Side 2 af 3 Første 123 Sidste
Viser resultater 11 til 20 af 29
  1. #11
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    75
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    For lige at følge op på emnet, må jeg fortælle jer, at hendes situation nu desværre er vendt.

    Hendes cancer er brudt ud igen, og hun har netop fået 2. kemobehandling. Om ca. 14 dage, vil hun få besked, om de hjælper hende, og hvis ikke der konstateres bedring, stopper behandlingen. Hun kan ikke opereres igen.

    Jeg har videregivet de råd, jeg har fået herinde fra, til hende, men hun tør ikke "blande" alternative produkter med al den medicin, hun får. Den form for kræft hun har, er så sjælden, at "kun" omkring 20 personer får konstateret samme sygdom om året.

    Hun tager dog stadig situationen i stiv arm, men ved også godt, at det måske går den gale vej.

    15. april flytter hun og hendes mand ned i en nyrenoveret lejlighed i stueplan, men i samme ejendom, hvor de bor nu. Lejligheden samt hele gårdhaven bliver sat i stand således, at hun kan komme omkring i en kørestol, og at hun selv kan komme ud i haven, når hun har lyst og kræfter til det.

    Det var lige en kort orientering om den - desværre - negative udvikling i hendes sygdom.

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  2. #12
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Norge
    Alder
    63
    Indlæg
    1,774

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Veldig trist å lese dette Anne. Man blir tom for ord. Jeg vet så godt hvordan det føles å leve nært inntil et kjært menneske, som er rammet av denne forferdelige sykdommen. Og alle de syke reagerer forskjellig. Jeg kan bare håpe at din venninne finner noe verdifullt å fylle dagene med i denne tunge tiden. Det høres slik ut på det du skriver.

    Jeg sender gode og varme tanker til dere begge to.
    The Law of attraction: “Du bliver hvad du tænker”!

  3. #13
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Kære Anne

    Det er svært for både din veninde og dig og alle dem så står hende nær. Din veninde står for mig som en stærk og dejlige kvinde.
    Jeg synes det er godt de flytter til en bolig, hvor hun har lettere ved at gebærde sig. jeg kan godt forstå at hun ikke tør blande medicin sammen, når hun også får kemo. Håber bare kemoen hjælper den brave kvinde som har måttet kæmpe så meget, og jeg håber hun kan få den hjælp hun har behov for, her tænker jeg også på smertebehandling. Livet er hårdt en gang imellem og det kan være svært at få øje på hvorfor nogle mennesker skal lide og andre bare kan "skøjte" gennem livet. "Der er så meget vi ikke forstår", men sådan skal livet nok være?

    Hils og sig, at jeg tænker på hende og ønsker det bedste.

    Knus Bea

  4. #14
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    75
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Jeg vil lige følge op på, hvordan det går med min veninde.

    Hun er nu færdig med kemoforløbet, og i går var hun til samtale i Århus, hvor hun skulle informeres om, hvorvidt der er sket forandringer til det værre eller det bedre, siden sidst.

    Det ser ud til, at kemoen har virket, for hun fik besked på, at hun ikke skulle komme igen før om 2 måneder! Så må vi bare håbe på, at den positive drejning vedvarer!

    De er nu flyttet ned i en totalt nyrenoveret, handicapvenlig stuelejlighed, og det er hun rigtig glad for. Udlejeren har, samtidig med renoveringen af lejligheden, Lagt munkesten i hele gårdhaven, så hun kan komme ud med kørstol.

    I går formiddags sad vi i haven, og der var ingen problemer med at få hende derud, selv om hun skal ned ad et enkelt trin, hvor hun må ud af kørestolen og bruge gangstativet som støtte, når hun skal hoppe op eller ned på et ben. Ergoterapeuten har lært mig, hvordan jeg skal støtte hende, så hun ikke falder og jeg ikke selv kommer til skade.

    Hendes humør fejler i hvert fald ikke noget, og nu glæder hun sig bare, til hendes hår vokser ud igen! Jeg besøger hende som regel hver mandag i det omfang, hun selv føler, hun har overskud. Vi syr begge patchwork og forsøger, i det omfang, det er muligt, at opretholde vores efterhånden mangeårige aftale om at hygge os sammen med vores håndarbejde en gang om ugen.

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  5. #15
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Det kan alligevel næsten kun være tungt at deltage i.... for kræft eller ikke kræft - ved vi at der er ingen garantier for nogen af os og derfor er det faktisk vigtigt, at vi ikke yderligere forkorter vores liv ved at undgå de "farlige" emner, så som at vi ikke er udødelige.

    I begyndelsen af året har Bea fået besked, at en af hendes veninder har fået brystkancer.... Så er det Lene... og nu også Yvettes veninde er blevet konstateret kræftsyg....

    Jeg tror faktisk, at det bedste vi alle kan gøre, er at vi ikke gemmer de syge og de pårørende i tavshed og vores egen frygt for at komme så tæt på, hvad der venter os alle.... Derfor mener jeg at det er stort af dig - Anne - at du tør og gør

    Personligt mener jeg, at vi bør lære ikke at frygte disse emner og tværtimod - tale frit fra leveren om selv de mindste tvivl eller tanker, der kommer når nogen tæt på os bliver ramt af en alvorlig sygdom. Ikke for at sygeligt og selvpinerisk at dyrke morbide emner - men netop modsat... at overskue og erkende den ufattelige værdi hver eneste af vore dage har og hvor skidt det er at spilde livet på bagateller eller tungsind, der kun tager og intet giver.

    Ikke mindst for ungerne, der hurtigt adopterer mødrenes mod... kan det blive uvurderligt og en helt ny måde at vedkende sig livet på, samt - ikke mindst - at få det ægte bedste ud af det, mens man er her....

    Jeg prøver ikke gøre mig klog på alverdens hjemmelavede psykologi, men kan alligevel ikke lade være med at tænke den tanke, at selv for den syge - må det være en trøst og en støtte at vide, at man ikke er bange for at omgås dem og man er heller ikke bange for at lytte til, hvad end de måtte have på hjertet.... når de selv er allermest udsatte for frygt og ellers - for ensomheden, når "resten af verden" bare fortrænger.... det meste.

    Giver det mening?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  6. #16
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Frem mod en livgivende optimisme

    Flemming Flyvholm har skrevet en optimistisk bog om at have kræft


    Af Claus Grymer

    Behandlingen sluttede sidst i 2007 med ”et fantastisk resultat”. Total helbredelse har ingen dog lovet ham. Imidlertid er han indstillet på ”at leve – så godt som overhovedet muligt – med de kræftceller, som åbenbart altid er til stede i min krop”.

    Og, argumenterer han, dybest set er intet forandret. Om han skal leve kort eller længe, ved han ikke. Og hvad så? Ingen mennesker ved jo, hvornår de skal dø. Dette er et grundvilkår for såvel raske som syge

    Viljen til at gå i offensiven mod kræften er karakteristisk for Flemming Flyvholm, 63 år og forhenværende redaktør på Berlingske Tidende. Med ”På kanten af livet. En beretning om kræft og optimisme” har han udsendt en både personlig og almen bog om dette at have kræft. Gennem skildringen af et langt behandlingsforløb med op- og nedture delagtiggør han i stor åbenhed læserne i sine reaktioner og erfaringer. Han er en god formidler, der skriver let om det tunge – og nøgternt om det følelsesfulde. Dertil er han et reflekteret menneske, der som en klassisk essayist undersøger sit tema fra mange forskellige vinkler. Han antyder, at han har haft en indremissionsk barndom, men religiøse aspekter indgår ikke i hans, den ikke-troendes, ellers meget alsidige tankeverden.

    Flyvholm begynder med at fortælle om den kaotiske dag, da han fik at vide, at den nyrekræft, han var blevet opereret for 18 år tidligere, var brudt op igen – og han konfronteredes med angsten, der ikke alene æder sjæle op, nej, alt æder den op. Også livsgnisten. Næsten. Flyvholms forbehold rummer kimen til bogen, til den trodsige vilje til kamp, som er kendetegnende for den.

    En læge, der viste sig slet ikke at have læst hans journal, gav telefonisk Flyvholm besked om, at en operation ikke lod sig gennemføre – og anbefalede da patienten at dulme sig med en påskebryg. Også en anden læge havde dårligt nyt, men kunne på grund af en forstyrrende telefon næppe koncentrere sig om at meddele det. Den vrede, der udløstes af de to lægers manglende sans for ansvarlig og medmenneskelig kommunikation – samt af selve diagnosen – var ved at slå Flyvholm ud. Men det var ligeledes den vrede, der mobiliserede hans modstand. Han indså, at han ikke kunne overlade alt til lægerne – og udviklede en visualiseringsteknik, opsøgte alternative behandlere og gik regelmæssigt til akupunktur. Desuden bestræbe han sig på at præge sine tanker i en ny og optimistisk retning. Men let var det ikke. Det offentlige sundhedssystem tilbød ham en eksperimentel behandling, som dog kun 20 procent reagerer positivt på. Og endnu færre – bare 8 procent! – har for alvor gavn af behandlingen. Men selv den mest trængte optimisme kan få ret: blandt de 8 procent var Flyvholm.

    Også mod den ensomhed, som kræft kan medføre, gjorde Flemming Flyvholm oprør. Hans nærmeste familie, hans hustru og to sønner, besluttede at praktisere total åbenhed, idet de insisterede på at tale om alt vedrørende sygdommen. At forehavendet lykkedes, opfatter forfatteren som en stor styrke trods konflikterne og kriserne undervejs.

    ”På kanten af livet” er en livsbekræftende bog alene i kraft af den vilje til liv, der åbenbares. Den er tillige meget realistisk. Flyvholm sætter som rapporterende journalist ord på det svære og forfærdelige, han har været oppe imod. Det livsbekræftende styrkes af det realistiske. Flemming Flyvholm ser sig tilbage i en grundlæggende taknemmelighed, fordi han overhovedet kan se sig tilbage. Men kritisk er han også – mod sundhedsvæsenet, der ikke tager initiativ til at radikal forbedring efter australsk forbillede med centre for kræftpatienter. Disse centre har ifølge vor hjemmelsmand nedbragt kræftdødsfaldene betydeligt: I Australien, oplyser han, er op til to tredjedele af kræftpatienterne i live fem år efter konstateringen af sygdommen. I Danmark drejer det sig om knap halvdelen.

    Flemming Flyholm: På kanten af livet. En beretning om kræft og optimisme. 123 sider. 199 kroner. Gyldendal.

    Kristeligt Dagblad LIV&SJÆL
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  7. #17
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    75
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Jeg tror faktisk, at det bedste vi alle kan gøre, er at vi ikke gemmer de syge og de pårørende i tavshed og vores egen frygt for at komme så tæt på, hvad der venter os alle.... Derfor mener jeg at det er stort af dig - Anne - at du tør og gør

    Personligt mener jeg, at vi bør lære ikke at frygte disse emner og tværtimod - tale frit fra leveren om selv de mindste tvivl eller tanker, der kommer når nogen tæt på os bliver ramt af en alvorlig sygdom. Ikke for at sygeligt og selvpinerisk at dyrke morbide emner - men netop modsat... at overskue og erkende den ufattelige værdi hver eneste af vore dage har og hvor skidt det er at spilde livet på bagateller eller tungsind, der kun tager og intet giver.
    Lige mine ord! Jeg mener også, det er uhyre vigtigt at tale åbent og ærligt om disse alvorlige sygdomme, som rammer i flæng omkring os - og næste gang er det måske vores egen tur!

    Det er nu en gang en del af livet at vi skal dø - nogle falder bare om og er borte, og andre må igennem et alvorligt sygdomsforløb.

    Netop den kendsgerning, at flere og flere i ens familie eller omgangskreds rammes af alvorlige sygdomme gør, at det pinedød er nødvendigt at glædes over hver eneste dag, hvor vi selv endnu ikke er blevet "prikket" ud som den næste!

    I Lenes tilfælde ved jeg også, at det er lige så vigtigt for hende som det er for mig, at vi kan snakke om hendes situation nøjagtig som den er. Hun ved da godt selv, at det er en stakket frist, og at det kun er et spørgsmål om tid, før det går ned ad bakke igen, men vi kan sludre om hendes sygdom på samme måde, som vi sludrer om alt andet. Vi kan dog også havde den dybt alvorlige samtale omkring livet og døden, og det giver ro og afklarethed for os begge.

    Uanset hvad, så er jeg overbevist om, at jo mere optimistisk man selv er under sit sygdomsforløb, jo bedre livskvalitet har man, og jo længere varer det, inden man må give op.

    Vi, der - såvidt vi ved på nuværende tidspunkt - er sunde og raske, kan også dratte om i morgen. Vi har ingen som helst garanti for, at vi overlever den alvorligt syge!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Jeg prøver ikke gøre mig klog på alverdens hjemmelavede psykologi, men kan alligevel ikke lade være med at tænke den tanke, at selv for den syge - må det være en trøst og en støtte at vide, at man ikke er bange for at omgås dem og man er heller ikke bange for at lytte til, hvad end de måtte have på hjertet.... når de selv er allermest udsatte for frygt og ellers - for ensomheden, når "resten af verden" bare fortrænger.... det meste.
    Det har ikke noget at gøre med "at gøre sig klog på"! Jeg ser det som simpel logik!

    Vil vi ikke for os selv ønske, at omgivelserne omgås os naturligt og fordomsfrit, hvis vi var i den syges situation? Det værste må da være, når man mærker at andre frygter for at omgås én, fordi de ikke kan finde ud af, hvordan de skal opføre sig.

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  8. #18
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    75
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Vil bare lige fortælle jer, at i går havde jeg besøg af Lene for første gang i mere end et år!

    Hun har nu fået et batteridrevet kørestel til at montere under kørestolen, så om sommeren når vejret er godt, kan hun selv komme omkring i samfundet igen. Det er så dejligt for hende, at hun nu ikke mere er så afhængig af andres hjælp til at komme rundt.

    Det tager hende ca. ½ time at køre ud til mig, og vi havde nogle rigtig hyggelige timer sammen. Skønt at se hende hos mig igen - det var næste som i "gamle" dage!

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  9. #19
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Norge
    Alder
    63
    Indlæg
    1,774

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Deilige nyheter Anne. Måtte dere få mange gode sammenkomster fremover! Jeg bare vet at du er en vidunderlig venninne for Lene, og jeg er sikker på at du er like kjær for henne som hun er for deg. Jeg ønsker dere alt mulig godt.
    The Law of attraction: “Du bliver hvad du tænker”!

  10. #20
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    75
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Til Annes veninde på Fyn

    Tak kære Yvette

    - og ja, jeg holder meget af Lene. Hun er en stærk kvinde!

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

Side 2 af 3 Første 123 Sidste

Lignende emner

  1. Til min sukkersyg Veninde
    By Anina in forum Overvægt eller "bare" vægt
    Svar: 1
    Nyeste indlæg: 15-04-08, 16:57
  2. Annes vægttråd
    By Anne in forum Overvægt eller "bare" vægt
    Svar: 15
    Nyeste indlæg: 09-02-07, 19:27

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind