Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    557

    Standard ADVARSEL! Jordslåede Løse ris. Ny, sikker fremgangsmåde!


    Jordslåede løse ris! ADVARSEL! Ny, sikker fremgangsmåde!

    Indtil i forgårs var jeg ikke klar over, at man kan komme galt afsted, hvis man ikke skyller risene før man kommer dem i vandet i gryden!

    Nu er jeg blevet klogere! Det kan du også blive, og uden at skulle igennem en mindre chok, som jeg gjorde.

    Det er jo ikke på alle poser med løse ris, at man har trykt en kogeopskrift, der indeholder påbud om at skylle risene før kogningen. Og når det så alligevel står på nogle af dem - er det som regel for at få skyllet risstøv fra risene, så de bliver pænt løse, i stedet for at klæbe efter at de er færdigkogte.

    Jeg har nu en bedre grund til at skylle alle typer riskorn, før disse skal koges! Og heraf kommer min advarsel!

    Jeg har købt i Netto to poser løse ris: Økologiske Basmati Ris og Økologiske Jasmin Ris. Begge tilhørende et produkt af noget, der hedder Oriental Classics.

    Jamen så skulle vi have Basmati Ris den dag og jeg fik vejet den mængde af riskorn, der skulle koges, men forinden skulle de jo skylles i lunkent vand, for at skylle risstøvet af først.

    Riskornene kom i en sigte og lige under vandhanen med det lunkne vand. Hvad søren var nu det? Pludselig lugtede det skarpt af mug!

    I første omgang faldt det mig ikke ind at snuse til mine ris i sigten, men det gjorde jeg i anden omgang og var lige ved at dratte om. Så stærkt hørmede det af det, det ikke måtte lugte af. MUG!

    Jeg stak så næsen i posen med resten af risene og der var intet at mærke. Det lugtede som det skulle. Jeg havde så smidt sigtens indhold ud med det samme og fyldte den igen med halvdelen af den endnu tørre rest ris fra SAMME pose.

    Da jeg skyllede risene i koldt vand var der INTET at mærke! Først da sigten kom under den lunkne vandstråle - lugtede det skarpt af mug igen!

    Denne ris kom samme vej som den forrige portion - lige i skraldespanden!

    Så kom turen til Jasmin Ris. Den fik samme tur under lunken vandstråle, også selv om Jasmin Ris gerne må klæbe lidt og derfor står der ikke i kogeanvisningen, at den skulle skylles. Det gjorde jeg alligevel! Den lugtede lige så fint som den skulle - tør, våd og lunken. Den kom så i gryden og blev kogt til maden.

    Konklusion: skyl altid dine ris i lunkent vand mindst 1½ minut, før de skal koges! Snus til de våde ris i sigten, og hvis de ikke lugter af mug, kan de koges og spises.

    Uanset hvilke ris det er. Uanset hvor de er købt; hvad de hedder; hvor de kommer fra; uanset om de er billige eller dyre; om der står eller ikke står i anvisningen, at de skal skylles først eller ej.

    Konklusion: skyl altid dine ris i lunkent vand mindst 1½ minut, før de skal koges! Snus til de våde ris i sigten, og hvis de ikke lugter af mug, kan de koges og spises.

    Hvorfor? Fordi mug er mere giftig end vi er klar over, og fordi vi bliver syge af den, uanset om denne effekt først dukker op om mange år eller straks. Mug er meget giftig!

    Mykotoksiner !!!!

    Sundhedsskadelige svampe udskiller en gruppe stofskifteprodukter, som under et kaldes mykotoksiner - svampegifte. De dannes af selve svampen og normalt ikke af dens sporer.

    Mykotoksinerne kan være meget forskellige i struktur og egenskaber. Jo mere fugt og varme svampene får, desto stærkere giftvirkning. (...)

    Mykotoksin - Skader især - kan findes i /Stammer fra:

    * Aflatoksin - Leveren - majs, nødder og tørret frugt fra varme lande.
    * Ochratoksin - Nyrerne *- Utilstrækkeligt tørret korn, bælgfrugt, kaffebønner, vin.
    * Meldrøje-alkaloid - Blodkredsløbet - Korn, især rug.
    * Patulin - Mave-tarmkanal - Frugt og produkter fremstillet af frugt.
    * Fumonisin - Kroppens enzymer - Majs

    Den samme svamp kan godt producere flere slags toksiner og forårsage forskellige symptomer og sygdomme. Mykotoxiner dannes i større mængde i korn, der er for vådt og ikke tørres tilstrækkeligt efter høst.

    De kan findes i alle fordærvede fødevarer herunder i rådden frugt. Mykotoksiner kan findes i kød- og mælkeprodukter, når dyrene har fået foder inficeret med svamp, og der kan findes mykotoksiner på nødder.

    Mug og skimmel på madvarerne er en synlig indikation på tilstedeværelsen af mykotoksiner. Skimmelost er dog ikke giftig. Mad der opvarmes dræber ganske vist svampene, men ikke deres toksiner.

    Mykotoksiner kan skade nervevæv og hud, men ødelægger især nyrevæv og kan give leverkræft.

    Kilde...

    Aha - de skriver "synlig indikation", jo, jo, men i dette tilfælde, med mine ris - kunne man hverken se eller lugte noget i posen med risene. Først når de kom under lunkent vand - blev den mugne lugt og det har advaret mig.

    Så fremover, og med fare for at udsætte mig selv for "pegefingre" og hånlatter - vil jeg altid skylle ALLE slags ris i lunkent vand, før de skal koges!

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    557

    Standard Re: ADVARSEL! Løse ris. Ny, sikker fremgangsmåde!

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    Jeg havde så smidt sigtens indhold ud med det samme og fyldte den igen med halvdelen af den endnu tørre rest ris fra SAMME pose.
    Ja, jeg brugte kun halvdelen af den endnu tørre rest fra posen fordi den anden halvdel fik min søn lov til selv at "teste" - samme aften - at lugte til i posen; lugte til en portion riskorn efter en tur under det kolde vand, og til sidst - at lugte til næste portion tørre riskorn efter, at risene fik en tur under det lunkne vand.

    Hvorfor? Surprise, surprise. Han erklærede højlydt og bestemt, "helt af sig selv", at han "vil i hvert fald aldrig nogensinde mere koge nogen som helst slags ris inkl. grødris, og andre løse gryn for den sags skyld - uden at have skyllet det hele først under lunkent vand, for at tjekke om lugten er som den skal være."

    Ikke kun teenagere, men også voksne børn af og til oplever en ubændig ulyst til at høre på mødrenes gode råd og advarsler. Så hellere udfordre dem ved at lade dem selv opdage evt. problem. Det gjorde jeg, og nu glemmer han det aldrig. ...
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, opgivet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind