PDA

Se fuld version : Lavt stofskifte. Balder-Klinikken i Oslo



Thyra
29-09-07, 13:17
Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 2/06
Desværre ligger artiklerne i "Thyra" ikke på Thyreoideaforbundets hjemmeside, hvorfor vi ikke kan blot henvise til links, og er nødt til, i stedet at afskrive nedenstående artikler.

***

- Vigtig med tidlig diagnose!
Læge Lars Omdal ved Balder-Klinikken:

Lars Omdal er en af syv læger ved Balder-Klinikken i Oslo. Blandt hans patienter har han mange med stofskiftesygdom. Fortrinsvis kvinder mellem 30 og 50 år, der lider af hypothyreose (lavt stofskifte).

Tekst: Bente Bakke
Oversat fra norsk: her på Overgangsalderen.net

- Det er uhyre vigtigt, at stofskiftepatienter får en tidlig diagnose. Af hensyn til patienternes livskvalitet mener jeg, at det i mange tilfælde er rigtigt at påbegynde behandlingen tidligere end mange andre læger ville gøre - siger Omdal. Standardbehandlingen ved hypothyreose er Levaxin (Eltroxin/red.T.) Supplerende giver giver han flere af sine patienter en kombinationsbehandling med Armour Thyroid. De patienter, der responderer positivt på denne behandling føler, at de kommer i bedre form og at den har en god effekt på deres kognitive (tankemæssige) og psykiske funktioner.

Balder-Klinikken er et tværfaglig medicinsk centre. Ud over lægerne, er der både akupunktører og homøopater ansat på klinikken. Miljø- og ernæringsmedicin, allergi, madintolerance og urtemedicisn er blandt specialer på klinikken. Lars Omdal selv er også uddannet som akupunktør, men hans praksis er som læge i medicinske sygdomme.

Ikke alternativ behandler
- Jeg er først og fremmest læge, ikke alternativ behandler. Alligevel repræsenterer jeg et alternativ til klassisk skolemedicin, særlig i den måde jeg nærmer mig mine patienter på. Her på klinikken har vi fokus på biologisk og funktionel medicin og er optaget af, at finde de underliggende miljøfaktorer, som fører til sygdom hos den enkelte patient, siger Omdal.

Den første konsultation hos Omdal tager derfor lang tid, fra 60 til 90 minutter. Han ønsker at gennemanalysere hver enkel patient. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken genetiske arv den enkelte bærer med sig, ved at få overblik over sygdom i nær familie og hvilke arvelige faktorer, der kan ligge til grund for sygdommen. Han vil også have indblik i patientens livsstil, ernæring, arbejdsforhold og privatliv, for at forstå hvilke miljøfaktorer kan muligvis have påvirket generne og ført til udvikling af sygdommen.

To grupper af miljøfaktorer
Lars Omdal deler miljøfaktorer i to grupper: de fysiske og de psykiske. De fysiske miljøfaktorer handler om hvad man er udsat for af helbredsskadelige forhold i kosten, tarmflora, tænder (amalgamplomber/red.T) og i udeklima samt indemiljø (os, mljøgifte, støv, skimmelsvamp, røg m.v.).

Den anden gruppe af miljøfaktorer handler om, hvordan man har det psykisk. Vanskelige arbejdsforhold, konflikte i hjemmet, livskriser, tab og langvarig sorg er de faktorer, der fører til stress og kan udløse sygdom. Mangel på fysisk aktivitet og problemer med rytme (forholdet mellem aktivitet, hvile og søvn) er miljøfaktorer med både fysiske og psykiske aspekter.

Gennem at kortlægge miljøfaktorerne og de medfølgende funktionsforstyrrelser, bliver det en vigtig opgave for lægen at prøve fjerne disse belastninger. De naturlige funktioner må samtidigt understøttes ved hjælp af en optimal kost, urtemedicin og kosttilskud osv.

For at illustrere denne process ridser Omdal op "tegnestift-reglen":

1. Sidder du på en tegnestift, har du brug for meget smertestillende for at føle dig vel.

2. Sidder du på to tegnestifter, bliver du ikke nødvendigvis 50% bedre af at fjerne den ene tegnestift.

Det er med andre ord nødvendigt at fjerne tegnestifterne, i stedet for at hælde smertestillende medicin på patienten. Man må først se, hvad patienten har behov for at undgå, når det gælder immunbelastende og helbredsskadelige stoffer i mad og miljø, og hvordan skal man bære sig ad med at reducere psykisk stress. Dernæst må man se på, hvad patienten trænger til at få tilført, som frisk luft og motion, gode relationer til andre, vitaminer, fedtsyrer og en bedre kost.


Mange stofskiftepatienter
Mange af Lars Omdals patienter har en stofskiftesygdom. Af disse er rundt regnet 80% kvinder i alderen 20 til 60 år, med en hovedvægt på kvinder i 40-årsalderen. Når han får ind en ny patient med diffuse symptomer som f.eks. træthed, depression og mangel på overskud og energi, tager han altid stofskifteprøver. Han mener, at der er ekstravigtigt, at teste for autoimmunitet (ant-TPO) supplerende til prøver for hormonerne TSH og frit T4.

At måle anti-TPO er vigtigt for at få tidlig diagnose. Antistofferne kan være høje og indikere, at der er noget galt med skjoldbruskkirtelens funktioner, selv om TSH og frit T4 ligger indenfor normalområderne. Jeg er ude efter at komme ind i et prædiagnostisk stadium af sygdommen (før der er egentlige symptomer på en autoimmun stofskiftesygdom = skaden allerede er uoprettelig/red.T) Dette har alt at gøre med patientens livskvalitet, og jeg mener at det i en del tilfælde er rigtigt, at starte behandlingen på et tidligere stadium end mange andre læger gør, understreger Lars Omdal.

I disse tilfælde prøver Omdal med en tre måneders testperiode med Levaxin=T4 (Eltroxin/red.T) supplerende med anvisninger omkring justeringer af livsstil og kost. Han har erfaret, at det er muligt at ændre udviklingen ved at fjerne negative miljøfaktorer i netop denne prædiagnostisk fase.

For lidt forskning
- Efter min mening er der for lidt forskning i årsagerne til stofskifteproblemer. Miljøgifte som flammehæmmere pg PCB (også kaldt for hormonhæmmere), radioaktivitet, tungmetaller som kviksølv - har en potientiel, negativ virkning på både skjoldbruskkirtelen og immunsystemet. For meget jod, fluor, klor og brom (halogener) kan også give en negativ påvirkning. Når det gælder højt stofskifte (Graves), har tarmflora og rygning været medvirkende, tilføjer Omdal.

Han mener at der må forskes mere i årsagerne til forekomst øgning af anti-TPO. Ca. 15 % af kvinderne ser ud ti at have forhøjede værdier. Særlig efter fødsel er der en øget tendens til autoimmunitet. Mangel på D-vitamin og selen er sædvanlig og efter alt at dømme - øger dette tendensen til opståen af autoimmune tilstande.

TSH er vigtig
Når det gælder det thyreoidea-stimulernede hormon TSH, er det vigtigt med en korrekt tolkning af værdierne. Hos en screenet normalbefolkning (uden anti-TPO og skjoldbruskkirtelsygdomme i slægten) er TSH sjældent over 2,5 mlE/l. Alligevel er latent eller subklinisk lavt stofskifte gerne defineret med TSH i område af 4-10 mlE/l. Mange læger vil da ikke starte behandlingen hvis frit T4 ligger indenfor normalåmrådet. Men både her hjemme (Norge/red.T) og i det internationale miljø ar der flere læger som mener, at man bør kunne tilbyde behandling til alle med latent lavt stofskifte (hypothyreose), specielt ved samtidige fund af anti-TPO.

Graviditet og stofskifte
For alle der påtænker at blive gravide, for gravide og efter fødslen, er de´t vigtigt at deres læge tænker på stofskiftet. Dette handler også om barnet, og ikke bare en evt. allerede udviklet hypothyreose (lavt stofskifte), men også en subklinisk hypothyreose, hvilke kan påvirke barnets . Også højt stofskifte må behandles nøje ved graviditet.

Lars Omdal har den opfattelse, at der bør tages stofskifteprøver, inkluderet anti-TPO, af alle gravide. Heller ikke ved allerede konstateret hypothyreose får alle gravide en opfølgning, der er god nok. Medicindosis må holdes høj nok og sædvanligvis øges lidt efter lidt (øget behov for hormonet efterhånden som graviditet skrider frem + fosteret danner ikke selv thyro-hormonerne, men "lever på" moderens/red.T.) Kontrol må foretages regelmæssigt og hyppigt, og det er meget vigtigt med en god ernæring.

Behandlingen må være optimal
Målet med behandlingen er for Lars Omdal, at patienten skal føle sig rask. For patienterne med hypothyreose (lavt stofskifte) er Levaxin (Eltroxin/red.T.) standard, og under behandlingen bør TSH helst ligge mellem 0,5 og 1,5 mlE/l. Et umålbart TSH (<0,2) er ufysiologisk og fíndes ikke i en normal befolkning. For lav TSH over flere år er tegn på en sandsynlig risiko for knogleskørhed, demens og hjerterytmeforstyrrelser.

- Mange patienter vil have en meget god nytte af en kombinationsbehandling med Armour Thyroid i tilskud til Levaxin (Eltroxin/red.T.) (eller omvendt/red.T.). Armour Thyroid er en naturlig hormonblanding af T-hormoner udvundet af grise-skjoldbruskkirtler. Specielt de, der har lavt stofskifte som følge af en kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtelen (eller delen af den/red.T.), kan opleve en god effekt af Armour Thyroid.

Men de med insulinresistens (almindelig ved overvægt) har en tendens til at have deres oprindelige T3-niveau er højere, og derfor kan deres tilstand sandsynligvis forværres af en kombinationsbehandling med Armour. De som reagerer med hjertebank eller andet ubehag selv ved små doser af Armour, bør selvfølgelig heller ikke bruge præparatet, siger Omdal. (ovenstående er nok den nødvendige "disclaimer" og bør derfor tages med forbehold, således at man lader sin læge afgøre om man skal afprøve en kombinationsbehandling først og under alle omstændigheder/red.T.)

En klinisk erfaring tyder imidlertid på, at et tilskud af Armour Thyroid en del gange kan give bedre subjektiv effekt end et tilskud af den rene T3-præparat - Liothyronin. En ulempe ved Liothyronin er desuden, at en tablet indeholder så meget som hele 20 mcg T3. En typisk dagsdose bør ligge på omkring 10-12 mcg fordelt på 2 gange om dagen. Omdal har erfaret, at en rigtige dosering kan opnås nemmere med Armour Thyroid end med Liothyronin.

Insulinresistens
En central faktor ved ubalancer i stofskiftet er insulinresistes. I USA er denne tilstand, sandsynligvis udbredt over flere end halvdelen af alle voksne over 40 år, noget der kan forklare eksplosionen af overvægt og Type 2 Diabetes.

Insulinresistens ses ofte i forbindelse med hypothyreose og kan være årsagen til det manglende vægttab trods Levaxin-behandlingen (Eltroxin-behandlingen/red.T.) Insulinresistens behandles langsigtet med kostomlægning (restriktioner på sukker og "hurtige" kulhydrater), fysisk aktivitet inkluderet styrketræning, og stressreduktion. Siden både insulin og skjoldbruskkirtelhormonerne er de centrale aktører i kroppens energiomsætning og forbrænding, må begge inkluderes i en helhedsanalyse af patienten.

Helheds medicin
Ved hypothyreose (lavt stofskifte/red.T.) er det ofte samtidige ernæringsmæssige, immunologiske og andre ubalancer i stofskiftet, der bør identificeres og behandles, for at patienten skal opnå en bedst mulig helse. En del patienter ligger lavt hvad angår sporstoffer som selen, og ellers magnesium, B-vitaminer (specielt b12) og D-vitamin. Det vil være lige så vigtigt også at tilføre antioxidanter, der kan beskytte skjoldbruskkirtelen mod ødelæggelse som følge af den autoimmune reaktion.

Rekationer på mad, f.eks. hvede/gluten og mælkeprodukter, forstyrrelser i tarmfloraen, tungmetaller (f.eks. kviksølv fra tandplomber), kan yderligere negativt påvirke immunsystemet. Det samme kan alle former for stress. Ubalance i immunsystemet er hovedårsagen til sygdomme i skjoldbruskkirtelen og alt hvad der er en medvirkende årsag til disse ubalancer - bør så vidt muligt fjernes fra eller reduceres i patientens hverdag.

- Funktionel medicin er helhedssammensat. Lægerne på Balder-Klinikken anvender derfor en række af specielle tests til undersøgelse af ubalancerne i patienternes tilstand. Det giver os et godt grundlag for at kunne tilbyde patienterne en helheds- og optimal behandling, pointerer Lars Omdal.

Må ikke miste evnen til at lytte til kroppens signaler
Hvor går grænsen for, hvad jeg kan holde til af træning? Det bliver det centrale spørgsmål her. Vi er gået i årevis og ignoreret grænsen for hvad vi kan orke, for alle andre orker jo, de er sikkert trætter og slidte som jeg, har vi tænkt. Og så har vi mistet evnen til at lytte til kroppens signaler om, at nu er det egentligt nok! Det er ikke let at finde den personlige "tålegrænsen" i alting, og lige så svært er det at tage hensyn til den! For mange svunger deres form så frygtelig op og ned. Har du lidt overskud, så "brænder du det af helt til gænsen for udmattelse eller over den. Bagefter ligger du der og forstår ikke hvorfor du er så slidt, for du var jo i så fin form, at bare måtte at gøre ALT. Vi skal nok dratte om nogle gange, før vi lærer hvornår vi bør stoppe. Igen handler det om at økonomisere med kræfterne.

I et indslag i "Puls magasin" på NRK1 i foråret, fik vi generelle tips om træning, som også er en god fingerpeg for os med hypothyreose. En 1/2 time dagligt, fysisk aktivitet som gør dig forpustet, var det mindste som skulle til at opretholde formen, og desuden var det videnskabeligt bevist, at det også hjalp på humøret!

"Gå en tur med hunden, selv om du ikke har nogen."
Gåtur er en fin og praktisk form for fysisk aktivitet. I hurtig diagonalgang, hvor højre og venstre kropshalvdel bevæges skiftevis med modsat arm og ben, kalder kinesiologerne for "cross crawl". De har fundet ud af, at denne form for bevægelse oplader energien. Det føles faktisk lettere at gå i et hurtigt tempo, end at spadsere langsomt. Ved hurtig gang, særlig hvis man bruger armene til at svinge med, oplader man energi samtidigt med at man også forbruger energi. (...) Jeg tænker også på en plakat jeg så i en lægekosultation en gang. Det var en tegning af en dame med et hundesnor strukket fremefter, men uden en hund for enden af den. Opfordringen lød: "Gå tur med hunden, selv om du ikke har nogen."

Mange vil måske kombinere vandreture med en anden fast aktivitet, og valgmuligheder er der nok af. Al aktivitet som lægger vægt på ikke at miste pusten har en meget god effekt. Det kan være svømning, mensendieck-gymnastik, pilates, yoga eller chi gong, for at nævne nogle. Er du ikke så vældig smidig, bør nok styre udenom aktiviteter som aerobic, jitterbug, spinning eller step. Men her frarådes eller rådes ikke til noget. Det er op til enhver selv at vurdere sin kapacitet, lyst og tiltro.

Selv sværger jeg til dans og er med i en international folkedansklub, som danser ugentlig. All form for dans er en god motion. Det morer mig at danse og at jeg kan orke meget mere efter dans end efter anden form for træning. Til dagligt går jeg ture. Jeg har en stor hun og jeg kalder ham for "min bedste medicin". han skal ud i all slags vejr, så er det bare om at bliver klædt ordentlig på. Min store, stærke hund har, i nu 11 år trukket mig rundt i højt tempo, og når jeg undervejs på turen pludselig har været helt tom for energi, ja, så har han slæbt mig hjem efter sig.

Jeg har kaldt ham "min bedste medicin" fordi jeg ved, jeg får rigtig meget ud af de aktiviteter - nah bidrager til, at jeg kan opretholde. Men nu er jeg ved at begynde at tænke på, om "medicinens udløbsdato" ikke snart er passeret?! Han slentrer afsted som en venlig, gammel hun gør. Umærkelig er vi kommet ind i et mønster hvor turene bliver kortere og tempoet langsommere. Nøj, så hurtigt er det gået med at komme i dårligere form! "Hej gamle dreng, nu må vi stramme lidt i sejlene, du og jeg, ellers bliver vi bare mere magelige og slappe!".

Thyra
29-09-07, 14:45
Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 3+4/06
Desværre ligger artiklerne i "Thyra" ikke på Thyreoideaforbundets hjemmeside, hvorfor vi ikke kan blot henvise til links, og er nødt til, i stedet at afskrive nedenstående artikler.

***

Lars Omdal er læge på Balder-Klinikken i Oslo har afholdt et foredrag på et stormøde i Oslo på Thyra-dagen d. 23. maj 2006. Her svarer han på spørgsmål stillet af deltagerne i mødet. Meget nyttigt også for dem, der ikke var tilstede ved mødet.

1. Kan rygning "tilsløre" lavt stofskifte således, at det ikke vil fremgå af blodprøvene? (Dvs. at man havner i "gråzone-området")
SVAR: Rygning er påvist som en faktor i udviklingen af Graves sygdom, som er den hyppigste form for højt stofskifte. Jeg kender ikke til forskning i, hvorvidt rygning kan påvirke/tilsløre blodprøveresultaterne ved lavt stofskifte. Jeg nævnte i foredraget at meget stress kan give et forhøjet niveau af stress-respons-hormonet kortisol, som reducerer dannelsen af TRH og TSH (signalstoffer til skjoldbruskkirtelen) i hypothalamus ("omstillingbordet" i hjernen) og hypofysen. Derfor er det muligt, at stress kan svække TSH-stigningen, som typisk ses ved lavt stofskifte. Rygning er en kemisk, giftig stressfaktor for kroppen.

2. De allerfleste patienter bliver behandlet med Levaxin (Eltroxin/red.T.). Hvad, hvis denne behandling ikke er tilfredsstillende?
SVAR: Dette problem møder jeg ofte i min praksis. Det er vigtig, at der gennemføres en bred, helheds gennemgang af patientens historie og symptomer, og at der tages blodprøver. For en del patienter er det nok, at få "ryddet op" i andre typiske forstyrrelser som insulinresistens, immunrelaterede ubalancer, kostrelaterede forhold samt stress m.v. Hvis dette ikke hjælper eller hvis vi finder andre ubalancer der ikke kan reguleres som nævnt før - kan der evt. prøves en kombinationsbehandling med Levaxin (Eltroxin/red.T.) (reduceret dosis) og Liothyronin (sjældent mere end 1/2 tablet pr dag) eller Armour Thyroid i en testperiode. Jeg har bedste erfaringer med kombinationen Levaxin/Armour Thyroid.

3. Hvad med brug af hormonspiral?
SVAR: Hormonspiral kan være en gunstig præventionsmetode for mange. Hormonspiral kan også være god for kvinder der slider med store eller langvarige blødninger. Alligevel må man huske, at hormonspiralen afgiver små mængder af syntetisk hormon (levonorgestrel), der må afgiftes i leveren. En del kvinder har en ringe tolerance for selv små mængder af dette syntetiske hormon. Hos en del hæmmes ægløsningen. Det er ikke sjældent, at man kan "miste" menstruationen efter en tid med hormonspiral. Mange kvinder føler dem ikke tilpas med at have mistet menstruationen idet de finder det unaturligt, mens andre synes at det er et plus når menstruationen bliver væk.

4. Kan skjoldbruskkirtel transplanteres?
SVAR: Nej, ikke så vidt jeg ved.

5. Jeg har selv de fleste plager - specielt i leddene. Har også haft ofte jernmangel og lav blodprocent. Hvad kommer det af?
SVAR: Det er meget vigtigt med et bredt diagnostisk indsats. Ledsmerter betyder at der kan være en betændelsestilstand i kroppen. Hvad har aktiveret betændelsen? Ofte har ledsmerter en sammenhæng med immunsystemet i tarmen. Jernmangel kan i nogen tilfælde tilskrives problemer i tarmen. Både jernmangel og betændelse kan give lav blodprocent. Vigtige behandlingsstrategier kan være4 naturlig anti-inflammationsbehandling (reduktion af betændelse), tarmregulerende behandling, omlægning af kosten og enkelte tilskud inkl. jern, hvis man konstaterer et lavt jernlager (ferritin). Se også svar på spørgsmål 6-7.

6. Hvad kan man gøre ved ledsmerter?
7. Hvad kan gøres ved stivhed i leddene?
SVAR: Krinoske smerter og stivhed i leddene er relateret til tilstedeværelsen af betændelse i kroppen (inflammation). En bred, funktionel-medicínsk udredning vil søge at afdække årsagerne til inflammationen (se svar på spørgsmål 5). Typiske tiltag vil være en anti-inflammatorisk kostomlægning, tarmregulerende behandlinger, høje doser af Omega-3 fedtsyrer samt anti-inflammatoriske urter. En del patienter vil i tillæg få ordineret glikosamin, chondroitin, D-vitamin, GLA eller andre kosttilskud. Patienterne bliver helt eller delvis bedre af disse behandlingsoplæg.

8. Der blev på Thyra-dagen i Oslo sagt mest om dem, der var i startfasen af behandlingen. Hvad med os, som er gået på medicin i mange år? Er vi raske? Og hvad med os, der er i arbejde, men fortsat plages af det lave stofskifte?
SVAR: Hvordan vil du definere ordet "rask"? En måde at definere "rask" på kan være fravær af symptomerne største parten af tiden. Mange med lavt stofskifte opnår netop det med en rigtig Levaxin-behandling (Eltroxin-behandling). Hvis Levaxin ikke hjælper eller bare delvis, skal en læge vurdere hvad der kan ligge bag de fortsatte symptomer. Se også svar på spørgsmål 2 og 9-11. At kunne fortsætte med sit arbejde er meningsfyldt og vigtigt for de fleste.

9. Hvad kan jeg gøre ved underskud af energi?
10. Hvad kan gøres ved træthed og udmattelse?
11. Hvordan kan jeg blive mere udholdende og hvordan fastholder jeg min udholdenhed?
SVAR: Disse er de alminhdeligste symptomer jeg står overfor i min kliniske praksis. Igen er det vigtigt med en bred, funktionelmedicinsk udredning, for at afdække årsager til symptomerne. Alene ved at "rydde op" i disse, kan mange patienter få betydelig bedre og mere energi. Der er mange ting, der kan medføre træthed og energisvigt. F.eks. stress, søvnmangel, psykiske plager, ernæringsrelaterede problemer inkl. B12-mangel, metaboliske problemer (omsætning af fedt og glukose/sukker), imunnitetsudsving og inflamationerne (betændelser), problemer med stofskifte /thyreoidea-funktion) eller andre hormonrelaterende problemer, andre miljøfaktorer etc. Patienterne med energisvigt og en vældig lav tærskel for stress, kan opleve at fysisk aktivitet kan forstærke udmattelsen/energisvigt. Mangel på fysisk aktivitet over tid, kan i næste ombæring medføre et tab af muskelmasse og derfor yderligere forstærke energisvigt på længere sigt. Det kan være afgørende at finde og behandle de underliggende årsager til energisvigt, for at så kunne gradvis komme i gang med mere fysisk aktivitet og derved at skabe en positiv spiral mod at opnå en relativt stabil bedring i energiniveauet.

12. Jeg har haft højt stofskifte siden 1987. Jeg plages meget af hoste, noget jeg gjorde de sidste 3-4 år. Har det eller kan det have noget med stofskiftet at gøre? Jeg har nu modtaget en indkaldelse til RiTø for jodbehandling (radioaktivt). Hvad indebærer det? Min egen læge tror, at denne behandling kan hjælpe mig af med min hoste. Jeg er bosat i Alta.
SVAR: Jeg kan ikke svare dig på, om din hoste kan have noget med stofskiftet at gøre, uden at kende nærmere til din tilstand. En struma kan trykke på luftrøret, men i så fald ville det være en kirurgisk behandling du skulle have. Hoste er ikke nogen typisk symptom på højt stofskifte. der findes andre, almindelige årsager til hoste. Radiojodbehandlingen afliver skjoldbruskkirtelen og man efterfølgende udvikler et lavt stofskifte. Det vil så kræve en ny behandling. Om din læge har ret i forhold til din hoste, vil vise sig efter radiojodbehandlingen.

13. Ang. lavt stofskifte. Kan man risikere en fejldiagnose hvis man får depressive symptomer i forbindelse med at overgangsalderen også indtræffer samtidigt?
SVAR: Depressive symptomer er ganske typiske ved lavt stofskifte, af og til endda dominerende over andre symptomer. Derfor er det smart, ved depression altid at teste for stofskifte, for at finde ud af om et lavt stofskifte kan ligge bag eller bidrager til depressionen. Det er ikke ualmindeligt at se, at lavt stofskifte starter omkring overgangsalderen. En del kvinder oplever en del psykiske symptomer lidt før eller under overgangsalderen. Det kan ytre sim ved udtalte psykiske svingninger, humørsvingninger, sårbarhedsfølelse, tendens til uro og angst, depressive symptomer, søvnløshed m.m. Så depressive symptomer for kvinder i overgangsalderen kan både have psykiske/livsrelaterede årsager og hormonelle årsager - dvs. hormonsvingninger og hormonfaldet som følge af overgangsalderen og af og til - også kan henføres til et lavt stofskifte.

14. Kan lavt stofskifte komme ofte i forbindelse med overgangsalder?
SVAR: Se svaret på spørgsmål 13.

15. Må man udvise et helt sæt af symptomer for at få konstateret et lavt stofskifte, eller er der andre tegn på sygdommen? Er det blodprøver, der giver et svar? Eller er der andre måder at stille diagnose på?
SVAR: Symptomerne ved lavt stofskifte kaldes gerne for uspecifikke - det betyder at de kan skyldes mange ting. Det sædvanligste symptom - en unormal træthed - er meget almindelig og kan have mange årsager. Derfor er blodprøverne afgørende for diagnosen. Det er alligevel lige så vigtigt at vurdere symptomerne og prøvesvarene stillet overfor hinanden. Mange patienter ligger i en såkaldt "gråzone" - idet prøverne ikke tyder klart på et lavt stofskifte, men alligevel giver et fingerpeg i retning af, at skjoldbruskkirtelen ikke fungerer optimalt. Typiske fund er en stigning af Anti-TPO, lav normal Frit T4 og høj normal/let forhøjet TSH. I den grad en person med disse prøveresultater kan fremvise en række symptomer associeret med lavt stofskifte, kan dette tyde på at en autoimmun tyreoidit (betændelse i skjoldbruskkirtelen) og et stofskifte på grænsen til lavt er en væsentlig årsag til symptomerne. En basal kropstemperaturmåling er af nogle anvendt til diagsnostik i stedet for blodprøverne. En sådan måling kan foretages i tillæg til blodprøverne.

16. Hvad ved man om effekten af kombinationsbehandling (Liothyronin) i forbindelse med hypothyreose? Kan den medføre en forbedring af de kognitive funktioner?
SVAR: Der er gennemført flere kontrollerede forsøg/studier de sidste år, med sigte på at sammenligne standardbehandlingen (Levaxin/Eltroxin = kun T4) med kombinationsbehandlinger (Levaxin/Eltroxin og Liothyronin / T4 & T3). De er små, ikke optimalt gennemført og viser svingende resultater. En del af forsøg antyder at tilskud af T3 har en effekt på kognitive funktioner (hukommelse, koncentration, opfattelse, ord-finding etc.), andre ikke. Nogle af mine patienter har fortalt, at de føler at det "klarer op" i hovedet af kombinationen Levaxin (Eltroxin) og Armour Thyroid (udvundet af skjoldbruskkirtel fra grise). Mens andre bare oplever bivirkninger som hjertebank og indre uro-følelse. Min erfaring er, at kombinationen Levaxin (Eltroxin) og Armour er bedre end kombinationen Levaxin (Eltroxin) og Liothyronin. Generlet bør man udvise forsigtighed med kombinationsbehandling til de patienter, der er overvægtige som følge af insulinresistens og til dem, der har højt stressniveau og udtalte stress-relaterede symptomer. Så medmindre man ikke har kognitive eller andre symptomer er der ingen grund til at starte en kombinationsbehandling. Et forsøg med kombinationsbehandling bør forbeholdes dem, der slider med lavt stofskifte-symptomer, på trods af en "velreguleret" behandling med Levaxin (Eltroxin), uden at man klart kunne identificere andre årsager til de fortsatte symptomer. Ellers er det for bedst mulig kognitiv funktion vigtigt at undgå lavt blodsukker, ved at spise rigtigt.

17. Hvad med DHEA behandling? Hvad hjælper DHEA på?
SVAR: DHEA produceres i binyrerne og niveauet falder med tiden. For kvinder er DHEA en vigtig kilde til testosteron. Æggestokkene er den anden vigtige kilde til testosteron. Testosteronet bidrager både hos kvinder og mænd til energi, muskelstyrke, knoglemasse, psykisk og kognitiv funktion (koncentration og hukommelse) og sex-lyst. Ved lave niveauer af testosteronet og DHEA-sulfat og suspekte symptomer, kan DHEA-behandling evt. forsøges. Kvinder som har fået bortopereret begge æggestokke udvikler ofte denne tilstand med lave androgene niveauer. Vær opmærksom på, at DHEA, specielt i høje doser, hos kvinder kan give bivirkninger i form af en øget behåring i ansigtet og andre steder på kroppen - samt tendens til acne.

18. Kan koncentrations- og hukommelsesproblemer skyldes lav TSH?
SVAR: Jeg nævnte i foredraget, at langvarig supprimert (for lav) TSH ved Levaxin-behandling (Eltroxin-behandling) (ses ved for høje doser af Levaxin e. Eltroxin samt evt. Liothyronin eller Armour) sandsynligvis kan øge risikoen for at udvikle demens. Højt stofskifte giver også lav TSH. For lavt TSH betyder, at stofskiftet er "gearet op", og dette kan betyde en belastning for kroppen over tid, ikke mindst hjernen. Der findes mange andre årsager til koncentration- og hukommelsesproblemer end lavt TSH.

19. Hvad med kaffe? (Forgifter den kroppen og fremkalder muskel- og ledsmerter).
SVAR: Koffein i kaffen må afgiftes i leveren. Der er nogen, der reagerer på koffeinet med hjertebank eller rastløshed og uro. Større mængder af koffein stresser kroppen hos alle mennesker. Muskel- og ledsmerter er ikke nogen typisk reaktion på kaffe, selv om der nok findes sjældne tilfælde af immunreaktioner på kaffe. Så sålænge man ikke selv mærker klart negative reaktioner på kaffe, kan moderate mængder (1-2 kopper/dag) være helt o.k. Kaffebønner indeholder en mængde antioxidanter, der gavner kroppen.

20. Jeg har et lavt stofskifte og har været i behandling for det siden august 2005. Jeg er plaget meget af kulde. Dette ser ikke ud til at blive bedre, selv efter at jeg er begyndt på Armour. På det sidste havde jeg også oplevet en del kraftige smerter i brystet. Er det normalt? (Mit hjerte er i orden). Muskel- og ledsmerter er heller ikke blevet færre. I det hele taget føler jeg ikke nogen bedring og lægerne ved vist ikke hvad der er galt?
SVAR: Selv om du har lavt stofskifte og behandles herfor, er dine symptomer ikke blevet færre. Det tyder på, at der er andre, muligvis alvorligere ubalancer tilstede, der bør behandles. En bred udredning vil muligvis kunne afdække årsagerne og finde en behandling, der kan bedre din tilstand. Hvor høj dosis Armour har du indtaget? For høj dose kan give ubehag eller, til og med smerter i brystet, belaste hjertet eller give spændinger i muskellag mellem ribenene. Siden du ikke har haft gavn af Armour i forhold til levaxin (Eltroxin) og efterfølgende har du nok haft bivirkninger af Armour, bør du nok vende tilbage til behandling med Levaxin (Eltroxin) og din læge må finde ud af den rette dosering.

***

Fra Medlemsblad for Norsk Thyreoideaforbund "Thyra" nr. 3+4/06
Desværre ligger artiklerne i "Thyra" ikke på Thyreoideaforbundets hjemmeside, hvorfor vi ikke kan blot henvise til links, og er nødt til, i stedet at afskrive spørgsmål og svar. Kilde: Norsk Thyreoideaforbund - Klik her.... (http://www.stoffskifte.org)

Thyra
06-10-07, 00:05
Thyra legges ikke ut på vår nettside men er forbeholdt betalende medlemmer.

Så er det opklaret, hvorfor jeg ikke kunde finde bladet "Thyra" på Norsk Thyreoideaforbundets hjemmeside. "Thyra" er kun tilgængelig for betalende medlemmer.... dvs. evt. informationer, evt. anvisninger, evt. inspiration, evt. hjælp eller evt. vejledning i sygdomshåndtering m.m. er kun tilgængelige for betalende medlemmer i det norske forbund. Ikke for alle stofskiftesyge....

Lad mig lige straks påpege, at jeg har ikke den mindste hensigt at blande mig i eller kommentere på, hvad en norsk forening en gang har vedtaget omkring, hvem må eller ikke må drage nytte af infoen om stofskiftesygdommen på deres hjemmeside eller i deres blad "Thyra". Også selv om jeg hidtil havde regnet med, at det må, under alle omstændigheder være selve sygdommen, der giver folk retten til at modtage relevante oplysninger.... som det foregår på et utal af websider rundt om i verden.... hvor der ikke vogtes så nidkært over viden og info... men hvor man netop er særlig interesserede i at størst muligt antal af os syge - netop får info og styrke til at bryde igennem denne mur af uvidenhed og passivitet, der kendetegner den konservative lægestand her, i Norge og i resten af verden....

....fordi for hver en stofkiftesyg, der lykkes med at bryde igennem og opnå den nødvendige hjælp - bliver vejen mod samme mål - det lettere for enhver anden stofskiftesyg i samme situation! Derfor burde dette være en fælles sag os imellem - på tværs af landegrænser, kultur/religion og hudfarve... eller hvem der betaler og hvem gør ikke.

Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at bryde loven om ophavsretten m.v. - men en lang og sej eftersøgning efter en ophavsretslig disclaimer i hvert af de her tre Thyra-numre: 2/06, 3/06 og 4/06 - gav ingen resultater... Det er ikke angivet et forbehold mod gengivelse hverken i de nævnte numre af bladet Thyra og ej heller på selve hjemmesiden for det norske Thyreoideaforbund.

Vi er alle stofskiftesyge og jeg vil derfor fastholde, at de oplysninger der er en gang, i god tro blevet bragt her - også forbliver her, hvor de gør gavn, ikke mindst for de underinformerede danske stofskiftesyge.