Se fuld version : Spørg om sundhed - bøger af Carsten Vagn-Hansen
Bibliotekaren
18-07-07, 12:43
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Sundhed og trivsel – for dig og dine. Haases Forlag 1986
* Lev dit Liv. Helse 1993
* Sådan sagt – om sundhed og livskraft. Thaning & Appel’s Forlag 1995
* Når det gør ondt – en bog om smerter. Helse 1996
* Det gode liv. Helse 1999
* Spørg om Sundhed. Munksgaard’s Forlag 1999
* Opfordringer fra radiodoktoren. Thaning & Appel 2000
* Sider af sundhed – om det gode i dit liv. Thaning & Appel 2001
* Om sorg og omsorg - en bog med samtaler til debat. Holkenfeldt 2003
* Type 2 diabetes og naturen. Forlaget Klitrose 2004
* Maven - din bedste ven. Sundhed fra mund til bund. Gads Forlag. 2005
* Depressioner - naturlig behandling - Naturlige behandlingsformer. Hovedland 2006
Bemærk: bogomtalerne kommer efterhånden længere ned i tråden (1. + 2. side).
Link: Carsten Vagn-Hansens hjemmeside..... (http://www.radiodoktoren.dk/)
Link: Index til: Læge Carsten Vagn Hansen´s Artikler om Sundhed og Sygdom på DSGnet.... (http://www.dsgnet.dk/)
Carsten Vagn-Hansen
Læge, sundhedskonsulent
Adresse:
Knabberupvej 40
Knabberup
DK-7100 Vejle
Telefon: 7582 9599
Fax: 7583 8971
Mail til Carsten Vagn-Hansen: cavaha@radiodoktoren.dk
Netaddresse: http://www.radiodoktoren.dk/
Carsten Vagn-Hansen er:
Født 1938. Student fra Sorø Akademi 1956. Lægelig embedseksamen 1965.
Fra 1970 til 1988 praktiserende læge i Aabenraa. Derefter ”handelsrejsendei sundhed”.
Gift 30-6-1962 med sygeplejerske Joan P.K. Hansen, født 1938. Fire børn og fem børnebørn.
Har fra 1976-87 været lektor og kursusleder i praktiserende lægers centraliserede efteruddannelse. 1975-82 medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for almen Medicin. 1979-82 præsident for SIMG – det internationale selskab for almen medicin.
Medlem af redaktionen på sundhedsbladet Naturlig – der fås hos Matas og Helsekostforretninger.
1985 til 1987 TV-doktor i DR TV.
Fra januar 1992 radiodoktor i Danmarks Radio med en ugentlig timeudsendelsetirsdag fra 11-12.
Skriver ugentligt om sundhed til Jydske Vestkysten og Nordjyllands, Århus ogFyens Stiftstidender.
Tidligere mangeårig lægekonsulent i Sønderjyllands Amt, Aabenraa Kommune samt på tre revalideringsinstitutioner i hhv. Sønderborg, Aabenraa og Haderslev.
Underviser og foredragsholder. Bl.a. om sundhed generelt i forskellige aldersklasser, ved seniorkurser, om smerter, stress, gigt mm.
Ønsker man en vurdering af sin sundhedssituation, samt gode råd, kan man skrive grundige oplysninger om sine problemer, og hvad der hidtil er gjort og undersøgt, og sende det til adressen Knabberupvej 4, Knabberup, DK-7100 Vejle, med en check på 250,- kr. [/quote]
Disse oplysninger er hentet fra http://www.radiodoktoren.dk
Bibliotekaren
18-07-07, 12:44
Fred i sindet - hvad kan man selv gøre?
Af Carsten Vagn-Hansen
Vi modtager i vores tid døgnet igennem en stadig stigende strøm af informationer, oftest af negativ karakter. Det er nødvendigt at beskytte sig mod en hel del af dem ved at kunne tømme dem ud af hovedet igen. Ellers vil der være for meget, der kører rundt i vores bevidsthed, og det gør os let stressede og forvirrede og ødelægger vores muligheder for atkoncentrere os om det, vi beskæftiger os med her og nu.
I perioder af vores liv tåler vi bedre en stor informationsstrøm og klarer bedre at lave en masse ting på een gang. Vores bærekraft er stor, oftest på grund af en iøvrigt tilfredsstillende tilværelse med en rimelig grad af lykke. Overbelastning, både på arbejdet og hjemme, sygdom, ulykkesfølger mm. kan forbigående nedsætte vores bærekraft og gøre det mere nødvendigt at beskytte os mod informations- strømme og for store arbejdsmæssige og familiære belastninger. Vi vil typisk have det som efter en hjernerystelse med problemer med koncentrationsevne og hukommelse, træthed og irritabilitet. Vores bærekraft er nedsat.
I sådanne perioder er det nødvendigt at arbejde bevidst for med korte mellemrum at skabe ro i hjernen og ro til at koncentrere sig om det, man er igang med. Det kan fx på en arbejdsplads være nødvendigt at "frede" vedkommende ved nedsat arbejdstid og frihed for hyppige forstyrrelser (telefonopringninger mm.).
Det er også altid nødvendigt med pauser dagen igennem, hvor man kan lave en oversigt over de arbejdsopgaver, der skal være færdige samme dag eller klares på kortere sigt. Derefter kan man bruge nogle minutter til at "tømme hovedet".
Følgende teknikker kan benyttes i denne proces:
Træk vejret dybt ud og ind tre gange og smil. Luften skal helt ned i underlivet og lungerne derefter tømmes helt, samtidig med at man koncentrerer sig om at smile. Det er så opmærksomhedskrævende, at alt andet i hovedet bliver sat til side eller tømt ud. Derefter vil man føle en dejlig afslappethed i fx nakke, skuldre, hoved, og kunne fortsætte med at arbejde med een ting ad gangen fra arbejdslisten. Lykkes det fuldt ud at koncentrere sig om een ting ad gangen, er der også en slags afslapning i det.
Er der fx 10 minutter til rådighed, kan du lave en regelret meditation:
Sæt dig på en almindelig stol uden nakkestøtte. Fødderne skal være på gulvet med hele fodsålen. Hænder skal hvile i skødet. Lænden evt støttes af stoleryggen (enden helt tilbage), eller du kan sidde på en stol,hvor sædet er vippet lidt fremover, så bækkenet er kippet lidt fremover, og du ikke "hænger" i ryggen.
Skuldrene trækkes lidt tilbage, og hovedet skal være lidt foroverbøjet, så hagen peger lidt nedefter. Du skal føle det, som om hovedet er hængt op i en snor i loftet. Øjnene skal være lukket. Derefter trækker du vejret dybt, regelmæssigt og langsomt, helt ind og helt ud, og fortsætter med det.
Tænk nu på at slappe dine tæer af, lad foden blive helt platfodet og slap. Lad musklerne i underbenet hænge helt slappe ned, lårmusklerne ligge helt slapt ned på stolen. Slap af i bækkenet og derefter i ryggen. Rygsøjlen skal nok holde dig oppe. Lad skuldrene hænge.
Slap af i ansigtsmusklerne og lad underkæben hænge. Fortsæt med det dybe regelmæssige åndedræt. På dette tidspunkt skulle du så være så afslappet, at du befinder dig mellem vågentilstanden og søvnen. Hovedet er tomt og du "svæver".
Er det ikke tilfældet, kan du forsøge at (med fortsat lukkede øjne) fixere på din næsetip. Koncentrér dig om det. Det er så svært, at der ikke er plads til andet i din bevidsthed.
Du kan også forsøge at holde opmærksomheden fast på de lyspletter, du kan se trods lukkede øjne.
Er du et sted, hvor ingen kan høre dig, kan du også samtidig med dine udåndinger sige en dyb lyd, fx det engelske ord "one" ("wånnnnn.."), fra starten af udåndingen til slutningen.
Træk så vejret dybt ind og sig "one" igen under hele udåndingen. Bliv ved med det. Efter fx 5-10 minutter, som dit indre ur nok skal advare dig om er brugt, åbner du øjnene, rejser dig og strækker dig igennem (op på tæerne og prøv at nå loftet med fingerspidserne. Stræk venstre arm så langt opefter og udefter som muligt, samtidig med at højre strækkes så langt nedefter og udefter som muligt. Byt om på højre og venstre.
Lad som om, du skal skyde med en bue. Bøj det ene knæ og stræk det andet. Stræk armen med den usynlige bue så langt til siden som muligt, og den anden arm (med den usynlige buestreng) så langt tilbage som muligt. Træk hagen ned mod brystet og gør din nakke så lang som muligt. Du er nu klar til at arbejde igen.
En mere aktiv form for meditation, fx i middagspausen, er at gå en tur med fuld opmærksomhed. Læg mærke til vejret, duftene i luften, de mennesker og dyr, du passerer, farverne. Koncentrer dig om hvert skridt, du tager, hvordan det føles, hvor langt du kommer frem. Lad være med at tænke på arbejde, indkøb, familien eller noget som helst andet end det, der sker lige her og nu.
Er du hjemme, kan du bruge musik til at meditere til, fx med en walk-man. FØNIX Musik har mange gode bånd, der er fyldt med afslappende, "flydende" musik, der letter afspændingen meget.
Planlæg ordentligt, og vær så, hvor du er, med din fulde opmærksomhed. Livet er her og nu, ikke i går eller i morgen. Prøv at være mere opmærksom på alt det gode i dit liv.
Sørg for at drikke mindst to liter vand dagligt. Det giver kraft og modvirker hukommelses- og koncentrationsproblemer. Spis ikke for meget ad gangen, og specielt ikke for meget kød.
Vær klar over, at når du beder andre om hjælp, så giver du dem en gave. Du giver dem din tillid og siger indirekte til dem, at du har brug for dem, og at de er værdifulde for dig. (Sartre).
Fyld dit sind med gode og positive tanker. Glæd dig over alt det gode i dit liv. Opsøg glæde og grin. Se sjove film.
Har du en dårlig dag, så huske den med dine ansigtsmuskler at trække dine mundvige helt ud til siden. Så vil du ikke undgå at komme til at smile, du får det godt, og dine omgivelser også. Bliver du pludseligt stresset, så træk vejret dybt tre gange og smil!
Yoga er også en god teknik for sind og krop og bringer harmoni i hele kroppen og dens "husholdning". Det samme gælder autogen træning.
De kinesiske gymnastikformer Tai Chi og Qi Gong, der er en blanding af langsomme, specielle strækøvelser og åndedrætskoncentration er meget fine til at give ro. Qi Gong kan bruges målrettet ved forskellige sygdomme som helbredelsesmiddel.
Bøn er også en fremragende måde at skabe sig ro i sindet på. Bøn har også den fordel, at man kan bede om, at andre får det bedre eller klarer sig på anden måde i livet, og således også gavne andre end en selv.
Prøv at læse "Fred er Vejen" af Thich Nhat Hanh
Inner simplicity: Simple steps to inner peace
En amerikansk forfatter, Elaine St. James, har givet følgende gode råd til at få indre fred:
Brug tid hver dag ude i naturen og få kontakt med den genopbyggende og inspirerende kræfter. Når du går ud, så træk vejret dybt og indåd den friske udeluft. Sæt pris på vejret, ligegyldigt hvordan det er. Glæd dig over træerne, blomster og fugle. Læg mærke til, hvad der sker omkring dig.
Skab skønhed i dine egne omgivelser. Ryd ud i hjemmet, så der ikke er så mange ting. Selvom de er smukke hver for sig, kan du ikke rigtig skønne på dem hver især, når der er for mange ting.
Ryd ud i støjkilder, der forhindrer dig i at høre din indre stemme. Lær dig at vågne uden vækkeur. Luk for telefonen, radioen, fjernsynet og stereoen. lad være med at høre radio eller CD, når du går, og sluk for bilradioen.
Sæt dit tempo i dagligdagen ned. Spis langsomt uden at blive distraheret af andet. Overhold altid fartgrænserne, når du kører.
Tænk over alle de ting, du ikke har brug for i dit liv, og skaf dig af med dem. Du kan for eksempel forære dem til nogen, der virkelig har brug for dem.
Arbejder du i et job, du ikke kan lide, så find et andet.
Lad være med at komme sammen med mennesker, som du er vokset fra.
Lad være med at sladre og bare snakke for at snakke.
Lad være med at ærgre dig eller være rasende over ting, der er sket for længe siden.
Lad være med at bekymre dig over fremtiden.
Læs bøger, som giver dig inspiration, information, indsigt, råd og bekræfter, at du er på den rette vej. Få fat i sjæle-nærende bøger og hav dem i nærheden, så du kan række ud efter en af dem, når du føler dig alene, nedtrykt, deprimeret eller vred.
Lad være med at læse i sengen. Det er bedre at sove med sine egne indre tanker end med andres, ligegyldigt hvor gode de er.
Dan en støttegruppe sammen med andre, der arbejder på en indre vækst. Det vil give dig mulighed for frit at diskutere de indre forandringer, du oplever.
Brug bekræftelser for at sige til dig selv og universet, hvordan du ønsker, dit liv skal forme sig. For eksempel: "Jeg ønsker et liv fyldt med fred, ro, enkelhed, visdom og åndelighed".
Gentagelse af bekræftelser (affirmations), selvom de endnu ikke er opfyldt, vil sammen med tro og forestillingsevne hjælpe dit ubevidste sind med at realisere dem.
Bed om hjælp, hvis du har brug for den. De fleste vil med glæde hjælpe dem, der beder om det. Det bedste, du kan gøre for andre, er at bede dem om hjælp, men spørg kun dem, der har mulighed for at hjælpe dig.
Ignorer skeptikere. Når familie eller venner, som ikke deler dit ønske om en indre vækst, driller dig, så smil og ignorer dem. Undgå mennesker, som bliver ved med at stikke til dig. Hvis det ikke er muligt, så behold din sans for humor og ophæv den negative virkning ved at give et kvikt svar.
Lad være med at ville vide alt. Du kan følge med i det vigtigste ved se overskrifterne i stedet for at bruge timer på at læse avisen.
Gør det, du er bange for. Lav en liste over alle de ting, som du gerne vil gøre, men ikke har gjort, fordi du var bange for det. Tænk på, hvordan dit liv ville være, hvis du gjorde de ting, du har lyst til. Hvis du stadig er bange for at gøre det, så snak med et menneske, der kan opmuntre dig til at gøre det. For eksempel at holde et foredrag.
Vær taknemmelig. Lav en liste med alle de ting, som du kan være taknemmelig for: familie, venner, hjem, sundhed, job. Gør det til en daglig vane at notere alt det, der er sket i dagens løb, som du kan være taknemmelig for. Du vil snart finde ud af, at jo mere taknemmelighed, du har, jo mere vil du få at være taknemmelig for.
Giv alle disse råd videre til dine venner!
Hermed gjort..... :smt058
Bibliotekaren
18-07-07, 14:02
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Sundhed og trivsel – for dig og dine. Haases Forlag 1986
Carsten Vagn-Hansen: "Sundhed og trivsel for dig og dine"
© Carsten Vagn-Hansen og P. Haase & Søns Forlag 1986
Omslagsfoto: © Per Klaesson/Billedhuset
Bagsidefoto: © Ulrich Borch
Omslagsdesign: Kjeld Brandt
Trykt i offset hos AiO-Tryk as, Odense
l. udgave l. oplag 1986
Antal sider: 98
ISBN 87-559-0733-4
Indhold
Indledning
- Sundhed - hvad er det?
- Hvordan var det tidligere?
- Styrkelse af sundhed og modstandskraft
- Indsigt på vej
1. Sygdomsmodeller
- Sygdom som Gudernes straf
- Sygdom som apparatfejl
- Den eksistentielle sygdomsmodel
- WHO-modellen/»Sundhed for alle i år 2000«
- Den socialmedicinske sygdomsmodel - balancen menneske/miljø
2. Grundlæggelse af familien
- Forelskelsen
- Planlægning af en tilværelse med børn
- Svangerskabet
- Fødslen
3. Børnenes opvækst og trivsel
- De første måneder
- Det lille barn
- Børns kost
- Renligheden
- Selvstændighedsalderen
- Børn og seksualitet
- Sproget
- Tillid og troværdighed
- Børnehavealderen
- Selvtillid og egenværdi
- Syge børn
4. Skolen og ungdomstiden
- Skolestarten
- Om at være som de andre
- Sundheden i skolen
- Fritiden
- Pubertetsudviklingen
- Arbejdsrollen
- Erhvervelse af sociale holdninger og meninger
- Adskillelsen fra forældrene
- Den seksuelle rolle
5. Den unge voksne
- Uddannelse
- Venskab
- Ægteskabet - samlivsforholdet
- Om at røre ved hinanden
- Smil og latter - også et sundhedsmiddel
- Sang og musik
6. Den midaldrende voksne
- Arbejdet
- Arbejdsløshed
- Kost og motion
- Hvile og søvn
- Fritiden og lokalsamfundet
- Midtvejsmuligheder
- Stimulanser
7. Pensionsalderen
- Forberedelsen af pensioneringen og den tredie alder
- Efter pensioneringen
- Planlægning
- De ældre og børnene
- Ensomhed
- De ældres kost
- Motion
- Ældre og seksualitet
- Ferier og rejser
- Syn og hørelse
- Fødderne
8. Livet med en kronisk sygdom
- Bliv din egen specialist
- Ansvar
- Også fordele ved en kronisk sygdom
- Støtte personer
- Vær din sygdom bekendt - over for dig selv og andre
- Om medicin
- Styrkelse af kroppens modstandskraft
- Helhedsmedicin
9. Alvorlig sygdom og livsafslutningen
- Om at få sandheden at vide
- Håb
- Styrk de selvhelbredende kræfter og modstandskraften
- Behov for støtte
- Om at forberede sig på døden
- Livet efter livet
- Depression og accept
- Sorgen
10. Eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter
- Sundhed for alle i nærmiljøet
- Kolonihave/køkkenhave
- Fællesskab til samvær i fritiden og gensidig støtte
- Sørg for lokale mødesteder
- Opslagstavle
- Nabohjælp til udearbejdende
- Hjælp hinanden med at få motion
- Bisidderhjælpl»gå-med-hjælp«
- Forbrugergruppe
- Hold øje med udviklingen og politikerne
Afslutning
Forslag til yderligere læsning
Indledning
Sundhed - hvad er det?
Vi har vist alle en klar fornemmelse af, at sundhed er noget vigtigt og værdifuldt. I samfundshusholdningen bruger vi da også mange milliarder kroner på sundhedsområdet, og det er først i de senere år man er begyndt at bruge sparekniven på dette område. Næsten alle pengene bruges dog på sygdomsbehandling, på lappeskrædderi, når sundhed er afløst af sygdom.
Dette svarer til, at de fleste mennesker opfatter sundhed som fravær af sygdom. Dermed forstås, at man er sund, når man ikke er syg. Også at sundhed ikke har nogen særlig værdi i sig selv. Man behøver ikke at bekymre sig særligt om sundheden, i hvert fald ikke før man begynder at få symptomer på sygdom.
Da man gennem skatterne må af med mange penge til sygdomsbehandling, er der mange der mener, at det er lægens ansvar at få os gjort sunde igen, hvis vi skulle blive syge. Lægens og de andre sundhedsarbejderes samt hospitalets. Det er derfor de får deres løn. For mange mennesker står det ikke klart, at de selv kan gøre noget for at undgå at blive syge. Heller ikke at de selv kan være med i arbejdet for at blive raske igen, hvis de skulle blive syge.
Hvordan var det tidligere?
For bare 150 år siden var sundhed noget, man satte pris på som en selvstændig værdi. På den tid var der nemlig ikke meget at stille op, hvis man blev syg. Lægerne havde ikke megen effektiv medicin, og visse af de behandlinger, de foretog, var farlige i sig selv. Fra den tid kan man i Dansk Ordbog, udgivet af Videnskabernes Selskab, finde følgende definition:
»Sundhed er den Tilstand at være sund og karsk. Velbefindende, godt Helbred, Karskhed. Sund er den, som har en naturlig god Legemsbeskaffenhed, har sin fulde Livskraft og alle Forretninger i usvækket Virksomhed«. Karsk betyder stærk, af gode kræfter. Eller som tillægsord; sund, frisk, som ikke skader noget. »De Karske haver ikke Lægedom behov (Math.IX 12.)«. Datidens definition af lægen var tilsvarende den, at han »helbreder, giør den, som er syg eller beskadiget, sund og frisk igen«. Samme sted står der dog som eksempel: [/I]»En Doktor formaaer ei at læge alle Bræk«[/I].
I samme ordbog finder man ord, som man i dag har glemt, eller hvor betydningen har ændret sig:
Sundhedsfylde: »er den Legemets Tilstand, da den hele Livsvirksomhed foregaaer kraftigt, naturligt; fuldkommen Sundhedstilstand. Svulmende Kraft og Sundhedsfylde«.
Sundhedsmiddel: »ethvert Middel, der styrker Sundheden, der virker velgiørende for Helbreden. Reiser ansees for et af de virksomste Sundhedsmidler , saa længe de varer«.
Sundhedslære: »Lære om at vedligeholde Sundheden ved en hensigtsmæssig og styrkende Levemåde«.
Styrkelse af sundhed og modstandskraft
Det synes, som om sundhedsbegrebet i tidligere tider har haft et anderledes stærkt indhold og selvstændig betydning. Huslægerne har, i hvert fald i den bedrestillede del af befolkningen, utvivlsomt spillet en rolle som sundhedsvejledere for hele familien på deres regelmæssige besøg. Kloge mænd og koner har, foruden at praktisere deres alternative lægekunst, udstyret folk med sundhedsråd .
Fra den tid, hvor trykte bøger holdt deres indtog, har man også kunnet finde mange sundhedsvejledninger foruden gode råd ved sygdom. Man søgte ikke blot at bekæmpe sygdom, men at styrke menneskets modstandskraft og evne til selv at bekæmpe sygdommene. Mange af disse sundhedsråd har stadig deres fulde gyldighed. At lægen ikke kun har været sygdomsbehandler understreges af forholdene i Kina. Kinesiske læger modtog ofte kun betaling fra deres faste familier, så længe disse var sunde og raske. Betalingen stoppede, når sygdom holdt sit indtog.
Indsigt på vej
I de senere år er mange dog blevet klar over, at man kan gøre noget for sin egen sundhed. Læger, og måske især mange andre sundhedsarbejdere, er ved at udvikle et større helhedssyn på sundhed og sygdom i forhold til det enkelte menneskes og dets nærmestes livssituation. Det gælder om at hjælpe folk med at finde styrke gennem deres måde at leve livet på, gennem erkendelse af livsværdier og livsgrundlag samt egen værdi i forholdet til andre, og styrke gennem at få lov til at gøre noget for andre.
Den vigtigste person er det enkelte menneske selv. Det er dig, min læser, det hele begynder med. Det er dig, der skal tage fat på dit eget liv og lære så meget som muligt, så du kan bære ansvaret ikke alene for dig selv, men også for din familie og dit nærsamfund. Målet er fællesomsorg, hvor alle føler sig ansvarlige for de andre og fællesskabet, så alle styrkes og bliver sundere. Med dette mål er denne bog skrevet. Den skal være en ægte sundhedslære for dig og dine. Diskuter indholdet med andre, også din læge, for det er en fælles opgave at styrke sundheden i hele befolkningen.
OMTALEN SLUT
Bibliotekaren
18-07-07, 14:03
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Lev dit Liv. Helse 1993
Omtale på vej....
Bibliotekaren
18-07-07, 14:04
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Sådan sagt – om sundhed og livskraft. Thaning & Appel’s Forlag 1995
Pris: DKK 88,00
Levering: Desværre udsolgt fra forlaget.
Sideantal: 87
Indbinding: Hæftet
Forlag: Thaning & Appel
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 8741363353
ISBN-13: 9788741363356
Denne bog handler om sundhed. Ikke som fravær af sygdom, men som et helhedsbetonet begreb. Carsten Vagn-Hansen har valgt nogle af de citater fra kloge mennesker, som siger ham noget, og kommenteret dem og udlagt dem, således at hans personlige opfattelse af indholdet i citaterne kommer frem.
Formålet med bogen er at sætte nogle tanker i gang og få læseren til at overveje sit eget liv og sine egne livsværdier.
Forfatteren kommenterer citater fra sin samling om sundhed, kroppen, sindet, følelser, medmennesker, børn, arbejde, kultur, sjælen, ånden, troen og døden
Omtale på vej....
Bibliotekaren
18-07-07, 14:07
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Når det gør ondt – en bog om smerter. Helse 1996
Omtalen på vej.....
Bibliotekaren
18-07-07, 14:08
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Det gode liv. Helse 1999
Carsten Vagn-Hansen:
Det gode liv
1. udgave, 1. oplag 1999
ISBN 87-89725-46-8
Indhold
Forord
Hvad er sundhed?
Kroppens behov
- Ilt
- Tobaksrygning
- Vand
- Mad
- Alkohol
- Varme
- Lys
- Lys i livet
- Berøring
Aktivitet
- Handicap og motion
- Motion skal være sjovt
- Hjernens motion
- Demens - når åndsevnerne svigter
Sind - hjerne - krop
- Placebo (»snydemedicin«)
- Ro og søvn
- Søvnen
Følelser
Seksualitet
- Sanserne - sensualitet
Social sundhed - forholdet til andre
- Ulighed i sundhed
- Lov til at gøre noget for andre
- Fællesomsorg
- Om at hjælpe rigtigt
- Familien
Miljøet
Kultur og sundhed
Arbejde
Ulykker
Hvad er sygdom?
- Sygdom er ikke noget negativt
- Alder er ikke en sygdom
- Omstigning til pensionistlivet
Tro - sjælelig sundhed
- Troen på dig selv
- Troen på andre
- Meningen med livet
- Troen på en højere magt
Litteraturlisten
Forord
Sundhed er helhed, det at have et godt liv på trods af sygdom, kriser, sorg og modgang. Du kan godt være sund, selvom du er syg. For sygdom kan sættes på plads ved at vide noget om den og om vores selvopbyggende og selvhelbredende kræfter, og først i anden række ved hjælp udefra, fx fra lægen. Sygdom er resultatet af en manglende balance mellem de belastninger, vi alle bliver udsat for livet igennem, og den bærekraft, vi dels far fra andre, dels selv skaffer os ved at leve sundt.
Vi kan have forskellige meninger om, hvad der er et godt liv, men forudsætningerne for, at vi kan blive ved med at have det godt, er grundlæggende de samme for alle. Vi får ikke vores sundhed ved hjælp af sygesikringskortet, men ved at investere i vores fremtid ved at have en sund livsstil og et godt forhold til andre. Det er det, som denne bog handler om. Vi må arbejde på at sikre os, at vi også i fremtiden har det godt med vores krop, sind, følelser, medmennesker, miljø, kultur, arbejde og sjæl. Samtidig med at vi lader være med at ærgre os over ting, der er gået galt, og med at bekymre os for ting, der ikke er sket endnu. For livet er lige her og nu, hvor vi skal være med vores fulde opmærksomhed.
Livet er dejligt, og sundhed er svulmende livskraft, livslyst, livsglæde, trivsel og velbefindende.
Vi mennesker er også hinandens sundhed. Du kan ikke være sund alene, men kun hvis du er aktiv for andre end dig selv og føler dig som en værdifuld del af et levende fællesskab.
OMTALE SLUT
Bibliotekaren
18-07-07, 14:09
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Spørg om Sundhed. Munksgaard’s Forlag 1999
Pris: DKK 189,00
Levering: Desværre udsolgt fra forlaget.
Sideantal: 147
Indbinding: Hæftet
Forlag: Munksgaard
Udgivet: 14-12-1999
Udg./opl.: 1. udgave, 2. oplag
ISBN: 8762801511
ISBN-13: 9788716122766
Omtale på vej....
Bibliotekaren
18-07-07, 14:10
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Opfordringer fra radiodoktoren. Thaning & Appel 2000
Pris: DKK 49,00
Levering: Desværre udsolgt fra forlaget.
Sideantal: 87
Indbinding: Hæftet
Forlag: Thaning & Appel
Udgivet: 03-04-2000
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 8741363841
ISBN-13: 9788741363844
Lægen Carsten Vagn-Hansen giver os her et kærligt puf i retningen af at passe bedre på os selv og de mennesker, der betyder noget for os. Bogen er fyldt med gode råd til, hvordan vi selv kan gøre noget aktivt for både vores egen og vores medmenneskers sundhed. Foruden de mange gode råd, indeholder bogen også brudstykker fra ældre lægebøger.
Indhold
Forord
Nytåret
Foråret
Sommeren
Efteråret
Vinteren
Forord
Sundhed er at have det godt. Med sin krop, sit sind, sine følelser, sine medmennesker, sit miljø, sin kultur, sit arbejde og sin sjæl. Men sundhed er ikke noget, der kommer af sig selv, eller fordi du har et sygesikringskort. Du må investere i din sundhed ved at bruge den viden, du har skaffet dig gennem livet om, hvad der er godt for dig.
De fleste ved udmærket, hvad der er godt for dem og deres medmennesker. Men meget tyder på, at mange ikke bruger deres viden. Måske fordi stress og mange andre opgaver lægger glemsiens slør over denne viden. Indtil folk ikke længere har det godt og måske bliver syge, fordi deres bærekraft ikke længere slår til over for de belastninger, som livet uvægerligt vil udsætte dem for.
Vi kan alle bruge et kærligt puf i retning af at passe bedre på os selv og de mennesker, der betyder noget for os. Derfor har jeg i begyndelsen af radioudsendelsen "Spørg om Sundhed" igennem flere år startet med en opfordring til at gøre noget aktivt for sundheden på en eller anden måde.
Det er disse opfordringer, du vil finde i bogen, og jeg håber, de vil kunne inspirere dig til at passe godt på dig selv og din sundhed - og på andres. Husk, at vi mennesker er hinandens sundhed, livskraft og livsglæde. Husk også, at du godt kan være sund, selvom du ikke er rask.
Ind imellem kan du glæde dig over små stykker fra gamle lægebøger. De var meget mere opmærksomme på sundheden og dens forudsætninger dengang.
Carsten Vagn-Hansen
Bibliotekaren
18-07-07, 14:12
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Sider af sundhed – om det gode i dit liv. Thaning & Appel 2001
Pris: DKK 229,00
Levering: Desværre udsolgt fra forlaget.
Sideantal: 215
Indbinding: Hæftet
Forlag: Thaning & Appel
Udgivet: 20-04-2001
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 8741363949
ISBN-13: 9788741363943
- om det gode i dit liv
Carsten Vagn-Hansen fortæller om livets forskellige sider og deres betydning for vores sundhed. Læseren får mange gode idéer til, hvordan man kan få et bedre liv og samspil med andre og det samfund, vi lever i.
Grundlaget for bogen er et bearbejdet udvalg af de artikler om det sunde liv, som Carsten Vagn-Hansen har skrevet i de tre Stiftstidender og Jydske Vestkysten. Efter mange opfordringer har Carsten-Vagn Hansen nu skrevet en bog ud fra artiklerne. Bogen henvender sig til alle, der vil leve et sundere og gladere liv.
INDHOLD
- Forord
- De gyldne timer
- Hvad er sundhed?
- Det gode i dit liv
- Bærekraft
- Medgang og modgang
- At lære
- Sund egoisme
- Hvad vil du med dit liv?
- Håndens arbejde
- Vi er hinandens sundhed
- Lykken er.....
- Vær, hvor du er med fuld opmærksomhed
- Tilfredshed
- Ventetid - god tid
- Eventyr og historier
- Mærk dig selv
- Gode breve
- Sangen som sundhedsmiddel
- Kreativitet - at handle og skabe
- Troen
- Håbet 82 Kærligheden
- Sjov og sundhed
- Cirkus er sundhed
- Forventningens glæde
- Optimisme - lys i livet
- Tilpasningsevne
- Forskelle fryder
- Skønhed og bærekraft
- Modenhed
- Tiden iler - og vi med den
- Livets spil
- Forståelse
- Mulm og mørke
- Giv blomster - giv blomster
- En sund historie
- Fra menneske til menneske
- Begejstring
- Den søde ventetid
- Børnepleje - alles ansvar
- Den sunde leg 154
- Disciplin
- Eksemplets magt
- Mønsterbrydere
- Tålmodighed
- Taknemmelighed
- Opmuntring
- Bønner
- Ondskaben
- Nydelsen
- Livsmusik
- Godt at lytte
- Opvask
- Fred
- Tilgivelse
- Når du mister
- Livsafslutningen
Forord
I denne bog har jeg forsøgt at skrive om det gode og sunde i livet, set ud fra, hvad der for mig forekommer at være det ideelle. Men du skal ikke tro, at jeg kan leve op til det hele. Det er der ingen, der kan. Vi er mennesker og ikke ideale skabninger.
Du skal derfor ikke få dårlig samvittighed, hvis du ikke formår at leve efter ideale fordringer. Men det er godt at gøre sig ideale forestillinger, at have ideale mål, og så udføre det mulige s kunst. Ved at have målene for øje når du længere i retning af at realisere dem. Men lad ikke de enkelte mål overskygge det vigtigste, nemlig at du og dine oplever at få og have et godt liv - på trods af de belastninger og den modvind, vi alle vil få i livet. Måske får du netop realiseret det gode i dit liv på grund af disse belastninger. Det vigtigste er troen, håbet og kærligheden.
Carsten Vagn-Hansen
Bibliotekaren
18-07-07, 14:13
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Om sorg og omsorg - en bog med samtaler til debat. Holkenfeldt 2003
Pris: DKK 185,00
Levering: Desværre udsolgt fra forlaget.
Sideantal: 176
Indbinding: Indbundet
Forlag: Holkenfeldt 3
Udgivet: 07-11-2003
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 8791014778
ISBN-13: 9788791014772
Indhold:
- Om at samtale ;
- Om at spise ;
- Om fritid og arbejde ;
- Om at glædes ;
- Om at være åben og ærlig ;
- Om at bruge sine talenter ;
- Om at bære lidelsen ;
- Om at bære andres lidelser ;
- Om at kunne tilgive ;
- Om at respektere alt levende ;
- Om at turde tro ;
- Om at se med hjertet ;
- Om at være overtroisk ;
- Om humor ;
- Om at blive født ;
- Om at dø ;
- Om at opelske.
Omtale på vej.....
Bibliotekaren
18-07-07, 14:14
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Type 2 diabetes og naturen. Forlaget Klitrose 2004
Den sunde sukkersyge, hvis du véd nok om den - og overholder spillereglerne.
Pris: DKK 148,00
Sideantal: 128
Indbinding: Hæftet
Forlag: Klitrose
Udgivet: 24-09-2004
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 8777281624
ISBN-13: 9788777281624
..... "Om hvordan man kan udnytte sin livsstil og de naturlige muligheder for behandling af type 2 diabetes."
Omtale på vej......
Bibliotekaren
18-07-07, 14:15
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Maven - din bedste ven. Sundhed fra mund til bund. Gads Forlag. 2005
Pris: DKK 245,00
Sideantal: 286
Indbinding: Indbundet
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 31-10-2005
Udg./opl.: 1. udgave, 3. oplag
ISBN: 8712041831
ISBN-13: 9788712041832
Lægen Carsten Vagn-Hansen, i mange år praktiserende læge og berømt i det ganske land som Radiodoktoren, beskriver i denne bog menneskets fordøjelseskanal ""fra
mund til bund"". Hvert stadium på madens vej fra munden, gennem spiserøret, mavesækken og ud i tarmene beskrives. Undervejs beskrives også lever, galdeblære og bugspytkirtel. Der fortælles om, hvilke sygdomme de forskellige organer kan blive ramt af, og hvordan man kan lindre og afhjælpe dem. Forfatteren kommer med mange gode råd og forslag til, hvordan man holder sig rask og netop undgår disse sygdomme, ikke mindst ved at sørge for at få en sund kost. Kostens betydning og vigtigheden af en god madkultur fremhæves.
Bogen er skrevet i et ligefremt sprog og er forsynet med et grundigt stikordsregister, så læserne hurtigt kan finde frem til lige netop det organ eller den sygdom, de er interesseret i.
Med vægt på alle de naturlige måder at få fordøjelsen til at fungere ordentligt på, beskæftiger bogen sig med både den normale funktion og hvad der kan gå galt på madens vej gennem fordøjelsessystemet
http://www.saxo.com/item/843665
Bibliotekaren
18-07-07, 14:17
Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen
* Depressioner - naturlig behandling - Naturlige behandlingsformer. Hovedland 2006
Pris: DKK 198,00
Sideantal: 234
Indbinding: Hæftet
Forlag: Forlaget Hovedland
Udgivet: 23-08-2006
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 8777398548
ISBN-13: 9788777398544
http://www.saxo.com/item/2676685
Indholdsfortegnelse
1. del
Indholdsfortegnelse
Hvad er en depression?
Hvordan stilles diagnosen?
Typer af depression
- Svær og moderat depression
- Dysthymi - kronisk let depression
- Bipolar lidelse - manio-depressiv lidelse
- Vinterdepression - lysmangel
- Fødselsdepression
- Mandlig depression. .. .. .. .. ..
- Atypisk depression
Forekomst og afgrænsning til andre psykiske lidelser
Samspil med andre sygdomme
Baggrunden for depressioner
- Generne - arvelighed
- Arbejde og depression
- Social støtte
Depression hos børn og unge
- At være kvinde
- At være gammel
- Kosten
- Forgiftninger
- Lavt kolesterol
Sygdomme, der kan have sammenhæng med depression
- Blodmangel
- Virus
- Lavt stofskifte
- Hjertesygdom
- Slagtilfælde
- Søvnapnø
- Kræft
- Parkinsons sygdom
- Alzheimers demens
- Lægemidler og depression
Kemiske ændringer i hjernen ved depression
Selvmord og depression
2. del
Naturlige metoder til behandling af depression
- Du kan ikke klare det alene
- Snakkekuren - samtale og psykoterapi
- Meditation
- Qi Gong
- Råd om indre fred
- Tankefeltterapi - TFT
- Akupunktur
- Zoneterapi - akutryk - massage - healing
- Yoga
- Kinesiologi
- Berøring
- Bøn
- Musik
- Latter og grin
- Aromaterapi
- EdgarCayce
- Svømning med delfiner - kontakttil dyr
- Motion mod depression
- Kost og depression
- Omega-3
- Fødevareintolerans - overfølsomhed
- Serotonin og noradrenalin
- Tryptofan og 5-HTP
- Fenylalanin
- L-tyrosin
- B-vitaminerne
- Folinsyre
- SAMe
- B12-vitamin
- B1-vitamin -tiamin
- B2-vitamin - riboflavin
- B6-vitamin - pyridoxin
- C-vitamin - askorbinsyre
- D-vitamin
Mineraler
- Selen
- Krom
- Zink
- Magnesium
- Kalium
- Lithium
- Rubidium
Plantemedicin
- Perikum - hyperikum
- Gingko biloba
- Rosenrod - Rhodiola roseae
- Lysbehandling
- Magnetfelter
- Jordstråler - geopatisk stress
- Helbredende magnetfelter
- Magnetfeltterapi mod depression
3. del
Livsfaktorer med betydning i forebyggelsen af depressioner
- Udbrændthed
- Sangens betydning
- Forsoning
- Ensomhed
- Nærhed
- Arbejdsløshed - æreløs - livløs
- Social kompetence
- Binding - attachment
- Forventningens glæde
- Interesser - at deltage
- Latter og smil er gode lægemidler
- Grib dagen - lev dit liv
- Den sunde tro
- Find dit eget tilflugtssted
- Lysbærere
- De sindslidende, familien og vi andre
Gode livsråd
Muligheder for at få hjælp
- Kommunerne
- Psykinfo
- PsykiatriFonden
- Livlinien
- Sct. Nicolai Tjenesten
- Depressionforeningen
- Lysbehandling
- Jordstråling
- Mobilstråling
- Bogliste
Introduktion
Depression er et nyt ord. I gamle dage brugte man ordet melankoli, der betyder sort galde, en af de fire legemsvæsker som havde betydning for temperamentet. Man havde øje for, at melankolien ofte havde sammenhæng med kunstnerisk kreativitet og fremragende præstationer inden for områder som filosofi, kunst, videnskab og poesi. Først i 1800- tallet blev melankoli til en sygdom, som fra da af kaldtes depression.
Livet er ikke en tilstand, hvor man kan forvente at være på toppen hele tiden, og at alt lykkes for en. Alt går op og ned som bølgerne, og lige så lyst og dejligt livet er, når man er oppe på bølgekammen og rider på den, lige så sort, mørkt og trist kan der være i bølgedalen. Men vi må huske på, at det er på baggrund af mørket, at vi får øje på og glæder os over lyset. Er der lyst hele tiden, vil vi efterhånden tage det for givet og ikke skønne på det. Har vi været nede i et hul, glæder vi os over lyset og alt det gode i vores liv, når vi kommer op igen. Den israelske forfatter Elie Wiesel har sagt, at ingen er i stand til at føle så megen taknemmelighed som en, der er kommet op fra nattens kongerige. En anden fordel ved at have prøvet at være i mørket er, at man får øje på andre, der er dernede. Man ved, hvor dårligt de har det, og hvor stort et behov de har for, at nogen vil hjælpe dem op i lyset igen. Eller i det mindste fortælle dem, at det er noget, der går over.
I deres bog "Lykketyvene" siger Torkil Berge og Arne Repål, at depression er en art selvmobning. Den deprimerede foragter sig selv, fordi han er svag og laver fejl, føler sig som en fiasko og derfor bliver fanget i depressionens malstrøm. Der er tale om en fejlfortolkning af en indre propaganda af negative tanker og billeder. Det er vigtigt at undersøge, om der er baggrund for disse tanker, ved at blive opmærksom på dem og snakke med andre om dem. Der skal opbygges selvtillid og positiv tænkning.
Den hjælp, en deprimeret har brug for, er ikke først og fremmest et glas med tabletter og en ny tid hos lægen. Det er at få hjælp til at forstå, hvad der er årsagen til, at han eller hun har det sådan, og en forsikring om, at der er gode muligheder for at genvinde sindsligevægt, livslyst og livsglæde. Der er brug for, at man bringes til at forstå, at der er meget, man selv kan gøre. Tabletterne kan hurtigt blive en forhindring for andre og mere virksomme midler mod depression og for en hjælp til at tolke sit liv rigtigt.
Desværre har udviklingen af psykiatrien medført en opfattelse af, at depressioner først og fremmest skyldes kemiske ændringer i hjernen, som skal kureres med medicin. Når dertil kommer, at der er udviklet spørgeskemaer med en række spørgsmål, som mange moderne mennesker uden videre kan svare bekræftende på, så bliver mange mennesker med for store belastninger i forhold til deres psykiske bærekraft i dag behandlet med medicin mod depression uden at være syge. Samtidig vil en del mennesker med egentlig depression blive overset, når der ikke er opmærksomhed fra omgivelserne på deres psykiske tilstand.
Der er mange ting, man selv kan gøre for at undgå at få en depression, og meget man kan gøre, hvis man har fået den. Men oftest vil man med en depression have svært ved at tage sig sammen til at gøre noget. Man har brug for familiens og venners hjælp, og man har brug for professionel hjælp. Ikke kun fra lægen, men også fra psykologen, psykoterapeuten og diverse alternative behandlere. Man må ikke gå alene med en depression. Det er også en god investering at konsultere en kostvejleder, ernæringsterapeut eller diætist, for kosten og kosttilskud er meget vigtige for at komme ud af en depression og holde den væk. Som ved alle andre sygdomme, både legemlige og psykiske, har man brug for en helhedsbehandling for at blive hel igen.
Carsten Vagn-Hansen
Bibliotekaren
18-07-07, 14:58
Reserveret
Bibliotekaren
18-07-07, 14:58
reserveret
Bibliotekaren
18-07-07, 15:25
Reserveret
Powered by vBulletin® Version 4.1.7 Copyright © 2012 vBulletin Solutions, Inc. All rights reserved.