De fire adventslys


Fire lys brændte på en adventskrans i en stue. Det var helt stille, så stille at man kunne høre lysene snakke med hverandre.


Det 1. lys sukkede t og sagde: ”Mit navn er Fred. Jeg skinner klart, men menneskerne vil ikke have fred, de vil ikke have mig”. Lyset blev mindre og mindre, og til sidst slukkes det helt.


Det 2. lys sagde: ”Mit navn er Tro. Men jeg er blevet overflødig. Menneskerne vil ikke vide af Gud længer. Det er meningsløst at jeg brænder”. Så slukkedes det 2. lys.


Bedrøvet og med lav stemme sagde det 3. lys: Mit navn er Kærlighed. Jeg har ikke længer kraften til at brænde. Menneskerne overser mig. De ser bare sig selv og ikke de andre som de skulle elske”. Og det 3. lys slukkedes.


Et barn kom ind i stuen, og så på lysene og sagde med tårer i øjene: ”I skal da lyse og ikke være slukket”. Da hørtes pludselig det 4. lys: ”vær ikke bange! Så længe jeg brænder, kan vi tænde de andre lys igen. Mit navn er nemlig Håb”.

Og med en tændstik tog barnet en flamme fra håbets lys og tændte igen alle de andre lys.


Kilde: http://www.ebblog.dk/2356/perma/33878/