jul03 Julens (og Annes?) "Gode Råd"
Gode gamle Madam Mangor har nogle gode råd om "Kager der bages i jern" hun skriver:
"Dertil behøves ikke gløder, men når der er rask ild i småt hugget brænde eller tørv, lægges jernet tæt derover. Førend man begynder at bage, må jernet være hedet og smurt med koldt smør i en pose. Førend den færdige kage tages af jernet, skrabes dette med en kniv om kanten, for at den brændte dej, som mulig findes udenpå, ikke skal følge med kagen.
Herved kan man som oftest undgå at beklippe kagerne. Når dejen til den ny kage er lagt i jernet, vendes dette, så den side, som før lå ned i ilden, nu vender op. Forsømmes dette, bliver kagen let for brun på den ene side. Når man holder op at bage, lægges et stykke gråt papir, gennemtrukket af simpel olie, inden i jernet, som ikke må skures indvendig."
For at finde opskrifter på gode råd skal man lede i kogebøger der har mere end 100 år på bagen. Madam Mangor har to opskrifter på Gode Råd.
smi310.gif Hårde Gode Råd:
1 pund mel, ½ pund smør, 4 æg og ½ pund puddersukker æltes til en hård dej, hvoraf et lille stykke lægges på midten af jernet og bages. Jernet må smøres til hver kage. Heraf bliver 24 kager.
smi310.gif Tynde Gode Råd:
1 pund mel og ¾ pund puddersukker røres med tre æg og 3 pægle fløde, til en tyk pandekage dej. Man kan tage mælk i stedet for fløde, men da kommes lidt smeltet smør i dejen. De bages som foran førte. Heraf bliver 30 kager.
Fra Fru Nimbs kogebog kommer følgerne opskrift, på Gode Råd:
"½ pund mel blandes med sukker og salt, heri røres 5 æggeblommer og ½ pot vand. Gode råds jernet ophedes og de gode råd bages ligesom vafler."
smi310.gif Gode Råd (Sdr.jyske småkager)
500 g. mel
250 g. margarine
2 tsk. kardemomme
250 g. sukker
3 æg
Sukker og margarine røres sammen, tilsættes æg og kardemomme. Melet røres i lidt af gangen.Dejen trilles til valnødde store kugler.
Bages ca. 2 min. i et særligt gode råd jern (kan købes hos Inspiration)
smi310.gif Gode Raad
200 g. hvedemel
200 g. kartoffelmel
200 g. sukker
200 g. margarine
3 æg
3 dl vand
Margarinen røres med sukkeret til det bliver lyst og let, hvorefter de øvrige ingredienser røres i. Dejen bliver ikke flydende som vaffeldej.
Gode råd-jernet opvarmes godt på begge sider og pensles indvendigt med lidt smør. En lille klat dej kommes i, jernet lukkes og kagerne bages på begge sider, de skal være lysebrune, når de er færdige. Det kræver en smule øvelse at styre det, men efter et par forsøg finder man hurtigt rytmen.
smi310.gif Gode råd (goed raj)
750 g.hvedemel
315 g. smør
315 g. sukker
½ kop fløde
2 æg
1 tsk. hjortetaksalt
lidt kardemomme
Det hele æltes godt sammen. Sættes på >gode-råd<-jernet med en teske. Bages til de er lysebrune på begge sider ( ca. 2 min.).
smi310.gif Ægte Sønderjyske "Gode Råd" fra Gerda
1 Gode Råd Jern
500 gr. mel
250 gr. smør
4 tsk. kardemomme
250 gr. sukker
4 æg
2 spsk. piskefløde
Sådan:
1) Sukker og smør røres sammen
2) æg og kardemomme røres i
3) Mel blandes i lidt efterhånden
4) Piskefløden blandes i til sidst
Bages:
Ca. 2 minutter på hver side i jernet som anvendes på en kogeplade eller gasblus.
smi310.gif Gode Råd (ca. 60 stk.)
250 g. rørsukker
700 g. hvedemel
250 g. smør
4 æg - minus 2 hvider
Sukker og smør røres godt sammen. Æg tilsættes og melet røres i lidt ad gangen. Dejen sættes i køleskab, gerne natten over. Der laves en skabelon, evt. af kraftigt pap, på størrelse med gode råd-jernet. Dejen deles i 4 klumper, og en klump ad gangen rulles tyndt ud på bordet. Skær herefter dejen ud efter skabelonen, og bag kagerne efterhånden i jernet over gasblus. Bages på hver side, til de er lysebrune - eller mens man tæller til 20 - afhængig af jernets varme.
smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif smi310.gif
Haha - hvilket herligt indlæg! :smt041
Det er så denne opskrift, jeg altid bruger. Jeg har i årenes løb prøvet mange forskellige, men det er denne her, vi alle bedst kan lide:
Gode Råd (Sdr.jyske småkager)
500 g. mel
250 g. margarine
2 tsk. kardemomme
250 g. sukker
3 æg
Sukker og margarine røres sammen, tilsættes æg og kardemomme. Melet røres i lidt af gangen.Dejen trilles til valnødde store kugler.
Bages ca. 2 min. i et særligt gode råd jern (kan købes hos Inspiration).
Sådan ser de færdige kager ud, og jernet er det, jeg har brugt fra 1961 indtil sidste år, hvor jeg købte den elektriske tingest.
http://img324.imageshack.us/img324/8283/goderddq8.jpg (http://imageshack.us)
Skulle nogen få lyst til at prøve lidt nyt, kan disse her varmt anbefales! \:D/
Knus, Anne smi309.gif
Haha - hvilket herligt indlæg! :smt041
Knus, Anne smi309.gif
Selv knus.... så ofte som der kommer glædelige input fra dig... Anne :smt049 . Og ikke at forglemme mundvand og lysten til at gøre noget ved det :jul04
P.S. Håber at margarinen du bruger - er fri for transfedtsyrer. Så vidt jeg husker.... Nutana og Fri (fra Brugsen) er mælke- og transfedtsyrefrie....
Uhm det lyder lækkert, og jeg tror jeg har smagt nogle småkager af en art, der hedder " gode råd" hos en bekendt. Jeg havde en ide om de skulle spises varme, men kan nu se det ikke er tilfældet.
Jeg får helt lyst til at prøve.
Knus Bea :) jul01
Uhm det lyder lækkert, og jeg tror jeg har smagt nogle småkager af en art, der hedder " gode råd" hos en bekendt. Jeg havde en ide om de skulle spises varme, men kan nu se det ikke er tilfældet.
Jeg får helt lyst til at prøve.
Knus Bea :) jul01
Hej Bea!
Nej, de skal bare opbevares i en tætsluttende kagedåse - det er ganske almindelige småkager - bare lidt anderledes at se på.
P.S. Håber at margarinen du bruger - er fri for transfedtsyrer. Så vidt jeg husker.... Nutana og Fri (fra Brugsen) er mælke- og transfedtsyrefrie....
:oops: :oops: :oops: :oops: :oops: - Kære Anina - skal nok huske det næste gang! Jeg må med skam melde, at jeg aldrig har været særligt bevidst om den slags ting, men jeg agter at tage ved lære! :wink:
Knus, Anne
P.S. Håber at margarinen du bruger - er fri for transfedtsyrer. Så vidt jeg husker.... Nutana og Fri (fra Brugsen) er mælke- og transfedtsyrefrie....
:oops: :oops: :oops: :oops: :oops: - Kære Anina - skal nok huske det næste gang! Jeg må med skam melde, at jeg aldrig har været særligt bevidst om den slags ting, men jeg agter at tage ved lære! :wink:
Knus, Anne
Det håber jeg meget at du gør og alle, der læser dette - gør. Transfedtsyrer er giftige for alle, små som voksne.... men vi ældre - vi har endnu mindre at stå imod med, når kroppen skal til at holde sig selv vedlige.... og transfedtsyrer sender i hvert fald alle kroppens organer på et hårdt arbejde, der langt fra altid lykkes, efterhånden som vi bliver ældre.
Derfor: at undgå transfedtsyrer er ensbetydende med at spare på kræfterne så kroppen kan istedet anvende dem på at vedligeholde andre og livgivende funktioner på ens ældre dage. Heller ikke børn og ungerne fortjener at skulle bruge livsenergi på at håndtere giftigt fedt fra deres kost.
Væk med transfedtsyrer fra vores kost! Hellere i dag end i morgen!
På sporet af transfedtsyrer - de fede superskurke
Knasende sprøde popcorn fra mikroovnen kan være en fedtbombe af de allerværste. Forskere mener, at et kunstigt fedtstof, der også findes i et utal af andre madvarer, truer vores helbred.
Et rigtigt djævelsk fedtstof skjuler sig i nogle af de gode sager, vi hygger os med: Pommes frites og kiks er fyldt med det, wienerbrød har det også i sig, og en lumsk kilde er de dampende lækre popcorn, vi popper i mikrobølgeovnen.
Skurken hedder transfedtsyrer - et kunstigt fedtstof, der svækker vores immunforsvar, giver os mere af det kolesterol, der er skidt for os, og sætter trumf på ved at sænke mængden af det gode kolesterol i blodet.
Transfedtsyrerne findes i mange af de madvarer, vi spiser hver dag: Fx kan tebirkes være rene trans-bomber. Det samme gælder kager fra både supermarkedet og bageren. Ja, selv halvfabrikerede sovse, bouillonterninger og risblandinger kan indeholde store mængder transfedtsyrer.
Tidligere var også almindelig stegemargarine fyldt med det farlige fedt, men producenterne er begyndt at fremstille kunstige fedtstoffer, der er helt fri for transfedtsyrer. Og margarine uden transfedtsyrer er ikke så ringe endda. Det er i hvert fald sundere end smør.
Øger hjerterisiko 53 %
Den store udfordring er altså ikke længere bare at spare på fedtet. Det er i høj grad også at tjekke, hvad det er for en type fedt, vi fylder os med: Om det er godt, skidt eller virkelig slemt.
Værre er det med fedt, der er rigt på mættede fedtsyrer. Det øger mængden af det skadelige LDL-kolesterol og giver større risiko for blodpropper. Fødevaredirektoratet anbefaler, at maks. 10 procent af det fedt, vi spiser, er af den mættede slags, som der findes meget af i kød, mælkeprodukter, æg, kokosnødder og palmeolie.
Men de kunstige transfedtsyrer slår faktisk de mættede fedtsyrer med flere længder, når det gælder farlighed. Det viser amerikansk forskning.
I en stor undersøgelse sammenlignede forskerne, hvad 80.000 amerikanske kvinder spiste, og hvad de blev syge af. Forskerne kom frem til det resultat, at hvis man erstatter sølle to procent af kostens umættede fedtsyrer - ca. fire gram om dagen - med transfedtsyrer, bliver risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme øget med hele 53 procent.
Bombe for kolesterolet
Det farlige ved transfedtsyrerne er, at de ikke kun går ind og øger mængden af det skadelige LDL-kolesterol. De mindsker også mængden af det gode HDL-kolesterol, og dermed bliver risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme markant større. Og ikke nok med det. Transfedtsyrerne optages af kroppens celler og gør det sværere for dem at få fuldt udbytte af vigtige næringsstoffer og vitaminer i kosten. Det svækker immunforsvaret.
Forskerne mener også, at de transfedtsyrer, der er i gravide kvinders mad, har en hæmmende virkning på fosterets vægt. Og barnet slipper heller ikke efter fødslen: Når mor spiser mad med transfedtsyrer og samtidig ammer, får babyen også noget af det farlige fedt.
Gemmer sig godt
Det er muligt at styre uden om det farlige fedt. Men i modsætning til de mættede fedtsyrer deklareres transfedtsyrer næsten aldrig på produktet. Der er intet påbud om, at de skal anføres, og i lyset af transfedtsyrernes kedelige omdømme kan man godt regne med, at producenten nok skal lade være med at skilte med dem.
Kroppen protesterer ikke
Der er gode grunde til, at det kunstige fedt er populært i fødevareindustrien: Transfedtsyrer er billige, de forlænger holdbarheden i fedtet, de gør smagen bedre, fedtet får en bedre konsistens, det bliver mindre temperaturfølsomt, og endelig er fedtstof tilsat transfedtsyrer bedre at bage med.
Transfedtsyrer bliver til ved en proces, der kal- des "hydrogenering" eller "hærdning". Her bliver de umættede fedtsyrer i vegetabilsk olie lavet om til en fastere og mere mættet form - transfedtsyrer. Det sker ved at tilsætte brint (hydrogen) til olien, mens den bliver varmet op og udsat for tryk.
Processen laver om på fedtstoffets struktur, så det bliver unaturlig for menneskekroppen og ikke passer ind i vores organisme. Men kroppen er alligevel i stand til at optage transfedtsyrer. Det er netop det, mange forskere peger på som det store problem: Kroppen protesterer ikke mod de farlige fedtstoffer, selv om den egentlig burde.
LINK TIL KILDEN (http://www.iform.dk/Crosslink.jsp?d=474&a=3887)
www.dsgnet.dk[/url] ]Fedt
Hvad er mest sundhedsskadeligt - transfedtsyre eller fedt? Fx. smør kontra kærgaarden.
Transfedtsyrer er også fedt, men i en form, som ikke er værdifuld for kroppen, men i stedet skadelig. Det er, når olien kun delvist hydrogeneres, at der opstår transfedtsyrer ved, at dobbeltbindinger skifter fra en cis-stilling til trans-stilling. Der sker også andre ændringer af fedtsyrerne under den delvise hydrogenering, der også ødelægger de værdifulde N3-fedtsyrer og gode N-6 fedtsyrer. Ved den delvise hydrogenering dannes der margariner, bagefedt og delvist hydrogenerede olier, der indeholder transfedtsyrer, som påvirker normale biokemiske processer i kroppen. Der er også transfedtsyrer i mejeriprodukter, helt fra koen.
Det er bla. vist, at transfedtsyrer øger kolesterol, nedsætter det "gode", hjertebeskyttende HDL-kolesterol, påvirker leverens afgiftende evner og griber ind i de essentielle fedtsyrers virkning i kroppen på en negativ måde. Noget af det nyeste er, at transfedtsyrer øger risikoen for pludselig hjertedød. Man har også fundet sammenhæng mellem øget forbrug af hydrogenerede olier med transfedtsyrer og en øgning af antallet af cancertilfælde, mens forskning har vist, at essentielle fedtsyrer, især N3-fedtsyrer, hæmmer cancer.
Stegning og friturestegning producerer også transfedtsyrer på grund af de høje temperaturer og hydrogenering – "brintning" – som ændrer de naturlige oliers umættede og essentielle – livsvigtige – fedtsyrer. Man bruger en katalysator af nikkel og aluminium til hydrogenering af olierne, og det kan ikke undgås, at en smule af disse metaller findes i det færdige produkt, fx margarine. Der sker det med olierne, at alle dobbeltbindinger i olien bliver mættet med brint, olien bliver fast og indeholder ikke længere essentielle fedtsyrer. Hvis olien bliver fuldstændig hydrogeneret, bliver den meget fast og uden transfedtsyrer, som griber ind i de essentielle fedtsyrers virkning i kroppen, og sådant hårdt fedt kan uden yderligere skader bruges til at stege med. Det gælder fx kokosfedt – Palmin, der fra begyndelsen indeholder over 90% mættet fedt.
Der er ikke ret mange transfedtsyrer i plantemargarine. Det er især i bage- og stegemargarine, og dermed fx i mange kager. Der er dog nu fremkommet en bagemargarine, der er fri for transfedtsyrer. En margarine, der ikke indeholder transfedtsyrer er Becel margarine, der er fremstillet af raffineret solsikkeolie og tropiske fedtstoffer. Der er ingen N3-fedtsyrer i Becel, men N6-fedtsyrer fra solsikkeolien. Margarineindustrien er heldigvis indstillet på at producere margarine med et lavt indhold af transfedtsyrer. Man må også selv være opmærksom på, om der er transfedtsyrer i det, man køber.
Hvis man varmer olie op til høj temperatur, over 160 grader, dannes der mange giftige ting udover transfedtsyrer. Fedtsyrerne kan danne kæder – dimer og polymer produkter, som er meget farligere end transfedtsyrer. Det er ikke noget, der slår os ihjel her og nu, men en påvirkning gennem mange år kan påvirke vores kropskemi og ende med at give os cancer og degenerative, kroniske sygdomme.
Men nogen olier og stegemetoder er bedre at bruge end andre. Det er bedst at vælge enten næsten helt mættet fedt, som fx Palmin, eller monoumættede olier. Når man ikke overdriver, at det bedre at bruge smør eller tropisk fedt som Palmin eller kokosolie end at bruge andre olier til at stege i, men de mangler de vigtige fedtsyrer. Selvom der også er transfedtsyrer i smør, foretrækker jeg godt mejerismør for Kærgården til enhver tid. Man skal altså lade være med at overdrive og hellere koge end stege, når der er mulighed for det.
Olivenolie er acceptabelt til stegning ved ikke for høj temperatur.
Man kan, når man bruger en wok, begynde med at have vand i den, som kinesiske kokke plejer. Det holder temperaturen nede. Man kan også putte grønsagerne på stegepanden, før man tilsætter olien. Det beskytter olien mod overophedning og iltning. Hælder man olien på først og varmer man den op, så bliver den meget let ødelagt.
LINK TIL KILDEN (http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/Fedt.asp)
En Google-søgning på transfedtsyrer (danske sider) giver et søgeresultat på 22.900 links.... hvis nogen ønsker forske videre. Men få smidt transfedtsyre-holdige madvarer UD først. Pleeeeease! [-o<
Føj - det er grim læsning! :?
Jeg har lige været ude og kigge på margarinepakken, jeg bruger til bagning - Oma bagemargarine. Der står i varedaklarationen 0 gr transfedtsyre. Kan man så ikke stole på, det passer?
Jeg steger altid i Becel, så der er min samvittighed ren som en engels! :smt051
Klejnerne, vi har kogt i dag, koges altid i palmin, så her er samvittigheden også i orden - bortset fra, at det jo er kager, som ikke er så gode for den slanke linje! :wink:
Knus, Anne smi310.gif
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.