Side 1 af 11 123456 ... Sidste
Viser resultater 1 til 10 af 104
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Vinterbadning

    Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....
    Skrevet af Anne: Tors Aug 10, 2006 22:30


    Jeg har altid beundret de mennesker, der gik i vandet året rundt, men har aldrig selv prøvet det. Her i byen har vi en stor vinterbaderforening med næsten 200 medlemmer, som har til huse i den tidligere "offentlige badeanstalt". Udenomsarealerne og badebroerne er åbne for offentligheden, og vi bader ofte her, da der er fine badebroer og bruser til at skylle saltvandet af!

    Igennem flere år har jeg leget lidt med tanken om at prøve vinterbadning, men da jeg jo kender mig selv ret godt, ved jeg også, at hvis jeg skal alene af sted, vil jeg kunne finde et hav af undskyldninger for ikke at tage af sted "lige netop i dag, hvor det regner, eller blæser eller sner, eller.......!"

    For ca. 3 uger siden, da vi va mødte vi nogle bekendte dernede, og de var begge vinterbadere. De viste os de lækre lokaler med opholdsrum, køkken, bad og sauna, og vi var begge solgt - mere gruppepres skulle der ikke til, så havde vi lagt en seddel om, at vi gerne ville meldes ind i foreningen - om ikke andet, så for at bruge fasciliteterne og deltage i det sociale samvær.

    For en uge siden kom indmeldelsesbekræftelsen, og vi betalte omgående kontingentet frem til 1. januar - og er nu fuldgyldige medlemmer i foreningen.

    I den uge, der er gået, har vi selvfølgelig været dernede hver eftermiddag - og vi går i vandet hver dag, som vi har gjort hele sommeren. Indtil videre er det jo nemt nok med vandtemperaturer på omkring 22 grader!

    Efter badning drikker vi kaffe, og af og til er der en, der har kage med! Det er rigtig hyggeligt, og vi er blevet taget rigtig godt imod af de "gamle" medlemmer!

    Nu er det jo så spændende, hvordan det går fremover i takt med, at vandtemperaturen daler, men de andre påstår, at det ikke er så slemt, så det vælger vi at tro på!

    Badesæsonen går fra 1. september til 1. maj, og inden for den periode skal man på 2 år havde mindst 80 badedage for at blive døbt som "rigtig" viking!

    Det var en lidt trist oplevelse at komme derned i går. Unge vandaler havde om natten fornøjet sig med at brænde samtlige udendørs borde og bænke! Det er jo ufatteligt, de unge mennesker ikke har mere respekt for andres ting!

    Jeg vil i denne tråd prøve at følge op, hvordan jeg/vi klarer det - om ikke andet, så for at give mig selv lidt moralsk oprustning! Om vi kan overholde vores planer om at bade hele året, eller om vi vil vedblive med at være "skrællinger" - en titel vi beholder, indtil vi er døbt, vil kun tiden vise, men jeg vil i hvert fald gøre et hæderligt forsøg på at blive en respektabel skjoldmø!
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Anina: Tors Aug 10, 2006 22:51

    Hej Anne

    Hmm.... tillykke med Jeres (kolde) planer (wrrrrr......wrrrr). Mon det vil se ud, sådan lidt som hos disse gæve mennesker her, der sidder på et isflage og ser ud til at stortrives.... www.isbjornen.com/forside.html (wrrrrrr!!!)

    Jeg har fundet et passende billede på Nettet fra Norda(?) vinterbadere og efter at have studeret det nærmere - bukker jeg mig i støvet af beundring for jeres kuldeforagt Er ret sikker på, at jeg vil ikke kunne præstere lignende....



    Jeg tror også, at muligheden for at slappe af med en vinterforkølelserne og romtoddy - kan I vinke farvel til, sålænge I leger grønlandske sæler
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Helle: Fre Aug 11, 2006 6:37

    Hej Anne
    Held og lykke med projektet.... Jeg fryser bare ved tanken, men det skulle jo være sundt
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Bea: Fre Aug 11, 2006 8:20

    Uh - ha, det ser koldt ud!!!!!

    Det er et billede, det udstråler så meget livsglæde at jeg bliver helt godt tilpas af at se på det.

    Har du mod på det Anne? ja, det ville ikke undre mig, for jeg er overbevist om at du vil kunne gennemføre dette. Dine indlæg udstråler også livsglæde og sundhed.

    Knus Bea
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Anne: Fre Aug 11, 2006 9:44

    Herligt billede!

    Forleden dag talte jeg med en ældre herre, mens vi var i vandet. Han fortalte, at da han fik et syvtal foran sin alder, var det på tide at blive vinterbader. Det var forrige år, og han har siden været i vandet hver eneste dag undtagen juleaften og nytårdag, hvor han ikke var hjemme!

    Hvis han kan, kan jeg også - og ja Bea, jeg har virkelig mod på det! Jeg håber sådan, det lykkes!

    Det med vinterforkølelsen har nu aldrig været det store problem for mig. Jeg er sjældent forkølet, og man kan vist roligt sige, jeg har et jernhelbred! Bortset fra slidgigt i mine knæ og problemer med bentøjet, har jeg aldrig fejlet noget særligt rent fysisk. Det er jeg meget taknemlig for, og jeg er også taknemlig for, at jeg er født med mit lyse sind og min livsglæde. Det er desværre ikke alle forundt.

    Jeg har haft en periode med en voldsom depression for år tilbage, og i de år, hvor min husbond var helt ude i tovene, var mit humør ikke altid helt på toppen. Han er efter flere års behandling nu så stærk, at han også har fået livsmodet og livsglæden tilbage, så hvad kan man ønske sig mere?

    Som jeg før har skrevet, så er vi fattige på materielle goder, men rige på alt andet! Vi er begge udadvendte og aktive, og hvis vi selv skal sige det, temmelig fordomsfrie - det åbner utroligt mange døre til gode oplevelser og samvær med andre mennesker - og vi tager imod med åbne arme, for kun på den måde kan vi give igen til andre!

    Jeg vil bruge denne tråd som en slags "dagbog" over min vej til at blive vinterbader, så her vil jeg jævnligt skrive om mine tanker i den videre proces, hvad enten det går den ene vej eller den anden.

    Knus til jer alle fra
    Anne
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  6. #6
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Laura: Lør Aug 12, 2006 11:58

    Hej Anne prr prr det ser koldt ud ,glæder mig til at høre mere om det når det bliver koldt :mrgreen: Jeg vil tænke på dig når jeg går til Yoga som jeg har meldt mig til, det er noget mere varmt end det du skal til at yde knus laura
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Anne: Lør Aug 12, 2006 13:12

    Hehe - Laura, jeg er også selv spændt på, hvordan det vil gå!

    Yoga er nu heller ikke det værste - det er bare så hundedyrt at gå til her i byen, for det findes kun i privat regi.

    Knus, Anne
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af JS: Lør Aug 12, 2006 13:30

    Hej Anne

    Jeg må indrømme at det ser koldt ud, og bare at tænke på det så får jeg kuldegysninger men godt gået at tage sådan en beslutning, og jeg vil spændt følge dig når temperaturen daler

    Jeg selv elsker et havbad, men først når varmen er på sit højeste, men jeg er også en frossenpind, tager sokker på i seng om vinteren, så hedeturene fra dengang bød jeg altid hjertelig velkommen

    Knus JS
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  9. #9
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Anne: Søn Aug 13, 2006 16:31

    jeg er også en frossenpind, tager sokker på i seng om vinteren
    Jeg kan betro dig, JS, at det gør jeg også! Jeg har konstant kolde fødder om vinteren, og jeg kan ikke falde i søvn, når jeg fryser om tæerne.

    Om morgenen ligger mine sokker altid nede i fodenden, så de bliver automatisk sparket af, når jeg har fået varmen!

    Knus, Anne
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  10. #10
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Vinterbadning

    Skrevet af Laura: Søn Aug 13, 2006 17:08

    Hej Anne jeg tagger yoga på aftenskole det er et tilbud ,har de ikke det i din by ? prøv at undersøge om de ikke har sådan noget ,det er langt billigere end hvis man skal gå et rigtig sted,men du har vist også nok i at vinterbade ha ha prr prr :mrgreen: knus laura
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

Side 1 af 11 123456 ... Sidste

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind