Se fuld version : I elefanternes fodspor...
Jeg vil hermed forsøge at beskrive i ord og ikke mindst fotos om mine oplevelser tæt på de vilde dyr, som det stadigt er muligt at observere i deres rette natur, de storslåede savanner og tætte bush-områder, som sørgeligt nok indskrænkes dag for dag, pga. menneskets grådighed på magt, mammon og ubændig lyst til at opfatte sig selv som egenrådige på denne Jord….
Lad mig tage dig med til MAD…(My African Dream)…. Langt væk fra storbyens larm, en lille plet på verdenskortet….hvor man stadig kan opleve en storslået natur, vild og utæmmet….lad os gå i elefanternes fodspor….
Men alt har en begyndelse….og det har denne fortælling også. Jeg vil begynde med at placere MAD på verdenskortet….
http://img99.imageshack.us/img99/4563/madverdenskortetje8.jpg (http://imageshack.us)
Længere væk end Sydafrica, kan man næsten ikke komme….19 timers flyvning fra Danmark til Johannesburg, denne kæmpe by, med over 5 millioner indbyggere, verdens mest rå by, med en kriminalitet og fattigdom som er ubeskrivelig, hvor apartheid stadig trives i bedste velgående, hvor aids er en del af hverdagen, og ikke bare er noget man hører om i medierne…Puha…lad os komme videre…væk væk væk….hop med mig på jeepen…6 timers kørsel venter forude ad bjergveje der fører os gennem udløbere af Drakensbjergene…til Krüger national Park..og MAD…
http://img529.imageshack.us/img529/3389/madsydafrikasv7.jpg (http://imageshack.us)
Krüger national Park ser ikke ud af meget på et kort, men på det Afrikanske kontinent er afstandene store… Krüger parken er på størrelse med Jylland…. I parken lever bl.a. omkring 12.000 elefanter, 2.000 løver og 1.000 leoparder. Med nu åbne grænser for dyrene ind til nabolandene Mozambiques Coutada park og Zimbabwes Gonarezhou park er der skabt, The Greater Limpopo Transfrontier Park på i alt 35.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmarks areal på 44.000 kvadratkilometer
Det sorte område på kort nr. 2 er Krüger national Park.
Fortsættelse følger.....
Vel ude af Johannesburg fører vejen os forbi et af Sydafrikas store mine områder. Sydafrika har en stor minedrift industri, som eksporteres til hele verden. Undergrunden indeholder store forekomster af diamanter, guld, sølv, jern, kul og mineraler. Omkring disse miner opstår der små landsbyer, barakker stort set lavet af bølgeblikspladder. Landsbyernes sanitære forhold er under al kritik. Arbejdes og leve forholdene for disse arbejdere og deres familier, er noget af det værste jeg endnu har set i Afrika. Ikke alene arbejder de for en kummerlig løn, og udsættes dagligt for minesammenstyrtninger, og eksplosioner ved udsivning af gas i minegangene, men de skal også leve med følgevirkningerne fra støvpartikler i lungerne som de pådrager sig under udgravninger og sprængninger, mange af disse minearbejdere lider af ”stenlunger” – og diverse andre luftvejs sygdomme.
http://img138.imageshack.us/img138/4029/megaminenvedjosmallbr0.jpg (http://imageshack.us)
Dette ”hul i jorden” – er menneskeskabt, måske et af de største i verden.
Minen her ligger omkring en times kørsel fra Joannesburg.
http://img228.imageshack.us/img228/2910/sydafrica060smallcf2.jpg (http://imageshack.us)
Vi kører hurtigt forbi denne skamplet på Moder Jords overflade, forude anes udløbere af Drakensbjergene. Disse majestatiske bjerge, skabt i jordens første levetid, mystiske og vildsomme, og godt gemt i deres midte, omkranset af høje bjergtinder, ligger verdens tredje største canyon. Dybe slugter, og vandfald der rinder ned af de ældgamle bjergsider. Dette syn har vi til gode, den tur tager vi en anden gang…nu gælder det om at komme igennem et mindre bjergpas, og ud på den anden side. Vejene i passet er smalle, og slynger sig i skarpe hårnålesving. Tågedis og tunge skyer hænger stort set altid over dette område. Det kræver dyb koncentration at køre bil her, vejene er tit glatte, og udsynet minimalt.
På den anden side af bjergpasset, har naturen ændret sig drastisk, vi befinder os nu på en let bevokset savanne. Nu begynder vi at nærme os elefanternes land. En flok marabue storke har slået sig ned på savannen, en flok af denne størrelse fortæller os at de har haft et festmåltid.
http://img340.imageshack.us/img340/9606/marabuestorkesmallxt5.jpg (http://imageshack.us)
Marabue storke er ådselædere, naturens uundværlige skraldemænd. Rovdyrene og ådselædere, så som gribbe, marabue storke og hyæner har kronede dage, vi befinder os i slutningen af tørketiden, regnen vil forhåbentligt begynde at falde om nogle få uger, men mange af de planteædende dyr lider under tørken.( Sept 2007 ) Selv elefanter, giraffer, bøfler, og zebraer har på dette tidspunkt af året meget svært ved at finde føde, da både savanne og bush områderne er afsvedet af solen og totalt udtørret på grund af mangel på nedbør. Vandhullerne i området er tørret ind, kun ved Limpopo floden og Olifant floden, kan de endnu finde lidt føde, men selv her er det meget sparsomt, og vandstanden i floderne er meget lav.
http://img442.imageshack.us/img442/7779/kudujoannasmallkl3.jpg (http://imageshack.us)
Landskabet veksler hele tiden mellem bush og lettere bevokset savanne, og lidt længere fremme af den støvede jordvej, står en enlig kudu buk og kigger roligt på os. Kudu’er hører med til rovdyrenes spisekammer, som også indbefatter, giraffer, bøfler, zebraer, gnuer, og ikke mindst de små vimse impalarer.
http://img150.imageshack.us/img150/14/upsbremsjoannasmallsb2.jpg (http://imageshack.us)
Pludseligt springer en impala buk med sit harem over vejen, og smutter ind mellem de tørre buske og træer. Disse små kønne skabninger, er hurtige som lynet, og kan have held til at løbe leoparder og løver trætte, men geparden indhenter dem nemt, også over en længere distance…Geparden er verdens hurtigste dyr på landjorden. Vi vil senere kigge lidt nærmere på disse umådelige smukke kattedyr
Vi er nu kun 5 minutters kørsel fra elefanternes land og MAD der ligger godt gemt her inde i Kruger parken, tæt ved Olifantfloden, men udover de væltede træer, og afbrækkede grene og lidt spredt elefantgødning, har vi ikke set noget til landjordens største giganter. Vi kører langsomt videre, med øjne og øre åbne, og pludseligt lyder der en bragen og knagen inde fra vegetationen i vejsiden, og vi får et glimt af en stor han elefant, der er ved at bane sig vej men retning mod jordvejen hvor vi kører..
http://img61.imageshack.us/img61/6213/mad135joannasmallqu0.jpg (http://imageshack.us)
Selvom løvet på træerne er sparsomt på denne årstid, er det ikke altid nemt at få øje på en elefant, man skal virkelig have øjnene med sig. Som det fremgår af dette foto, er det svært at få øje på en 5-6 tons tung elefant mellem træstammerne. Og en velvoksen gammel han der går alene, og ikke i flok med andre han elefanter, skal man altid sørge for at holde god afstand til. De er næsten altid aggressive, og med en slunken mave pga. manglende fødekilder..uha uha, så er fyren her ikke i det bedste humør! Til alt held er vi jo kørende, der er ikke andet for end at træde på speederen, og komme væk i en fart!
http://img249.imageshack.us/img249/3659/mad136joannasmalliv5.jpg (http://imageshack.us)
Her kommer elefanten brasende, den er endnu våd på kroppen af Olifant flodens vand, og ryggen er dækket af mudder, som elefanterne med snablen kaster op på ryggen, da det afkøler kroppen, og muligvis afhjælper kløen fra parasitter under huden…
http://img154.imageshack.us/img154/7143/baghavenjoannasmallaq2.jpg (http://imageshack.us)
Endelig er vi fremme, og vi kører lige et lille smut rundt i området omkring MAD, og så sandelig, vi er kommet til elefanternes land. I ”baghaven” er en lille flok elefanter på vej mod den tætte bush, flokken består af hunner og et par halvstore unger. Stille og roligt vandrer de nu væk fra området omkring floden, hvor de har drukket og ædt af den grønne vegetation som stadig findes her. Solen går snart ned, klokken er omkrig 17.30 og elefanterne søger næsten altid ind i bushen når mørket falder på. Elefanter sover ikke i den forstand, de lægger sig normalt aldrig ned på jorden, men kan stå er par minutter med lukkede øjne, tit med hovederne hvilende mod en stor træstamme eller et af familiemedlemmerne i flokken. En elefant indtager kolonorme mænger føde i døgnet, selv om natten står de og tygger blade, frugt fra træer og buske, græs og kviste. Der skal meget føde til, at holde en så stor krop i gang døgnet rundt. På dette foto, kan man se nogle store termitbo, især i baggrunden af billedet, ses et af de kæmpestore bo, det ligner næsten et lille fort.
http://img154.imageshack.us/img154/3899/solnedgangjoannasmallxa7.jpg (http://imageshack.us)
Nu er solen ved at gå ned, og her bliver helt stille, fugle, små og store dyr søger ro og ly for natten.
Og det må vi vist også hellere… så vi vender jeepen, og kører ind af indkørslen til MAD.
http://img407.imageshack.us/img407/6359/mad143joannasmallrf9.jpg (http://imageshack.us)
Så er vi her!...og mørkt er det, men faklerne omkring huset er tændt og vil brænde hele natten, alle dyr skyer ild, og for øvrigt jager hverken løver, leoparder eller geparder normalt ikke efter mørkets frembrud, de jager kun tidligt om morgen, og sent på eftermiddagen. I de varme timer midt på dagen og først på eftermiddagen sover og fordøjer de deres bytte, og det samme gælder efter mørkets frembrud.
Velkommen til MAD...
http://img99.imageshack.us/img99/3976/mad112joannasmallzd5.jpg (http://imageshack.us)
Huset er nyopført, består af køkken, stue og 3 værelser. El forsyningen til huset leverer en generator, og vandforbruget til husholdning transporteres med tankvogn til huset, en stor vandtank til opsamling af regnvand leverer vand til den lille pool og toilet udskylning, dog ikke i tørketiden. Huset er for en stor del opført af naturmaterialer, og terrassen hævet lidt op fra jorden, da terrassen ellers i regntiden vil blive totalt oversvømmet, og den lille forskydning i niveauet fra jorden, afhjælper desuden indtrængen af ubudne gæster, så som slanger og skorpioner. Her er ikke tv eller internet. Men hvad skal man dog også med den slags, herude i elefanternes land....
http://img98.imageshack.us/img98/5209/mad265joannasmallwb9.jpg (http://imageshack.us)
Normalt når man ligger og kigger op i loftet, er det udtryk for kedsomhed, men jeg må indrømme jeg holder meget af at kigge op i lofterne hernede. Bare ligge og dufte stråtaget og tagspærene, som for øvrigt er sydafrikansk fyr. Så enkelt og alligevel så smukt kan et en hel tagkonstruktion laves.
Her er Big Boy, han er en boerhund, racen hedder boerbull. Han er husets vagthund. Big Boy er efterkommer af de første hunde som hollænderne bragte med sig til Sydafrika, dengang de slog sig ned hernede. Den hvide befolkning i Sydafrika, er for den største del efterkommere af de gamle boere, og taler africaan men dog også engelsk. Den sorte befolkning i Sydafrika taler udover africaan også til dels engelsk, men også flere stammesprog, bl.a. ndebele, sotho swati , pedi, tsonga, tswana, venda, xhosa, og zulu.
http://img175.imageshack.us/img175/4002/mad423joannasmalldj6.jpg (http://imageshack.us)
Big Boy tilhører Eve og Zippo, et sort ægtepar som har et værelse her i huset, Zippo er ranger, en slags ”natur sherif” i Kruger parken, og hans kone Eve hjælper til her i huset. De passer huset i regntiden, et hus kan ikke stå ubeboet i flere måneder, udover faren for indbrud, er der også stor risiko for vandskader, så det er meget vigtigt at der holdes øje med huset i disse måneder.
Zippo er tit væk i et par dage af gangen, han har et stort område at overvåge, hans job består mest i at afværge krybskytteri, og observere hvor store flokke af elefanter, bøfler og kattedyr befinder sig i området. Jeg vil senere skrive lidt om Zippo og hans arbejde i området, den mand har lært mig utroligt meget om at færdes i naturen hernede, om dyrenes adfærd og signaler, og i det hele taget hvordan man gebærder sig som gæst i dyrenes verden.
Som man kan se i genspejlingen i ruden, har jeg her mit lille digitale i brug, dette lille fotoapparat er nemt at håndtere, skal ikke indstilles, er helt idiotsikret, og lige hvad passer til min tekniske kunnen, men zoome kan det ikke!
http://img152.imageshack.us/img152/6529/mad425joannasmallps2.jpg (http://imageshack.us)
Det er omkring middagstid nu, den varmste tid på dagen, og det er tid for en lille bush – walk, rygsækken er pakket, med vand, et par stykker frugt , lidt jod og plaster. Jod og plaster er en god ting at have med sig, fordi der er mange stikkende småbuske ude i terrænet. Man skal aldrig gå tur i bushen i de tidlige morgen timer eller hen under aften, dette er tidspunkterne hvor rovdyrene er aktive og går på jagt efter byttedyr.
Der er meget stor forskel på at være gående eller kørende i en safarivogn, hvor man sidder beskyttet og hævet op fra jorden i et køretøj indrettet specielt til bush og savannekørsel. Når man er gående, er en af de første regler man lærer, at man ikke kan løbe fra hverken rovdyr eller de store planteædende dyr så som bøfler, næsehorn, giraffer og elefanter. I det hele taget, man må aldrig løbe hvor der er vilde dyr! Man skal bevæge sig med rolige bevægelser, hunde og børn må aldrig gå med ud i området, da børns hurtige bevægelser og størrelse, kan forveksles med et byttedyr. En hunds køen opskræmmer småvildt, og opfattes tit som en trussel af kattedyr og de store planteædende dyr. Så Big Boy må blive hjemme og passe på huset, han er opdraget til kun at bevæge sig i en meget lille omkreds fra huset. Heldigvis ligger det fast indgroet i hans natur at være vagthund, så han kender sin pligt og vender altid snuden hjemad få meter fra huset, og indtager sin vante plads på terrassen.
http://img101.imageshack.us/img101/2610/baghaven212joannasmallmx7.jpg (http://imageshack.us)
Vi kaster er lille blik udover ”baghaven” – alt ånder fred og ro, tilsyneladende. I bagrrunden ses floden som visse steder er tørret næsten helt ind. Ude til højre ses febertræer, som næsten altid vokser ved flodbredder. Tilbage i tiden, troede boerne at disse træer gav feber, det var før man blev klar over at det at det er en lille parasit som myggen indeholder der giver malaria. Men helt gal var tanken jo ikke, moskitoerne trives godt ved flodens skyggefulde breder, og myggelarverne udklækkes i det stillestående flodvand. Spredt på den støvede jord, ses elefant og flodhestegødning.
http://img171.imageshack.us/img171/182/elefantgdjoannasmallhw4.jpg (http://imageshack.us)
Noget af det første man skal kigge efter i et område, hvor der tilsyneladende ikke er nogle dyr, er tegn på deres afføring, lad os kalde det gødning. Og selvfølgelig når det gælder tegn efter elefanter, helt friske afbrækkede grene. Som jeg før har fortalt, er det meget svært at få øje på dyrene, selv flere tons tunge elefanter kan falde i ét med den omkringliggende natur. Det gælder altid om at vide nøjagtigt hvor de vilde dyr befinder sig i området, altså vi skal få øje på dem, før de har fået færten af os. Lad os kigge lidt på den elefantgødning, som ligger spredt ud her i området. Tilsyneladende ser det tørt og gammelt ud, så man måske kan tro det er en dag eller to siden det er ”afleveret” – men hvis man lige prikker lidt i gødningen med en gren, er det stadigt blødt indeni. Solen tørrer hurtigt overfladen af gødningen, så man ved første øjekast kan tro, det er flere dage siden en elefant lagde sit visitkort. Elefanter spiser utrolige mængder føde, river træer op med rod, knækker grene af, og kan faktisk hærge et helt område, så der til sidst ikke er nogle træer tilbage, men da de kun optager ca. 60 % af føden, kommer bær og frugter intakte med ud i deres gødning, og på den måde retter de lidt op på ”skaden” de forvolder træerne, elefanterne spreder kim til nye træer over store områder.
http://img145.imageshack.us/img145/319/baghaven328joannasmallte0.jpg (http://imageshack.us)
Vi går nu nærmere flodområdet, vel vidende at når her er frisk elefantgødning, så er her også elefanter!....Og ganske rigtigt, godt gemt mellem træerne tæt ved flodbrinken kan vi skimte et par stykker. Elefanter ser ikke så umådeligt godt over lange afstande, men de har en fantastisk hørelse og lugtesans. De vejrer med snablen, stikker den op i luften, drejer den i alle retninger og sonderer området for fremmede lugte. Udover lyden af grene som elefanterne brækker af, er elefanter lydløse dyr…på græs og hårdt jordunderlag kan man ikke høre disse tunge giganter, de vandrer helt lydløse og bevæger sig graciøst gennem landskabet. Kun hvis de bliver ophidsede, eller i parringstiden hører man dem trompetere. Dog udsender alle elefanter en slags dyb rumlelyd, som ikke kan opfattes af det menneskelige øre, på denne måde kan elefantflokke kommunikere over flere kilometer
Her har de to elefanter krydset den lavvandede flod, og slutter sig til resten af flokken, som stilfærdigt græsser af den sparsomme vegetation. De to elefanter udskiller sig lidt fra flokken, som vi kan se er deres kroppe våde af flodens vand. Flokken består af hunner og halvstore unger.
http://img264.imageshack.us/img264/9969/baghaven342joannasmallxq6.jpg (http://imageshack.us)
Den ældste hun er overhoved og leder flokken til floden og de bedste steder at finde føde. Han elefanter forlader flokken når de bliver kønsmodne, og lever resten af deres liv alene, og kommer kun i kontakt med hun elefanter i parringstiden. Når parringstiden er overstået, drager de ud på deres ensomme vandring igen.
Den afrikanske savanne elefant er den største af sin art, og opnår en vægt og størrelse der langt overstiger den mindre skovelefant, som man f. eks finder i Vestafrika Ghana, ligeledes er den langt større end den asiatiske elefant. Desuden har den afrikanske savanne elefant meget større ører end sine to artsfæller. Afrikanske elefanter kan i modsætning til den indiske (asiatiske) ikke tæmmes, og bruges som arbejdselefant. Den er simpelthen for temperamentsfuld, og kræver meget stor bevægelses frihed.
Lad os kigge lidt nærmere på flodbrinken. Så musestille vi kan, og med vinden imod os, sniger vi os nærmere bredden. Tæt ved bredden liggende i det lave vand, kan vi lige skimte en flodhest, - som man skal være meget varsom med at forstyrre. Nede i det lave flodvand ligger en hun med sin unge. Vandstanden her er meget lav, og flokken som tidligere på året havde sit faste tilholdssted her, er ved nattetide vandret den lange vej til et sted hvor der er højere vandstand og mere føde. Hunnen her er blevet tilbage, føden er knap, men ungen er ikke stor nok til at vandre de mange kilometre til et sted med mere føde og højere vandstand.
http://img411.imageshack.us/img411/3648/hippohappojoannasmallnn6.jpg (http://imageshack.us)
Flodheste forlader kun flodvandet om natten, aldrig om dagen, deres hud tåler ikke sollys og udtørring. Under huden har de nogle kirtler, der udskiller en olieagtig substans, der beskytter ryg og hoved, der tit ses stikke op over vandoverfladen. Flodhesten er det dyr der dræber flest mennesker i Afrika, bort set fra malariamyggen. Flodheste er dødsensfarlige, og en hun med en mindre unge, er meget aggressiv i sine bestræbelser på at beskytte sit afkom. Det eneste der kan få en flodhest op fra vandet i dagtimerne, er når den føler sig truet, og den kan løbe stærkere end man overhovedet kan forestille sig. Et menneske kan under ingen omstændigheder løbe fra den! Flodhesten kan med et enkelt bid, klippe et menneske midt over, dens gab er så stort at den kan bide en kano over med lethed. Flodhestens hjørnetænder kan blive op til 60cm lange og har en tykkelse som en solid underarm. Selv flodens krokodiller frygter flodhesten, og holder sig på passende afstand.
http://img263.imageshack.us/img263/2018/hippooghapponatjoannasmpu0.jpg (http://imageshack.us)
Nu springer vi lidt i tiden, dette foto er taget om natten, og jeg beklager den ringe kvalitet. Her ser vi flodhestene gå oppe på land og græsse. Det er ungen der går bagerst i billedet.
Lad os ”smutte” tilbage til de varme middagstimer ved flodbrinken igen. Lige inden vi forlader floden, syntes jeg vi skal kigge lidt på væverfuglenes unikke rede bygning. Hannen bygger reden, som hunnen lægger sine æg i, og før hun har godkendt reden, fundet den vel og sikkert udført, ja før vælger hun ikke sin mage. En hun kan afprøve flere reder, og finder hun ikke reden solid nok til sine æg, og senere udrugede unger, hopper hun videre til den næste rede og afprøver den. Til sidst når hun har fundet en tilfredsstillende rede danner hun par med den heldige han, som har været i stand til at opføre et gedigent ”hus” til væverfugle familien.
http://img84.imageshack.us/img84/6950/baghaven412joannasmalliv3.jpg (http://imageshack.us)
På billedet kan man se nogle få væverfugle, de er ret små, umådelig støjende og slår sig altid ned i kolonier. Det er ikke højsæson for rede byggeri før om et par måneder, men et par hanner er tyvstartet, de grønne reder er nye, stråene er friske og ikke blevet brunet af sol og vind endnu. De gamle reder fra sidste ynglesæson benyttes ikke igen, de falder før eller siden ned på jorden, og giver således plads for nye.
http://img20.imageshack.us/img20/7245/baghaven500joannasmallkw0.jpg (http://imageshack.us)
Nu må vi hellere se at komme væk fra flodbredden, for ganske få meter fra os ligger en bøffel godt gemt i vegetationen. Kun dens hoved stikker op over græsset. Bøfler er ikke til at spøge med, og hører til ”the big five” – den gamle jagtbetegnelse for de farligste dyr at jage her i Afrika. The big five, består udover bøflen, af løve, leopard, elefant og næsehorn. En bøffel flygter aldrig, frygter hverken kattedyr eller elefanter og da slet ikke mennesker, og især en enlig han bøffel har en meget ”kort lunte”…den angriber med kort varsel, et par brøl, og så kommer den buldrende.
Uha…nu har bøflen fået øje på os…ikke så godt!
Men heldigvis er der noget der fanger dens opmærksomhed ovre på den anden flodbred.
http://img175.imageshack.us/img175/5053/baghaven488joannasmallku9.jpg (http://imageshack.us)
Her er bøflen ved at kravle op på bredden på den modsatte side, læg mærke til den muskuløse krop, en bøffel er dobbelt så stor og vejer langt mere end almindelige tyre som vi kender fra landbruget. Og selvom afrikanske bøfler tit ses opholde sig i det lave flodvand, må de på ingen måde forveksles med de indiske fredsommelige vandbøfler, der kan tæmmes og bruges som last og trækdyr.
http://img262.imageshack.us/img262/8632/baghaven503joannasmallbf6.jpg (http://imageshack.us)
Bøfler er meget territoriale dyr, og bøflen her har fået øje på nogle elefanter, som den ikke ønsker tilstedeværelsen af. Og som sagt er bøfler totalt frygtløse, se bare hvordan den står og ”blæser sig op” foran en gammel hun elefant, der forsøger at beskytte sin unge. På foto kan vi se at den gamle hun er ophidset, den blafre med ørene. Elefanterne forlader området, det gør de altid, når de står overfor en aggressiv bøffel.
http://img138.imageshack.us/img138/3614/baghaven507joannasmallav2.jpg (http://imageshack.us)
Her har bøflen fået jaget elefanterne godt på afstand. Grunden til hun elefanter med unger hurtigt trækker sig fra et område hvor en bøffel gør krav på ”eneret” – er simpelthen fordi de ved af erfaring, at en bøffel kun skal stange en elefantunge én gang i bugen, og dens horn har revet hele maven op på ungen. Elefanter husker godt, og udsætter ikke deres afkom for fare, hvis det på nogen måde kan undgås. Elefanter kan forøvrigt blive temmelig gamle, de har normalt en levealder mellem 55 - 65år.
http://img246.imageshack.us/img246/5200/bush223joannasmallcm0.jpg (http://imageshack.us)
Nu skal vi en tur ind i bushen, og på vejen går vi over den lille slette her, hvor en flok impalaer forsøger at finde lidt føde. Som det fremgår af billedet er sletten umålelig tør, og her findes knapt et frisk græsstrå. De grønne planter med de gule blomster, som ses i forgrunden er giftige, og dem spiser impalaerne ikke! Impalaen er et meget sky dyr, ikke nem at komme tæt på, de er altid på vagt, og flygter så snart de har får færten af mennesker.
http://img91.imageshack.us/img91/2359/bush279joannasmalltt9.jpg (http://imageshack.us)
Her ser vi et baobabtræ. Der vokser ikke så mange af dem i området her. Det store gamle træ, er ikke dødt, det står bare og venter på at regntiden skal begynde, så det kan springe ud og blive grønt
Så er vi inde i bushen, vegetationen består af krat, spredte akacietræer, og langt savannegræs, som på dette tidspunkt af året er meget afsvedet. Gemt herinde mellem krat og buske, står en lille flok zebraer. Flokken består af en hingst og hans hopper. Når en han zebra, bliver kønsmoden jager den ældre hingst den unge rival væk fra flokken, nogle af de unge hingste danner små flokke sammen med andre fordrevne hanner, og andre igen går alene. Det meste af en ung hingst liv, går med at forsøge at kapre en ældre hingsts hopper, og parre sig med hopperne i flokken, hvorved den ældre hingst bliver ”afsat” - hvis ikke han er i stand til at holde den yngre hingst på afstand af hunnerne..
http://img218.imageshack.us/img218/7729/bush290joannasmallfv5.jpg (http://imageshack.us)
Zebraer er meget sky dyr, og flygter meget hurtigt, hvis de føler sig iagttaget, eller får færden af mennesker, og store kattedyr. Ikke så underligt at de er meget agtpågivende, de hører til øverst på både løver, leoparder og geparders spiseseddel. Læg mærke til zebraens ”camouflagedragt” – zebraen bliver næsten usynlig mellem krat og træstammer, dens farver og striber falder naturligt ind i lys og skygge mellem bevoksningen
http://img152.imageshack.us/img152/3007/bush211joannasmallpa0.jpg (http://imageshack.us)
Endnu et eksempel på hvor enestående dyrene falder ind i den omgivende natur. Midt i billedet står en giraf, og man skal virkelig have øjnene med sig for at få øje på landjordens højeste dyr.
Her kan vi bedre se giraffen. Men er det ikke utroligt at så stort og højt et dyr kan gøre sig næsten usynlig! Pletterne på kroppen falder helt ind i de brunlige toner på de høje træers visne blade. En fuldvoksen han giraf kan blive op til 6 meter. Giraffen kan nå helt op i toppen af trækronerne, så højt kan selv en elefant ikke række sin snabel op. Giraffer lever hovedsageligt af friske skud og blade fra de høje akacietræer, som den nipper af med tungen. Dens mule er meget behåret, denne behåring beskytter mod akacietræernes mangfoldige torne på grene og kviste.
http://img229.imageshack.us/img229/7159/bush215joannasmallgw8.jpg (http://imageshack.us)
Giraffen er et flokdyr, men når føden er knap, spredes flokken ved middagstid, og samles igen før solnedgang. Flokken kan yde en vis beskyttelse mod f.eks. løver og leoparder, det er sjældent rovdyrene forsøger at angribe en fuldvoksen giraf, de går altid efter føllene i flokken. Giraffen er et fredeligt og temmelig sky dyr, men rovdyr har stor respekt for deres bagben, som kan sparke selv en løve så kraftigt at den opgiver at nedlægge et føl, og må fortrække.
Et andet dyr, som er meget mindre, og befinder sig i jordhøjde er vortesvinet. Men ligesom giraffen og næsten alle andre dyr i bush og savanneområder, er vortesvinet også en mester i ”camouflagekunst.” Vortesvinet har gennem tiderne været meget jaget af lokalbefolkning, både sorte og hvide, kødet smager fortræffeligt, og mange hjørnetænder fra vortesvin pryder væggene som trofæer hos de hvide farmere i området omkring Krüger parken.
http://img524.imageshack.us/img524/7010/bush245joannasmallgq8.jpg (http://imageshack.us)
Vortesvinet her, er ikke af de største, en fuldvoksen orne kan veje op til 150kg, og hjørnetænderne kan have en længde på 60cm. Vortesvinet har fået sit navn på grund af fire udvækster der er fremtrædende på hovedet. Et vortesvin er et temmelig aggressivt dyr, især ornerne skal man ikke komme i vejen for eller forsøge at komme tæt på, de er meget hurtige til at angribe, og kan løbe med en fart omkring 50km i timen. Vortesvinet er et dagaktivt dyr, efter mørkets frembrud, trækker det sig tilbage til sin hule, vortesvinet er den eneste svineart der graver jordhuler. Den stærke tryne og hjørnetænderne er fremragende graveredskaber.
Det gælder hele tiden om at have øjne og ørene åbne, når man bevæger sig rundt på de vilde dyrs domæner. Og her skal vi se, hvor lige ved og næsten, det kan gå galt når man overser, dyrenes signaler og advarsler - og i det hele taget ikke er opmærksom nok!
http://img403.imageshack.us/img403/8443/bush310joannasmallxj9.jpg (http://imageshack.us)
Ude til højre af dette foto, ligger der på jorden nogle små sorte ”visitkort” – der kan minde meget om hunde ekskrementer. Det er nu ikke en hund der har lagt disse visitkort, men et rovdyr, nemlig en løve. Og midt i billedet, godt skjult i det høje græs, bag den lave busk, kan vi lige ane et glimt af den. Løven har for længst både hørt, set og fået færten af dette besynderlige tobenede væsen, som glad og fro, er ved at spadsere hen og forstyrre den midt i middagsluren.
I de følgende fotos og tekst, vil jeg forsøge at beskrive min ufrivillige ”nærkontakt af 1. grad” med et af Afrikas smukkeste dyr.
http://img521.imageshack.us/img521/149/bush311joannasmalltu4.jpg (http://imageshack.us)
Det er for længst for sent, stille at vende om og forsøge en ubemærket tilbagetrækning. Løven kan i et par spring nemt indhente mig, og for øvrigt må jeg indrømme at jeg er noget paf, for ikke at sige ret lammet, tror ikke jeg under nogen omstændigheder på nuværende tidspunkt havde kunnet flytte så mig så meget som et skridt. Her kigger den på mig, med et lidt søvnigt blik, og det tror da pokker, når jeg kommer travende lige ind i ”løvindens sovegemak.”
http://img404.imageshack.us/img404/5172/bush312joannasmallur4.jpg (http://imageshack.us)
Roligt vender løven sig om, vender simpelthen ryggen til mig. Med denne adfærd, viser den mig tydeligt, den frygter mig ikke, hvis man kunne oversætte dens kropssprog med ord, ville det nok være noget i retning af: ”Jeg har set dig, men jeg lader som om jeg ikke har, - og smut så med dig!”
Men stadig bliver jeg stående, mest fordi jeg bange, og ikke kan finde ud af at reagere, på anden måde, end at trykke på udløser knappen på mit digitale, men også fordi jeg er nærmest paralyseret af at kigge på dette smukke dyr.
http://img20.imageshack.us/img20/3647/bush313joannasmallwg7.jpg (http://imageshack.us)
Efter en evighed, sådan føltes det, men i virkeligheden sikkert kun nogle få sekunder, rejser løvinden sig op, stadig med ryggen til mig, og jeg kan nu høre en lav knurren, den viser med sin adfærd tydeligt, at den på ingen måde frygter mig, men - at den nu er ved at blive temmelig irriteret over min tilstedeværelse på dens domæne.
http://img106.imageshack.us/img106/2743/bush314joannasmallpt1.jpg (http://imageshack.us)
Nu begynder løvinden at gå frem og tilbage få meter foran mig, med åbent gab, og en dyb ildevarslende knurren. Og jeg indser nu er det på høje tid at trække mig tilbage. Dette er sidste advarsel, næste fase i dens adfærd, vil blive et angreb. Jeg kan jo ikke påstå at jeg ikke er blevet advaret, og dét jeg vil vise med disse foto - er at jeg ikke har forstået løvens signaler. Intet dyr angriber bare for at angribe, og intet dyr angriber uden at udsende nogle forvarsler. Det er individuelt fra art til art, hvorledes disse forvarsler udtrykkes, f.eks. elefanten vifter kraftigt med ørene og trompeterer som regel inden den angriber, bøflen skraber med kloven i jorden og brøler, løven vandrer frem og tilbage imens den knurrer, herved afgrænser den sit territorium, og viser mig, at trækker jeg mig ikke væk, vil den forsvare sit domæne.
Langsomt begynder jeg at gå baglæns, med armene ind til kroppen og ansigtet vendt mod løven. At vende ryggen til og begynde at løbe, vil udløse løvens jagtinstinkt. Da jeg er kommet godt på afstand af løven snupper jeg lige det sidste foto, og som vi kan se på billedet, går den stadig frem og tilbage lettere ophidset, men snart vil den falde til ro, og genoptage sin middagslur.
http://img521.imageshack.us/img521/1795/bush315joannasmallyc7.jpg (http://imageshack.us)
Løver lever for det meste i flok, en sådan flok består som regel kun af en han løve og indtil flere hunner. Hunnerne er altid beslægtet, han løven i en løveflok holder kun sin position i flokken 3- 4 år, så bliver han trængt væk af en yngre han. Det er altid hunnerne der jager, hannen æder først af byttet, og hans ”job” består i at bedække hunnerne og holde andre han løver på afstand. Når en ny han løve ”overtager” en flok, dræber han alle unger der avlet af den forrige han.
Denne adfærd gør at tilgangen af nye løver i en flok er meget begrænset.
Han løven driver altid kønsmodne unger af han køn væk fra flokken, også selvom han selv har avlet dem. Løver jager og æder kun bytte 1 – 2 gange om ugen, det meste af deres tid bruger de på at fordøje og samle energi til næste jagt. En han løve kan veje helt op til 250kg. – hunnerne er en hel del mindre. Løver bliver sjældent mere end 20 år hvis de lever i naturen.
Hvorfor denne unge løvinde som jeg stødte på, lever alene er ikke til at vide, meget kan være sket, lige fra at den flok hun har tilhørt er skudt af krybskytter, eller måske en ny han har overtaget gruppen og dræbt hendes unger, det sker at en løvinde kan blive så frustreret over dette, at hun søger væk fra flokken. Men nu har hun slået sig ned her, floden ligger tæt på, og der er byttedyr nok, en så ung en løvinde, vil formodentlig hurtigt tiltrække en han løve, og en ny flok kan grundlægges.
http://img178.imageshack.us/img178/1250/bffel1joannasmallmu3.jpg (http://imageshack.us)
Nu springer vi lidt i tiden igen, jeg vil benytte lejligheden til at vise et par fotos om dyre adfærd og hvor vigtigt det er, at være 100% opmærksom i naturen. Her er jeg gået meget tæt på en hun bøffel. Den virker tilsyneladende rolig, vender ryggen til mig, på det nærmeste ignorerer mig, og forsætter sin langsomme vandring med retning væk fra mig. Nu er der bare dét med bøfler, at alle hunner har en tyr, eller lever i flok. Det har jeg helt glemt, jeg er så optaget af at fotografere skønheden her, at jeg glemmer at holde øje med buskadset omkring mig.
http://img176.imageshack.us/img176/5348/bffel2joannasmallug5.jpg (http://imageshack.us)
Det kan godt være hun bøflen accepterer min tilstedeværelse, men hannen der åbenbart har stået inde mellem buskene, gør absolut ikke! Han kommer brasende ind fra venstre, stiller sig op foran mig, står næsten på tæerne af mig, og brøler vildt lige ind i mit ansigt, så jeg er ved at falde omkuld. Jeg er simpelthen kommet for tæt på dens hun, og derved udløser jeg tyrens beskytter instinkt.
http://img263.imageshack.us/img263/9410/bffel3joannasmallpx4.jpg (http://imageshack.us)
Idet jeg tager armene ned langs siden, kommer jeg til at trykke på mit digitale, derfor kun et halvt ”bøffelhoved.” Langsomt begynder jeg at gå baglæns væk fra tyren, og til mit store held, bliver den stående, fnysende, og med blikket fast fæstnet på mig.
Men ”fejlen” er min, det er mig selv der har bragt mig i denne situation, tyren handler ud fra sit instinkt, og vil man færdes sikkert blandt de vilde dyr, må man være opmærksom og undgå at overtræde deres grænser.
Nu hopper vi tilbage til vores bush-walk igen! Da det er meget vigtigt hele tiden at være opmærksom på den omgivende natur, og dyrene der lever her, er det langt fra afslappende at færdes til fods i naturen. Det er faktisk ret anstrengende, alene at bevæge sig i de varme middagstimer er krævende, og jeg formår ikke at holde koncentrationen i mere end max 2 timer. Konditionen skal helst også være nogenlunde, da terrænet kan være næsten ufremkommeligt, tornede buske, skjulte huller og trærødder man skal forcere, og sidst men ikke mindst de mange insekter der bider og stikker, kan være lidt af en prøvelse. At holde picnic ved flodbredden, eller ude i bushen, er kun noget der forekommer i filmens verden!
http://img301.imageshack.us/img301/4630/bush423joannasmallnc7.jpg (http://imageshack.us)
På hjemturen passerer vi i passende afstand forbi en gepard, der endnu nyder sin siesta, men solen og varmen vil snart aftage, og så bliver den aktiv, så vi må hellere se at finde vejen hjem.
http://img183.imageshack.us/img183/5587/elefantstatuejoannasmalzo3.jpg (http://imageshack.us)
Inden vi helt afslutter vores bush – walk for denne gang, syntes jeg lige vi skal kigge lidt på en ronkedor, en gammel han elefant.
For bedre at kunne danne sig et indtryk af størrelsen, har jeg indsat dette foto.
http://img90.imageshack.us/img90/743/elefant1joannasmalljx5.jpg (http://imageshack.us)
Her ser vi en gammel ronkedor, han har svært ved at finde føde, der er stort set ikke løv tilbage på træerne. Den må leve af kviste og trærødder. Udover elefantens karakteristiske stødtænder har den også fire store kindtænder, der slides når elefanten spiser. Disse kindtænder nedslides over en periode på 10 år. Nye kindtænder er i mellemtiden vokset ud bag de gamle, som bliver skubbet ud af munden. Elefanten kan skifte kindtænder seks gange, og når det sidste sæt er udtjent, vil den dø af sult.
http://img402.imageshack.us/img402/8461/elefant2joannasmallyi7.jpg (http://imageshack.us)
Den gamle han, virker rolig, og der er ingen tegn på at den vil gå til angreb, elefanten har lige væltet et træ, for at få adgang til at spise rødderne, som indeholder meget næring.
http://img262.imageshack.us/img262/6964/elefant3joannasmallni6.jpg (http://imageshack.us)
Med et sidste blik på denne gigant, afrunder jeg hermed vores tur rundt i området.
Håber du har nydt din bush-walk i elefanternes land.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2010, Jelsoft Enterprises Ltd.