Thyra
29-09-07, 14:17
Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 2/06
Desværre ligger artiklerne i "Thyra" ikke på Thyreoideaforbundets hjemmeside, hvorfor vi ikke kan blot henvise til links, og er nødt til, i stedet at afskrive nedenstående artikler.
***
- Vigtig med tidlig diagnose!
Læge Lars Omdal ved Balder-Klinikken:
Lars Omdal er en af syv læger ved Balder-Klinikken i Oslo. Blandt hans patienter har han mange med stofskiftesygdom. Fortrinsvis kvinder mellem 30 og 50 år, der lider af hypothyreose (lavt stofskifte).
Tekst: Bente Bakke
Oversat fra norsk: her på Overgangsalderen.net
- Det er uhyre vigtigt, at stofskiftepatienter får en tidlig diagnose. Af hensyn til patienternes livskvalitet mener jeg, at det i mange tilfælde er rigtigt at påbegynde behandlingen tidligere end mange andre læger ville gøre - siger Omdal. Standardbehandlingen ved hypothyreose er Levaxin (Eltroxin/red.T.) Supplerende giver giver han flere af sine patienter en kombinationsbehandling med Armour Thyroid. De patienter, der responderer positivt på denne behandling føler, at de kommer i bedre form og at den har en god effekt på deres kognitive (tankemæssige) og psykiske funktioner.
Balder-Klinikken er et tværfaglig medicinsk centre. Ud over lægerne, er der både akupunktører og homøopater ansat på klinikken. Miljø- og ernæringsmedicin, allergi, madintolerance og urtemedicisn er blandt specialer på klinikken. Lars Omdal selv er også uddannet som akupunktør, men hans praksis er som læge i medicinske sygdomme.
Ikke alternativ behandler
- Jeg er først og fremmest læge, ikke alternativ behandler. Alligevel repræsenterer jeg et alternativ til klassisk skolemedicin, særlig i den måde jeg nærmer mig mine patienter på. Her på klinikken har vi fokus på biologisk og funktionel medicin og er optaget af, at finde de underliggende miljøfaktorer, som fører til sygdom hos den enkelte patient, siger Omdal.
Den første konsultation hos Omdal tager derfor lang tid, fra 60 til 90 minutter. Han ønsker at gennemanalysere hver enkel patient. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken genetiske arv den enkelte bærer med sig, ved at få overblik over sygdom i nær familie og hvilke arvelige faktorer, der kan ligge til grund for sygdommen. Han vil også have indblik i patientens livsstil, ernæring, arbejdsforhold og privatliv, for at forstå hvilke miljøfaktorer kan muligvis have påvirket generne og ført til udvikling af sygdommen.
To grupper af miljøfaktorer
Lars Omdal deler miljøfaktorer i to grupper: de fysiske og de psykiske. De fysiske miljøfaktorer handler om hvad man er udsat for af helbredsskadelige forhold i kosten, tarmflora, tænder (amalgamplomber/red.T) og i udeklima samt indemiljø (os, mljøgifte, støv, skimmelsvamp, røg m.v.).
Den anden gruppe af miljøfaktorer handler om, hvordan man har det psykisk. Vanskelige arbejdsforhold, konflikte i hjemmet, livskriser, tab og langvarig sorg er de faktorer, der fører til stress og kan udløse sygdom. Mangel på fysisk aktivitet og problemer med rytme (forholdet mellem aktivitet, hvile og søvn) er miljøfaktorer med både fysiske og psykiske aspekter.
Gennem at kortlægge miljøfaktorerne og de medfølgende funktionsforstyrrelser, bliver det en vigtig opgave for lægen at prøve fjerne disse belastninger. De naturlige funktioner må samtidigt understøttes ved hjælp af en optimal kost, urtemedicin og kosttilskud osv.
For at illustrere denne process ridser Omdal op "tegnestift-reglen":
1. Sidder du på en tegnestift, har du brug for meget smertestillende for at føle dig vel.
2. Sidder du på to tegnestifter, bliver du ikke nødvendigvis 50% bedre af at fjerne den ene tegnestift.
Det er med andre ord nødvendigt at fjerne tegnestifterne, i stedet for at hælde smertestillende medicin på patienten. Man må først se, hvad patienten har behov for at undgå, når det gælder immunbelastende og helbredsskadelige stoffer i mad og miljø, og hvordan skal man bære sig ad med at reducere psykisk stress. Dernæst må man se på, hvad patienten trænger til at få tilført, som frisk luft og motion, gode relationer til andre, vitaminer, fedtsyrer og en bedre kost.
Mange stofskiftepatienter
Mange af Lars Omdals patienter har en stofskiftesygdom. Af disse er rundt regnet 80% kvinder i alderen 20 til 60 år, med en hovedvægt på kvinder i 40-årsalderen. Når han får ind en ny patient med diffuse symptomer som f.eks. træthed, depression og mangel på overskud og energi, tager han altid stofskifteprøver. Han mener, at der er ekstravigtigt, at teste for autoimmunitet (ant-TPO) supplerende til prøver for hormonerne TSH og frit T4.
At måle anti-TPO er vigtigt for at få tidlig diagnose. Antistofferne kan være høje og indikere, at der er noget galt med skjoldbruskkirtelens funktioner, selv om TSH og frit T4 ligger indenfor normalområderne. Jeg er ude efter at komme ind i et prædiagnostisk stadium af sygdommen (før der er egentlige symptomer på en autoimmun stofskiftesygdom = skaden allerede er uoprettelig/red.T) Dette har alt at gøre med patientens livskvalitet, og jeg mener at det i en del tilfælde er rigtigt, at starte behandlingen på et tidligere stadium end mange andre læger gør, understreger Lars Omdal.
I disse tilfælde prøver Omdal med en tre måneders testperiode med Levaxin=T4 (Eltroxin/red.T) supplerende med anvisninger omkring justeringer af livsstil og kost. Han har erfaret, at det er muligt at ændre udviklingen ved at fjerne negative miljøfaktorer i netop denne prædiagnostisk fase.
For lidt forskning
- Efter min mening er der for lidt forskning i årsagerne til stofskifteproblemer. Miljøgifte som flammehæmmere pg PCB (også kaldt for hormonhæmmere), radioaktivitet, tungmetaller som kviksølv - har en potientiel, negativ virkning på både skjoldbruskkirtelen og immunsystemet. For meget jod, fluor, klor og brom (halogener) kan også give en negativ påvirkning. Når det gælder højt stofskifte (Graves), har tarmflora og rygning været medvirkende, tilføjer Omdal.
Han mener at der må forskes mere i årsagerne til forekomst øgning af anti-TPO. Ca. 15 % af kvinderne ser ud ti at have forhøjede værdier. Særlig efter fødsel er der en øget tendens til autoimmunitet. Mangel på D-vitamin og selen er sædvanlig og efter alt at dømme - øger dette tendensen til opståen af autoimmune tilstande.
TSH er vigtig
Når det gælder det thyreoidea-stimulernede hormon TSH, er det vigtigt med en korrekt tolkning af værdierne. Hos en screenet normalbefolkning (uden anti-TPO og skjoldbruskkirtelsygdomme i slægten) er TSH sjældent over 2,5 mlE/l. Alligevel er latent eller subklinisk lavt stofskifte gerne defineret med TSH i område af 4-10 mlE/l. Mange læger vil da ikke starte behandlingen hvis frit T4 ligger indenfor normalåmrådet. Men både her hjemme (Norge/red.T) og i det internationale miljø ar der flere læger som mener, at man bør kunne tilbyde behandling til alle med latent lavt stofskifte (hypothyreose), specielt ved samtidige fund af anti-TPO.
Graviditet og stofskifte
For alle der påtænker at blive gravide, for gravide og efter fødslen, er de´t vigtigt at deres læge tænker på stofskiftet. Dette handler også om barnet, og ikke bare en evt. allerede udviklet hypothyreose (lavt stofskifte), men også en subklinisk hypothyreose, hvilke kan påvirke barnets . Også højt stofskifte må behandles nøje ved graviditet.
Lars Omdal har den opfattelse, at der bør tages stofskifteprøver, inkluderet anti-TPO, af alle gravide. Heller ikke ved allerede konstateret hypothyreose får alle gravide en opfølgning, der er god nok. Medicindosis må holdes høj nok og sædvanligvis øges lidt efter lidt (øget behov for hormonet efterhånden som graviditet skrider frem + fosteret danner ikke selv thyro-hormonerne, men "lever på" moderens/red.T.) Kontrol må foretages regelmæssigt og hyppigt, og det er meget vigtigt med en god ernæring.
Behandlingen må være optimal
Målet med behandlingen er for Lars Omdal, at patienten skal føle sig rask. For patienterne med hypothyreose (lavt stofskifte) er Levaxin (Eltroxin/red.T.) standard, og under behandlingen bør TSH helst ligge mellem 0,5 og 1,5 mlE/l. Et umålbart TSH (<0,2) er ufysiologisk og fíndes ikke i en normal befolkning. For lav TSH over flere år er tegn på en sandsynlig risiko for knogleskørhed, demens og hjerterytmeforstyrrelser.
- Mange patienter vil have en meget god nytte af en kombinationsbehandling med Armour Thyroid i tilskud til Levaxin (Eltroxin/red.T.) (eller omvendt/red.T.). Armour Thyroid er en naturlig hormonblanding af T-hormoner udvundet af grise-skjoldbruskkirtler. Specielt de, der har lavt stofskifte som følge af en kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtelen (eller delen af den/red.T.), kan opleve en god effekt af Armour Thyroid.
Men de med insulinresistens (almindelig ved overvægt) har en tendens til at have deres oprindelige T3-niveau er højere, og derfor kan deres tilstand sandsynligvis forværres af en kombinationsbehandling med Armour. De som reagerer med hjertebank eller andet ubehag selv ved små doser af Armour, bør selvfølgelig heller ikke bruge præparatet, siger Omdal. (ovenstående er nok den nødvendige "disclaimer" og bør derfor tages med forbehold, således at man lader sin læge afgøre om man skal afprøve en kombinationsbehandling først og under alle omstændigheder/red.T.)
En klinisk erfaring tyder imidlertid på, at et tilskud af Armour Thyroid en del gange kan give bedre subjektiv effekt end et tilskud af den rene T3-præparat - Liothyronin. En ulempe ved Liothyronin er desuden, at en tablet indeholder så meget som hele 20 mcg T3. En typisk dagsdose bør ligge på omkring 10-12 mcg fordelt på 2 gange om dagen. Omdal har erfaret, at en rigtige dosering kan opnås nemmere med Armour Thyroid end med Liothyronin.
Insulinresistens
En central faktor ved ubalancer i stofskiftet er insulinresistes. I USA er denne tilstand, sandsynligvis udbredt over flere end halvdelen af alle voksne over 40 år, noget der kan forklare eksplosionen af overvægt og Type 2 Diabetes.
Insulinresistens ses ofte i forbindelse med hypothyreose og kan være årsagen til det manglende vægttab trods Levaxin-behandlingen (Eltroxin-behandlingen/red.T.) Insulinresistens behandles langsigtet med kostomlægning (restriktioner på sukker og "hurtige" kulhydrater), fysisk aktivitet inkluderet styrketræning, og stressreduktion. Siden både insulin og skjoldbruskkirtelhormonerne er de centrale aktører i kroppens energiomsætning og forbrænding, må begge inkluderes i en helhedsanalyse af patienten.
Helheds medicin
Ved hypothyreose (lavt stofskifte/red.T.) er det ofte samtidige ernæringsmæssige, immunologiske og andre ubalancer i stofskiftet, der bør identificeres og behandles, for at patienten skal opnå en bedst mulig helse. En del patienter ligger lavt hvad angår sporstoffer som selen, og ellers magnesium, B-vitaminer (specielt b12) og D-vitamin. Det vil være lige så vigtigt også at tilføre antioxidanter, der kan beskytte skjoldbruskkirtelen mod ødelæggelse som følge af den autoimmune reaktion.
Rekationer på mad, f.eks. hvede/gluten og mælkeprodukter, forstyrrelser i tarmfloraen, tungmetaller (f.eks. kviksølv fra tandplomber), kan yderligere negativt påvirke immunsystemet. Det samme kan alle former for stress. Ubalance i immunsystemet er hovedårsagen til sygdomme i skjoldbruskkirtelen og alt hvad der er en medvirkende årsag til disse ubalancer - bør så vidt muligt fjernes fra eller reduceres i patientens hverdag.
- Funktionel medicin er helhedssammensat. Lægerne på Balder-Klinikken anvender derfor en række af specielle tests til undersøgelse af ubalancerne i patienternes tilstand. Det giver os et godt grundlag for at kunne tilbyde patienterne en helheds- og optimal behandling, pointerer Lars Omdal.
Må ikke miste evnen til at lytte til kroppens signaler
Hvor går grænsen for, hvad jeg kan holde til af træning? Det bliver det centrale spørgsmål her. Vi er gået i årevis og ignoreret grænsen for hvad vi kan orke, for alle andre orker jo, de er sikkert trætter og slidte som jeg, har vi tænkt. Og så har vi mistet evnen til at lytte til kroppens signaler om, at nu er det egentligt nok! Det er ikke let at finde den personlige "tålegrænsen" i alting, og lige så svært er det at tage hensyn til den! For mange svunger deres form så frygtelig op og ned. Har du lidt overskud, så "brænder du det af helt til gænsen for udmattelse eller over den. Bagefter ligger du der og forstår ikke hvorfor du er så slidt, for du var jo i så fin form, at bare måtte at gøre ALT. Vi skal nok dratte om nogle gange, før vi lærer hvornår vi bør stoppe. Igen handler det om at økonomisere med kræfterne.
I et indslag i "Puls magasin" på NRK1 i foråret, fik vi generelle tips om træning, som også er en god fingerpeg for os med hypothyreose. En 1/2 time dagligt, fysisk aktivitet som gør dig forpustet, var det mindste som skulle til at opretholde formen, og desuden var det videnskabeligt bevist, at det også hjalp på humøret!
"Gå en tur med hunden, selv om du ikke har nogen."
Gåtur er en fin og praktisk form for fysisk aktivitet. I hurtig diagonalgang, hvor højre og venstre kropshalvdel bevæges skiftevis med modsat arm og ben, kalder kinesiologerne for "cross crawl". De har fundet ud af, at denne form for bevægelse oplader energien. Det føles faktisk lettere at gå i et hurtigt tempo, end at spadsere langsomt. Ved hurtig gang, særlig hvis man bruger armene til at svinge med, oplader man energi samtidigt med at man også forbruger energi. (...) Jeg tænker også på en plakat jeg så i en lægekosultation en gang. Det var en tegning af en dame med et hundesnor strukket fremefter, men uden en hund for enden af den. Opfordringen lød: "Gå tur med hunden, selv om du ikke har nogen."
Mange vil måske kombinere vandreture med en anden fast aktivitet, og valgmuligheder er der nok af. Al aktivitet som lægger vægt på ikke at miste pusten har en meget god effekt. Det kan være svømning, mensendieck-gymnastik, pilates, yoga eller chi gong, for at nævne nogle. Er du ikke så vældig smidig, bør nok styre udenom aktiviteter som aerobic, jitterbug, spinning eller step. Men her frarådes eller rådes ikke til noget. Det er op til enhver selv at vurdere sin kapacitet, lyst og tiltro.
Selv sværger jeg til dans og er med i en international folkedansklub, som danser ugentlig. All form for dans er en god motion. Det morer mig at danse og at jeg kan orke meget mere efter dans end efter anden form for træning. Til dagligt går jeg ture. Jeg har en stor hun og jeg kalder ham for "min bedste medicin". han skal ud i all slags vejr, så er det bare om at bliver klædt ordentlig på. Min store, stærke hund har, i nu 11 år trukket mig rundt i højt tempo, og når jeg undervejs på turen pludselig har været helt tom for energi, ja, så har han slæbt mig hjem efter sig.
Jeg har kaldt ham "min bedste medicin" fordi jeg ved, jeg får rigtig meget ud af de aktiviteter - nah bidrager til, at jeg kan opretholde. Men nu er jeg ved at begynde at tænke på, om "medicinens udløbsdato" ikke snart er passeret?! Han slentrer afsted som en venlig, gammel hun gør. Umærkelig er vi kommet ind i et mønster hvor turene bliver kortere og tempoet langsommere. Nøj, så hurtigt er det gået med at komme i dårligere form! "Hej gamle dreng, nu må vi stramme lidt i sejlene, du og jeg, ellers bliver vi bare mere magelige og slappe!".
Desværre ligger artiklerne i "Thyra" ikke på Thyreoideaforbundets hjemmeside, hvorfor vi ikke kan blot henvise til links, og er nødt til, i stedet at afskrive nedenstående artikler.
***
- Vigtig med tidlig diagnose!
Læge Lars Omdal ved Balder-Klinikken:
Lars Omdal er en af syv læger ved Balder-Klinikken i Oslo. Blandt hans patienter har han mange med stofskiftesygdom. Fortrinsvis kvinder mellem 30 og 50 år, der lider af hypothyreose (lavt stofskifte).
Tekst: Bente Bakke
Oversat fra norsk: her på Overgangsalderen.net
- Det er uhyre vigtigt, at stofskiftepatienter får en tidlig diagnose. Af hensyn til patienternes livskvalitet mener jeg, at det i mange tilfælde er rigtigt at påbegynde behandlingen tidligere end mange andre læger ville gøre - siger Omdal. Standardbehandlingen ved hypothyreose er Levaxin (Eltroxin/red.T.) Supplerende giver giver han flere af sine patienter en kombinationsbehandling med Armour Thyroid. De patienter, der responderer positivt på denne behandling føler, at de kommer i bedre form og at den har en god effekt på deres kognitive (tankemæssige) og psykiske funktioner.
Balder-Klinikken er et tværfaglig medicinsk centre. Ud over lægerne, er der både akupunktører og homøopater ansat på klinikken. Miljø- og ernæringsmedicin, allergi, madintolerance og urtemedicisn er blandt specialer på klinikken. Lars Omdal selv er også uddannet som akupunktør, men hans praksis er som læge i medicinske sygdomme.
Ikke alternativ behandler
- Jeg er først og fremmest læge, ikke alternativ behandler. Alligevel repræsenterer jeg et alternativ til klassisk skolemedicin, særlig i den måde jeg nærmer mig mine patienter på. Her på klinikken har vi fokus på biologisk og funktionel medicin og er optaget af, at finde de underliggende miljøfaktorer, som fører til sygdom hos den enkelte patient, siger Omdal.
Den første konsultation hos Omdal tager derfor lang tid, fra 60 til 90 minutter. Han ønsker at gennemanalysere hver enkel patient. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken genetiske arv den enkelte bærer med sig, ved at få overblik over sygdom i nær familie og hvilke arvelige faktorer, der kan ligge til grund for sygdommen. Han vil også have indblik i patientens livsstil, ernæring, arbejdsforhold og privatliv, for at forstå hvilke miljøfaktorer kan muligvis have påvirket generne og ført til udvikling af sygdommen.
To grupper af miljøfaktorer
Lars Omdal deler miljøfaktorer i to grupper: de fysiske og de psykiske. De fysiske miljøfaktorer handler om hvad man er udsat for af helbredsskadelige forhold i kosten, tarmflora, tænder (amalgamplomber/red.T) og i udeklima samt indemiljø (os, mljøgifte, støv, skimmelsvamp, røg m.v.).
Den anden gruppe af miljøfaktorer handler om, hvordan man har det psykisk. Vanskelige arbejdsforhold, konflikte i hjemmet, livskriser, tab og langvarig sorg er de faktorer, der fører til stress og kan udløse sygdom. Mangel på fysisk aktivitet og problemer med rytme (forholdet mellem aktivitet, hvile og søvn) er miljøfaktorer med både fysiske og psykiske aspekter.
Gennem at kortlægge miljøfaktorerne og de medfølgende funktionsforstyrrelser, bliver det en vigtig opgave for lægen at prøve fjerne disse belastninger. De naturlige funktioner må samtidigt understøttes ved hjælp af en optimal kost, urtemedicin og kosttilskud osv.
For at illustrere denne process ridser Omdal op "tegnestift-reglen":
1. Sidder du på en tegnestift, har du brug for meget smertestillende for at føle dig vel.
2. Sidder du på to tegnestifter, bliver du ikke nødvendigvis 50% bedre af at fjerne den ene tegnestift.
Det er med andre ord nødvendigt at fjerne tegnestifterne, i stedet for at hælde smertestillende medicin på patienten. Man må først se, hvad patienten har behov for at undgå, når det gælder immunbelastende og helbredsskadelige stoffer i mad og miljø, og hvordan skal man bære sig ad med at reducere psykisk stress. Dernæst må man se på, hvad patienten trænger til at få tilført, som frisk luft og motion, gode relationer til andre, vitaminer, fedtsyrer og en bedre kost.
Mange stofskiftepatienter
Mange af Lars Omdals patienter har en stofskiftesygdom. Af disse er rundt regnet 80% kvinder i alderen 20 til 60 år, med en hovedvægt på kvinder i 40-årsalderen. Når han får ind en ny patient med diffuse symptomer som f.eks. træthed, depression og mangel på overskud og energi, tager han altid stofskifteprøver. Han mener, at der er ekstravigtigt, at teste for autoimmunitet (ant-TPO) supplerende til prøver for hormonerne TSH og frit T4.
At måle anti-TPO er vigtigt for at få tidlig diagnose. Antistofferne kan være høje og indikere, at der er noget galt med skjoldbruskkirtelens funktioner, selv om TSH og frit T4 ligger indenfor normalområderne. Jeg er ude efter at komme ind i et prædiagnostisk stadium af sygdommen (før der er egentlige symptomer på en autoimmun stofskiftesygdom = skaden allerede er uoprettelig/red.T) Dette har alt at gøre med patientens livskvalitet, og jeg mener at det i en del tilfælde er rigtigt, at starte behandlingen på et tidligere stadium end mange andre læger gør, understreger Lars Omdal.
I disse tilfælde prøver Omdal med en tre måneders testperiode med Levaxin=T4 (Eltroxin/red.T) supplerende med anvisninger omkring justeringer af livsstil og kost. Han har erfaret, at det er muligt at ændre udviklingen ved at fjerne negative miljøfaktorer i netop denne prædiagnostisk fase.
For lidt forskning
- Efter min mening er der for lidt forskning i årsagerne til stofskifteproblemer. Miljøgifte som flammehæmmere pg PCB (også kaldt for hormonhæmmere), radioaktivitet, tungmetaller som kviksølv - har en potientiel, negativ virkning på både skjoldbruskkirtelen og immunsystemet. For meget jod, fluor, klor og brom (halogener) kan også give en negativ påvirkning. Når det gælder højt stofskifte (Graves), har tarmflora og rygning været medvirkende, tilføjer Omdal.
Han mener at der må forskes mere i årsagerne til forekomst øgning af anti-TPO. Ca. 15 % af kvinderne ser ud ti at have forhøjede værdier. Særlig efter fødsel er der en øget tendens til autoimmunitet. Mangel på D-vitamin og selen er sædvanlig og efter alt at dømme - øger dette tendensen til opståen af autoimmune tilstande.
TSH er vigtig
Når det gælder det thyreoidea-stimulernede hormon TSH, er det vigtigt med en korrekt tolkning af værdierne. Hos en screenet normalbefolkning (uden anti-TPO og skjoldbruskkirtelsygdomme i slægten) er TSH sjældent over 2,5 mlE/l. Alligevel er latent eller subklinisk lavt stofskifte gerne defineret med TSH i område af 4-10 mlE/l. Mange læger vil da ikke starte behandlingen hvis frit T4 ligger indenfor normalåmrådet. Men både her hjemme (Norge/red.T) og i det internationale miljø ar der flere læger som mener, at man bør kunne tilbyde behandling til alle med latent lavt stofskifte (hypothyreose), specielt ved samtidige fund af anti-TPO.
Graviditet og stofskifte
For alle der påtænker at blive gravide, for gravide og efter fødslen, er de´t vigtigt at deres læge tænker på stofskiftet. Dette handler også om barnet, og ikke bare en evt. allerede udviklet hypothyreose (lavt stofskifte), men også en subklinisk hypothyreose, hvilke kan påvirke barnets . Også højt stofskifte må behandles nøje ved graviditet.
Lars Omdal har den opfattelse, at der bør tages stofskifteprøver, inkluderet anti-TPO, af alle gravide. Heller ikke ved allerede konstateret hypothyreose får alle gravide en opfølgning, der er god nok. Medicindosis må holdes høj nok og sædvanligvis øges lidt efter lidt (øget behov for hormonet efterhånden som graviditet skrider frem + fosteret danner ikke selv thyro-hormonerne, men "lever på" moderens/red.T.) Kontrol må foretages regelmæssigt og hyppigt, og det er meget vigtigt med en god ernæring.
Behandlingen må være optimal
Målet med behandlingen er for Lars Omdal, at patienten skal føle sig rask. For patienterne med hypothyreose (lavt stofskifte) er Levaxin (Eltroxin/red.T.) standard, og under behandlingen bør TSH helst ligge mellem 0,5 og 1,5 mlE/l. Et umålbart TSH (<0,2) er ufysiologisk og fíndes ikke i en normal befolkning. For lav TSH over flere år er tegn på en sandsynlig risiko for knogleskørhed, demens og hjerterytmeforstyrrelser.
- Mange patienter vil have en meget god nytte af en kombinationsbehandling med Armour Thyroid i tilskud til Levaxin (Eltroxin/red.T.) (eller omvendt/red.T.). Armour Thyroid er en naturlig hormonblanding af T-hormoner udvundet af grise-skjoldbruskkirtler. Specielt de, der har lavt stofskifte som følge af en kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtelen (eller delen af den/red.T.), kan opleve en god effekt af Armour Thyroid.
Men de med insulinresistens (almindelig ved overvægt) har en tendens til at have deres oprindelige T3-niveau er højere, og derfor kan deres tilstand sandsynligvis forværres af en kombinationsbehandling med Armour. De som reagerer med hjertebank eller andet ubehag selv ved små doser af Armour, bør selvfølgelig heller ikke bruge præparatet, siger Omdal. (ovenstående er nok den nødvendige "disclaimer" og bør derfor tages med forbehold, således at man lader sin læge afgøre om man skal afprøve en kombinationsbehandling først og under alle omstændigheder/red.T.)
En klinisk erfaring tyder imidlertid på, at et tilskud af Armour Thyroid en del gange kan give bedre subjektiv effekt end et tilskud af den rene T3-præparat - Liothyronin. En ulempe ved Liothyronin er desuden, at en tablet indeholder så meget som hele 20 mcg T3. En typisk dagsdose bør ligge på omkring 10-12 mcg fordelt på 2 gange om dagen. Omdal har erfaret, at en rigtige dosering kan opnås nemmere med Armour Thyroid end med Liothyronin.
Insulinresistens
En central faktor ved ubalancer i stofskiftet er insulinresistes. I USA er denne tilstand, sandsynligvis udbredt over flere end halvdelen af alle voksne over 40 år, noget der kan forklare eksplosionen af overvægt og Type 2 Diabetes.
Insulinresistens ses ofte i forbindelse med hypothyreose og kan være årsagen til det manglende vægttab trods Levaxin-behandlingen (Eltroxin-behandlingen/red.T.) Insulinresistens behandles langsigtet med kostomlægning (restriktioner på sukker og "hurtige" kulhydrater), fysisk aktivitet inkluderet styrketræning, og stressreduktion. Siden både insulin og skjoldbruskkirtelhormonerne er de centrale aktører i kroppens energiomsætning og forbrænding, må begge inkluderes i en helhedsanalyse af patienten.
Helheds medicin
Ved hypothyreose (lavt stofskifte/red.T.) er det ofte samtidige ernæringsmæssige, immunologiske og andre ubalancer i stofskiftet, der bør identificeres og behandles, for at patienten skal opnå en bedst mulig helse. En del patienter ligger lavt hvad angår sporstoffer som selen, og ellers magnesium, B-vitaminer (specielt b12) og D-vitamin. Det vil være lige så vigtigt også at tilføre antioxidanter, der kan beskytte skjoldbruskkirtelen mod ødelæggelse som følge af den autoimmune reaktion.
Rekationer på mad, f.eks. hvede/gluten og mælkeprodukter, forstyrrelser i tarmfloraen, tungmetaller (f.eks. kviksølv fra tandplomber), kan yderligere negativt påvirke immunsystemet. Det samme kan alle former for stress. Ubalance i immunsystemet er hovedårsagen til sygdomme i skjoldbruskkirtelen og alt hvad der er en medvirkende årsag til disse ubalancer - bør så vidt muligt fjernes fra eller reduceres i patientens hverdag.
- Funktionel medicin er helhedssammensat. Lægerne på Balder-Klinikken anvender derfor en række af specielle tests til undersøgelse af ubalancerne i patienternes tilstand. Det giver os et godt grundlag for at kunne tilbyde patienterne en helheds- og optimal behandling, pointerer Lars Omdal.
Må ikke miste evnen til at lytte til kroppens signaler
Hvor går grænsen for, hvad jeg kan holde til af træning? Det bliver det centrale spørgsmål her. Vi er gået i årevis og ignoreret grænsen for hvad vi kan orke, for alle andre orker jo, de er sikkert trætter og slidte som jeg, har vi tænkt. Og så har vi mistet evnen til at lytte til kroppens signaler om, at nu er det egentligt nok! Det er ikke let at finde den personlige "tålegrænsen" i alting, og lige så svært er det at tage hensyn til den! For mange svunger deres form så frygtelig op og ned. Har du lidt overskud, så "brænder du det af helt til gænsen for udmattelse eller over den. Bagefter ligger du der og forstår ikke hvorfor du er så slidt, for du var jo i så fin form, at bare måtte at gøre ALT. Vi skal nok dratte om nogle gange, før vi lærer hvornår vi bør stoppe. Igen handler det om at økonomisere med kræfterne.
I et indslag i "Puls magasin" på NRK1 i foråret, fik vi generelle tips om træning, som også er en god fingerpeg for os med hypothyreose. En 1/2 time dagligt, fysisk aktivitet som gør dig forpustet, var det mindste som skulle til at opretholde formen, og desuden var det videnskabeligt bevist, at det også hjalp på humøret!
"Gå en tur med hunden, selv om du ikke har nogen."
Gåtur er en fin og praktisk form for fysisk aktivitet. I hurtig diagonalgang, hvor højre og venstre kropshalvdel bevæges skiftevis med modsat arm og ben, kalder kinesiologerne for "cross crawl". De har fundet ud af, at denne form for bevægelse oplader energien. Det føles faktisk lettere at gå i et hurtigt tempo, end at spadsere langsomt. Ved hurtig gang, særlig hvis man bruger armene til at svinge med, oplader man energi samtidigt med at man også forbruger energi. (...) Jeg tænker også på en plakat jeg så i en lægekosultation en gang. Det var en tegning af en dame med et hundesnor strukket fremefter, men uden en hund for enden af den. Opfordringen lød: "Gå tur med hunden, selv om du ikke har nogen."
Mange vil måske kombinere vandreture med en anden fast aktivitet, og valgmuligheder er der nok af. Al aktivitet som lægger vægt på ikke at miste pusten har en meget god effekt. Det kan være svømning, mensendieck-gymnastik, pilates, yoga eller chi gong, for at nævne nogle. Er du ikke så vældig smidig, bør nok styre udenom aktiviteter som aerobic, jitterbug, spinning eller step. Men her frarådes eller rådes ikke til noget. Det er op til enhver selv at vurdere sin kapacitet, lyst og tiltro.
Selv sværger jeg til dans og er med i en international folkedansklub, som danser ugentlig. All form for dans er en god motion. Det morer mig at danse og at jeg kan orke meget mere efter dans end efter anden form for træning. Til dagligt går jeg ture. Jeg har en stor hun og jeg kalder ham for "min bedste medicin". han skal ud i all slags vejr, så er det bare om at bliver klædt ordentlig på. Min store, stærke hund har, i nu 11 år trukket mig rundt i højt tempo, og når jeg undervejs på turen pludselig har været helt tom for energi, ja, så har han slæbt mig hjem efter sig.
Jeg har kaldt ham "min bedste medicin" fordi jeg ved, jeg får rigtig meget ud af de aktiviteter - nah bidrager til, at jeg kan opretholde. Men nu er jeg ved at begynde at tænke på, om "medicinens udløbsdato" ikke snart er passeret?! Han slentrer afsted som en venlig, gammel hun gør. Umærkelig er vi kommet ind i et mønster hvor turene bliver kortere og tempoet langsommere. Nøj, så hurtigt er det gået med at komme i dårligere form! "Hej gamle dreng, nu må vi stramme lidt i sejlene, du og jeg, ellers bliver vi bare mere magelige og slappe!".