Viser resultater 1 til 6 af 6

Emne: TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

  1. #1
    Chefen admin's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,817

    TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

    TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

    I Berlingske Søndag læste jeg en interessant påstand om, at der i Danmark findes op imod 30.000 patienter, der lider af sygdomme betegnet som "Sjældne Sygdomme".... Påstanden er "interessant" fordi der højst sandsynligt drejer sig om mange flere end de 20-30.000.

    Vi har nu haft TERM-modellen under udvikling siden halvfemserne og den mellemliggende tid er der udklækket stadig flere praktiserende TERM-læger, hvis fornemste opgave er at holde hypokondere væk fra det etablerede system således, at disse mennesker ikke kommer længere end til kognitiv terapi hos den TERM-læge, der alene har magten til at definere en patients beklagelser (læs. sygdomshistorie), som værende udtryk for somatisering.... Dvs. den praktiserende TERM-læge alene afgør, hvem - efter hans mening - er hypokonder og hvem ikke er det.

    Når jeg samtidigt tænker på, hvor skæbnesvanger en fejldiagnose eller ingen diagnose kan blive for den syge og vedkommendes familie, og når jeg tænker på hvor mange tilfælde af hypoglykæmi (f.eks.) nemt kan forveksles med manio-depressivitet, eller ubehandlet lavt stofskifte nemt kan forveksles med demens idet i en stor part af tilfælde er korrekte laboratorieprøver ingen garanti for, at sygdommen også er under kontrol.... og nu også Sjældne Sygdomme.... Når jeg tænker på den "guldgrube" af dejlige, somatoforme tilstande, sådan en TERM-læge kan få ud af patienter med Sjældne Sygdomme - løber det mig koldt ad ryggen!

    Man kan ikke komme til speciallæge udenom den praktiserende læge. Sidder der en TERM-læge i stolen bag skrivebordet og den pågældende patient kan ikke direkte påvise synlige tegn på sygdommen - bliver vedkommende IKKE sendt til videre udredning.

    Hvor mange mon af disse mennesker med en Sjælden Sygdom, der dog ikke kan ses uden på kroppen - bliver sendt hjem igen og lider videre? Sikkert mange flere, end dem der er kommet gennem nåleøjet... Mange flere.

    Men der er altså flere "nåle-øjne" og disse sidder i ansigterne på de kommunale sagsbehandlere, socialchefer og socialdirekører, der allerede for år tilbage er begyndt at deltage i diverse seminarer/foredrag afholdt af bl.a. Lise Ehlers, der allerede for år tilbage havde fundet sig en fin niche og tømte de offentlige kasser for honorarer udbetalt for hjernevask af ansatte i de sociale forvaltninger således, at disse embedsfolk blev trænet i IKKE at tro på klientens ord; at indføre en forhalingstaktik, hvorunder hyppige sagsbehandlerskift er idbygget som et taktisk træk og hvor afvisninger af borgernes anmodninger er blevet sat i system..... med sigte på at spare, spare og atter - nedbringe kommunale udgifter til syge til det absolutte minimum.

    Resultatet er ved at blive synligt selv for de blinde.... aldrig før havde vi så mange kronisk syge, som vi har i dag. En, af TERM-læger ubehandlet eller forkert behandlet sygdom, parret med en obligatorisk Golgotha-vandring i selve systemet.... kan nærmest kun munde ud i sygdommens udvikling mod en kronisk fase plus - yderligere tilføjet TERM-embedsmænd-inducerede skader på nerver og sind - hvilket producerer system-invalider på samlebånd, OVEN I den oprindelige sygdom. Og nu også Sjældne Sygdomme, der kommer i focus og det er nok kun spørgsmål om tid, før Per Fink kommer frem med sin sædvanlige svada om en bestemt sygdomsgruppe, der iflg. ham også egner sig fortrinligt til at blive taget under TERM-modellens interesseområde, hvis den ikke allerede er det. Det gælder særligt de Sjældne Sygdomme, der ikke sætter et præg på patientens udseende og derfor ikke kan ses med det blotte øje.... eller diagnosticeres ved hjælp af det sæt af laboratorieprøver den praktiserende TERM-læge har kompetence/ret til at rekvirere.

    TERM-modellens "køreplan" siger jo allerede, at alt det en praktiserende læge kan finde på at tjekke efter - ikke bekræfter patientens klager - indebærer, at den pågældende patient ikke længere ofres opmærksomhed, tilbydes et kognitivt forløb og sideløbende inddrages patientens familie bag om patientens ryg og således bliver mennesket ikke alene overladt til sygdommen, men også søgt isoleret også blandt dem, der ellers har været patientens støtte og hjælpere....

    Hvis, hvis det lykkes TERM-lægen at overbevise de pårørende om at der ikke er noget galt med patienten, der ikke kan "ordnes" med nogle sessioner af kognitiv terapi.

    Hvis patientens pårørende derimod IKKE lader sig overbevise.... kan TERM-lægen jo opfylde sin eksistensberettigelse på en anden, alternativ måde og indberette de pårørende til Socialforvaltningen med henvisning til deres uansvarlighed.... . Du skal ikke grine nu.... det ER sket før.

    1.000 sjældne diagnoser

    I Danmark har lægerne kendskab til op mod 1.000 sjældne diagnoser. Fælles for de fleste er, at de er arvelige, at de ikke kan kureres, og at de rammer flere organer og derfor involverer flere specialer i behandlingen, fortæller overlæge, dr. med John Østergaard. Han er leder af Center for Sjældne Sygdomme på Skejby Sygehus, der sammen med Klinik for Sjældne Handicap på Rigshospitalet samler ekspertisen på området.»Det er et område i stor vækst, hvor vi hele tiden bliver bedre til at stille præcise diagnoser og planlægge den rigtige behandling,« siger han. »Men det er forståeligt, hvis de lokale sygehuse og kommuner har svært ved at følge med. Derfor arbejder vi løbende på at få mere viden ud til de sygehuse og forvaltninger, der har med de enkelte patienter af gøre.«

    Fredag den 29. februar sætter Sjældne Diagnoser og Center for små Handicapgrupper fokus på problemerne ved konferencen »Et sjældent godt liv«.

    Kilde. Læs mere...
    Til Jonas Bo Hansen fra Center for Små Handicapgrupper (CSH) og dr. med, overlæge John Østergaard, Leder af Center for Sjældne Sygdomme på Skejby Sygehus vil jeg sige følgende:

    Flyt hellere focus over på TERM-modellen og find ud af, i hvor høj en grad TERM-modellen påvirker patienter med Sjældne Sygdomme!

    For TERM-modellen stiller sig imellem jeres gode hensigter med at samle og udbrede kendskabet til Sjældne Sygdomme - og den virkelighed jeres patienter lever med i dag, hvor TERM-modellen vinder større og større udbredelse og praktiserende læger sendes på TERM-kurser i hobetal samt medicinstuderende lærer TERM-kunsten før de lærer andet.


    Men frem for alt find ud af:

    om Sjældne Sygdomme ikke står foran en direkte fare for at falde for TERM-modellen!

    Det mener jeg at de gør, endda er oplagt som mål for Fink & Co. !

  2. #2
    Chefen admin's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,817

    Re: TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

    Læs meget mere om TERM-modellen -> HER!
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  3. #3
    Superbruger Zuzan's avatar
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    612

    Re: TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

    Her er et udpluk af en meget, meget lang og trist historie om en person med en sjælden diagnose, Ehlers-Danlos.

    For at gøre en lang historie kort, så har Lena kæmpet en brav kamp og lagt en masse korrespondance på nettet om hendes sag.

    Sidste nyt er, at Lena har været sendt til psykiater (af hendes kommune), selvom der ligger en masse papirer i hendes sag om, at det er noget fysisk, hun fejler.

    Denne psykiater AFVISER en somatiseringsdiagnose.

    Og det ser sådan ud på skrift:

    Uddrag af psykiaterens konklussion;

    *Der foreligger særdeles fyldigt sagsmateriale, der påviser tilstedeværelse af Ehlers-Danlos syndrom, hypermobilitet og fibromyalgi

    *Diagnosticeringen af somatiseringstilstand kræver til gengæld, at organisk grundlag for symptomer og funktionsindskrænkning ved grundig undersøgelse er udelukket, hvilket jo ikke er tilfældet her, hvor der foreligger flere speciallægevurderinger, der bekræfter tilstedeværelse af lidelse i bevægeapperatet.

    *Som anført finder undertegnede ikke i dagens samtale eller vurdering holdepunkter for hverken forud bestående eller aktuel psykisk lidelse, og personlighedsmæssigt findes hun ganske upåfaldende.
    Så blev somateringsdiagnose udelukket og dermed også TERM.

    Læs evt. mere her. Ovenstående er fundet i indlæg nummer 29 af 25. maj 2008.

    http://www.fyens.dk/modules/debat/to...topicid=264741

    Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold (Siw, 10 år).

    Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele. (Peter 8 år)

    De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen. (Christian 8 år)

  4. #4
    Superbruger Anina's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    62
    Indlæg
    4,970

    Re: TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

    På hjemmesiden Porfyrier.dk læser jeg noget, der dårligt kan opfattes som andet, end en advarsel mod TERM-modellen:

    porfyriforeningens hjemmeside kan jeg september 2008 læse på FORUM, at en patient med AIP, Akut intermitterende porfyri er blevet fejlbehandlet på det grueligste på sygehus i Danmark. Jeg er vred og tænker, hvordan kan det ske?

    Patient og pårørende fortalte om diagnosen, men man hørte ikke!

    Hvor var patientens egen læge? - for en så sjælden sygdom, hvor der kan udvikle sig fatale følger efter fejlbehandling, burde da få lægen til at drage omsorg for sin patient ved dennes indlæggelse. Hvorfor blev Porfyricentrets læger ikke kontaktet af sygehusets læger, så snart man hørte, at patienten havde AIP?

    Da fejlbehandling absolut ikke er en ukendt størrelse for mennesker med porfyri, mener jeg, at Porfyricentret i DK bør have en meget mere central rolle for al porfyribehandling, end det er tilfældet i dag. Og det ville være rigtig godt om Porfyricentret blev forenet fysisk f.eks i Odense. Et sådant Porfyricenter må have en ansvarlig leder for porfyrilæger med speciale i alt, hvad der vedrører porfyri (incl genetik, laboratorietest, forskning, oplysning). Alle patienter med porfyri i Danmark burde efter behov ses af centrets læger og have vished for, at disse læger rådgav egen læge /sygehuse ved behov.

    Desuden må de pårørende på banen, hvis et menneske med porfyri har brug for hjælp i sundhedsvæsenet, for herved at forsøge at undgå fejlbehandling. Min erfaring er, at man bliver nødt til at stå fast på oplysning, og kende til, at når læger / sygeplejersker får èn til at føle, at nu er man bare for meget, - ja, så er man på vej og bliver nødt til at fortsætte med at fortælle om hvad der skal undgåes.

    Men vi må heller ikke glemme at arbejde for, at alle med porfyri i DK bliver forsynet med et ID kort med oplysning om bl.a. telefonnr. på porfyricentret samt henvisning til centrets hjemmeside med oplysning om porfyri.
    Kilde...

    ***
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  5. #5
    Superbruger Anina's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    62
    Indlæg
    4,970

    Re: TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

    Så er det Gauchers Sygdom (Morbus Gaucher)

    Særlige formuleringer i patientoplysningen har fanget min opmærksomhed... Samtidig understregede han, at enhver person med Gauchers sygdom er nødt til selv at tage ansvar for at stille krav til sundhedsvæsenet om at blive undersøgt og fulgt optimalt. Der er nemlig stadig ikke nok viden om sygdommen. (...) ”Man skal ikke se tiden an,” sagde Pram. Har man Gauchers sygdom, bør man derfor stille krav om grundige undersøgelser og behandlingsmuligheder...

    Jeah... hvordan kan man mon "stille krav om grundige undersøgelser og behandlingsmuligheder" når man er blevet parkeret i gruppen af "funktionelle lidelser" allerede af sin praktiserende læge, trænet i TERM-modellens værktøj til sortering af patienter, så kun de "rigtig" syge slipper igennem nåleøjet?

    Når patienten selv, ikke på forhånd ved at han/hun har Gauchers Sygdom, hvordan kan man så overbevise lægen, der heller ikke ved noget om Gauchers Sygdommen om, at man ikke er hypokonder eller bare "træt-af-livet", men alvorlig syg, med skæbnesvangre konsekvenser, hvis sygdommen ikke bliver "genkendt", diagnosticeret og behandlet? Jeg spørger bare!

    Hvad kan der så ske, hvis Gauchers Sygdom ikke bliver diagnosticeret og behandlet?

    Recessivt arvelig stofskiftesygdom, hvor en enzymfejl medfører ophobning af stoffet glukosylceramid især i lever, milt og knoglemarv. Sygdommen viser sig hyppigst i barndommen eller ungdomsårene ved kraftigt forstørret milt, blodmangel, blødningstendens og tendens til knoglebrud.

    Der findes sjældnere former, hvor sygdommen viser sig i spædbarnsalderen og er forbundet med spisevanskeligheder, forstørret lever, spastisk lammelse og mental udviklingshæmning. Ved tidlig fremkomst er sygdommen livstruende. Diagnosen kan stilles ved undersøgelse af knoglemarv og celler fra blodet. Fosterdiagnostik er mulig. Behandling sker ved knoglemarvstransplantation eller kunstigt fremstillet enzym.


    Det er så når sygdommen kommer frem tidligt i livet, selv om TERM-modellen nu også søges til at omfatte børn helt ned til 5 år... Men hvad med de voksne, hos hvem sygdommen først manifesterer sig netop når de når den alder, hvor TERM-modellens skabere er særlig opmærksomme på forekomsten af hypokondrere og andre "livstrætte", der skulle jo overføre deres mishag ved livet på deres krop... og derfor skal, for enhver pris stoppes med at kunne komme videre i systemet, til specialundersøgelser, og i stedet får tilbudt lidt kognitivt snak med den praktiserende læge, på hans/hendes klinik hver 14. dag. Hvad med dem?

    Hvad sker der i kroppen?

    Manglen på enzymet glucocerebrosidase betyder, at fedtstoffet glucocerebrosid ikke bliver nedbrudt. Det hober sig derfor op i kroppens celler, men i begyndelsen kan man ikke "se" det. I første omgang bliver lever og milt fx kun let forstørret.

    Den fortsatte ophobning af glucocerebrosid infiltrerer imidlertid organerne efterhånden, og det bliver tydeligt for enhver, at de er forstørrede. Tidligere behandlede man sygdommen ved at fjerne den forstørrede milt. Det har ført til, at nogle blev syge på grund af den manglende milt og måske døde alt for tidligt på grund af blødninger, leversvigt, infektioner, invaliderende knoglesygdom, forhøjet blodtryk i lungerne, lungesvigt og forskellige kræftformer.

    Når milten er fjernet, fortsætter ophobningen af glucocerebrosid nemlig i andre dele af kroppen. Det fører bl.a. til, at bindevævet bliver ødelagt, så der opstår arvæv og mere bindevæv, betændelsestilstande og dårlig blodcirkulation. Pram fremhævede flere gange, at gauchercellerne også kan påvirke lungerne på flere måder, bl.a. kan ophobningen af glucocerebrosid forårsage forhøjet blodtryk i lungerne, hvilket i øvrigt kan være vanskeligt at måle. Derudover påvirker sygdommen knoglerne, hvilket hos nogle får alvorlige følger. Især ældre mennesker med Gauchers sygdom får knoglepåvirkning, som kan udvikle sig til knoglecancer, det såkaldte multiple myelom.

    Får man stillet diagnosen for sent eller bliver man fejldiagnosticeret kan det få alvorlige konsekvenser for helbredet. Pram viste flere eksempler på fejldiagnoser hos patienter, der endte med at få diagnosen Gauchers sygdom type 1. Disse patienter var i alderen 19 – 74 år, da diagnosen blev stillet. Blandt fejldiagnoserne var vokseværk, leversygdom, skrumpelever, frossen skulder, knogleskørhed, lymfekræft, anden kræft,
    fibromyalgi og bindevævssygdom.

    Sikke mange, dejlige symptomer på en funktionel lidelse, hva`? Sikke mange dejlige Liaison-psykiatere, der nu fortæller landets praktiserende læger om, at der er ikke noget galt i ikke at vende vrangen ud på sig selv, for at lede efter svarene på svære spørgsmål - når man bare kan stoppe disse "besværlige" patienter - alle patienter, der udfrodrer lægens (tilfældigvis manglende) viden er "besværlige" - og holde dem bundet til klinikken ved, hver 14. dag at lige ses til en kognitiv passiar, for endnu en gang at "overbevise" patienten om, at han/hun fejler ikke noget livstruende og at han/hun hellere må læne sig op ad far-lægen, så skal det nok gå altsammen.

    Hvor mange mon, af de stigmatiserede diagnosticerede med fibromyalgi i virkeligheden er Gaucher-syge?

    Halleluja!
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  6. #6
    Superbruger Zuzan's avatar
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    612

    Re: TERM-modellen - og Sjældne Sygdomme

    TERM og sjældne diagnoser diskuteret i Folketinget i går.

    Tja... Hvordan får man stillet en sjælden diagnose, hvis man henvises til psykiater?

    Læs her:

    Liselott Blixt (DF):

    Hvad er ministerens holdning til, at patienter, der har været hos en af de få speciallæger, der har stillet diagnosen ME/CFS og derfor opfordrer patienten til at blive henvist til den rette behandling såsom muskelbiopsi og hjernescanning, oplever, at egen læge ikke vil udstede henvisningen trods speciallægens opfordring, og vil ministeren oplyse, hvilke planer regeringen har for at forske i årsagerne til ME/CFS' eventuelle smitteveje og behandling af XMRV og ME/CFC?

    Kl. 18:38

    Den fg. formand (Karen J. Klint):

    Værsgo til ministeren, måske til en oversættelse.

    Kl. 18:38

    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):

    Det skal jeg ikke begive mig ud i. Jeg er imponeret over, at det lykkedes at få læst spørgsmålet op på en så flot måde.

    Spørgsmålet består af to dele, for det første en del, der drejer sig om spørgsmålet om lægers adgang til at henvise patienter til en udredning og behandling på bl.a. sygehuse, og for det andet en del, der drejer sig om spørgsmålet om forskning i – og nu er jeg så på den – af ME/CFS, også benævnt kronisk træthedssyndrom. Der kom jo så oversættelsen: Kronisk træthedssyndrom.

    Jeg er af den opfattelse, at besvarelse af spørgsmålets anden del, altså spørgsmålet om ME/CFS, forudsætter en noget mere grundig redegørelse, end der er basis for at man kan komme med her i dag under besvarelse af et almindeligt, mundtligt § 20-spørgsmål. Det vil altså efter min vurdering falde uden for rammerne af en besvarelse af et mundtligt § 20-spørgsmål. Jeg skal derfor venligst foreslå spørgeren, at anden del af spørgsmålet stilles som et udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse.

    Hvad angår det første om lægers adgang til at henvise patienter med eksempelvis symptomer på kronisk træthedssyndrom, er jeg af den opfattelse, at det er en ren lægefaglig vurdering, hvilke undersøgelser der er nødvendige i et udredningsforløb. Og det tror jeg siger sig selv, at det kan eller vil jeg ikke blande mig i som minister. Den alment praktiserende læge eller speciallæge, der udreder en patient, kan derfor selv bestille de nødvendige undersøgelser, som den pågældende læge måtte finde behov for, eller videresende patienten til en udredning på et sygehus, hvis han eller hun finder, at der er behov for mere specielle undersøgelser.

    Jeg kan tilføje, at regeringen er meget optaget af, at landets patienter, herunder patienter med bl.a. symptomer på eksempelvis kronisk træthedssyndrom, hurtigt bliver udredt og henvist til videre behandling. Det er også baggrunden for, at det frie udvidede sygehusvalg ved hjælp fra spørgerens parti også omfatter diagnostiske undersøgelser på sygehuse fra den 1. januar 2010, både til brug for den alment praktiserende læge og speciallægens udredning af bl.a. patienter med kronisk træthedssyndrom, for det kan selvfølgelig også være i forbindelse med andre patienter.

    Kl. 18:41

    Den fg. formand (Karen J. Klint):

    Værgo til spørgeren.

    Kl. 18:41

    Liselott Blixt (DF):

    Problemet er nok, at den her sygdom ikke er så anerkendt, og at der ikke er så mange, der kender sygdommen, og at det mange gange bliver kaldt en psykisk sygdom i stedet for. Samtidig vil jeg sige, at jeg har fået svar fra ministeren på et andet spørgsmål, hvori jeg var inde på emnet henvisninger. I svaret står der, at en henvisning skal betragtes som et forslag til sygehuset om at undersøge og behandle patienten ud fra helbredsoplysninger, som lægen har givet om patienten. Sygehuset er imidlertid ikke bundet af en henvisning, uanset hvilken læge den kommer fra, og patienten har således ikke ret til en bestemt undersøgelse eller behandling, som den ansvarlige sygehuslæge ikke finder fagligt begrundet.

    Det er nok der, problemet er. For vil det ikke sige, at hvis en speciallæge henviser til en hjernescanning eller en muskelbiopsi, kan alle sygehuse faktisk sige nej, hvis man mener, at det ikke er relevant? Og det vil sige, at en sygdom som ME/CFS, som af mange ikke bliver anerkendt, jo ikke kan blive diagnosticeret.
    Kl. 18:42

    Den fg. formand (Karen J. Klint):

    Værsgo til ministeren.

    Kl. 18:42

    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):

    Hvis den pågældende specialist på et sygehus på det område, som patienten er blevet henvist til, ikke kender den undersøgelse, som den praktiserende læge foreslår som relevant, kan den pågældende ikke bare sende patienten ud i intetheden, når vedkommende er blevet henvist for at få eksempelvis en eller anden hjernescanning. Så må den pågældende speciallæge sørge for at finde ud af, hvad det så er, man vil tilbyde af behandling, netop fordi man er specialist. For der er altså kommet en patient, som har et problem, nemlig kronisk træthedssyndrom. Og hvis man ikke mener, at det er en hjernescanning, der skal til, og det er det, den praktiserende læge har bragt i forslag – jeg skal ikke kloge mig på, hvad behandlingen skal være – må man jo netop som specialist finde ud af, hvad man så vil gøre. Men det siger jo sig selv, at man ikke bare kan sende folk ud i intetheden og sige: Fordi vi ikke er enige med den praktiserende læge, fejler du slet ikke noget, hr. patient, så bare hjem med dig igen. Det går jo ikke, så skal lægen gøre noget andet.
    Kl. 18:43

    Den fg. formand (Karen J. Klint):

    Værsgo til spørgeren.

    Kl. 18:43

    Liselott Blixt (DF):

    Problemet i forbindelse med disse patienter er netop, at de ikke kan få en læge til at henvise dem til behandling eller undersøgelser, der gør, at de kan få påvist, at de har den her sygdom. Der er faktisk mange, der har kontaktet mig, det drejer sig ikke kun om én sag, det drejer sig om flere sager gennem de sidste par år, hvor man ikke kan få lægen til at henvise sig til behandling eller undersøgelser, der gør, at man kan få påvist, at man har den her sygdom. Der har også været problemer i andre lande, men man har netop fået påvist, at det er en virus, der gør, at man får den her sygdom, det er en virus på nervesystemet.

    Mange af de her patienter bliver behandlet med det, som man populært kalder TERM-modellen, der blev lavet for, at en praktiserende læge ikke behøver at sende en videre til en psykiater, men faktisk kan sidde og behandle patienten på sit eget kontor uden at gå ind i, at det drejer sig om en fysisk sygdom. Det vil sige, at de bliver behandlet, som om det drejer sig om en psykisk sygdom i stedet for. Og det vil sige, at den ikke er anerkendt. Der er mange tilfælde ude i landet på, at man ikke kan komme videre. Hvad er ministerens svar til disse patienter? Hvad skal de gøre, når der ikke er nogen, der vil anerkende sygdommen?
    Kl. 18:44

    Den fg. formand (Karen J. Klint):

    Værsgo til ministeren.

    Kl. 18:44

    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):

    Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sygdom, for den kender jeg jo af gode grunde ikke noget som helst til. Jeg kender da også mennesker, der har sygdommen, og jeg tror personligt ikke, at det har noget at gøre med noget psykisk, men allerede der går jeg som minister for langt, for det kan jeg ikke vide noget om. Og det er sådan set også set fra en politisk synsvinkel ligegyldigt, om det drejer sig om en somatisk sygdom, eller om det drejer sig om en psykisk sygdom, eller hvad det drejer sig om. Faktum er, at patienten har en sygdom, der gør, at man bliver unormalt træt i forhold til andre mennesker. Og det er da stærkt ubehageligt, man kan ikke deltage i almindelige sociale sammenhænge, man kan ikke passe et arbejde, og man kan heller ikke køre bil, fordi der er risiko for, at man falder sammen. Man står op om morgenen, og man er træt med det samme.

    Det er jo handicappende på alle mulige måder. Det vil sige, at patienten har et problem, som sundhedsvæsenet må tage sig af
    . Og det, jeg så synes at vi som ansvarlige sundhedspolitikere bare skal forlange, er, at sygehusvæsenet skal gøre noget ved det. Hvis det er psykisk, skal man finde ud af at gøre noget ved det den psykiske vej. Det kan vi to så have en privat holdning om nok ikke er den vej, man skal gå. Men det må sygehusvæsenet finde ud af. Man kan ikke sende folk ud i intetheden.

    Hvis det er sådan, at man har et problem og der er en specialist, der mener, at det kan vedkommende ikke hjælpe med, fordi vedkommende er specialist i noget psykisk, jamen så må man tilbage til den praktiserende læge, og så må den praktiserende læge finde en ny, som patienten kan blive henvist til. Man må blive ved, til folk er blevet ordentlig udredt. Det er klart, at det er belastende for patienten at vente på at blive ordentlig udredt. Det er også derfor, vi har lavet den her udredningsgaranti, det udvidede frie valg inden for udredningen, sådan at patienterne hurtigt kan blive diagnosticeret. For først når man er diagnosticeret, kan man begynde en egentlig behandling.

    Kl. 18:45

    Den fg. formand (Karen J. Klint):

    Værsgo til spørgeren.

    Kl. 18:45

    Liselott Blixt (DF):

    Jeg tror ikke lige, jeg fik svar på, hvad den enkelte patient skal gøre. Der er en specialist, det er ikke en praktiserende læge, men en, der er specialist i den her sygdom, og som kan diagnosticere den, og som henviser de her patienter til nogle undersøgelser for at være hundrede procent sikker i forbindelse med at diagnosticere sygdommen.

    Det er der, den går i stå. Nogle steder i landet kan man, andre steder i landet kan man ikke. Og det er lige præcis i den situation patienterne skriver til mig og spørger: Jamen hvad skal jeg gøre? Hvor skal jeg gå hen, når man alle steder siger stop?

    Kl. 18:46

    Den fg. formand (Karen J. Klint):

    Værsgo til ministeren til afslutning af besvarelse af spørgsmålet.

    Kl. 18:46

    Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):

    Patienten skal holde fast i sin praktiserende læge. Så længe patienten føler sig syg og ikke har fået den relevante behandling, skal patienten holde fast i sin praktiserende læge og sige: Jeg er syg. Og hvis den praktiserende læge i første omgang har sendt patienten videre, er det, fordi den praktiserende læge også mener, at der må være noget galt.

    Så man er nødt til at holde fast, uanset om det her kan være svært. Uanset om det er svært at finde ud af, hvad den pågældende patient fejler, og hvilken behandling den pågældende skal have, skal den pågældende holde fast i sin praktiserende læge. Og føler man ikke, at man får den rigtige opbakning, føler man, at man bliver ignoreret, så må man klage over den person, som man ikke føler tager én alvorligt. Det er sådan, det er. Og man skal holde fast i sin praktiserende læge, indtil man er endelig udredt.
    Nå, men den praktiserende læge "belønnes"/"straffes" jo for mængden af henvisninger, og "belønnes" med TERM. Og så falder "straffen" igen, fordi patienten jo "bare" kan klage over den praktiserende læge. Det forbedrer jo ikke ligefrem forholdet til den praktiserende læge, som i forvejen er overbebyrdet pga. lægemangel. Men nu skal disse pressede læger så også bruge tid på klagesager, fordi man vil spare på sygehusbehandlinger - og dermed skattekroner.

    SUK!!!

    Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold (Siw, 10 år).

    Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele. (Peter 8 år)

    De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen. (Christian 8 år)

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •