Selen, diabetes og kræft... og dårlig journalistik!

[Tante Ana]

Ny viden om kost
Denne måned om kosttilskud, transfedtsyrer og grapefrugt

Af Martin Kreutzer, Ulla Pedersen, & Arne Astrup, Helse nr. 10, 2007

Kosttilskud med selen øger risiko for diabetes
Der har gennem mange år været meget opmærksomhed på sporstoffet selen. Får danskerne nok af dette stof gennem deres kost, og har stoffet betydning – positivt eller negativt - i forhold til forskellige sygdomme som for eksempel kræft eller diabetes?

Selen får vi først og fremmest via kornprodukter, kød og fisk, men indholdet af selen i kornprodukter afhænger igen af jordbundens indhold af stoffet, så det er svært at vurdere, hvor meget vi får.

Nogle mindre videnskabelige undersøgelser har vist resultater, der kunne tyde på, at mange mennesker får for lidt selen i kosten, og at denne mangel kunne øge forekomsten af både visse kræftformer og type2-diabetes. Og undersøgelserne skulle også vise, at indholdet af selen i en almindelig vitaminpille, ikke er nok til at hindre forekomsten af de nævnte sygdomme.

Ingen grund til ekstra selen
Heldigvis ændrer myndighederne ikke anbefalingerne, uden at der foreligger lodtrækningsstudier, hvor virkningen af selen sammenlignes med et uvirksomt stof (placebo). For et nyt lodtrækningsstudie fra USA med 1200 deltagere har netop vist, at der er god grund til ikke at indtage ekstra selen i form af kosttilskud med høje doser.

I studiet blev deltagerne ved lodtrækning fordelt til enten at indtage 200 mikrogram selen eller en placebopille hver dag i en række år, men efter 8 år undersøgte man, om der var færre deltagere i selengruppen end i placebogruppen der havde udviklet type2-diabetes. Resultat var lige modsat: Det viste sig, at der var 55 procent flere i selengruppen, der havde udviklet type2-diabetes end i gruppen, der havde fået den uvirksomme pille.

Til gengæld er der god dokumentation for, at den mængde selen, der findes i en almindelig vitaminpille ikke skader, men formentlig nedsætter risikoen for visse kræftformer.

Kilde: Helse.dk (http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44&M=News&PID=25&NewsID=6404)

Ja, hvad mon grunden er til, at et velrenomeret blad som Helse overhovedet køber underlødigt materiale til at fylde op i bladets spalter? Mangler der journalistisk stof af en ubetinget kvalitet? Eller er det bare billigere at publicere pseudovidenskabelige nyheder. Eller er de dygtigt sælgende videnskabelige pseudojournalister, der sælger sand i Sahara til godtroende og ikke særlig bevendte redaktører på bladet Helse?

Den pseudovidenskabelige "nyhed" publiceret i oktobernummeret af bladet Helse dissikeres lige herunder.....

Kommentaren (næste indlæg) er lige lovlig "tør" at komme igennem, men prøv alligevel. Om ikke andet så for, en gang for alle at lære - IKKE at tro på alt det man læser af korte og komprimerede "helse-nyheder" i Helse og andre (uge)blade....

Bliver vi "overfaldet" af flere af den slags "advarsler" i aviser og ugeblade - er det ikke andet for end at gå ud i Google-verden og SELV søge informationer FØR vi begynder at ryste i bukserne af skræk, med tilbagevirkende kraft eller, af samme grund fravælger god kost og kosttilskud i fremtiden.... til skade - for hvem? OS SELV :smi031

[Tante Ana]

SELEN, DIABETES OG KRÆFT

Vitalrådets nyhedstjeneste 25. oktober 2007

Helses oktobernummer rummer en artikel, hvor det i både overskrift og tekst står, at selen øger risikoen for diabetes. Sådan, lige ud ad landevejen; uden nogen tøven eller plads til videnskabelig tvivl. Artiklen var usigneret og rummede en del fejl, så trods vor respekt for Helses faglighed, forbigik vi først artiklen med et skuldertræk.

Imidlertid har flere af Vitalrådets trofaste abonnenter kontaktet os og spurgt til denne "nye" amerikanske undersøgelse, som refereres i Helse, og vi har derfor lovet at komme med et lidt mere detaljeret billede af de givne data.

Lad os først gøre vore læsere klart, at der ikke er tale om noget "nyt lodtrækningsstudie fra USA", som det står i Helse. Det er faktisk ti år gammelt.

Saverio Stranges et al har blot været så tilfredse med forsøget, at de har gravet de gamle tal frem og underkastet dem nye analyser i håb om at finde andre brugbare data, end de primære "endpoints", som forsøget var designet til at belyse.

Der er tale om et lodtrækningsstudie publiceret i JAMA i 1996 af Larry Clark et al.

Forsøget var designet til at undersøge selen’s evne til at forebygge cancer, og data er indsamlet fra 1983 til 1996.

Dette forsøg var et veludført, dobbelt blindt studie på patienter, som havde haft et basocellulært carcinom, hvilket er en ret godartet hudkræft, som udgør over 90% af alle hudkræfttilfælde. Man ønskede at undersøge, om et tilskud af 200 µg selen dagligt ville nedsætte risikoen for at denne hudkræft kom tilbage.

Forsøget viste ingen signifikant (statistisk sikker) nedsættelse af denne risiko. Der kom endda lidt flere tilfælde, men det var ikke signifikant. Det kunne være tilfældigt.

Derimod var det signifikant, at dødeligheden (og forekomsten) af alvorlige kræfttilfælde faldt med 50% i gennemsnit.

Dødeligheden for lungekræft faldt med ca. 40%, tyktarmskræft med ca. 60% og prostatakræft med over 60%.

Særligt interessant for os danskere var, at prostatacancer faldt med ca. 90% i den tredjedel af forsøgspersonerne, som inden forsøget lå lavest i selenindhold i blodet. Det er interessant for os, fordi denne gruppe havde samme selenindhold i blodet, som vi har her i Danmark.

Ud fra disse primære endpoints kan vi således ikke forvente, at selen nedsætter recidivfrekvensen (=tilbagefald/red.Tante Ana) af godartet hudkræft, men vi kan til gengæld forvente nedsat forekomst af alvorlige kræftsygdomme med 50% her i Danmark, og hvad prostatakræft angår, kan denne sygdom næsten udryddes. Dette vil i Danmark kunne spare 15.000 kræftdødsfald hvert år, hvis Larry Clarks undersøgelse står til troende og kan reproduceres.

Se dette var de primære resultater af dette studie, som blev publiceret i JAMA i 1996.

Dette må man ikke glemme, når man ti år senere vrider forsøgsresultaterne for yderligere oplysninger.

I Stranges nye artikel har man, baseret på de gamle tal, konstateret, at der var en lille overvægt i forekomsten af diabetes-2 i selengruppen. Den statistiske vægt er ikke høj.

Hvis der havde været blot 3 flere tilfælde af diabetes i placebogruppen, så var der ikke signifikans.

I øvrigt er dette resultat af mindre betydning for os her i Danmark, idet det ikke gjaldt den gruppe, som havde selenniveau på linie med vort. Den let øgede forekomst af diabetes var kun at finde i den tredjedel af forsøgspersonerne, der lå højest i selenindhold i blodet. Altså mere af interesse for f.eks. japanere, som spiser omkring 400µg selen dagligt i deres kost. Japanere er i øvrigt verdens længst levende befolkning.

I forsøgets gennemsnitlige 7,7 års observationstid forekom i alt 97 tilfælde af type-2 diabetes, hvilket er det samme som i normalbefolkningen. Men de var fordelt med 58 i selengruppen og 39 i placebogruppen.

Dette resultat var ikke signifikant med hensyn til risiko, men forfatterne nedbrød derefter i percentiler, hvor de fandt svag signifikans (P=0,038) for øget risiko i den undergruppe, der lå højest i selen, men ikke i de andre grupper.

Da gennemsnitsrisikoen for de to grupper var som i normalbefolkningen, og forfatterne i deres konklusion anså selen som en risikofaktor, så må man jo logisk set slutte, at placebo nedsætter risikoen for diabetes.

Da dette selvfølgelig er noget sludder, er der også den mulighed, at statistikken er så svag, at man må tvivle på sikkerheden i denne tendens, og afvente den store SELECT- eller PRECISE-undersøgelse på 40.000 mennesker med flerstrenget dosering, før man kan slutte noget som helst om selen og diabetes.

Der er imidlertid også svagheder i dette efterstudie af Larry Clarks forsøg, hvilket forfatterne også selv indrømmer. Diabetes-diagnosen er oplyst af patienten selv og ikke klinisk verificeret, og der er nogen mystik omkring BMI, idet der ikke var nogen forskel i risiko hos folk med et BMI over 27. Dette giver forfatterne ingen forklaring på, men de skriver da også ærligt, at "a few more cases of diabetes in the placebo group would attenuate the main effect of selenium treatment and produce null findings".

Imidlertid er den værste fejl ved en sådan efterrationalisering af et gammelt studie, at det oprindelige forsøg slet ikke var designet til at afdække disse ting. Herved har man ikke fået meget vigtige "confounding data" med. -Altså data som skal sikre, at der ikke er forskel på grupperne med hensyn til f.eks. familiær forekomst af diabetes, fedtfordeling og fysisk aktivitet.

Man bør være meget forsigtig, når man senere laver statistik på sekundære endpoints, som er indført efter et forsøgs afslutning.

Og specielt bør man være forsigtig med alt for skråsikre konklusioner, som i Helse.

Claus Hancke

Referencer:
Stranges S et al. Effects of Long-Term Selenium Supplementation on the Incidence of Type 2 Diabetes. Ann Intern Med.2007;147:217-223.Clark L et al. Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in patients with carcinoma of the skin. JAMA 1996;276:1957-63.

Yderligere oplysninger:
Speciallæge Claus Hancke
Speciallæge Niels Hertz
Vitalrådet - www.vitalraadet.dk (Link: http://www.vitalraadet.dk/ )
Lyngby Hovedgade 37
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 88 09 00

[Anina]

Det kan varmt anbefales alle, der kommer forbi.... og er interesserede i SELEN, dens virkning og gavn for helbredet... og særlig - hvis du har sukkersyge eller lavt stofskifte.... men ellers alle der har eller ikke har problem med selenmangel.....

Sørg for at få en paranød om dagen!

Paranødder indeholder så stor en mængde selen, at det er nok til at dække det daglige behov for mineralet, her på vores breddegrader.... hvor selen ikke forekommer i tilstrækkelige mængder, i jorden (afgrøderne m.v.), som det gør i Syden.

Paranødder er ikke billige - men - alle har råd til 1 paranød dagligt! Og gevinsten er enorm!

Hvis du har allergi over for nødder - undersøg om denne allergi også "dækker" paranødder. Hvis ikke - gå i gang; lad tiden arbejde og, i den sidste ende - bliv fri for selen-mangel-relaterede skavanker i fremtiden, hvilket også omfatter både livskvalitet OG livslængden.... idet selen, f.eks. også beskytter en del mod dannelsen af "forkerte" mutationer (celleforandringer) - dvs. udvikling af flere "populære" kræftformer.

Hvis man også samtidigt indtager div. mineral- eller vitaminpræparater... skal man ikke frygte overdosering med selen. Selen i den form, der findes i paranødder - kan ikke overdoseres, medmindre man spiser flere kg paranødder om dagen, men i så fald er jo alt giftigt.... ganske almindelige fødevarer og tilsætninger, som f.eks. almindeligt bordsalt - indtaget i halve kg ad gangen (i sammenligning) bliver til giftstoffer.... Så tag det roligt og sørg for at få en paranød om dagen! :smi054