"I en ren, hvid seng omgivet af omsorgsfulde mennesker udåndede Flemming. Og jeg tror, at han må have oplevet det hvidklædte personale som de engle, han tegnede som lille, og at tiden lige før døden har mindet om indgangen til det himmerige, han drømte om."

***************

"Flemming var solstrålen, og hans lyse sind viste sig tidligt, og det første, han tegnede, var engle. Og han var en kær, godmodig, rødhåret lille dreng, der elskede den havregrød, jeg lavede til ham hver morgen....."

"I privatlivet øver Iris Garnov sig stadigvæk i, at livet også er dejligt. Hun kan boble af lykke sammen med sine børn og børnebørn, men livet byder også på mange depressioner. For fortiden forsvinder aldrig helt - den sidder som en dyb sorg."

Kronikken om Flemming....