Side 1 af 2 12 Sidste
Viser resultater 1 til 10 af 17
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Icon3 Statiner - kolesterolsænkende lægemidler


    Statiner - kolesterolsænkende midler


    I HJEMMET nr. 29 af d. 14. juli 2008 skriver en læser til "SPØRG HJEMMETS LÆGE" bl.a. "Jeg er en kvinde på 72 år, der har arveligt forhøjet kolesteroltal." Kvinden beskriver videre hvornår det er blevet opdaget og at lignende er blevet konstateret hos hendes tre børn. Hun føler sig ansvarlig for at have videregivet det defekte gen til dem. Specielt fordi kolesterolmedicinen har ubehagelige bivirkninger.

    Kvinden skriver videre: "I februar holdt jeg op med at tage kolesterolpillerne og synes, at min krop fungerer bedre." Dog viste en måling måneden efter en stigning i kolesteroltallet.

    Lægen Bjørn Østerbye svarer bl.a. "Det er vigtigt at blive behandlet, så man bør tage sin medicin, selv om den har bivirkninger. På kort sigt kan det være spiseforstyrrelser, søvnløshed, hovedpine og muskelsmerter. Men der er tilsyneladende ikke nogen kendte langtidsvirkninger af medicinen, så jeg synes, at du skal tage den igen".... skriver lægen til en 72-årig kvinde.... Dvs. et menneske, der i forvejen er svækket af alderdommen og skal nu også leve med bivirkningerne af statiner (kolesterolmedicinen) oven i.

    Han skrive ydermere, at der er tilsyneladende ikke nogen kendte langtidsvirkninger af medicinen. Det tror jeg gerne - statiner er ikke gamle nok til, at man skulle kunne fastslå deres langtidsbivirkninger. Og den dag disse langtidsbivirkninger evt. er kendt og beskrevet - er denne 72-årige forlængst død og begravet.

    Det er dog hendes børn ikke (endnu).... og siden man havde udvidet anvendelse af statiner forebyggende dvs. også til mennesker, der ikke er blevet syge som følge af deres forhøjede kolesteroltal - genetisk eller ikke. Denne kvindes børn bliver anbefalet at gå i en livslang statin-behandling, for at hindre deres kolesteroltal i at stige, med et totalt ukendt effekt på deres liv og helbred - mens de endnu er (eller burde være) arbejdsdygtige og i fuldt sving med at være forældre m.v.

    Fra 14. oktober 2002 har man vedtaget ændrede tilskudregler for statiner, hvilke fra da af omfatter langt flere "faktorer" end hidtil, hvilket betyder at statin-behandlingen nu omfatter langt flere "dispositioner" end decideret sygdom dvs. mange mennesker, hvis kolesterol ligger højt "fra naturens hånd" skal i behandling for en sikkerheds skyld - uanset om deres kolesteroltal er korrekt for dem eller ikke. Alene at der findes nu tilskudsreglerne vil ses som en behandlingsrekommandation. Der foretages ingen differenciering dvs. ingen individuelle analyser af, hvorfor netop denne patients kolesteroltal er højere end vedtaget som skadeligt, ikke megen vurdering af den enkelte patient - men som i stofskiftesygdomme og med undtagelse af diabetes, der er det eneste respekterede (af læger) hormonsygdom i Danmark - bliver de fleste sygdomme diagnosticeret og "behandlet" ved at glo på tabeller med tal, der skal give et universel svar på snart alt imellem himmel og jord. Noget man før blev brændt for på bålet for - kvaksalveri - i dag er blevet videnskab.

    Hvorfor alt den brok?

    Jo. Problemet er, at statiner er en lægemiddelgruppe, der ikke kun gør det af med det skadelige kolesterol, men med ALT kolesterol - også de lipidstoffer - vores organisme ikke kan undværre for dannelsen af D-vitaminet og opretholdelsen af en god hormonbalance, ikke kan have et velfungerende immunsystemet uden og en hel del andre gode formål - kroppen har til at danne disse stoffer. Statiner fjerner dem alle! De "onde" og de gavnlige. Sikken en redelighed, hva`?

    Det "onde" kolesterol kan gøre folk syge.

    Uden det "gode" kolesterol bliver folk syge.

    Hvis bortfjernelse af det skadelige kolesterol vil gøre folk raske - må det omvendte - bortfjernelse af det gode kolesterol, nødvendigvis gøre folk syge, eller hur? Det går sørme begge veje alt sammen.... Og før man har fundet ud af at kalibrere statiner således, at de kun gør det af med det skadelige kolesterol - burde man vente med at godkende disse midler til brug for mennesker. Men ak! Aktionærerne, der har skudt penge i medicinalfirmaerne har ikke tid til at vente. De vil have deres dividender så hurtigt som muligt. Helst "i går".

    Derudover står der sørme meget på spil for.... medicinalfirmaerne. Alene en forebyggende "indsats" i Danmark vil bibringe disse selskaber en god pose penge på omkring 3-4 milliarder kroner HVERT ÅR. Ingen grund til at undres over, at de promoverer deres medicin som den eneste rigtige. Derimod al mulig grund til at undres over de læger, der tager livsfarlige chancer og ordinerer medicinen til de samme mennesker, de ellers havde svoret ikke at skade!

    *********

    Jeg har en veninde, Janne. Janne er overvægtig, selv om hun har vendt vrangen ud på sig selv de sidste mange år. Hun fik diabetes for en 20 år siden og fulgte behandlingen slavisk, uden kommentarer.

    Ligeledes fulgte hun behandlingen lige så slavisk efter at hun fik en blodprop i hjertet for et år siden. Nu skulle hun så følge en stram diæt og indtage statin medicinen for resten af hendes liv.

    Janne er i dag omkring de 50 år gammel. Inden hun fik sin blodprop var hun altid smilende, rørig, energisk, initiativrig og sad ikke stille et øjeblik. Altid i fuldt sving med noget fornøjelig for sig selv og andre. Ikke den slags stress man bliver syg af - for på ånd og sjæl var Janne altid den der var i balance og den, der altid kunne holde hovedet kold og velovervejet. Et rigtigt livsstykke. Uden den mindste hang til depressioner, fortvivlelse eller andre form for kriser. Hun tog altid tyren ved hornene "nu-og-her". I al den tid jeg kendte hende, en god nabo siden sidst i halvfjerdserne.

    I dag sidder Janne i sin sofa. Hun tager regelmæssigt ud for at motionere, men mest fordi det er noget hun har fået besked på. Før i tiden var det frivilligt og med glæde. I dag er hun initiativforladt. Orker ikke engang at reagere på nyhederne i tv-avisen eller rundt om i sit eget liv. Hun er totalt udmattet. hendes mentale færdigheder rækker lige akkurat til at slå øjnene op om morgenen og længes efter at sove igen om aftenen. Godt nok går hun på arbejde, men nu hyppigt sygemeldt da medicinens bivirkninger tærer på hende. Hun er bleg, med tyndt, gennemsigtigt hud. Hun har en tyrkertro på sine læger. Følger slavisk sin diæt. Hendes hår hænger klæbet tyndt til hendes hoved og hun ligner i hvert fald ikke den tidligere Janne fra for et år siden.... Hun så sørme sundere ud dagen efter sin indlæggelse med blodprop i hjertet, end hun ser ud i dag.

    En læge stiller interessante spørgsmål omkring statiner i Ugeskrift for Læger: "Indikationen for brug af statiner udvides konstant og omfatter efterhånden kæmpemæssige patientgrupper. Det er derfor tiltagende vigtigt at være opmærksom på mulige negative virkninger af stofferne. I de hidtidige opgørelser, som typisk redegør for opfølgningstider på 3-5 år, har man ikke observeret nogen faretruende tegn på alvorlige statinbivirkninger, men spørgsmålet er, hvad man kan forvente efter 10-20 års brug af et statinpræparat." Læs mere...

    Jeg kan, i hvert fald se, at på Janne kan man tydeligt se, at hendes helbred nu er skadet af noget "der ikke var der før".... og der er kun gået et sølle år siden hun er blevet sat på statiner.

    Og jeg ved også, at der foregår en diskussion om disse stoffer mellem lægerne indbyrdes, dog under overfladen, hvor vi andre sædvanligvis ikke forvilder os.

    Jamen - søg efter flere oplysninger og se, hvad du finder. Tænk selv den dag din læge foreslår et kolesterolsænkende lægemiddel, som min vens læge gjorde for et par år siden, da min ven havde et forhøjet kolesteroltal, hvilket er en naturlig følge af en underaktiv skjoldbruskkirtel (lavt stofskifte). Selv om hendes kolesteroltal var kun 6,5 - havde lægen foreslået et lægemiddel, jeg senere fandt ud af var statin (der findes ikke andre med samme virkning).

    Min vens kolesteroltal er i dag på 3. Ikke pga. af statin. Denne recept har hun nemlig aldrig indløst, da hun så hvilke problemer der var med bivirkningerne og disse ukendte langtidsbivirkninger samt de opråb mod at gamble med patienternes liv hun læste i anerkendte lægetidsskrifter over den ganske verden. Nej, hun gjorde noget helt andet.

    Hun smed stofskiftemedicinen ud og erstattede den med en anden, der har været anvendt før den syntetiske kom på marked i tresserne. Thyroid USP (Westhroid) hedder den, og efter kort tid var både hendes lave stofskifte og det høje kolesteroltal væk som dug for solen, efter 30 år i helvedet! Men det er en helt anden historie....

    Mere om.... Janne

    Mere om sammenhæng mellem kolesterol, D-vitamin og statiner - læs HER!
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Icon4 Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler


    Canef – Mevacor Zarator – Zocor Simvastin

    Behandling med statiner er forbundet med store risici, men har kun få fordele

    De nyligt reviderede retningslinjer for sænkning af kolesteroltallet udgør en stor risiko for folkesundheden, mener The International Network of Cholesterol Skeptics (THINCS), en non-profit organisation af læger, videnskabsfolk og forskere. De nye retningsliner, som anbefaler en mere aggressiv tilgang til reduktion af kolesteroltallet, vil resultere i, at antallet af personer, der får ordineret statiner, vil stige med flere millioner.

    Medlemmerne af THINCS er dybt bekymrede over det stadigt stigende pres for sænke blodets kolesterolindhold, og de underliggende kommercielle interesser, som har forvrænget den videnskabelige forskning på området. THINCS advarer om, at statiner i overdreven grad er blevet fremstillet som et mirakelmiddel - primært af lægemiddelindustrien, men også af ledende medicinere, som desværre i stadigt stigende grad er betalt for at udtale sig favorabelt om disse midler.

    "Denne type medicin har vist sig at give en alarmerende række bivirkninger", siger Uffe Ravnskov, M.D., Ph.D. og formand for THINCS. "Desuden er det ikke gået op for offentligheden og lægeverdenen, at statiner kun er til gavn for en meget lille del af befolkningen".

    Ravnskov og hans kolleger verden over peger på, at blandt ældre mennesker, kvinder i alle aldre og mænd, som ikke lider af hjerteproblemer, har de kolesterol-sænkende tiltag ikke forebygget et eneste dødsfald i en eneste af de undersøgelser, der er foretaget. Selv i den højeste risikogruppe blandt mænd med hjerteproblemer kunne statinbehandlingen kun tegne sig for 0,5% færre dødsfald pr. år, og dette tal fremkom kun i den mest positive af alle undersøgelserne på området. Andre større statin-undersøgelser, f.eks. ALLHAT, kunne ikke påvise nogen virkning overhovedet - men det faktum er blevet effektivt fortiet.

    Selv en lille indvirkning ville naturligvis være et fremskridt - under forudsætning af, at der ikke var bivirkninger ved behandlingen. Men de data, som THINCS-gruppen har indsamlet, viser, at statin kan være kræftfremkaldende hos både mennesker og dyr. Andre bivirkninger er leverskader, skader på nervesystemet, reduktion i de kognitive færdigheder, samt hukommelsestab, og brugen af statiner under graviditet kan føre til misdannelser, som er mere alvorlige end dem, man så i forbindelse med brugen af thalidomid under graviditet.

    Det mest velkendte er muskelskader. I alvorlige tilfælde kan dette medføre nyresvigt, som har kostet adskillige hundrede mennesker livet indtil nu, og som har ført til, at det mest farlige statin (cerivastatin) er blevet trukket tilbage fra markedet.

    Ifølge kardiolog Peter Langsjön kan statinbehandling også føre til svækkelse af hjertemusklen og hjertesvigt. "Det sker, fordi statiner blokerer for produktionen af co-enzymet Q10, som er af afgørende betydning for produktionen af cellulær energi", siger Langsjön. "Videnskabelige beviser, som er forelagt FDA, viser en markant reduktion af co-enzym Q10 hos alle patienter i statinbehandling".

    Alle disse bivirkninger er iagttaget ved relativt lave doser. De nye kolesterol-anbefalinger går på, at man bør tage stadigt stigende doser, og THINCS advarer om, at dette vil give endnu flere komplikationer i forbindelse med behandlingen - og i sidste ende også flere dødsfald. Men "at sænke kolesterol-tallet endnu mere er som at jage vindmøller", siger Ravnskov, "for alle de påståede fordele ved at tage statiner har intet at gøre med at sænke hverken LDL-kolesteroltallet eller det samlede kolesteroltal".

    Omring 11 millioner amerikanere tager statiner, men de nye retningslinjer vil skabe flere brugere, og mange af de nuværende brugere skal have deres dosis forøget.

    Dr. Beatrice A. Golomb, University of California, er for brugen af statiner. Hun gør samtidig opmærksom på, at industrien tjener milliarder af dollars på statinerne, og at den sørger for, at vi kommer til at høre om alle fordelene. Der er ikke en tilsvarende interessegruppe, der kan sørge for at vi hører om ulemperne.

    Et statin, Baycol, som blev produceret af Bayer, blev fjernet fra markedet i 2001, efter at 31 Baycol-brugere var døde af rhabdomyolyse, en sygdom der nedbryder muskelvæv, og kan lede til nyresvigt. Et andet statin, Crestor, er under voldsomt angreb fra forbrugergruppen Public Citizen. AstraZeneca, som fremstiller Crestor, afviser angrebene med, at der er mere end 2 millioner patienter i behandling med Crestor, og at intet tyder på, at sikkerhedsprofilen for Crestor er anderledes end for de andre statiner, der sælges.

    Dr. Golomb har detaljerede data for omkring 500 personer, der har rapporteret om muskelsmerter, hukommelsesproblemer, irritabilitet, neuropati (forandringer i nerver) og andre symptomer, mens de har taget statiner. I mange tilfælde forsvandt problemerne, når patienterne ophørte med medicinen, og kom tilbage, hvis de begyndte at tage medicinen igen eller tog et andet statin.

    "Statinerne er blevet aggressivt markedsført af lægemiddelindustrien og fremtrædende talsmænd fra lægeverdenen", siger THINCS-medlem Paul Rosch, M.D., formand for American Institute of Stress. "De nye retningslinier er ikke udarbejdet af uafhængige forskere, men af repræsentanter fra den lægeverden, der modtager store pengegaver fra lægemiddelindustrien. Anbefalingerne er baseret på forvrængede statistiske analyser af den relative risikoreduktion - og de vildleder læger og offentlighed. De går mere i retning af at gøre raske mennesker syge."

    En mere dybtgående analyse med referencer til litteratur og andre information kan hentes På THINCS’ hjemmeside eller på dansk: hos Uffe Ravnskov, dr.med., docent

    Link til kilden...

    Om Kolesterol-myten inkl. henvisninger til dokumentation.
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  3. #3
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Icon3 Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler

    "Statinerne er blevet aggressivt markedsført af lægemiddelindustrien og fremtrædende talsmænd fra lægeverdenen", siger THINCS-medlem Paul Rosch, M.D., formand for American Institute of Stress.
    Statiner i håndkøb vækker røre
    Storbritannien frigiver et kolesterolsænkende middel til salg i håndkøb ? ingen danske planer om noget tilsvarende


    De britiske sundhedsmyndigheder har som det første land i verden besluttet at frigive et kolesterolsænkende lægemiddel til salg i håndkøb. Midlet ? en 10 mg version af firmaet MSD?s statin Zocor ? målrettes mod folk med moderat risiko for hjertekarsygdom, og før håndkøbsstatinet fra 1. juli kan udleveres, skal farmaceuten foretage en risikovurdering af kunden.

    Mens den britiske hjerteforening bakker op om beslutningen, er formanden for landets praktiserende læger John Chisholm mere skeptisk. Han frygter, at frigivelsen vil betyde at patienterne ikke får en tilstrækkelig grundig risikovurdering, at dosis er for lav til at være effektiv, og at der er risiko for bivirkninger.

    I The Lancet kritiseres frigivelsen på lederplads. Tidsskriftet argumenterer, at der ikke er lavet studier af receptfrie statiner til forebyggelse af hjertekarsygdom. Derfor bliver den britiske befolkning forsøgsdyr i et storstilet eksperiment med håndkøbsmidler, skriver Lancet, som mener, at udsigten til en tredobling af udgifterne til statinbehandling i de kommende år er den væsentligste årsag til myndighedernes beslutning.

    Hverken i Danmark eller Sverige har MSD aktuelle planer om at søge om at få Zocor overført til håndkøb. Lægemiddelstyrelsen kan også af egen drift indstille, at et lægemidler overføres til håndkøb. I Sverige har den nationale lægemiddelstyrelse ifølge det svenske Dagens Medicin afvist at tillade receptfrie statiner på grund af manglende dokumentation for effekt af 10 mg, manglende kontrol med bivirkninger samt risiko for interaktioner med andre lægemidler.


    Danske læger for og imod

    Overlæge Mogens Lytken-Larsen, medicinsk-kardiologisk afdeling på Århus Sygehus, fraråder frigivelse af statiner til håndkøb:

    »Håndkøb signalerer en alt for afslappet holdning til brug af statiner. Statiner er ikke en kur, men skal ofte bruges over meget lang tid, før de virker. Patienterne skal følges nøje og have målt kolesterol- og levertal. Ved at frigive det til håndkøb lægger man ansvaret for både behandlingen og økonomien over på patienten. Samtidig mister man kontrollen med, om det er de rigtige patienter, der får behandlingen,« mener Mogens Lytken-Larsen.

    Overlæge Steen Stender, klinisk-biokemisk afdeling på amtssygehuset i Gentofte, hører til tilhængerne af en frigivelse af statiner til håndkøb.

    »Effekten er veldokumenteret, og der er få bivirkninger. Færre end hjertemagnyl, som også sælges i håndkøb. Statiner er på vej mod at få samme status som acetylsalicylsyre, selv om de 10 mg, der frigives i Storbritannien, er en lav dosis i forhold til de 40 mg simvastatin, som er den anbefalede dosis i Danmark. Ulempen er, at muligheden for at følge forbruget tæt, forsvinder,« mener Steen Stender.

    Kilde: Niels-Bjørn Albinus i Dagens Medicin d. 3. juni 2006

    **********

    "Effekten er veldokumenteret, og der er få bivirkninger. Færre end hjertemagnyl, som også sælges i håndkøb."

    Hmm.... hvor mon Steen Stender fik sit diplom henne? I møntautomaten? Skulle statiner nu være lige så ufarlige som hjertemagnyl?

    Og er der noget at sige til, at autoritetstro mennesker, der bare vil gerne være (eller forblive) raske, farer på limpinden, når de møder SÅ stor en, og overbevisende LØGN?

    For, hvordan kan man overhovedet tvivle på et lægemiddel, når begejstrede læger, som f.eks. den engelske dr. John Reckless - i sin uendelige visdom, kan finde på at foreslå - statiner tilsat drikkevandet? Hvorfor dog ikke det? Når amerikanerne overvejer at børn skal have statiner forebyggende og ca. 40 % af den voksne befolkning også - kunne man så ikke lige så godt bare hælde statiner i drikkevandet, og så er den potte ude? Set i dette lys, er Steen Stenders pladder om, at statiner er mindre farlige end hjertemagnyl - det rene....vand!

    Det er ikke alskens sygdomme, ulykker eller naturkatastrofer inkl. krige, der koster flest uskyldige liv. Det er de samvittighedsløse tåber til læger, der løber med pokalen på dette felt. Det bliver spændende at komme i Helvede, når den tid kommer.... Mon golf er tilladt i Helvedet?

    Og sidst men ikke mindst: Hvor mange læger og deres egne pårørende mon - selv indtager statiner, når selv Lægemiddelstyrelsen udsendte følgende melding i 2003: "Der er ingen belæg for, at nu skal alle have kolesterolsænkende medicin. Lægen må, sammen med patienten, overveje om det er umagen værd, når kun 1 ud af 60 har gavn af behandlingen."
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  4. #4
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Icon3 Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler


    Jeg er blevet spurgt i dag om, hvorfor "i alverden" tager jeg sådan på vej, og om det ikke er lige meget med, hvad folk får af medicin, bare det hjælper.

    Ja da... Men det står nu en gang på forsiden om os herinde: "Vi er mødre, bedstemødre og vi kærer os om den fremtid vi efterlader til den næste generation og den alderdom, der venter os. Det meste af det, der er postet på vores site, kommentarer og emner er postet med netop det i tankerne." Basta!

    Derudover slås vi, ældre mennesker i forvejen med alderdommens skavanker, svækkede kræfter, ofte også håbløshed - hvis vi ikke har haft tid/plads til at gøre noget ved vores hjerteting mens vi var yngre og stærkere....

    Vi har ikke brug for - oven i alt dette - også yderligere svækkes af nye, designer-lægemidler FØR disse er sikre nok at indtage!

    Og hvornår er de så det? Sikre nok? Det ved jeg, ved Gud ikke! Ikke længere i hvert fald. Ikke efter, at jeg har opdaget, at de moderne lægemidler ikke bliver testet på ældre mennesker, men kun på mennesker i den "sundeste" alder, dvs. mellem 18 og 40 > 60 år. Læs gerne Medicinering af ældre! Skrevet for almindelige mennesker. - indlæg nr. 2.

    Det var så os ældre.... men hvad med vores børn og deres børn? Skal vi være ligeglade med dem? Eller skylder vi vores kære - at råbe op, når vi sidder inde med viden, der for dem (også) kan udgøre forskellen mellem et godt og et skidt liv!

    DERFOR!
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  5. #5
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon4 Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    En mere dybtgående analyse med referencer til litteratur og andre information kan hentes fra THINCS’ hjemmeside eller på dansk hos hos Uffe Ravnskov, dr.med., docent

    Om Kolesterol-myten inkl. henvisninger til dokumentation.
    ”Kolesterol – myter og realiteter”
    Af Uffe Ravnskov



    ISBN:978-87-7070-069-6
    Udgiv.dato: 2008
    Udgave: 1.
    Udstyr: Hæftet
    Udgivelser/år: 2008
    Sprog: Dansk


    Forlaget Hovedland skriver om bogen:

    Hvis du er en af de mange millioner, som er blevet skræmt til at spise margarine i stedet for smør, eller endnu værre, blevet ordineret kolesterolsænkende tabletter, så er dette en bog for dig.

    Det lykkes Uffe Ravnskov at forklare, hvorfor kolesterol- kampagnen er en af de største medicinske skandaler i moderne tid, at der ikke findes det mindste bevis på, at mættet fedt er sundhedsfarligt, og at du hellere skal være glad for dit høje kolesteroltal, fordi det beskytter dig mod infektioner og sandsynligvis også mod åreforkalkning.

    Uffe Ravnskov viser også, hvordan det er lykkedes medicinal- industrien at dække over de skadelige virkninger af den kolesterolsænkende medicin, verdens mest solgte lægemiddel.

    »En gang i fremtiden vil medicinhistorikere med interesse - og sikkert også med blandede følelser - tage del i de forskellige ture, som myten om kolesterolets farlighed har taget. Det er da vigtigt, at et dokument som det Ravnskov her præsenterer findes tilgængeligt som modvægt til det enorme propagandamateriale, som mytens missionærer uophørligt publicerer.« - Lars Werkö, professor i medicin og tidl. videnskabelig direktør i medicinalfirmaet Astra.

    Uffe Ravnskovs forskning har allerede gjort ham til et kendt navn i lande som Sverige, Finland og Holland, hvor han har optrådt på tv og i magasiner. Han modtog i 2007 Leo-Huss-Walin prisen for uafhængig forskning inden for naturvidenskab og medicin.

    Kilde - Forlaget Hovedlan.

    Mere om forfatteren kan læses her.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  6. #6
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    614

    Standard Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler

    Hvis man læser her, er der vist OGSÅ en sammenhæng med D-vitaminer.

    Hvis det er rigtigt, at kolesterolen øges ved D-vitaminmangel, og vi sætter os for at fjerne kolesterol, hvad sker der så med D-vitaminniveauet? Hvad sker der med kalkstofskiftet og hele bevægeapparatet? Og hvad sker der med membraner og fedt i nervevæv?

    Dertil kommer

    Forbruget af kolesterolsænkende medicin, gigtmedicin og smertemedicin er steget kraftigt.

    Der anbefales store mængder rensede fiskeolier, hvor A- og D-vitaminerne er fjernet

    Levertran opfattes i lægekredse som relativt giftig pga. indholdet af kolesterol

    At tildækkede personer generelt har D-vitamin-mangel, uanset deres BMI.

    Hvis processen er opfattet rigtigt, er der yderligere spørgsmål

    Kan en lav kolesterol og D-vitamin øge risikoen for fedme pga. indbyggede kompensationsmekanismer? Giver lav D-vitamin trang til at indtage kolesterol i større mængder?

    Hvad betyder et lavt D-vitamin-indhold for ophelingen af knogler og led efter operation? Hvad betyder et lavt D-vitamin-indhold for smertetilstande i bevægeapparatet? Hvad betyder et lavt D-vitamin-indhold for muskelfunktion, og vilje til genoptræning?

    Hvad sker der med kolesterol i hjerne og i nerver? Er der nogen neurogene eller kognitive bivirkninger til statinerne, vi ved for lidt om?

    Hvad betyder alt dette økonomisk for patienter, kommuner og regioner?

    http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2007_17_50679

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

  7. #7
    Registreringsdato
    Jul 2006
    Lokation
    Kbh
    Alder
    57
    Indlæg
    863

    Icon5 Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler

    Fra Bt i tirsdags...

    Den mest anvendte medicin i Danmark - kolesterolsænkende midler - viser sig nu at have meget alvorlige bivirkninger. 'Mirakelmidlet', som det er blevet udråbt til fra alle sider, kan bl.a. smadre din hukommelse og dit sexliv.

    De såkaldte statiner, som mere end en halv million voksne danskere hver dag tager for at sænke kolesterol -tallet og for at undgå blodpropper, kan i nogle tilfælde være årsag til en alvorlig og måske ligefrem livstruende lungesygdom, og mange af brugerne har vist sig at få alvorlige depressioner, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt og seksuelle problemer.

    I forvejen er det kendt, at kolesterol -medicinen kan give både muskelsmerter og muskelsvaghed.

    - Der er tale om så alvorlige bivirkninger, at vi nu i EU-regi vil stille krav om, at der laves nye indlægssedler i pilleæskerne med advarsler.
    Læs mere på BT.dk

    Jeg fik konstateret diabetes i 2004 og STRAKS ordinerede lægen Simvastatin fordi mit kolesteroltal var lidt for højt, det faldt ikke i løbet af et år (jeg glemte at tage pillen inden sengetid) så lægen gav min Zarator, dem kunne jeg tage om dagen sammen med de andre piller, dem har jeg så taget i lidt over 3 år dagligt.

    Lægerne ordinerer kolesterolsænkende medicin til diabetiker som var det bolsjer, ALLE nye med diabetes får allerførste gang de er til kontrol udskrevet en recept på det, sammen med magnyl, det fortalte lægen da jeg spurgte hvorfor jeg skulle have dem uden at have prøvet at få det ned uden piller, fordi det også var forebyggende Jeg tror der er rigtig mange der tager det skidt selvom at de måske IKKE har forhøjet tal, eller også hvis de kun har lidt forhøjet tal som måske kunne klares ved en kostomlægning og lidt vejledning om nedsættelse af det farlige kolesterol.....

    Efter at have læst om Statiner er jeg blevet noget betænkelig ved at tage dem, jeg fik jo en kæmpe depression for et par år siden, jeg har muskelsmerter som jeg hele tiden har regnet med var noget gigt, jeg husker ikke særlig godt, kan glemme det mest basale ting f.eks. hvad jeg skal handle og hvis jeg skal nogle steder med et eller andet så glemmer jeg det SELVOM at jeg faktisk KUN skal afleverer det som jeg har glemt

    Gad vide hvor meget af det der skyldtes pillerne og er det sikkert at forsætte med at tage dem.... Jeg er blevet nervøs for at tage dem, og vil se om der er noget naturmedicin som kan sænke mit kolesteroltal som er uden risiko for liv og lemmer
    Knus fra Helle

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler

    Citer Oprindeligt indsendt af Helle Se indlæg
    Jeg er blevet nervøs for at tage dem, og vil se om der er noget naturmedicin som kan sænke mit kolostoroltal som er uden risiko for liv og lemmer
    Sikke noget skidt! Jo mere jeg læser om det, jo mere begynder det altsammen at ligne en stinkende propaganda-kampagne.... Hvis man skulle sætte sit lid til det, der bliver skrevet om emnet (salgsmateriale m.v.) burde man ikke kunne forstå, hvordan har menneskeheden overhovedet overlevet så længe.

    Skal vi ikke bare oprette en selvstændig tråd om alle andre metoder til justering af kolesteroltal? For lige med undtagelse af folk, der har genetisk betinget højt kolesterol - kan vi andre spise os til vores RETTE kolesteroltal, på niveauet, der ligger naturligt for hver enkel af os. Inkl. de rette "hjælpemidler" som bestemte grøntsager og kosttilskud.

    Jeg snakker lige med Tante Ana og så kan vi alle bidrage med hvad vi ved eller hvad vi finder på nettet eller andre steder....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  9. #9
    Registreringsdato
    Jan 2006
    Lokation
    Sjælland
    Alder
    53
    Indlæg
    677

    Standard Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler

    Jeg har omgående sendt det videre til både min bror og kæreste som begge render og prøver at finde ud af hvorfor de har det så elendigt som de har det i disse dage...

    Jeg ved godt at man ikke skal gå i mod lægen og snakke med lægen og alt det først , men var det mig så ville jeg nu prøve at stoppe med dem, der vil nok ikke ske meget ved at prøve at stoppe en månedes tid og så se hvordan man har det, mange har jo inden de får pillerne haft kolesterol tal der var for højt i rigtig mange år ...

  10. #10
    Registreringsdato
    Jul 2006
    Lokation
    Kbh
    Alder
    57
    Indlæg
    863

    Standard Re: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler

    Jeg ER stoppet med dem, jeg har ikke taget dem i over en uge nu og allerede kan jeg mærke at jeg ikke har så ondt i mine muskler, jeg er ikke så "tungsindet" for tiden (om det er pillerne ved jeg ikke) men jeg har IKKE tænkt mig at tage dem igen medmindre mit kolesteroltal stiger til uanede højder, jeg skal til kontrol i okt. Og er spændt på hvad mine tal er der....
    Knus fra Helle

Side 1 af 2 12 Sidste

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind