hvad du skulle igennem siden du æltede kviksølv-amalgam i de bare hænder - blegner mine tanker omkring mig selv, simpelt hen fordi jeg i den grad er klar over, hvad dette måtte have betydet for dit liv og dit helbred. Jeg mener dog også, at du har været meget heldig med både at træffe din dejlige mand og trods alt - at få dine drenge, selv om det kostede uro og masser af anstrengelser... at jek klapper i mine små hænder af tilfredshed over, at du slap igennem uden at skulle betale den højeste pris...
Man siger, at prisen for et ærligt og varmt hjerte altid skal være den skærsild man skulle igennem forinden, men efter at jeg mere og mere lærer min søn at kende som et voksent menneske - er jeg blevet klar over, at det ikke nødvendigvis altid er tilfælde og at de gode hjerter "smitter", hvis de bare får lov (det gælder også dig Louise).... Så når regnestykket pludselig ser ud til at gælde de prøvede hjerter og de hjerter de "prøvede" har delt med - føles det pludselig ikke mere så slemt, det man selv har været igennem og så er tiden inde til ikke længere at dvale ved fortiden.
M.h.t. til den kolde tid jeg ved du hader som pesten.... Biddi! Det gør underværker at flotte sig med en anskaffelse af en frakke/jakke.... næsten koste hvad det vil... bare det er rigtig tæt og rigtig lunt.... Håber at du ikke behøver at opgive dine lange traveture med hunden... i landskabet over jeres smukke ø...
Knus :smi001
Anina
Åh du søde svedske :D :D
Ved du hvad, jeg er så glad for dine jakker, som jeg var så heldig at arve efter dig, de sidder som klæbet på mig hver dag, især den grønne er skøn og varm.
så du får mange kærlige tanker fra bornholm, hver eftermiddag kan jeg love dig.
Jeg har lige været ude på en rigtig lang tur med hunden, vi gik 8 kilometer i det herlige solskinsvejr :razz:
Rigtig god søndag.
Knus Biddi :D
Kære Anina.
Ja, det var nu ikke helt nemt at finde frem til dig, så jeg kunne takke dig. Det var først da jeg læste din kommentar i Audhild Løhres gæstebog, at jeg fik lagt 2 og 2 sammen og kunne regne ud, at det var dig der stod bag det kæmpearbejde:-)
Tak for oplysningerne om medicinen. Jeg har faktisk prøvet T3 og havde ingen glæde af det, og jeg ved af erfaring, at enhver ændring i medicinering tager det meste af et år med mange nedture. Så lige nu har jeg opgivet at gøre andet end at overleve, præcis som du skriver, at du gør. Og så venter jeg, for jeg har da ind imellem haft bedre perioder.
Men hvor jeg håber for dig, at du kan få glæde af en anden type medicin.
Med hensyn det forum, som du foreslår, ved jeg, at jeg for det første har svært ved at finde rundt i alle disse tråde, links og foraer, og at jeg for det andet ikke har overskud til de store skriverier.
Men jeg synes det er dejligt, at det er muligt at få kontakt til dig på denne måde, og det ville da også være dejligt med noget, der ligner Sonjas Stofskifteforum her i DK. Men jeg forestiller mig, at det kræver en masse at vedligeholde et sådan forum, og mon ikke du skal passe på dig selv lige nu.
Men lad mig høre, hvordan det går med dig. Jeg håber for dig, at du får det bare en lille smule bedre snart.
Kære Anina.
Tak for oplysningerne om medicinen. Jeg har faktisk prøvet T3 og havde ingen glæde af det, og jeg ved af erfaring, at enhver ændring i medicinering tager det meste af et år med mange nedture. Så lige nu har jeg opgivet at gøre andet end at overleve, præcis som du skriver, at du gør. Og så venter jeg, for jeg har da ind imellem haft bedre perioder.
Men hvor jeg håber for dig, at du kan få glæde af en anden type medicin.
Hej Louise
Når du får lidt overskud, kommer du nok ikke udenom at forske lidt mere i det hele. Hvorfor? Fordi der er ingen vej udenom, simpelt hen...
Indtil for kort tid siden troede jeg faktisk på, at stofskiftet, det lave - var en stabil tilstand af svingende ubehag eller det modsatte og at det var det.
Men det er altså ikke "bare det". Det lave stofskifte ødelægger progressivt kroppen og senere også sindet... Jeg vil derfor ikke skrive mere om det til dig nu, men en skønne dag... hvis dit stofskifte fortsat ikke lader sig regulere med de gængse metoder/midler - og du måske bliver indstillet på at forsøge at gå videre med det... kan vi godt lægge hovederne i blød sammen. Jeg vil i mellemtiden egere forsøgskanin og ser hvad dette bringer... Jeg har også meget længere tid med dette uvæsen bag mig end du gør... selv om man ikke kan sige, hvor længe du gik med en begyndende sygdom, inden den er blevet opdaget... Men de skader jeg frygter er faktisk allerede synlige på mange områder hos mig og jeg har ligesom ikke anden udvej... end at prøve alt.
Af hvad jeg har læst mig til på Nettet er det ikke særligt smart at lade folk prøve T3 over nogle måneder og vente mirakelresultater. Dette er en langsommelig proces og en af de store fejl, der bliver begået i Danmark af læger der "prøver" T3 på de syge er, at de faktisk reducerer dosis af Etroxin når de indleder en supplerende indgift af T3. Disse tilfælde er meget ofte og meget nøje beskrevet i cases på Nettet, og det man burde faktisk gøre er at lade patienterne bibeholde den hidtidige dosis af tyroxin samtidigt med tillæg af T3 + skal man ikke sætte tidsfrister omkring disse forløb fordi, afhængigt af den individuelle sygdomsprofil hos den enkelte syge - kan det vise resultater fra 0 til 36 måneder.... jo længere man har været syg - jo længere varer det før man kan se de synlige resultater.
Derudover foregår der en konstant "reperation" så at sige "under huden" og dette betyder faktisk at selv om man ikke mærker en synnerlig bedring i forhold til hvad man husker som "sundt" fra før man var blevet syg - er de skader som er opstået som følge af hormonmangel undervejs til man er blevet diagnostiseret og derefter, stille og roligt ved at blive udbedret og her er der tale ikke blot om stofskiftet men først og fremmest de øvrige indre organer, der er meget alvorligt berørt af enhver mangeltilstand der udvikler sig permanent... noget ingen endokrinologer fortæller nogen om, enten fordi de ikke aner en hyllende fis om det de beskæftiger dem med eller.... fordi de ganske enkelt ikke er indstillede på at indlede den rette behandling, som de anser for at være forældet og ubekvem at gennemføre... ubekvem for dem selv. Det er noget ganske andet at sende patienterne hjem med en recept på Eltroxin i hånden og så kan man tillade sig at glemme offeret i 6-12 måneder til der er tid til næste blodprøve...
Med hensyn det forum, som du foreslår, ved jeg, at jeg for det første har svært ved at finde rundt i alle disse tråde, links og foraer, og at jeg for det andet ikke har overskud til de store skriverier.
Nej, jeg mente faktisk mest at du (alle) kan nyde godt af, hvad der skrives på dette forum hos Sonja... Og skulle du snuble over noget særligt du har brug for at få uddybet - ja, så kan du jo altid tilmelde dig.... når og hvis. Det vigtigste er dog at vide, at stedet findes...
Men jeg synes det er dejligt, at det er muligt at få kontakt til dig på denne måde, og det ville da også være dejligt med noget, der ligner Sonjas Stofskifteforum her i DK. Men jeg forestiller mig, at det kræver en masse at vedligeholde et sådan forum, og mon ikke du skal passe på dig selv lige nu.
Det er til at overkomme, at drive et forum, medmindre man skal skrive de fleste indlæg selv... det har jeg prøvet her for et par år siden snart... og det gør jeg bare ikke mere. Man kan få vaskeægte skriveskræk, uanset hvor godt formål man støtter...
Jeg har købt i sin tid masser af domæner med "stofskifte" i , men opretter ikke et selvstændigt forum, medmindre der kommer flere og seriøse tilkendegivelser. For det kan kun gå når brugerne er aktive nok og der er nok af dem til, at det ikke ligger tungt på kun få.... at holde liv i sådant et netsted.
Men lad mig høre, hvordan det går med dig. Jeg håber for dig, at du får det bare en lille smule bedre snart.
Du kan tro at jeg vil skrive... jeg opgiver ikke bare tanken om at "smitte" dig med min optimisme... særligt når den også kan gå hen og blive bekræftet....
Du kan i øvrigt prøve lige at kigge her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8913 Her ligger der en hel bog skrevet af en Norges fornemste journalister netop om det der vedrører dig og mig... Hans kone er dansk og blev syg i firserne... på denne baggrund, omkring adskillige relaterede forhold har han i 2000 skrevet en bog, der nu er udsolgt fra forlaget, men jeg fik den tilsendt i Words fra ham ledsaget af et samtykke til at gøre med den hvad jeg finder bedst.... så det gjorde jeg for et par dage siden...
Og nu må jeg hellere anbringe mig selv vandret igen.... dette års vinter-overgang er ualmindeligt ondartet... for mig altså... så der bliver ikke kreeret ret meget nyt for tiden og alt hvad forsømmes kan - bliver også forsømt. Men lige pt har jeg end ikke energi til at ærgre mig, hvilket er et lyspunkt midt i alt dette... jeg ville nok gå i stykker, hvis min samvittighed virkede som den ellers plejer. Men på den anden side, havde jeg nok ikke forsømt så meget, hvis hormonerne opført sig bedre...
Vi "ses" :)
Du kan i øvrigt prøve lige at kigge her: http://www.overgangsalderen.net/kvindesnak/viewtopic.php?t=3611 Her ligger der en hel bog skrevet af en Norges fornemste journalister netop om det der vedrører dig og mig... Hans kone er dansk og blev syg i firserne... på denne baggrund, omkring adskillige relaterede forhold har han i 2000 skrevet en bog, der nu er u7dsolgt fra forlaget, men jeg fik den tilsendt i Words fra ham ledsaget af et samtykke til at gøre med den hvad jeg finder bedst.... så det gjorde jeg for et par dage siden...
En tilføjelse...
Hvad der i øvrigt gør denne bog specielt interessant er, at her får vi et wiev set fra en "tilskuers" side... en person der ikke selv er syg og derfor kan se på begivenhederne med andre, friske øjne og uden den afhængighedforhold en patient sædvanligvis har overfor lægerne.... Og denne autoritetstro, der faktisk er nødvendig for at kunne tage imod med håb og tro på at det "virker"... er forfatteren helt fri for.
Til gengæld ser han på behandlingssystemet og den måde han kære behandles på - med et helt andet blik, end hvis det blot handlede om indirekte beretninger fra tredje personer...
At han samtidigt er en meget fremtrædende repræsentant for den analytiske, politiske journalistik - gør det hele absolut ikke værre, for som han selv skriver et eller andet sted - man ofte ikke kan se en synnerlig forskel mellem den koridor-politik udøvet af politikerne og tilsvarende... der florerer blandt selvtilfredse og arrogante professorer dr. med....
En masse meget brugbar viden om, hvordan hormoner bør opføre sig når alt er som det skal være, kan man finde i den bog, der er omtalt her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=8815 Du kan prøve at låne den. Det gjorde jeg i sin tid, men nu ejer jeg den faktisk og den har bidraget i hvert fald til, at min kampånd fra før i tiden er faktisk genopstået.... I værste fald, hvis intet andet hjælper - vil jeg simplet hen tage ned til Belgien og lade denne læge screene mig igennem og får jeg en kur af ham... vil jeg ikke stille spørgsmål...
Kære Anina.
Tak for endnu en "hilsen" fra dig. Jeg er ikke meget skrivende, men du skal vide, at jeg er meget glad for dine indlæg og dine "pep-talks". Det har jeg meget brug for lige nu, hvor jeg slet, slet ikke har din kampgejst. Så jeg bliver lidt opmuntret af din evne til at kæmpe.
Jeg har faktisk både læst og ejet bogen, men har vist smidt den ud på et tidspunkt, hvor jeg ikke orkede at beskæftige mig mere med sygdom. For hold da op, hvor bliver jeg træt af altid at være opmærksom på mig selv og min krop! For slet ikke at tale om, at jeg aldrig kan svare "godt", når folk spørger, hvordan jeg har det. Og når jeg så forsøger at fortælle, hvordan jeg VIRKELIG har det, kender folk en, der skam har det fint på Eltroxin. Eller "ja, man bliver også glemsom med alderen", "jeg er også træt, det er nok efteråret", "mon ikke det er overgangsalderen". Du kan sikkert selv fortsætte .....
Nå, det blev endu en gang til en gang ynk fra min side.
Rigtig god bedring til dig. Håber du bevarer kampgejsten, for det er en opmuntring for os andre.
For slet ikke at tale om, at jeg aldrig kan svare "godt", når folk spørger, hvordan jeg har det. Og når jeg så forsøger at fortælle, hvordan jeg VIRKELIG har det, kender folk en, der skam har det fint på Eltroxin. Eller "ja, man bliver også glemsom med alderen", "jeg er også træt, det er nok efteråret", "mon ikke det er overgangsalderen". Du kan sikkert selv fortsætte .....
Nå, det blev endu en gang til en gang ynk fra min side.
Hmmm... hvordan kan det være "ynk fra din side"... når jeg opfatter de andres kommentarer som "ynkelige".... Jamen, så blæs på dem og når du ved hvad der kommer fra disse kanter - få dem bare affærdiget med noget kort og ligegyldigt. Og forbehold dine gode svar til dem, der lytter med hjertet og respekt for dig :smi001
Bare følg med så godt du kan. Ingenting haster. Vi er ikke en kæmpe skjoldbruskkirtel det hele... der er også andet af "os" i live end den. Du skal bare være opmærksom på hvor i dig, denne "resten" af dig gemmer sig, lige nu undertrykt af denne allerstedsværende skjooooooodbruskkirtel.... For jeg er ikke et sekund i tvivl om at du findes! Og derinde findes også din kampånd.... også i den grad!!
Knus :smt056
Anina
Jeg har siden døjet med et lavt stofskifte, der kun vanskeligt og tilnærmelsesværdigt lod sig medicinere. Dvs. jeg har siden haft adskillige dyk medicinen ikke kunne forebygge og disse medfører altid, at medicinen skal justeres og OM det vil virke (gør langt fra hver gang) vil vise sig i løbet af de næste 14 dag. Hvis det heller ikke virker godt nok i denne gang - vil jeg tage springet og begynde at medicinere mig selv med det gamle middel, der var i brug før de syntetiske kom til. Det syntetiske er nemlig kun et hormon tyroxin (T4),som hos flere delvis omdannes til liotryronin (Y3), men ikke hos alle og indtil nu heller ikke hos mig.
Jeg vil meget gerne fortælle, at for ca. en uge siden har jeg omsider taget springet og er begyndt at medicinere mig selv med det nye "gamle" middel mod lavt stofskifte. :ny18
Jeg bliver "coach`et" af Yvette, der er den rene "troldkvinde" når det gælder om at omregne grains til miligrammer.... og så fortæller hun mig hvad jeg skal være særlig opmærksom på - positivt eller negativt...
Yvette har selvbehandlet sig gennem flere år og er derfor meget fint velbevandret i dette oprindelige stofskiftemiddel... Faktisk er jeg ikke sikker på, om jeg i det hele taget havde turdet "tage springet" hvis det ikke var for hende :smi003
Det er ikke det rette tidspunkt at skrive om den gode virkning af lægemidlet, fordi jeg har faktisk besvær med at holde mig vågen lige nu... men det er kun fordi jeg havde kørt på job allerede klokken 03 i nat og det er ikke noget at sige til, at jeg nu trænger til en lur... før jeg kan fortsætte denne beretning....
Vi "ses" når jeg igen er helt vågen.... om et par timer eller deromkring :smt039
Det lyder rigtig godt (det lyder som om , du mener allerede nu at der er fine resultater ) og jeg for min del ser frem til at høre om dem :)
Jeg vil meget gerne fortælle, at for ca. en uge siden har jeg omsider taget springet og er begyndt at medicinere mig selv med det nye "gamle" middel mod lavt stofskifte. :ny18
Jeg bliver "coach`et" af Yvette, der er den rene "troldkvinde" når det gælder om at omregne grains til miligrammer.... og så fortæller hun mig hvad jeg skal være særlig opmærksom på - positivt eller negativt...
Yvette har selvbehandlet sig gennem flere år og er derfor meget fint velbevandret i dette oprindelige stofskiftemiddel... Faktisk er jeg ikke sikker på, om jeg i det hele taget havde turdet "tage springet" hvis det ikke var for hende :smi003
Spennede dette Anina! :wink: Vi tar begge selv ansvar for egen helse, siden legen gjetter like meget som oss. Det er iallefall min erfaring. Jeg har brukt Armour (naturlig thyroksin) en tid nå - og føler at den gir bedre helse enn syntetisk thyroksin. Legen nekter å skrive ut denne så da blir det import. Stabukker!! :evil:
Det er ikke det rette tidspunkt at skrive om den gode virkning af lægemidlet, fordi jeg har faktisk besvær med at holde mig vågen lige nu... men det er kun fordi jeg havde kørt på job allerede klokken 03 i nat og det er ikke noget at sige til, at jeg nu trænger til en lur... før jeg kan fortsætte denne beretning....
Vi "ses" når jeg igen er helt vågen.... om et par timer eller deromkring :smt039
Vi er så spente på hvordan det vil gå med deg fremover. Alle gode lykkeønsker fra oss alle! Vi "snakkes" underveis :smi054 :smi055
Hej Anina
Held og lykke med projektet
Knus Bea :smt058
Jeg har siden døjet med et lavt stofskifte, der kun vanskeligt og tilnærmelsesværdigt lod sig medicinere. Dvs. jeg har siden haft adskillige dyk medicinen ikke kunne forebygge og disse medfører altid, at medicinen skal justeres og OM det vil virke (gør langt fra hver gang) vil vise sig i løbet af de næste 14 dag. Hvis det heller ikke virker godt nok i denne gang - vil jeg tage springet og begynde at medicinere mig selv med det gamle middel, der var i brug før de syntetiske kom til. Det syntetiske er nemlig kun et hormon tyroxin (T4),som hos flere delvis omdannes til liotryronin (Y3), men ikke hos alle og indtil nu heller ikke hos mig.
Jeg vil meget gerne fortælle, at for ca. en uge siden har jeg omsider taget springet og er begyndt at medicinere mig selv med det nye "gamle" middel mod lavt stofskifte. :ny18
Den 15. maj, takket være Yvette - har jeg omsider taget mig sammen til at starte på Westhroid..... forinden havde jeg bare kigget på pakken et par måneder eller tre. Indtil denne dato havde jeg indtaget 100 mcq Eltroxin om dagen i omkring 30 år, og uden synnerlig effekt...
Jeg har på intet tidspunkt mærket noget til evt. "hyper-reaktioner" i kroppen/psyken, som følge af den nye medicin. Med erindring om "gamle dage" mener jeg, at mit naturlige reference ligger ret højt, uden at jeg af denne grund var hverken hyperaktiv eller manisk. Mener selv, at mit oprindelige, naturlige thyroid-hormonniveau ligger i den høje ende af skalaen.... og det er måske derfor, at jeg ikke reagerer negativt på denne forholdsvis hurtige øgning af dosis...
I dag, den 29. maj kan jeg konstatere følgende ændringer (i tilfældig rækkefølge):
1. min reflux er borte
2. min halsbrand er borte
3. vand i kroppen er væk
4. sover 2-3 timer MINDRE i døgnet, uden at være mere træt af den grund
5. kan synge (igen) en hel oktav højere end i mange år (mangler fortsat 1,5 oktav til at komme op på det gamle stemme-leje
6. diarrè, slim samt kaotiske toiletvaner er helt væk
7. sveder igen (jeg var før så tør, at jeg end ikke kunne afsætte fingeaftryk på glas/spejl)
8. lugte-/smagssans som før (alting dufter/smager bedre end før)
9. fryser overhovedet ikke
10. lysoverfølsomhed og "sand" i øjnene er væk
11. soleksem på hænderne er forsvundet helt i løbet af ugen
12. hiver færre hår ud under børstningen
13. kan gå op ad trapperne uden at være forpustet og uden at vralte til begge sider
14. poser under øjnene er væk
15. ingen muskeltræthed
Jeg har ingen idè om det fortsætter, så jeg vil vente med at klappe i hænderne til der er gået et rum tid. Krydser fingrene. :)
Åh, hvor jeg kryser med, Anina! Du har virkelig fortjent snart at få det bedre.
Nu har jeg absolut ingen forstand på hverken din sygdom eller din medicinering, men hvis det er tilfældet, at den slags medicin kan gøre så stor en forskel, så er det da helt fantastisk!
Held og lykke for "forsøget"!
Knus, Anne :smi055
Det er bare så utrolig deilig å lese dette Anina! :smi009
Jeg blir rørt og glad og optimistisk, og dette skal bare gå bra! Det er flere enn deg som responderer så fort og bra fra syntetisk til naturlig thyroxin, så jeg hopper og danser sammen med deg... :ny18
Jeg er ikke sammenlignbar i det hele tatt, da jeg ikke har hatt en brøkdel av dine plager og symptomer. Jeg driver jo selv og doseøker, og det er like spennende hver gang - hvordan kroppen og hodet/psyken reagerer.
Er på dag 2 med økt dose, men merker ingenting. Er alltid obs på om jeg får noe hjertebank eller trykk i brystet, men det har jeg ikke. Jeg skjelver heller ikke. Vibreringen jeg hadde da jeg var på den syntetiske varianten Levaxin (deres Eltroxin) var vanvittig. Jeg reagerer IKKE slik på Armour. Kan kjenne antydning av og til, men det går over. Er ikke vedvarende, som jeg var på Levaxin.
Og så gir jeg et godt råd like mye til meg selv. Jeg hater å lage mat og jeg synes ikke det er helt greitt å spise heller. Jeg har lest at du Anina er en gourmetkokk når du vil og kan og orker, men at du gjerne dropper måltider. Vel - jeg kan bare ikke holde på slik lenger. Jeg er nødt til å tvinge meg til å spise hver 3. time. Ellers begynner denne irriterende skjelvingen, som jeg aldri hadde før jeg ble medisinert. Mao blitt veldig følsom for blodsukkerfall, og det tror jeg ikke er bra for oss - skjelving eller ikke. Så: MER MAT!! Snakker jeg bare til meg selv...eller? :wink:
Skal bli spennede å følge deg. :smi054
Nej hvor er det fedt for dig :D
Det skal jeg lige høre noget mere om, men vender tilbage senere, for nu er mit net endlig tilbage...
Men nu vil de have mad , men har lige et par spørgsmål til det du skriver ..
Knus Hejdien
Hej Anina
Det lyder jo fantastisk. Jeg synes også du trænger til lidt medgang. Jeg krydser fingre for det fortsætter. Du kæmper og leder med lys og lygte for selv at finde en udvej af dine lidelser. Jeg er også ovebevist om du finder den.
Held og lykke med projektet.
Knus Bea :smt057
Lille opdatering :smt039
Kan lige så godt sætte en kopi af, hvad jeg skrev over på det norske stofskifteforum:
Hej alle :D
Ja, det går ganske fortræffeligt og tilbagevenden til gamle og glemte kropsfornemmelser fra tiden FØR det lave stofskifte - kan altså godt forekomme skræmmende, når man pludselig "mærker sig selv" når kroppen responderer levende og tydeligt.... som i gamle dage.
Jeg er indstillet på, at når jeg er ved at vende tilbage til fortidens aktive stofskifte - må dette nødvendigvis føles som et forhøjet stofskifte. Selvfølgelig er det forhøjet.... forhøjet i forhold til det lave stofskifte fra før... Ingen grund til at sænke dosis i denne anledning.
Jeg skal blot vænne mig til, at kroppen føles mere levende og mere "pulserende" når stofskiftet stiger fra det lave og mod det normale... logisk ikk`?
Alle de gode fremskridt fra min trådstarter holder fortsat.... jeg er ved at vænne mig til at maden smager af noget og at jeg sveder igen... Det føles helt "omvendt" fordi normalt forbinder man "sved" med noget ubehageligt og varmt... Mens jeg har nu erfaret, at selv om jeg sveder - føles det ikke hedt... men faktisk bare svalt og behageligt... De hidtidige varmedage vi havde oplevet i DK sidst, gav mig overhovedet intet ubehag og jeg bevægede mig rundt uden at koge indvendigt, som jeg oplevede ellers de andre somre... Desuden mærker jeg tydeligt (på smagen), at jeg ikke udskiller så meget "salt" som før.... Dvs. i modsætning til de forrige somre - har jeg ikke en eneste gang været nødt til at indtage ekstra Kalium. Mine nyrer er øjensynligt også ved at komme op i omdrejninger i sammenligning med før....
Og når vi taler om nyrene - har jeg bemærket hinsides all tvivl, at min cellulitis er på retur og at mine overarme ligner mindre og mindre bedstemoderens :wink: . Poserne under øjnene er væk og.... noget af det bedste også: tør, slidt og revnet hud på mine albuer er nu også pæn igen. Havde ellers rendt med blødende albuer i årevis. Men nu er de bare pæne igen, som babyalbuer.
Skal heller ikke glemme at berette om at mine toiletvaner er bedre og bedre.... og at jeg har nu i flere uger ikke havde behøvet at indtage syrehæmmere mere. Min halsbrand og sure opstød er pist væk...
Sikken en enorm placebo.... :wink: siger jeg bare :D
Sikken en god idè Yvette fik og udfordrede mit mod dengang jeg var sløv og flad og passiv....
Mange hilsner og tusind knus :D
Nu er det ikke sådan, at altsammen fra dag til dag forandrer sig til det bedre, som ved et trylleslag...
Hvis man havde siddet i kørestol med lamme ben og lammelsen puldselig forsvandt... ville man heller ikke kunne rejse sig og gå lige med det samme. I hvert fald ikke før ens muskler er blevet gendannet...
Noget lignende må også gælde for de indre organer og det er netop alle organer i kroppen, der skal "træne" sig op til et niveau hvor den normale effekt ellers hører til og hvor organernes funktion før var permanent nedsat, som følge af det lave stofskifte.
I hvert fald mærker jeg trætheden tydeligere end før, omend den kommer først efter en anstrengelse... og ikke som før - var der hele tiden. Denne træthed er heller ikke så håbløs som før, idet den kommer og... går igen efter hvile... juhuuuu! Det gør den altså :smi029 Så nu skal jeg, som alle andre mennesker i verden (undtagen de stofskiftesyge) kunne blive træt og kunne blive udhvilet :ny001
Jeg ved ikke hvor lang tid der skal gå før min krop har trænet sig op til at kunne håndtære det bedre stofskifte, men jeg nøjes bare med det hver dag byder på, og lader være med at forcere mig selv til mere, end jeg netop kan klare den pågældende dag... Det er bare pokkers svært, fordi jo mere man kan - jo mere vil man også :wink: , og så kan det være ret så svært at gribe sig selv i kraven og beordre sig selv "på plads" igen, når man vil snakke, skrive, læse, synge, sy, luge, lytte til musik, danse, strikke, lave mad og spise det....he, he ... alting på en gang. Tænk, det kunne aldrig falde mig ind de sidste mange år... og så er det ikke spor mystisk at jeg også bliver træææææt :ny005
Vi "ses" :smi001
Juhuu!! :ny001 Så fint å lese dette Anina!
Teorien din om indre organer lyder helt fornuftig og meninsfull. Jeg har selv tenkt tanken - når det var på det verste - om hvilket organ som ville bli ødelagt først.....man vet jo aldri...Nå er jeg trygg igjen etter oppstart med naturlig thyroxin.
Dans og syng og gjør det du har lyst til! :smi054 Det høres ut som om du er på rett vei ja, og det er deilig å lese her.
Knus :smi001
ps. Kan du virkelig synge? Rent og pent? Jeg "hengte meg opp i" den setningen. :smi201 Du har jo lagt inn dette jubelkoret, så kanskje...?? Men dette ble altså litt :smi051
Jeg har jo fulgt med i stofskiftesygdom debatten her og andre steder , og så er det jo at jeg efterhånden som jeg læser mere og mere, bliver mere og mere nervøs , men samtidig går man også og tænker... NU tager Du dig sq sammen, for mange af symptomerne er jo de samme som med borrelia osv ... men kors man kan altså ikke lade være med at tænke alligevel.... he he det kan være farligt med alt det læsning...
....eller en velsignelse i den sidste ende... eller hvem ved...?
Jeg ved ikke hvilke udsigter en borrelia-syg har mod en bedring... Et lavt stofskifte kan også blive en svøbe idet lægerne beskæftiger dem ikke så gerne med det, og hvis de gør - er det som regel kun behandling med medicin, der langt fra virker på alle... Så borrelia eller stofskifte - lige fedt, medmindre man kæmper som en tiger mod de døve læger og lige på det punkt ved jeg, at du kan brøle så det runger, og netop derfor kan en afklaring sagtens komme til at nytte for dig, mens det ikke vil nytte spor for andre :cry:
Det går mere og mere op for mig, at en sreening for skjoldbruskkirtel-hormonstatus burde være obligatorisk for alle voksne over 30 og alle børn af dem, der har fået konstateret sygdommen. Det er laaaangt fra alle, der er i farezonen, men hvilken lykke for dem, der ellers ikke ville blive diagnosticeret korrekt... hvilket netop er tilfældet nu, og hvor menneskerne går fra Pontius til Pilatus påklistret alskens formodninger på ryggen, hvis de da ikke dirkte bliver sendt til psykiater.
Ved I forresten, at rigtig mange ny-diagnoser "lavt-stofskifte" bliver konstateret via flere psykiaterne end endokrinologer? Vel at mærke, hvis de syge havner hos psykiateren først, uden at det var faldet deres læge ind at sende patienterne til endokrinolog først?
Enhver psykiater med respekt for sig selv VED, at der er så mange psykologiske og neurologiske symptomer tilstede ved en stofskiftesygdom, at netop de, meget ofte sender patienterne til blodscreening - før de påbegynder den psykiatriske behandling.
Ved I forresten, at rigtig mange ny-diagnoser "lavt-stofskifte" bliver konstateret via flere psykiaterne end endokrinologer? Vel at mærke, hvis de syge havner hos psykiateren først, uden at det var faldet deres læge ind at sende patienterne til endokrinolog først?
Enhver psykiater med respekt for sig selv VED, at der er så mange psykologiske og neurologiske symptomer tilstede ved en stofskiftesygdom, at netop de, meget ofte sender patienterne til blodscreening - før de påbegynder den psykiatriske behandling.
Jeg kan bare bekrefte at jeg spurte min tidligere psykiater om de nå tester for stoffskifteproblemer når de får inn personer med psykiske problemer, og spesielt depresjon. Han sa at det var fast rutine nå...så får man jo bare håpe det er riktig. :?
Men ille er det at ikke legene ser det først. :evil:
Hej Anina og Yvette
Hvor er i dygtige til at tage vare på jer selv. Det er fantastisk at læse, hvordan i selv sørger for at få det bedre, ved selv at undersøge og eksperimentere.
Jeg ønsker for jer begge at i finder en måde hvorpå i får det bedre. Jeg følger med i på sidelinjjen, når i skriver om jeres oplevelser og eksperimenter. Nu ved jeg hvor jeg kan hente information, hvis jeg skulle få brug for det.
Knus Bea :smi001
Hvor er i dygtige til at tage vare på jer selv. Det er fantastisk at læse, hvordan i selv sørger for at få det bedre, ved selv at undersøge og eksperimentere.
Tak Bea :smt058
Jeg er dog kommet i en kattepine i den forbindelse og sidder nu, og tænker som gal over, hvad der videre skal ske...
Jeg skal til en forundersøgelse for en sygdom i tarmen. Det lader allerede til, at jeg nok skal opereres og skal sandsynligvis have en stomi.
Nu sidder jeg og tænker over, hvordan mon lægerne på kirurgisk afdeling vil forholde dem til, at jeg bruger de "ulovlige" Wetshroid 2 gange dagligt.
Vi de eller vil de ikke acceptere, at jeg skal have min medicin mens jeg er indlagt?
Vil de forhindre mig i at indtage den medbragte medicin?
Vil nogen derinde hjælpe mig praktisk, når jeg ligger svag efter en operation?
Problemet er, at HVIS jeg bestemmer mig for denne operation - skal jeg være indlagt omkring 2 uger. 2 dage eller 2 uger er er lige så alvorligt når man tænker på en tvungen pause i medicineringen.... Det vil jeg ikke gå med til. Specielt fordi netop i en biologisk stresssituation som et kirurgisk indgreb jo er - stiger organismens behov for de hormoner jeg ikke selv kan danne - og hvis jeg går med til, at bringe min egen medicin på pause - kan det næsten kun gå værre end slemt... tænker jeg.
Jeg er faktisk parat til at droppe hele seancen på hospitalet i morgen og behandlingen senere, hvis lægerne stiller sig det mindste på tværs af, hvad jeg selv ønsker.
Jeg kan ikke forestille mig at hverken mit helbred eller mine tarme i særdeleshed kan få det bedre af, at jeg ryger til bunds i det lave stofskifte igen.
Det fremgår jo meget tydeligt af de stofskiftesyges (inkl. mine egne) mange beretninger , at en bundskraber af et stofskifte betyder et u-liv for den enkelte. Skal jeg så tillade lægerne at aflive min fremgang for at få min tarm behandlet, eller skal jeg beholde min fremgang og lade guderne råde over min tarm? Et ægte "Salomon-spørgsmål" :wink:
Jeg tænker videre :smi011
Hmmm....høres ut som et vanskelig dillemma. :-k Jeg forstår det slik at du har til hensikt å fortelle at du tar Westhroid. Og det bør vel legene vite om før en operasjon....
Så lurer jeg på:
1. Kan legene nekte å operere fordi om du har sluttet med en medisin som du mener ikke hjelper deg?
2. Kan de nekte å operere deg fordi du tar en medisin som er importert fra utlandet når de har samme tastatur som deg og meg, og kan fort finne ut dokumentasjon på at denne er trygg og at den virker?
3. Kan de nekte deg å ta medisinen etter operasjonen når du har fortalt om den, og de har samtykket i operasjon?
4. Er det lovlig import om du tar en hvit løgn og sier at du har vært i utlandet selv og handlet? Er slik import annerledes enn handel via nettet? Da tenker jeg også at du blir "tatt" for å ha gjort noe ulovlig - sett med deres øyne da. :roll:
Huff da Anina :smi064 Forbaskede lege- og helsevesen!
Jeg tænker videre
Jeg tenker videre sammen med deg. Helt utrolig at det skal være så vanskelig! Når dette er thyroxinen som ble brukt i årtier før denne syntetiske varianten kom på markedet! *arghh*
Tusen knus :smi054 Og lykke til i morgen! Jeg får ikke dette ut av hodet, og er frustrert over at du må slite med tanker omkring dette! Som om det ikke var nok at du skal ta en operasjon! Bare det alene er jo en rikelig stor nok påkjenning. :smi036 Jeg vet at denne smylien blir litt "billig" i en slik situasjon, men jeg føler med deg. Virkelig!
Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de mennesker der bruger alternativ medicin og som skal opereres, de får jo for det meste lov til at fortsætte med det, også under hospitalsopholdet, jeg har søgt på det navn der er opgivet herinde, men jeg syntes ikke jeg kan finde noget (kommer til to debatter på netdoktor og så her ) så jeg ved ikke lige hvad det er for noget og hvilke kategori det går ind under ...
er det en receptlig medicin i dk ? er det overhovdet noget som bruges i dk ?
og jeg kan godt forstå at du vil fortsætte med det, det lyder lidt som en mirakel kur for dig :D
Jeg krydser finger for at du møder nogle forstående læger som tror på dig og som vil samarbejde med dig ( og det ville jo slet ikke være af vejen hvis de kunne lære noget samtidig :wink: )
Jeg er spændt på at høre om hvordan det er gået , og krydser alt hvad der kan krydses for at du møder nogle gode eksemplar af lægestanden i morgen og vil tænke på dig hele dagen og hvordan det er gået ....
Pas godt på dig selv :)
Hejdien
jeg har søgt på det navn der er opgivet herinde, men jeg syntes ikke jeg kan finde noget (kommer til to debatter på netdoktor og så her ) så jeg ved ikke lige hvad det er for noget og hvilke kategori det går ind under ...
Her Hejdien: :)
http://www.google.no/search?hl=no&q=Westhroid&btnG=Google-s%C3%B8k&meta=lr%3D
965 treff på Google....
Den er nok reseptpliktig både i Danmark og i Norge....dessverre... :( Og legene velger å ikke oppdatere seg, og kjører på med den syntetiske varianten av thyroxin. De er vel også kjøpt og betalt av legemiddelindustrien?? :evil: Legene har alle et skjema i skuffen sin på kontoret som de kan fylle ut slik at pasienten får den naturlige thyroksinen, men de vil ikke! :evil:
965 treff på Google....
Gisp det var mange , he he så er der vist gået noget galt for mig her :D
Tusind tak Yvette , så er der noget læsestof at gå i gang med
Den er nok reseptpliktig både i Danmark og i Norge....dessverre... :( Og legene velger å ikke oppdatere seg, og kjører på med den syntetiske varianten av thyroxin. De er vel også kjøpt og betalt av legemiddelindustrien??
Det lyder fuldstændigt vanvittigt, og moralsk er det da utroligt at de kan sove godt om natten, tænk sig engang at ligge inde med noget der kan hjælpe mennerkser og så bare ignore det (for egen vindings skyld vil jeg tro)
Det er ikke længe siden der var en udsendelse om at danskerne købte mere og mere medicin over nettet og dermed selv medicinerede, men helt ærlig hvem kan fortænke dem i det, når det foregår på den måde ..
:evil: Legene har alle et skjema i skuffen sin på kontoret som de kan fylle ut slik at pasienten får den naturlige thyroksinen, men de vil ikke! :evil:
Og når de ikke vil det, så kan man ikke andet end at få en mistanke om at det er fordi de er købt og betalt af medicinal industrien , totalt uforsvarligt og hvem er de at sidde og lege med andre menneskers livskvalitet :twisted:
men tusind tak for linket Yvette.
Jeg vil straks gå i gang med at læse :D
aha #-o grunden til at jeg ikke kunne finde flere sider end tre var fordi jeg kun søgte på danske sider, det siger jo kun lidt om hvor lidt intresseret man er i at udbrede kendskabet til medicinen i danmark, man skulle da mene at der var noget om ikke andet så i læge tidskrifter...
Men nu vil jeg gå i gang med at læse engelsk når jeg har sovet, ellers sætter det sig slet ikke fast :smi018
Kære Anina.
Jeg er ked af at høre, at du også skal plages af andet end det elendige stofskifte. Jeg tror ikke, de overhovedet blander sig i, hvad du selv tager med af medicin, ud over at du selvfølgelig skal oplyse det. Hvis jeg var dig ville jeg ikke være bekymret. Det er sygeplejerskerne, der tager sig af medicinen, og de blander sig ikke. I efteråret var jeg indlagt på mave- tarmkirurgisk afd., og jeg havde selv min doseringsæske med Eltroxin med, dette meddelte jeg dem blot ved indlæggelsen.
Anina, hvordan går det med dig? Håber du stadig har det meget bedre med Westhroid.
Yvette, hvis du læser med her, vil jeg simpelt hen spørge dig, om du måske ville hjælpe mig også, hvis/når jeg får taget mod til at skifte fra Eltroxin til Armour? Jeg kan forstå, at du har et par års erfaring og at du hjalp Anina i gang.
Mange hilsener og ønsket om rigtig god bedring til dig, Anina
Louise
Anina, hvordan går det med dig? Håber du stadig har det meget bedre med Westhroid.
Jo tak, Louise :smi002
Det går fint, men flere detaljer kan jeg først komme med i weekenden. Jeg har slået så mange brød op takket være bedringen, at jeg er ved at drukne i arbejde. Det skal jeg ikke gøre igen! Men er fast besluttet på at blive færdig med det jeg startede på, og derfor varer det et par dage endnu, før jeg kan skrive som jeg har lyst til, godt og grundigt :D
Yvette, hvis du læser med her, vil jeg simpelt hen spørge dig, om du måske ville hjælpe mig også, hvis/når jeg får taget mod til at skifte fra Eltroxin til Armour? Jeg kan forstå, at du har et par års erfaring og at du hjalp Anina i gang.
Jeg blander mig lige.... før Yvette måske kan nå at læse din besked...
Louise - vil du være sød at beskrive lidt mere i detaljer om du kan huske "hvordan" du er blevet syg; hvor lang tid gik der inden du er blevet diagnostiseret og om man kunne sætte "navn" på din stofskiftesygdom... Plus - hvordan du selv mener det har udviklet sig dvs. din egen oplevelse af forløbet.
Det behøver ikke være en roman, men er alligevel vigtigt at vide noget om på forhånd idet der kan være forskelle i hvad og hvordan man gebærder sig med naturthroid, afhængig af hvilken afart af sygdommen man lider af.
Fandt du en "progressiv" endokrinolog eller er du lige vidt?
Vi "snakkes", men fortvivl ikke hvis jeg ikke straks kan svare.... jeg skal på job om lidt og netop i dag har jeg trukket store veksler på min energi, og glæder mig slet ikke tilat tage hjemmefra :smi022
Yvette, hvis du læser med her, vil jeg simpelt hen spørge dig, om du måske ville hjælpe mig også, hvis/når jeg får taget mod til at skifte fra Eltroxin til Armour?
Kjære louise :smi054 Jeg vil selvfølgelig forsøke å hjelpe deg så godt jeg kan. Bare spør når du føler for det, og så kan jeg fortelle om mine egne erfaringer, og på den måten håper jeg at jeg kan bidra litt. Og så har du Anina også da - som har kommet godt i gang...sammen er vi sterke vel? :smi008
Ser at Anina har anmodet deg om å fortelle litt. Fint om du orker det. :)
Kære Anina og Yvette
Tak for Jeres svar. Jeg har prøvet at skrive min lange sygehistorie. Som I kan se, fejler jeg objektivt set intet og har fine tal, alligevel har jeg det elendigt.
Det er dejligt, at I tager Jer tid til at læse og svare.
December 2001 TSH på 121, total T4 33, frit T4 5,1 og T3 0,7.
Februar 2002 henvist til hospital – min praktiserende læge havde glemt blodprøverne!
Undersøgt med ultralyd, scintigrafi og testet for antistoffer. Tallene var da – uden behandling:
TSH 13
Thyroxin frit 11,3
T3 2,7
Antistoffer Thyr. perox. ats 200 (referenceværdier 0-35)
Jeg fik også testet binyre-cortisol (Acth stimuleret). Resultatet var ”foreneligt med normal funktion”.
På denne baggrund fik jeg diagnosen autoimmun Hashimotos og blev sat i behandling med Eltroxin. Jeg har efterfølgende set min journal og kan se, at jeg helt tilbage til 1995 har haft for lavt stofskifte, dette har lægen bare ikke oplyst mig om! Han har blot taget prøver, når jeg har klaget over, at jeg var ekstremt træt.
Vil lige tilføje, at jeg på intet tidspunkt havde taget på i vægt, var og er nærmest tynd. Grunden til at jeg søgte læge i 2001 var træthed, hævelser under øjnene, et formidabelt hårtab og koncentrationsbesvær.
Da jeg fik diagnosen gik jeg på arbejde, var i gang med videreuddannelse og havde et meget aktivt socialt liv, altså på trods af et helt skævt stofskifte. Jeg havde det nogenlunde indtil efter cirka 4 måneder på Eltroxin. Da blev jeg plaget af en ganske voldsom træthed, følsomhed overfor lyde og lys, muskelsmerter og alt det, I så godt kender. Jeg blev sygemeldt i et par måneder.
Fra 2002 til 2004 gik jeg op og ned i dosis, ligesom jeg prøvede Liothyronin i et par måneder. Fik for højt T3 og gik på lægens råd tilbage til udelukkende Eltroxin. Havde det nogenlunde i 2004 med et næsten umåleligt TSH, i hvert fald havde jeg gode perioder, hvor jeg kunne lade op til de dårlige perioder. Men selv i de gode perioder fik jeg det aldrig så godt, som før Eltroxin.
Fik i 2005 ny læge, som satte dosis ned, da hun hævdede, at stofskiftet var alt for højt. Så fulgte mere eller mindre et år, hvor jeg i desperation selv satte dosis op og satte den ned, når lægen kunne se det på prøverne – og så satte jeg dosis op igen, når jeg blev desperat.
Efteråret 2006 kom jeg definitivt i overgangsalderen og kan efterfølgende se, at det måske har spillet ind på hele systemet. Siden efteråret 2006 har jeg haft det elendigt. Ekstremt træt, absolut ingen appetit (har tabt mig voldsomt), kvalme, ondt i skjoldbruskkirtlen, svie og klump i halsen, ondt i muskler, ondt i brystet, overfølsom overfor lyde, lugte og lys, tørre slimhinder overalt, manglende koncentrationsevne, ja, jeg kunne blive ved I kender det jo. Mine tal er perfekte:
01.06.07:
TSH 0,93 (0.15-4,5)
Thyroxin 135 (60-140)
Thyroxin, frit 15,1 (9.1 -23.08 )
Thriodthyronin 1,2 (0.7 – 2.1)
Jeg får 125 mikrogram Eltroxin om dagen. Indtager dem ved sengetid på grund af kvalme. Den sidste måned har jeg spist hormonpiller i et desperat håb om, at det kan hjælpe. Det har hverken gjort fra eller til, men jeg fortsætter i 3 måneder og ser, om der sker noget.
Den sidste måned er jeg blevet undersøgt for stort alt hvad man kan se på et røntgenbillede og i blodprøver, men fejler ikke noget! Jeg tror jo selv, at det hele handler om stofskiftet. Har i virkeligheden overvejet, om det er Eltroxin, der er synderen, for jeg er bare blevet dårligere og dårligere set i forhold til da jeg fik diagnosen.
Nu er jeg sygemeldt, kan ingenting og bliver træt (både fysisk og psykisk)bare jeg skal med en bus eller drikke kaffe med en veninde i et par timer. Får ikke meget mad på grund af manglende appetit og kvalme. Så det meste af tiden går i sofaen eller her foran computeren. Kan ikke koncentrere mig om en bog eller fjernsynet (kan lige klare amerikanske soaps, som jeg normalt ikke ser!) Avisen, som jeg normalt elsker, kan jeg lige klare at åbne, men ikke læse.
Så noget må ske, jeg vil på arbejde og have et liv igen, og derfor må jeg prøve enten Liothyronin igen eller Armour. Liothytonin kan jeg nok få min læge til at give mig, men det er altså ikke lykkedes at opspore en læge, som vil udskrive Armour. Hvis jeg skal prøve selv, er jeg nødt til at have nogle erfarne med, som kan hjælpe med både omregninger og erfaringer. Derfor hele denne lange, elendige smøre!
Tak fordi I lægger øre til.
Mange hilsener
Louise
Hei louise :smi054
Jeg har lest innlegget ditt, og kan si at jeg kjenner meg igjen i mye av det du skriver. Du nevner også overgangsalderen. Jeg er selv 51 år og kom i overgangsalderen samtidig med at hypothyreose ble oppdaget. Altså hormonsprett helt ute av kontroll.
Jeg var heller ikke dårlig før jeg begynte med Levaxin (Eltroxin). Eneste symptomene mine var vektøkning (ikke ekstremt har jeg skjønt etter hvert, men ille nok for meg) og problemer med øynene. Veldig lyssky, tyngdefølelse på på øyelokkene og tørre øyne. Og for ikke å glemme: konsentrasjonsproblemer, glemsomhet og hukommelsestap. Fikk problemer med å utføre jobben, som bestod av saksbehandling ved offentlig kontor. Hodet streiket rett og slett!
Så ble jeg satt på Levaxin og kroppen eksploderte i smerter. Overalt. Jeg fikk vanvittige skjelvinger og ble mye dårligere enn jeg noensinne har vært i hele mitt liv. Jeg raste ned igjen til normal vekt - noe som gledet meg enormt, men det varte ikke lenge før kiloene kom på igjen. Jeg følte meg fullstendig smadret i hele kroppen. Jeg har bestandig trimmet mye, noe jeg har greidd å fortsette med hele tiden - heldigvis. Men jeg kjente rett og slett ikke kroppen min igjen. Selv på Armour er ikke alt på plass, men jeg er mye bedre og kommer aldri til å gå tilbake til den syntetiske. Jeg har tro på at jeg blir bedre og bedre...
Jeg er hellig overbevist om at den syntetiske Levaxinen har gjort stor skade! Jeg snakker om livet mitt før og etter Levaxin. Ikke før og etter behandlet hypothyreose. Jeg hadde det faktisk veldig bra med ubehandlet hypothyreose i forhold til de få årene med medisin.
Jeg skriver litt om meg selv fordi du skrev dette:
Jeg tror jo selv, at det hele handler om stofskiftet. Har i virkeligheden overvejet, om det er Eltroxin, der er synderen, for jeg er bare blevet dårligere og dårligere set i forhold til da jeg fik diagnosen.
Jeg er så enig så enig!!!
Jeg har lest gjennom hele tråden slik at jeg har fått med meg at du har blittt anbefalt å kikke og kanskje også melde deg inn i Sonjas Stoffskifteforum. Et godt råd! Der er flere som kan hjelpe deg med spørsmål omkring Armour osv. Jeg vil gjerne hjelpe deg så langt jeg kan med å fortelle om egen erfaring ved overgang til naturlig thyroxin.
Jeg leser at du sliter veldig og det er helt forferdelig å ikke få hjelp. Legene er helt håpløse som indirekte tvinger oss til selvmedisinering, men jeg angrer ikke ett øyeblikk. Jeg ønsker deg alt godt og håper du finner din vei ut av dette helvete. Bare skriv alt du orker. Det er utrolig deilig å møte forståelse fra medsyke. Det er ingen andre som begriper noe av dette. Det er iallefall min erfaring.
Tusen knus (klem på norsk :wink: ) :smt057
Kære Yvette.
Tak for dit gode svar. Jeg genkender alt det, du skriver. Selv jobbet har vi til fælles!
Smerterne i kroppen har jeg ellers ikke hørt om i forbindelse med lavt stofskifte, men for tiden har jeg så ondt over alt, at jeg nogen gange er ved at blive vanvittig. Og ja, også for mig er der tale om et liv før og efter Eltroxin i højere grad end før og efter diagnose.
Hvor længe holdt du ud med Levaxin? Og hvor hurtigt fik du det bedre med Armour? Var det en meget svær overgang? Hvor længe har du spst Armour? Jeg har hundrede spørgsmål og overvejelser. Hver gang jeg beslutter, at nu bestiller jeg Armour over nettet, mister jeg alligevel modet og tør ikke droppe Eltroxin.
Jeg har læst med på Sonjas i et halvt år og har haft meget glæde af at læse med. Men jeg er bange for at få for mange modstridende råd. Jeg er heller ikke særlig "alternativ", så jeg tror ikke så meget på kostændringer, kokosolie og den slags. Nogle af indlæggene er for tekniske til, at jeg lige kan forstå dem. Men det kan da være, at jeg efterhånden bliver mere modig.
Faktisk har jeg først det sidste år reelt søgt oplysninger om min sygdom, for jeg har aldrig været syg før og har bare troet på lægerne, som jeg stadig ikke tror gør noget af ond vilje. Jeg vælger at tro, at de gør alt i bedste mening. Egentlig vil jeg jo allerhelst finde en læge, som sammen med mig vil forsøge Armour, men det er jeg jo ikke alene om! Gad vide, om det mon er lykkedes for nogen overhovedet i Norge eller Danmark? I Danmark kan man jo får det på recept, så nogen læger må jo udskrive det. Jeg talte med en pensioneret endokrinolog, som fortalte om analyser, der viste, at Armour nærmest udelukkende bestod af T3, så i mangel af bedre har jeg overvejet at forsøge med et tilskud af Liothyronin, bare for at gøre noget.
Jeg er glad for, at du vil dele dine erfaringer.
Mange hilsener
Louise
Smerterne i kroppen har jeg ellers ikke hørt om i forbindelse med lavt stofskifte, men for tiden har jeg så ondt over alt, at jeg nogen gange er ved at blive vanvittig.
Smertene mine kom først når jeg begynte med Levaxin. Jeg hadde aldri slike smerter før medisinering. Og smertene økte i takt med doseøkning. Jeg var til reumatolog, jeg måtte kjøpe "liggestol" til å ha i stuen, jeg fikk påvist nakkeprolaps på samme tid (uten at jeg aner om det har tilknytning til alt dette), men den kom snikende og var ikke noe akutt. Jeg var desperat etter hjelp. Tok hårmineralanalyse bl.a. med tilhørende kosttilskudd, men ingenting nyttet....
Jeg har min egen teori om dette da, og det er at Levaxinen freste liv i cellene, men dog uten at den gjorde noe mer fornuftig. Jeg vet ikke. Har grublet mye. Disse kroppssmertene er helt borte nå.
Hvor længe holdt du ud med Levaxin? Og hvor hurtigt fik du det bedre med Armour? Var det en meget svær overgang? Hvor længe har du spst Armour?
Jeg holdt ut med Levaxin i 2 år. Jeg har styrt doseendringene helt selv. Jeg begynte med en startdose på 50µg. Noe jeg i ettertid har skjønt var en altfor høy dose. Etter at jeg fant Sonjas Stoffskifteforum ble jeg fort klar over at det nyttet ikke å stole på legen - dessverre. Jeg begynte å øke dose etter morgentemperatur. Legen min snakket aldri om at lav kroppstemperatur var et tegn på at energiomsetningen i cellene var lav. Jeg endte til slutt opp med en dose på 175µg pr dag i tillegg til 10µg Liothyronin. Det ble for mye og skjelvingene var uutholdelige.
Etter å ha lest om andres erfaringer med Armour så valgte jeg å importere selv. Det var ingen vanskelig overgang. Ikke i det hele tatt. Jeg begynte med en lav dose i noen dager og økte så gradvis. Jeg skal nok enda høyere i dose, men jeg skynder meg langsomt nå. Jeg har tatt Armour i snart ett år. Jeg stoler på vekten, morgentemperatur og hvilepuls. Det er mine parametere for hvor høy/lav dose jeg tar. Blodprøvesvarene forteller meg ingenting. Bare hvor mye medisin som flyter i blodårene, og IKKE om de går inn i cellene og gjør jobben sin!!
Vekten har stabilisert seg etter Armour. Den var på vei oppover. Hår og negler gror som besatt. Kroppsverken er borte. Hva mer kan jeg nevne? Jeg har vel egentlig ingen andre symptomer enn litt skjelving hvis jeg glemmer å spise - hvilket skjer stadig vekk, og også når jeg har trent hardt da. Og da mener jeg trening med høyt pulsnivå. Glemsom er jeg fortsatt, og konsentrasjonen er ikke noe særlig bedre, men jeg lever i håpet...
Jeg har hundrede spørgsmål og overvejelser. Hver gang jeg beslutter, at nu bestiller jeg Armour over nettet, mister jeg alligevel modet og tør ikke droppe Eltroxin.
Jeg har også hatt masse spørsmål og overveielser, og jeg tror det må bare modnes frem. Vi er så ulike, og jeg råder ingen til å gjøre det samme som meg selv. Bare jeg vet hva som føles riktig for meg, og bare du vet hva som føles riktig for deg. For meg har det vært nyttig å lytte til andres erfaringer, og så har beslutningene kommet av seg selv....sånn litt etter litt....
Faktisk har jeg først det sidste år reelt søgt oplysninger om min sygdom, for jeg har aldrig været syg før og har bare troet på lægerne, som jeg stadig ikke tror gør noget af ond vilje. Jeg vælger at tro, at de gør alt i bedste mening.
Jeg tror heller ikke at de gjør noe av vond vilje, men det viser seg at det er et faktum at de aller fleste kan for lite om stoffskiftesykdommer. Bl.a. så står det på pakningsvedlegget til Levaxin at den ikke skal takes før binyrene er undersøkt. Jeg har aldri fått sjekket mine, og ingen jeg kjenner med hypothyreose har fått sjekket sine...Bare ett eksempel på sløvhet fra legene sin side.
Egentlig vil jeg jo allerhelst finde en læge, som sammen med mig vil forsøge Armour, men det er jeg jo ikke alene om! Gad vide, om det mon er lykkedes for nogen overhovedet i Norge eller Danmark? I Danmark kan man jo får det på recept, så nogen læger må jo udskrive det. Jeg talte med en pensioneret endokrinolog, som fortalte om analyser, der viste, at Armour nærmest udelukkende bestod af T3, så i mangel af bedre har jeg overvejet at forsøge med et tilskud af Liothyronin, bare for at gøre noget.
Det er jo det beste da om du finner en lege som kan samarbeide med deg og som kan skrive ut Armour. Jeg kjenner noen som har fått skrevet ut resept på Armour i Norge, og vi leser om det på forumet, men de aller fleste leger vil ikke! Og det bare helt utrolig når vi vet at dette er thyroxinen som fungerte fint for de aller fleste før denne syntetiske kom på markedet!
1 grain Armour/Westhroid består av 38µg T4 og 9µg T3. Hvor mye Liothyronin tar du?
Kjære louise - jeg føler med deg. Jeg kjenner igjen usikkerheten og fortvilelsen. Jeg håper du finner en lege som kan hjelpe deg. :smi054
Kære Yvette.
Jeg får 125 mikrogram om dagen og har altså med denne dosering fine tal. Hvad mon jeg skulle starte på? Jeg er mest tilbøjelig til at starte med Armour fra Glostrup Apotek. De er vist på 30 - mon det er mikrogram? Det må jeg lige undersøge.
Kender du også til følelsen af uro på trods af fine tal? Og hvis, forsvandt det også på Armour?
Jeg er meget glad for, at du tager dig tid til at svare mig.
Mange hilsener
Louise
Jeg er mest tilbøjelig til at starte med Armour fra Glostrup Apotek. De er vist på 30 - mon det er mikrogram?
Det er milligram - Louise - og det skal det også være, når det gælder naturthroid`er.
http://img45.imageshack.us/img45/9731/conversionchartnf6.jpg (http://imageshack.us)
Kilden: Nature-throid.com (http://www.nature-throid.com/conversionChart.asp)
Alle tal du finder i den kolonne, der ligger yderst til højre - gælder også for Eltroxin.
Throid på 30 mg fra Glostrup Apotek, skal du have en læge til at skrive recepten på + 100 tabletter får meget hurtigt "ben at gå på" hvis du skal øge i den (evt.) nødvendige takt som alene din egen krop bestemmer, uden hensynstagen til hvad du selv mener, eller hvad andre mener, eller hvor nemt/svært er det at få fat på nye forsyninger...
Så inden du starter - skal du have to problemstillinger på plads og i orden:
1. en læge, der skriver recepterne på "Glostrup-Throid" i det tempo/antal DU meddeler ham/hende om;
2. du skal kunne klare en udgift på op til 5-6 x à dkr 179 - for hver periode du skal indtage midlet i den, i alt endnu ukendte styrke....100 gange.
Kig på skemaet og prøv selv at regne ud den evt. gennemsnit eller højeste styrke man evt. kan få brug for, og få det regnet ud med Glostrup-Throid som udgangspunkt for at finde den mindste og den højeste pris for hver periode, man skal kunne indtage lægemidlet hver 100 gange....
Tak Anina.
Jeg har studeret denne tabel, grain, milligram og mikrogram, og jeg blokerer fuldstændig, når jeg ser den! Har printet den ud og forsøger at forstå den! Jeg kan simpelt hen ikke gennemskue det.
Derfor hælder jeg også mest til pillerne fra Glostrup, har læst, at man med dem starter med en dosis på 30 mg. og øger til 60-120 milligram pr. dag over 2-3 uger. Det kan jeg meget lettere forstå. Almindeligvis er jeg altså ikke dårligt begavet, men et eller andet kortslutter her.
I dag kan jeg mærke, at jeg er nødt til at forsøge. Vil på mandag spørge min praktiserende læge, om han vil udskrive dem. Så må det briste eller bære.
Men jeg ville stadig meget gerne, hvis en af Jer erfarne kunne oversætte 125 mikrogram Eltroxin til cirka milligram Armour? Så ved jeg, hvad jeg skal gå efter.
Mange hilsener
Louise
Kære Yvette.
jeg er lige, at du spørger, hvor meget Liothyronin, jeg får. Jeg får ikke Liothyronin, udelukkende 125 mikrogram Eltroxin.
Har overvejet Liothyronin som et alternativ til Eltroxin, men vil helst forsøge med Armour.
Mange hilsener
Louise
Hvis du ser på 1. og 3. linie i skemaet - ser du at ....
1/4 grain svarer til 16,25 mg thyroid-ekstrakt eller 25 mcg af Synthroid/Eltroxin.
1 grain svarer til 65 mg thyroid-ekstrakt eller 100 mcg Synthroid/Eltroxin.
Derfor - burde dine 125 mcg Eltroxin svare til i alt 1,25 grain "Armour" - men det er IKKE sikkert fordi....
.... vi ved ikke hvor meget T4 flyder ubenyttet i dine årer og derfor kan vi ikke på forhånd vide om hvor meget egentlig din krop "vil have" når du får et middel, der reelt indgår i omsætningen i din krop... Derfor kan det ikke på forhånd omregnes på denne måde som en-til-en Armour versus Eltroxin...
Den første indeholder alle thyro-hormoner.
Den anden indeholder kun T4....
Du er nødt til at befrie dig for denne "miligram-microgram-regime" og i stedet tage en chance ved at starte småt og langsomt... og du er nødt til at indstille dig på at du IKKE dør i og af forsøget... og du skal lære at bruge dine personlige kropsfornemmelser som indikator for hvor meget eller lidt du skal bruge af dette nye (gammelt) lægemiddel.
Har overvejet Liothyronin som et alternativ til Eltroxin, men vil helst forsøge med Armour.
Kære Louise :)
Liothyronin er IKKE et alternativ til Eltroxin. Liothyronin bør indgives som tillæg til Eltroxin.... det er derfor, at det berømte Herlev-forsøg er strandet uden positive resultater.... fordi de tumper havde taget T4 (Eltroxin) helt væk fra forsøgspatienter....
Det er nemmere (tror jeg) finde en læge i DK, der vil udskrive Liothyronin end en læge der vil udskrive naturthroiderne... Hvis du evt. kunne indgå en en Liothyronin-kur INKL. Eltroxin - kunne dette være med til at "teste" hvordan du reagerer på T3 og dette kunne evt. senere bruges til at bedømme hvor meget naturthroid du skal bruge i fremtiden når og hvis.
Jeg skal på job nu... og det regner... Ha`alligevel en god weekend :)
Kære Anina.
Tak skal du have, jeg fik bekræftet det, jeg havde regnet mig frem til, så helt tosset er jeg alligevel ikke. Hvor mange milligram svarer 1 1/4 grain så til? Jeg er helt klar over, at jeg ikke kan "oversætte" det direkte, men så har jeg da en rettesnor at gå efter.
Jeg er faktisk ikke spor bange for at dø af forsøget, for lige nu har jeg ikke noget liv, der er værd at leve. Men jeg er bange for at få det endnu dårligere, end jeg har det nu, for det kan jeg ikke holde til. Og bange for, at jeg når at miste mit job, inden der sker en eller anden bedring - hvad jeg ikke tror så meget på i øjeblikket.
Endnu en gang tak for din store støtte.
Mange hilsener
Louise
Kære Anina.
Læser lige dit indlæg igen. Du HAR svaret på, hvad grain svarer til i milligram thyroid. Det ser lidt om min tilstand i øjeblikket, at jeg skal læse tingene 3-4 gange for at fatte det.
Men jo mere jeg får skrevet, jo tættere kommer jeg på beslutningen om at gå i gang. Så det er rigtig godt at kunne kommunikere med dig og Yvette, på den måde får jeg både tænkt højt, får hjælp til regneriet og får input, som jeg kan tænke videre over.
Mange hilsener
Louise
Hei louise og Anina :smi055
Jeg legger ved denne da jeg selv føler den er mer forklarende:
http://www.drumlib.com/dp/000016.htm
Håper jeg ikke villeder....
Knus :smi004
Jeg legger ved denne da jeg selv føler den er mer forklarende:
http://www.drumlib.com/dp/000016.htm
Håper jeg ikke villeder....
Jamen , i så fald "vildlerer" jeg videre.... http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9467
:smt039
http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9467
Men....se på aller siste avsnittene om suppressjonsbehandling..... :roll:
Er forvirringen total? Selv doserer jeg meg etter T4. Er nå på 3 1/2 grain, som er 38µg x 3,5 = 133µg med T4 (tilsvarende i Levaxin). I tillegg kommer 9µg T3 (Liothyronin) x 3,5 = 31,5 T3.
Det merkelige er at jeg tålte bare 10µg Liothyronin pr dag den gangen jeg forsøkte det, men her merker jeg ikke at jeg tar 31,5µg T3 fra Armour?? Jeg begriper det ikke....
Så der er ikke noget at sige til, at jeg bliver forvirret, vel??
Louise
Det merkelige er at jeg tålte bare 10µg Liothyronin pr dag den gangen jeg forsøkte det, men her merker jeg ikke at jeg tar 31,5µg T3 fra Armour?? Jeg begriper det ikke....
Ja, mon det ikke er afhængig af, at Liothyronin trods alt er syntetisk (genskabt) mens T3 i Armour er naturligt.... det har vi jo hørt om før. At de naturidentiske, syntetiske stoffer virker ofte anderledes end de med en naturlig oprindelse... ?
Hmm... det er ofte som om kroppen "genkender" de "døde" kemiske stoffer og reagerer mod dem... I hvert fald hvad hormoner angår - er litteraturen fyldt til randen med lignende oplysninger. Også interaktionen hormonerne imellem kan blive påvirket af, at der kommer et "fremmed" element i kredsløbet.
Alene denne kendsgerning, at din krop ikke afviser Armour i sammenligning med din Liothyronin-erfaring ville jeg gerne sætte mit lid til, hvis jeg var dig. Du hører måske til dem, hvis krop ikke kan administrere effektivt de syntetiske hormoner.
Jeg er helt enig i alt du skriver her. Jeg greier ikke å holde fast på min egen forståelse. Blir lett forvirret...sorry :oops:
Du hører måske til dem, hvis krop ikke kan administrere effektivt de syntetiske hormoner.
Helt klart! Takk for "korrigeringen". :wink:
Så der er ikke noget at sige til, at jeg bliver forvirret, vel??
Louise
Beklager Louise om jeg roter det til for deg. :smt056 Man kan bli forvirret av mindre, og jeg har en lei tendens til å "snakke" før jeg tenker meg om....til tider....
Den betraktningen min omkring Liothyronin og T3 i Armour var unøvendig. :smi067
Ha en fin lørdagskveld! :smi054
Kære Yvette.
Det er helt i orden.
I dag har jeg helt opgivet alting igen, har hjertebanken, hovedpine, kvalme, høj puls og noget, der minder om et angstanfald (har aldrig prøvet det før). Har også ondt i kirtlen, musklerne og halsen. Kan slet ikke forstå det, for det er jo ikke symptomer på lavt sofskifte. Fyser gør jeg også.
Blodprøverne ligger fint, så hvorfor har jeg symptomer, der ligner både højt og lavt???
Kender I det?
Kærlig hilsen
Louise
I dag har jeg helt opgivet alting igen, har hjertebanken, hovedpine, kvalme, høj puls og noget, der minder om et angstanfald (har aldrig prøvet det før). Har også ondt i kirtlen, musklerne og halsen. Kan slet ikke forstå det, for det er jo ikke symptomer på lavt sofskifte. Fryser gør jeg også.
Blodprøverne ligger fint, så hvorfor har jeg symptomer, der ligner både højt og lavt??? Kender I det?
Det lyder mest som det, der foregår er et konstant, måske stigende i intensistet angreb på Louises skjoldbrusskirtel, fra et overaktivt immunsystem (Louise har Hashimoto`s så vidt jeg husker....). Dvs. resultater af blodtest kan sagtens vise "normalt", selv om skjoldbruskkirtelen kan ikke udnytte de frit "flydende" hormoner i blodtrømmen til at regulere sig selv og resten af kroppen.
Desuden fortsætter jo denne auto-immune nedbrydning af skjoldbruskkirtelens celler uanset hvor meget medicin man får, for at supplere op på det frembragte hormonunderskud. Det er som at fylde bensin på en bensintank med hul i bunden.... Selv om man hele tiden fylder op - kan man alligevel ikke starte motoren og køre.
Først når det løbske immunitet bliver undertrykt (eller helbredt) og man kan måle sig til det endelige status af hormondannelse i de tilbageblevne, endnu ikke ødelagte (af autoimmunreaktion) celler i skjoldbruskkirtelen - kan man sætte ind med almindelig hormonmedicin, og hvis den ikke virker godt nok - med naturlig Thyroid.
Jeg har aldrig forstået, hvorfor der er så lidt samarbejde mellem endokrinologer og immunologer.... For Hashimoto`s kan ikke standses og stabiliseres, før det løbske immunitet er det....
Hmm... hvorfor prøver man ikke forsøgsvis, at behandle Haskimoto`s patienter med den medicin man normalt ordinærer transplantationspatienter, for at deres krop ikke skal kunne afstøde et nytransplanteret organ?
Det vill, i hvart fald være umagen være at forsøge.... før man måske en dag kan løse det abnorme immunitets gåde og kan helbrede sygdommen ad denne vej....
Jeg har siden døjet med et lavt stofskifte, der kun vanskeligt og tilnærmelsesværdigt lod sig medicinere. Dvs. jeg har siden haft adskillige dyk medicinen ikke kunne forebygge og disse medfører altid, at medicinen skal justeres og OM det vil virke (gør langt fra hver gang) vil vise sig i løbet af de næste 14 dag. Hvis det heller ikke virker godt nok i denne gang - vil jeg tage springet og begynde at medicinere mig selv med det gamle middel, der var i brug før de syntetiske kom til. Det syntetiske er nemlig kun et hormon tyroxin (T4),som hos flere delvis omdannes til liotryronin (Y3), men ikke hos alle og indtil nu heller ikke hos mig.
Jeg vil meget gerne fortælle, at for ca. en uge siden har jeg omsider taget springet og er begyndt at medicinere mig selv med det nye "gamle" middel mod lavt stofskifte. :ny18
Den 15. maj, takket være Yvette - har jeg omsider taget mig sammen til at starte på Westhroid..... forinden havde jeg bare kigget på pakken et par måneder eller tre. Indtil denne dato havde jeg indtaget 100 mcq Eltroxin om dagen i omkring 30 år, og uden synnerlig effekt...
Jeg har på intet tidspunkt mærket noget til evt. "hyper-reaktioner" i kroppen/psyken, som følge af den nye medicin. Med erindring om "gamle dage" mener jeg, at mit naturlige reference ligger ret højt, uden at jeg af denne grund var hverken hyperaktiv eller manisk. Mener selv, at mit oprindelige, naturlige thyroid-hormonniveau ligger i den høje ende af skalaen.... og det er måske derfor, at jeg ikke reagerer negativt på denne forholdsvis hurtige øgning af dosis...
I dag, den 29. maj kan jeg konstatere følgende ændringer (i tilfældig rækkefølge):
1. min reflux er borte
2. min halsbrand er borte
3. vand i kroppen er væk
4. sover 2-3 timer MINDRE i døgnet, uden at være mere træt af den grund
5. kan synge (igen) en hel oktav højere end i mange år (mangler fortsat 1,5 oktav til at komme op på det gamle stemme-leje
6. diarrè, slim samt kaotiske toiletvaner er helt væk
7. sveder igen (jeg var før så tør, at jeg end ikke kunne afsætte fingeaftryk på glas/spejl)
8. lugte-/smagssans som før (alting dufter/smager bedre end før)
9. fryser overhovedet ikke
10. lysoverfølsomhed og "sand" i øjnene er væk
11. soleksem på hænderne er forsvundet helt i løbet af ugen
12. hiver færre hår ud under børstningen
13. kan gå op ad trapperne uden at være forpustet og uden at vralte til begge sider
14. poser under øjnene er væk
15. ingen muskeltræthed
Jeg har ingen idè om det fortsætter, så jeg vil vente med at klappe i hænderne til der er gået et rum tid. Krydser fingrene. :)
Hej alle :D
Ja, det går ganske fortræffeligt og tilbagevenden til gamle og glemte kropsfornemmelser fra tiden FØR det lave stofskifte - kan altså godt forekomme skræmmende, når man pludselig "mærker sig selv" når kroppen responderer levende og tydeligt.... som i gamle dage.
Jeg er indstillet på, at når jeg er ved at vende tilbage til fortidens aktive stofskifte - må dette nødvendigvis føles som et forhøjet stofskifte. Selvfølgelig er det forhøjet.... forhøjet i forhold til det lave stofskifte fra før... Ingen grund til at sænke dosis i denne anledning.
Jeg skal blot vænne mig til, at kroppen føles mere levende og mere "pulserende" når stofskiftet stiger fra det lave og mod det normale... logisk ikk`?
Alle de gode fremskridt fra min trådstarter holder fortsat.... jeg er ved at vænne mig til at maden smager af noget og at jeg sveder igen... Det føles helt "omvendt" fordi normalt forbinder man "sved" med noget ubehageligt og varmt... Mens jeg har nu erfaret, at selv om jeg sveder - føles det ikke hedt... men faktisk bare svalt og behageligt... De hidtidige varmedage vi havde oplevet i DK sidst, gav mig overhovedet intet ubehag og jeg bevægede mig rundt uden at koge indvendigt, som jeg oplevede ellers de andre somre... Desuden mærker jeg tydeligt (på smagen), at jeg ikke udskiller så meget "salt" som før.... Dvs. i modsætning til de forrige somre - har jeg ikke en eneste gang været nødt til at indtage ekstra Kalium. Mine nyrer er øjensynligt også ved at komme op i omdrejninger i sammenligning med før....
Og når vi taler om nyrene - har jeg bemærket hinsides all tvivl, at min cellulitis er på retur og at mine overarme ligner mindre og mindre bedstemoderens :wink: . Poserne under øjnene er væk og.... noget af det bedste også: tør, slidt og revnet hud på mine albuer er nu også pæn igen. Havde ellers rendt med blødende albuer i årevis. Men nu er de bare pæne igen, som babyalbuer.
Skal heller ikke glemme at berette om at mine toiletvaner er bedre og bedre.... og at jeg har nu i flere uger ikke havde behøvet at indtage syrehæmmere mere. Min halsbrand og sure opstød er pist væk...
Sikken en enorm placebo.... :wink: siger jeg bare :D
Sikken en god idè Yvette fik og udfordrede mit mod dengang jeg var sløv og flad og passiv....
Mange hilsner og tusind knus :D
Hej igen :)
Jeg er nu nået op på 3 grain idet jeg med overlæg valgte at øge dosis langsommere end n`finn forskriver (med all respekt :wink: ). Jeg er også meget opmærksom på den kommende vintertid, hvor behovet for thyro-hormonerne "automatisk" stiger. Jeg har fortsat IKKE haft mine værdier målt, men går udelukkende efter de tegn/signaler, min krop selv udsender.... og de er mange og opmuntrende :D
Den "mentale teknik" jeg anvendte efter at have startet med Westhroid i maj - fortsætter jeg med... Den går ud på, at jeg ikke stiller for mange spørgsmål hver gang jeg evt. mærker mindre behagelige symptomer eller tror, at bedringen ikke er tydelig nok eller hurtig nok.
Jeg har ganske simpelt "aftalt" med min krop, at det må tage den tid det skal og at jeg ikke straks fortvivler, hvis noget plager mig, som f.eks. følelsen af "højt stofskifte" mens min krop omstiller sig til et mere naturligt stofskifte, som følge af tilførelsen af de gode hormoner fra Westrhroid-tabletterne.
Jeg nægter ganske enkelt at forcere mine forventninger og stresse mig og min krop med at tvivle eller anfægte noget, "bare" fordi tingene ikke forbedrer sig hurtigt nok. For hvad er "nok" i virkeligheden? Hvad er "nok" for den ene, er ikke nødvendigvis "nok" for den anden. Alt afhænger af den specifikke sygdoms-billede, hver enkel har udviklet i løbet af det lave stofskifte, der igen havde hver sin årsag, for hver en syg....
Det er ikke sikkert, at mit forløb kan sammenlignes med en andens, hvis lave stofskifte er opstået som følge af et andet sæt af årsager til. Mit lave stofskifte er opstået på baggrund af et unødvendig kirurgisk indgreb og uden at jeg havde en autoimmunreaktion som årsag til sygdommen. Det er meget muligt, at når en anden lider af det lave stofskifte som følge af Hashimoto`s eller anden autoimmun lidelse - vil vedkommendes forløb med Armour/Westhroid være anderledes.... måske meget længere og derfor også sværere at yde processen den fornødne tålmodighed. Der er bare ikke nogen anden vej udenom - enten lader man tiden og medicinen arbejde i fred, eller - vil ens plager fortsætte.
Denne tålmodighed og tillid havde i hvert fald gavnet mig... indtil videre :D
Jeg har d. 29. maj beskrevet følgende bedringer, som følge af en opstart af Westhroid:
1. min reflux er borte
2. min halsbrand er borte
3. vand i kroppen er væk
4. sover 2-3 timer MINDRE i døgnet, uden at være mere træt af den grund
5. kan synge (igen) en hel oktav højere end i mange år (mangler fortsat 1,5 oktav til at komme op på det gamle stemme-leje
6. diarrè, slim samt kaotiske toiletvaner er helt væk
7. sveder igen (jeg var før så tør, at jeg end ikke kunne afsætte fingeaftryk på glas/spejl)
8. lugte-/smagssans som før (alting dufter/smager bedre end før)
9. fryser overhovedet ikke
10. lysoverfølsomhed og "sand" i øjnene er væk
11. soleksem på hænderne er forsvundet helt i løbet af ugen
12. hiver færre hår ud under børstningen
13. kan gå op ad trapperne uden at være forpustet og uden at vralte til begge sider
14. poser under øjnene er væk
15. ingen muskeltræthed
.... og jeg har følgende kommentarer til disse:
1. min reflux er fortsat borte
2. min halsbrand er fortsat borte
3. vand i kroppen er fortsat væk
4. sover meget fint og på "rigtige" tidspunkter
5. min sangstemme er ikke kommet højere endnu, men min tale-stemme er blevet fin og ren - ingen hæshed (trods rygnign :wink: )
6. min fordøjelse er blevet meget fin og jeg kan nu stille uret efter mine "toiletvaner"
7. mine håndflader er ikke længere knastørre og min sved-evne er vendt tilbage, heldigvis ikke overdrevent
8. min lugte-/smagssans yderligere forbedret + lugtoverfølsomhed ved migræne er forsvundet
9. fryser slet ikke. I unge dage kunne jeg gå med korte ærmer selv om vinteren. Det kan jeg igen, selv om det endnu ikke er vinter.
10. Mit syn er blevet forbedret til optikerens forundring og jeg måtte anskaffe mig nye briller, denne gang kun for at regulere en medfødt bygningsfejl (som før)
11. ikke alene soleksemet på hænderne er forsvundet, men nu også "fiskehuden" på bagsiden af overarme og på lårene er hurtigt på retur
12. hmm... de hår, der falder af er ikke så mange som før; de, der falder af er mest de grå; de nye hår, der vokser ud igen er... i min gamle, naturlige farve. Lige pt vokser der intet gråt hår ud :shock:
13. nu kan jeg tillige løbe op ad trapperne og ligeledes småløbe når jeg har travl, uden at være forpustet (trods rygning)
14. poserne under øjnene er fortsat væk og tillige er "hænge-foldere" på begge sider af munden i underansigtet også væk. Jeg ser ikke længere "trist" ud
15. ikke alene den generelle muskeltræthed er væk, men også de før lammede muskler på ydersiden af højre ben (følge af discus prolaps) er ved at komme "i live" igen
Så mangler jeg kun beskrive vægten og de kognitive aspekter.
Hvad angår min vægt - ser det ikke ud til, at jeg har tabt mig, udover måske højst et par kg... Derimod er min kropsform ved at ændre sig fuldstændig. Dvs. hvor der før var foldere og markant deponering af kropsfedt - er foldere nu på retur og kropsfedtet fordeler sig anderledes, mere "proportionelt". Jeg var ikke opmærksom på det før min søn havde fornylig fortalt mig, at jeg "føles" anderledes når vi krammer :D Jeg er bl.a. blevet betydelig "smallere" i taljen end før.
Hvad angår kognitivitet og de øvrige mentale funktioner - kan jeg kun beskrive ændringer på plus-siden.... brain fog er saga blot, jeg kan tænke, skrive, planlægge og realisere, hvad jeg havde sat mig for. Det, der før havde taget evigheder og en ekstrem viljes-handling for overhovedet at komme i gang - er helt væk nu. Min hukommelse er ved at komme op på fortidens effektivitet; jeg leder ikke så ofte efter ord, som før; jeg begår færre slåfejl end før og kan nu omsider skrive uden nødvendigvis at huske at slå stavekontrol til, for at detektere slåfejlene.
Jeg ved ikke om jeg er nået på det Westhroid-niveauet jeg skal være på fremover.... men som også skrevet i begyndelsen af indlægget - vil jeg lade min krop fortælle mig om "vi" er hvor "vi" skal være eller om der skal øges dosis igen senere hen på efteråret. Ikke mindst med hensyn til den kommende vinter - bliver det spændende at se, om kroppen vil kræve en dosisøgning i anledning af de faldende temperaturer.
Jeg kan kun sige, at jeg hjertens gerne ville unde alle samme form for fremgang, som jeg har fået lov til at opleve - takket være Yvette ikke at forglemme :D
Om denne fremgang evt. hænger sammen med min indstilling til processen eller er en kombination af min indstilling og årsagen-til-mit-eget-stofskiftesygdom - kan jeg ikke svare (mig selv) på. Jeg ved bare, at i samme øjeblik jeg havde indstillet mig på at yde Westhroid en tidsubegrænset tillid - havde min egen angst (for at midlet ikke skulle virke godt nok) lettet i et omfang jeg ikke troede var mulig og jeg kunne derfor lade kroppen "tage imod" og reparere sig selv i fred og ro, og i sit eget tempo.
Jeg har gennem mange år erfaret mig til, at den "mentale tvang og kontrol", som følge af forlods skepsis og forcerede forventninger - havde kun modarbejdet kroppens egne selv-helbredende evner, af nogen kaldt for "healing" eller "selv-healing".... Jeg har derfor denne gang bestemt mig for helt at slippe "kontrollen" og lade kroppen og medicinen selv "bestemme" det hele.... Og jeg må nu blankt indrømme. at det har jeg i dag - ingen grund til at fortryde... Allerede nu befinder jeg mig så tæt på betegnelsen "rask", at jeg befinder mig i en konstant tilstand af forbløffelse....
Noget andet er, at jeg vist nok ikke kan finde ud af ikke at forbruge min energi mindre og i stedet - får jeg faktisk mere og mere om ørerne, bare fordi jeg kan mere.... Ikke særlig smart, må jeg sige :oops:
Men måske skal der en tilvænning til, som med alt andet.... og en omstilling af den gamle u-vane, at lige så snart man føler sig noget ovenpå - skal der helst indhentes hængepartier til den store guldmedalje fordi - man kunne (dengang) aldrig vide, hvornår man igen kunne, når kræfterne svandt uden varsel lige pludselig... Det er altså svært :smi030
Jeg orker ikke at remse op hvad et lavt stofskifte gør på langt sigt ved kroppen og sindet - men jeg kan forsikre om, at det ikke er for børn at høre om det. Dettte betyder også bl.a. at der er næsten ingenting jeg orker når det dykker mest + kniber det meget med skrive, regne, skabe og huske. Det er derfor at jeg skriver i overskriften: "Ikke værd at savne indtil videre".
Hello de damer :smt049
Når man taler om "stofskifte"... tænkes der ofte ude i samfundet... også blandt læger... "nåååh... bare stofskifte.... tag bare en lille pille og så bliver du som ny igen".... jeah right!
Spørgsmål er ikke om man skal tage en pille, men hvilken pille skal man tage? Skal det være det syntetiske T4 "Eltroxin" eller skal det være det gammelkendte "grisetyroxin", også kendt som enten Thyroid eller Armour Thyroid, eller Westhroid.... ?
De sidstnævnte præparater er faktisk fremstillet af tørrede griseskjoldbruskkirtler og har været i anvendelse siden 1800-tallet og længe før man overhovedet kunne måle blodværdierne, som man kan i dag. hvilket igen enten er en velsignelse eller en forbandelse, afhængig af hvem bruger tallene og til hvad.
Hvis disse fine blodværdierne anvendes til at ordinære patienterne Eltroxin og ellers glemme patienterne til næste gang blodet skal måles for TSH og T4 - er helt fint hvis Eltroxin virker som det skal.... Hvis, hvis og atter hvis.... for det gør medicinen altså langt, langt fra altid.... og uden egen skyld sidder der i dag millioner af "stofskifte-vrag" hvis liv bliver stille, roligt og ubønhørligt forringet og ødelagt....
...fordi lægerne luller dem selv i en professionel dvale i forvisning om, at bloværdierne er det eneste der gælder og så længe disse tal befinder dem "indenfor normen" (som sikkert Gud havde fastlagt... disse "normer" svinger nemlig fra land til land :smi029 ) kan de, lægerne sove godt og spare dem elv bekymringer for deres stofskiftesyge patienter....
Havde det bare været i 1800-tallet eller bare i begyndelsen af sidste århundrede - havde lægerne ikke nogen blodprøver at støtte (vildlede) dem til og kunne kun forhåndsbedømme patienterne på bl.a. udseendet og levnedsbeskrivelser.... Og det var de faktisk rigtig gode til. Det er mit påstand, at dengang kunne lægerne bryste dem med mange flere solstrålehistorier end de kan i dag, efter at vidunderpillen fra medicingiganten havde fyldt lommerne på hobetal af aktionærer med enorme dividender....
Prøv lige at se hvad den rigtige medicin kan gøre for en stofskiftesyg patient.... og den rigtige medicin, fortsat i dag er "grise-thyroid" dvs. tørret og pulveriseret skjoldbruskkirtel fra en gris. Et pulver, der i modsætning til det syntetiske Eltroxin (kun indeholdende en syntetisk efterligning af T4) indeholder alle fire hormoner en skjoldbruskkirtel producerer: T1, T2, T3 og T4
Efter at Eltroxin havde fortrængt "grisepulveret" fra Danmark - er der dårligt mennesker, der overhovedet ved mere, at den findes og at den ordinæres i USA, andre EU lande..... Norge m.v. Men her i Danmark .... får vi lov til at undværre....
Prøv lige at klikke her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9674 og se, hvad den rigtige medicin kan gøre for et menneske.... :smi038
Hvad siger I så? :smi037
Hej Anina
Jeg sidder måbende og læser det du skriver. Jeg ønsker dig al den lykke og al mulig fremgang med hensyn til dit helbred. Du viser vejen for os andre og fortæller hvor vigtigt det er, ikke at give op. Du fortæller også hvor vigtigt det er at have tillid til andre, der har mærket noget på deres egen krop. Tilliden tror jeg har en meget stor betydning, når man søger den rette metode til et bedre helbred. Jeg kan virkelig lære noge ved at reflektere over det du skriver. Jeg har været ved miste troen/tilliden til, at noget alternativt kan hjælpe. Jeg vil så gerne bevare tiliden til lægerne på samme tid som jeg også gør brug af andres viden omkring. Hvad pokker skal jeg gøre, hvis jeg kun tror på mig selv og mine egne oplevelser og diagnoser? Det her er en meget svær problemstilling for mig :!:
Hmm Anina, du gør mig utrolig glad på dine vegne, og har givet mig noget at tænke over. " Man skal lære så længe man lever".
Held og lykke min blomst :august3
Knus Bea :smt058
Hej alle og ikke mindst I, der er forbipasserende...
Jeg har i fredags modtaget en mail med spørgsmål om, hvordan jeg skaffer mig det oprindelige throid-præparat, der har været anvendt til behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtelen, også her i lanbdet - før den syntetiske medicin havde fortrængt det fra "markedet".... Jeg vil derfor kopiere korrespondancen her, så den kan indgå som oplysning til andre, der evt. måtte have samme spørgsmål.
Der findes ingen nemme løsninger. Heller ikke her... men enhver er nødt til at (ud)forske tingene for sig selv og opbygge en egen videns-platform hvorpå de individuelloe beslutninger kan tages.
Jeg er kun "ekspert" på mig selv, mit eget sygdomsbillede og har kun mine egne erfaringer at bygge på, samt er jeg eneansvarlig for hvordan det end går med mig og mit helbred, som følge af det, jeg på egen hånd havde vedtaget - er det bedste for mig selv.
Jeg kan derfor kun fortælle om, hvad jeg selv gjorde og hvorfor samt - opfordre enhver til IKKE at kopiere mine erfaringer, men skaffe dem selv deres egen beslutningsgrundlag, gerne i et samarbejde med lægerne, hvis man er så heldig at have en læge der har åbent sind og er videbegærlig.... Sådanne læger har jeg ikke selv mødt, hvorfor jeg så selv havde overtaget ansvaret for mit eget helbred.
Hej Anina
Jeg har med spænding læst debatten på overgangsalderen.net. m.h.t. lavt stofskifte.
Jeg tror på, at jeg har brug for noget andet end Eltroxin., da jeg aldrig er blevet rigtig frisk igen.
Hvor køber du Westhroid ??
På forhånd 1000-tak
Så udvekslede vi et par korte mails uden relevans for den sidste mail fra mig, der kommer her:
Hej XX
Beklage "ventetiden", men det var desværre ikke til at undgå.
Du skriver ikke noget om, hvad din diagnose er - hvilket er af betydning for en vurdering af, om du kan eller ikke kan få "nok" gavn af naturethyroider. Dvs. virkningen er mindre udtalt, hvis man har en autoimmun stofskiftesygdom, hvor det er enten antistofferne der angriber skjoldbruskkirtelen - eller selve tyroxinet, der nedbrydes FØR det kan nå at gøre gavn.
Jeg kan anbefale dig at tilmelde dig på dette forum og læse denne tråd: http://www.xlpluss.no/thyroforum/viewtopic.php?p=9125 . Du kan derfra sende evt. en Privat Meddelelse til Marianne, der flyttede til København og inden hun gjorde - havde hun en del problemer, med at finde ud af, hvordan hun skulle få "sit" Armour, efter flytningen til Danmark. Det er muligt, at hun kan vejlede dig bedre end jeg kan.
Hvad angår Armour Thyroid - forholder det sig således, at Forrest Lab (producenten) har ikke(har ikke ansøgt om) markedsføringsrettigheder udenfor USA, hvorfor de ikke sender deres produkt ud af USA, men har mellemhandlere der gør - dog ikke til EU, hvor præparatet ikke registreret og derfor ikke kan forhandles.
Derimod Western Research Laboratories, der fremstiller Westhroid (den jeg bruger) - de har fornyligt søgt og fået en godkendelse af deres "Nature-Throid" (det samme som Westhroid og Armour) centralt i EU, men jeg aner intet (endnu) hvordan det vil kunne hjælpe med at få midlet leveret i DK. Det kommer nok senere på et tidspunkt, men det har jeg personligt ikke tid til at vente på. Derfor får jeg min Westhroid leveret privat til et land udenfor EU (i Europa) hvorfra vennerne bringer præparatet til mig i DK. Det er hvad jeg kalder den "nemme" løsning. Den "svære" løsning er, at finde ud af alt det andet med godkendelser o.l. og så kæmpe en kamp for at får overbevist lægerne om, at det er en recept værd, samt at få dem til at blive ved med at udskrive recepterne på livstid, så at sige.... Det orker jeg ikke.
Til sidst har vi så Glostrup Apoteket, hvor der fremstilles Throid med styrke på 30 mg, hvilket er som regel nok til en opstart på en lille dosis. Der skal en recept fra en læge før man kan købe præparatet på Glostrup Apotek og så skal man regne med, at det bliver nødvendigt med efterhånden stigende doser dvs. tilsvarende recepter, der dækker behovet - hvilket bliver nok svært, hele tiden at kæmpe om med lægen/lægerne... forestiller jeg mig. Desuden koster Glostrup-midlet noget i omegen af 180 kr for 100 tabletter a` 30 mg, hvilket dobles op hele tiden, i takt med dosisøgning.... Westhroid med forsendelserne inkl. koster mig ca. 400 kr for 100 tabletter à 2 grain hver (130 mg).... Prisen er altså lavere end for tilsvarende sum af grain/mg end det, der skal betales i Glostrup. Man skal dog først forhøre sig, om Apoteket i Glostrup overhovedet fremstille præparatet endnu, idet sidst jeg hørte "noget" var der noget om, at deres afsætning vist nok (dengang) ikke var stor nok til den fortsatte produktion. Det har måske ændret sig siden...
Der skal efterhånden øges dosis til noget omkring de 120-180 mg (2-3 grain) - hvilket er nok for mig, mens andre skal helt op på 4-5 grain, hvis deres behov er anderledes end mit.... Jeg har, trods alt en "restproduktion" af T-hormonerne tilbage. De, hvis kirtel er helt død eller væk, eller ødelagt af antistofferne m.v. - de skal have forsigtigt og langsomt øget dosis til niveauet, hvor deres behov ligger. Disse behov er dog alrig så stabile, at man kan slappe af og sige, at det bruger jeg for resten af mit liv osv. Om vinteren er der brug for lidt mere, det samme når man er syg med feber e.l. + når man bløder/PMS o.l. betyder det også lidt øget behov - men alt dette lærer man efterhånden.
Man kan IKKE på samme måde regulere Eltroxin/T4, selv om du skriver, at det er hvad du gør... T4`s halveringstid er så lang, at det vil tage flere dage, før en ændring slår igennem (medmindre man har en autoimmun sygdom og så er det som regel voldsom og ikke altid behageligt). Det aktive T-hormon i Westhroid er T3 Liothyronin (foruden de øvrige) og det er dette hormon, man kan straks mærke virkningen af.
Du kunne måske, før du evt. lægger ud med den helt store jagt på Westhroid - forsøge at komme til en endokrinolog, der kan sætte dig på en kombination af Eltroxin og Liothyronin FØRST, så du evt. har en chance for at få en "nem" behandling, uden hele tiden at være afhængig af krumspringene, der skal til, før man kan få sin medicin frem.
Uanset hvad du kan gøre - må du ikke glemme følgende: uanset om du lykkes at komme forsøgsvis på Liothyronin eller Westhroid... er det afgørende, at du IKKE skrotter Eltroxin helt. Dette er den fejl, der var blevet begået i begyndelsen af den (helt unødvendige) testperiode for Liothyroning i Danmark. Disse tests var allerede udført til bevidstløshed masser af anerkendte steder i udlandet, men danskere skulle selvfølgelig genopfinde hjulet forfra igen, til ingen verdens nytte, hvis nogen spørger mig + behæftet med adskillige fejl, idet de havde taget T4 helt væk fra patienterne, hvorfor der kom ingen posistive resultater ud af "forsøget". Forhåbentlig er de blevet klogere siden dengang.
Det samme gælder faktisk også Armour eller Westhroid - idet kilden er grise-kirtler - indeholder de ganske naturlig mere T3 end vi har behov for... og ved at beholde en reduceret dosis af Eltroxin - kommer der faktisk en rimelig balance i tingene. Og således bruger jeg selv - hver 8. time (har jeg selv valgt) 1 grain Westhroid + 25 mcg Eltroxin. Tre gange i døgnet og regner dog med at øge nu til vinter med en ekstra dosis Westhroid på 1/2 grain til morgendosis og til/med marts/april, afhængig af hvad jeg selv mærker til den tid.
Det er ikke let at ramme lige den dosis man selv har brug for, men hvis man øger langsomt og med små mængder - kan man overhovedet ikke komme galt afsted - ment på den måde, at evt. ubehag vil aldrig være livsfarlige og kroppen skal jo også have tid og chance til at (igen) at vænne sig til at fungere med stofskiftet højere, end den havde vænnet sig til, når det var lavere end sundt. Så det gælder om at bevare roen og give kroppen tid til at omstille sig. UNDTAGEN: hvis man hvis man havde øget for hurtigt og for meget og med for korte intervaller... ja, så må man justere ned igen og vente til kroppen selv kalder på mere: (når man efter en tid med trivsel begynde så småt at mærke de gamle symptomer på for lavt stofskifte - så er tiden til at øge igen: SMÅT!)
Du har nu fået at vide hvad jeg selv ved og det er langt fra nok idet vi har hvert vores "hormonspejl" vi skal lære at granske, før vi kan tage vores beslutninger. Hvis du har råd, kunne du også starte med at rejse til Oslo og kontakte Lars Omdal på Balder-Klinikken, og derigennem få en førsteklasses udredning, vejledning og hormontilskud med. Det ville koste overfart, ophold, vederlag for konsultationer og tests samt selvfølgelig også prisen på den udleverede medicin samt opfølgninger med mellemrum. Hvis du har råd, er det absolut værd at overveje: http://www.balder-klinikken.no/
DISCLAIMER: Ovenstående kan jeg på ingen måde påtage mig et ansvar for i tilfælde af, at du benytter mine erfaringer til en selvbehandling. Ovenstående er udelukkende mine egne erfaringer og gælder udelukkende for mig selv, min sygdom og mit liv. Du kan anvende ovenstående som et fingerpeg hen imod, hvor du selv kan begynde at undersøge tingene for dig selv og på denne baggrund tage dine egne beslutninger. Der findes ikke to tilfælde af lavt stofskifte, der matcher hinanden 100% og derfor kan hinandens erfaringer ikke direkte kopieres og anvendes som de var gældende for alle. Som med alt andet, kan også Westhroid blive enten en velsignelse eller en forbandelse - afhængig af det forarbejde enhver syg selv leverer INDEN beslutningerne tages. Det håber jeg, at du er klar over.
Held og lykke
Anina
Jeg kan derfor kun fortælle om, hvad jeg selv gjorde og hvorfor samt - opfordre enhver til IKKE at kopiere mine erfaringer, men skaffe dem selv deres egen beslutningsgrundlag, gerne i et samarbejde med lægerne, hvis man er så heldig at have en læge der har åbent sind og er videbegærlig.... Sådanne læger har jeg ikke selv mødt, hvorfor jeg så selv havde overtaget ansvaret for mit eget helbred.
Hmm.... :-k
Det er meget muligt, at når der kommer andre forbipasserende og læser tråden igennem.... kan man måske ikke fatte hvad der kan være så "slemt" med bare at rende med det lave stofskifte... Det er jo bare en bagatel, hører man ustandselig fra lægerne. Specielt hvis de vil spise patienterne af med "tilbud" om radiojod eller operation, eller fluorholdige lægemidler - som løsning på mildere tilfælde af forhøjet stofskifte, hvoraf mange kunne tænkes at være forbigående som mit ellers ville have været (postpartum) efter en fødsel....
.... og så stoler man på dem, og siger "ja,tak" og så.... kommer det lave stofskifte senere for fuld udblæsning, som følge af, at ens skjoldbruskkirtel er blevet fjernet helt eller delvis, uden at lægerne egentlig havde ulejliget dem med at udrede ens "specielle" tilfælde til bunds.
Man får så vidunder-medicinen, det syntetiske Eltroxin, der langt fra virker godt nok på alle og så er det løb kørt... for resten af livet....
Der er også de meget alvorlige og invaliderende sygdomme i skjoldbruskkirtelen inkl. kræft, hvor man ikke har anden udvej end netop stråling og operation... Det anerkender jeg til fulde. Alligevel kommer også disse patienter på efterbehandling med det selvsamme Eltroxin, der i nogle tilfælde - ikke virker godt nok og så går vi, patienterne mere eller mindre "ubehandlet" mens det lave stofskifte gør sit arbejde i kroppen og stille og rolig - bliver vi nedbrudt indefra.... fordi vi ikke kan få ordineret den RETTE medicin, der burde være enhver patients RET i de tilfælde, hvor det syntetiske Eltroxin IKKE virker godt nok eller slet ikke.... UANSET hvor fine værdier laboratorieprøvene viser.... Man vælger at se på tal frem for at se på patienten.... med skæbnesvangre konsekvenser for den enkelte.... stofskifteinvalider inkl. de mange på lykkepiller, der ikke virker, fordi depressionerne, mismod og melankoli er stofskifte-betingede......
... prøv lige selv at se, hvad det lave stofskifte - ubehandlet, fejlbehandlet, underbehandlet - kan gøre ved et menneske! Og se også, hvad den RETTE medicin kan udrette, selv efter mange års lavt-stofskifte-skader på krop og helbred - se det her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9674 - så kan du måske bedre vil kunne forstå den skræk og angst VIDEN om stofskifte-fejl kan indgyde enhver, der er midt i det... Og jo ældre man er - jo værre bliver det fordi de ydre/indre tegn på lavt stofskifte OG alderdommen er ENS.... og lægerne ønsker jo ikke behandle "alderdommen", vel? :wink:
Se bare her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9674 ... og fat det så. Det er alvor!
Gad vide hvorfor det er så vanskeligt at få læger til at se på " det hele menneske" og i mange tilfælde vælge et præparat der kun virker lidt eller slet ikke ?. Det ville jo være ikke så lidt nemmere, hvis de virksomme præparater var tilgængelige for alle, der kunne have glæde af dem. At tage diskussionen med lægerne ser ikke ud til at være særlig nemt, slet ikke hvis man slås med en svær sygdom.
At lade et menneske være helt overladt til sig selv i valget af hvilken medicin som lige netop er godt for dem, er en svær disposition for mange. Det er en stor fejl ved det etablerede system og hos den enkelte læge. Jeg undrer mig!
Nå det så er sagt er det godt, der findes forum, hvor man kan udveksle erfaringer, selv om det stadig er helt op til den enkelte at vurdere, hvad der er godt for lige netop deres helbred. Dette kræver en stærk tro på sig selv og en meget stærk kontakt/føling med egen krop. Det er " stærk" læsning, når jeg læser hvor stor bedring disse mennesker opnår, ved at medicinere sig selv.
Det ville være vigtigt og af stor gavn, at samle dokumentation og fremvise for lægevidenskaben, så den også kan anerkende og vedgå sig, at de skal anerkende nye metoder, som i dette tilfælde gælder mennesker med for lavt stofskifte. Det er en meget svær opgave og kræver udholdenhed, hos de som tager opgaven op. Det er det som Anina beskriver som den svære løsning, men også er den løsning der har den største effekt, idet lægen hos mange er det menneske, hvor man henvender sig, for at søge hjælp.
Desværre aner jeg ikke hvordan man gør og hvor man skal tage fat?. Har bare en stærk fornemmelsefor, og kan bare blive helt bange for at al den dokumentation der ligger på Forum ikke havner på et sted, hvor det kunne gøre stor gavn. Et sted hvor der findes mennesker med magt og indflydelse, således at de gode resultater kan komme den brede bedfolkning til gavn.
Dette er ikke skrevet i forventning om at at stofskifte syge ikke skal benytte sig af den lette løsning, men er bare tanker om, hvordan man kan sikre sig at vigtig dokumentation ikke går tabt????????????????
Bea
Hvis du har råd, kunne du også starte med at rejse til Oslo og kontakte Lars Omdal på Balder-Klinikken, og derigennem få en førsteklasses udredning, vejledning og hormontilskud med. Det ville koste overfart, ophold, vederlag for konsultationer og tests samt selvfølgelig også prisen på den udleverede medicin samt opfølgninger med mellemrum. Hvis du har råd, er det absolut værd at overveje: http://www.balder-klinikken.no/
Flere oplysninger om stofskifte iflg. Lars Omdal fra Balder-Klinikken findes her: http://www.overgangsalderen.net/forum/showthread.php?t=9774
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.