Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    67
    Indlæg
    82

    Standard TERM-modellen - en sorteringsmodel

    TERM-modellen - en sorteringsmodel


    Hvad er TERM og hvilken betydning har det?

    Term er opbygget over de bedste amerikanske principper. Altså.... enhver er sin egen lykkes smed. Det er en sorteringsmodel, hvor alle først skal erkende, at de selv for en stor del har skylden for Deres tilstand, og efterfølgende tage konsekvensen heraf og ændre i den daglige tilværelse, så de kan gøre sig fortjent til opmærksomheden, og evt. "belønning" som følger med i form af pension ol. Uhyggeligt, men desværre rigtigt.

    Denne sortering former sig som " en forpligtelse til at underkaste sig adfærdsterapi og dermed adfærdsregulering".


    Du vælger selv, om du vil have behandling, eller om du i stedet vil blive ved som hidtil, men uden muligheder for at få eksempelvis dine dagpenge forlænget, rejst en pensionssag eller få en forhøjelse af pensionen.

    Du bliver dog ikke gjort bekendt med dette valg, men skal "bevise det". Dette sker ved rygestop, kostomlægning, nedsættelse af medicinforbrug (eller udelukkelse af), kognitiv terapi, motion, deltagelse i mestringskurser vedr. dine problemer med evt. smerter/træthed/tarmproblemer eller hvad der nu er årsagen til dine helbredsproblemer. Altså.... vise, at du nu selv vil tage ansvaret for dit liv, for dermed at nedsætte det offentliges udgifter.

    Er du ikke villig til dette, udelukkes du derved fra videre behandling, bortset fra i direkte livstruende sammenhænge, udelukkende pga at det efterfølgende ellers ville være noget, som var direkte ansvarspådragende, når og hvis sagen skulle ende ved domstolene.

    Dette kan meget nemt være årsagen til det meget store antal af førtidspensioner, der tilkendes på psykisk grundlag, idet disse mennesker nærmest pr. automatik får diagnosen "KARAKTERNEUROSE". Dog med forskellige "efternavne" afhængig af, hvad personen selv angiver som årsag til sin sag ved de offentlige myndigheder. Der er otte forskellige vurderinger, så det er et tag selv-bord for psykiateren. Hvor mange reelle, fysiske udiagnosticerede sygdomme gemmer sig bag "psykiatrisering" iflg. TERM-sorteringen - ved kun guderne.

    Her er det især vigtigt at henlede opmærksomheden på, hvorledes denne diagnose stilles. Definitionen i dag er: At personen ikke opfører sig som forventeligt i en samfundsmæssig sammenhæng og føler vedkommende, at det er for grænseoverskridende, bliver de straks sat i behandling med depressionsmedicin, så de bedre kan tackle situationen her og nu (en medvirkende årsag til det kæmpestore forbrug), og herved bliver der lagt låg på vedkommendes tankevirksomhed, ligesom eksempelvis Lyrica (epilepsimedicin, der nu bruges som smertemedicin? ) medfører så store bivirkninger, at vedkommende bliver ude af stand til at agere med klager. Bivirkninger, som især viser sig ved et enormt "tankemylder uden sammenhæng", ulidelig træthed, svimmelhed....

    Mange patienter betegner det som en åndelig kastraktion eller en åndelig spændetrøje, som berøver dem evnen til at tænke og agere. De skal dog finde dem i det, for demonstrere deres samarbejdsvilje, for at vedkommende i det hele taget bliver hørt.

    Diagnosticeringen ( eller udvælgelsen til at kunne deltage) bliver ofte foretaget ved en "somatiseringsekspert", eksempelvis Eva Blach, Aalborg, hvis opgave det er at afklare, om det vil kunne nytte at bruge krudtet og pengene på vedkommende.

    Denne form for psykiatri er så intimiderende og beskidt overfor klienten, at de ud fra reaktionen kan vurdere, om der er håb. Mange giver efterfølgende udtryk for, at de har haft behov for psykologbistand eller anden professionel hjælp, idet pågældende "somatiserings-ekspert" har været så grov og krænkende overfor patienterne, at de har været på vej til at begå selvmord.

    Metodevalget er eksempelvis:

    En person bliver bombarderet med spørgsmål, som han/hun (psykiateren) egentlig selv besvarer, bortset fra enkelte forsøg herpå fra klienten.

    På et svar på psykiaterens spørgsmål om incest i barndommen, er der eksempler på, at da patienten svarede bekræftende, blev det her vendt om til, at hun lige så godt kunne erkende, at hun selv havde nydt det, og endda selv lagt op til det.

    Nydelsen skulle her bestå i, at hun havde bragt faderen i et afhængigheds-forhold til hende, hvorved hun fik magt over ham.

    Hun var vel at mærke 7 år da det startede. Ligeledes blev det ignoreret, at vedkommende i højeste grad havde formået at give sig en liv med uddannelse og kæreste m.m. Hun var for længst kommet videre, så det havde ingen indflydelse haft i forhold til hendes nuværende situation. Det var blot en del af bagagen, som hun havde lært at leve med.

    Men.... patienten fik altså diagnose: karakterneurose på denne baggrund. Samt en melding om, at hun skulle slå en streg i sandet og glemme alt om fortid.

    Klienterne (de bliver hovedsageligt henvist via en kommunal sagsbehandler), skal ligeledes besvare tre obligatoriske standardspørgsmål :

    Hvad får du ud at det?
    Hvorfor har du valgt at ville være syg?
    Hvorfor vil du ikke være rask?


    Her bliver der ikke set på, hvad klienten har af "almindelige" sygdomsdiagnoser, symptomer og begrænsninger i øvrigt, ligesom de psykosociale forhold heller ikke tæller.

    Formålet er, i nøddeskal: Vedkommende skal gå til bekendelse og vise, at de er villige til at komme videre. Helst i form at deltagelse i et randomiseret forsøg ved Funktionelle Lidelser eller Liaisonpsykiatrien.

    Dette bliver ofte testet ved, at sætte deres beredvillighed på en prøve, ved at stille krav om at at underskrive en "behandlingskontrakt" straks eller senest dagen efter.

    Dette resulterer i en henvisning til at deltage i et randomiseret behandlingsforløb (altså efter lodtrækning om hvem der skal deltage).

    Her ved patienterne altså ikke længere, om deres hidtidige behandlinger skal fortsætte, eller om de skal deltage i evt. medicinforsøg (antidepressiva, Psykofarmeca, Lyrica), samtaleterapi, fysisk træning osv.

    Hvis patienten klager over at blive behandlet iflg. TERM-modellen - kommer der nu prompte og meget klare reaktioner fra lægen/psykiateren, i form at en vurdering af patienten, som værende "på penge jagt" eller paranoid, idet patienten føler sig forfulgt, altså lider af paranoide karaktertræk.

    De sagførere som hjælper patienter med diverse sager, har nu i daglig tale fået tildelt af TERM-læger en betegnelse som "erstatningsmafiaen", og klienten/patienten risikerer i værste fald, hvis de går videre med sagen til patientklagenævn, at blive chikaneret med f.eks. en politianmeldelse for eksempelvis uforsvarlig bilkørsel pga for stort medicinforbrug.

    Eksempel:

    Jeg hjælper pt en person i samme situation på nuværende tidspunkt. I den pågældende sag indeholdte politianmeldelsen et fortroligt materiale, som endda ikke var korrekt, og politianmeldelsen skete først syv til otte måneder efter at hun havde været hos ham.

    Han skulle her have opfordret hende til at nedtrappe medicin, og ligeledes have ladet bilen stå, "da det ville være farligt at have hende i trafikken".

    Denne denne del af samtalen har aldrig fundet sted iflg. patienten.

    Lægen henviser til to tidligere trafikuheld og angiver, at det er pga. disse, at han nu efterfølgende valgte at angive vedkommende, med et krav om at kørekortet skulle inddrages ..

    At det i begge tilfælde var påkørsler bagfra, samt at det er ved disse trafikuheld at vedkommende oprindeligt har pådraget sig skaderne, som medførte indlæggelse og speciallægeundersøgelser - bliver ikke anført. Ligeledes bliver det ikke anført, at vedkommende aldrig senere var involveret i trafikuheld.

    Ligesom samme læge (i dette tilfælde en Rheumatolog) nu efterfølgende forsøger at bygge en afsindig historie op om, at han ellers er bange for en grusom forfølgelse fra patientforeningen (den består altså af mig og vedkommende, som det er gået ud over).

    Lægens "Bevisførelse" består foreløbigt i 49 sider med mærkelige kopier og referater vedr. en forening, som ikke eksisterer mere, så vidt vi ved. Ligesom den daværende formand, som lægen nu hævder at frygte for hævn fra, har været død i adskillige år. Hvilket han udmærket ellers ved, idet han åbenbart har fulgt samme forening tæt igennem årene.

    Underbygget af beviser på, at vi har været tilstede på en generalforsamling i pågældende forening. Som vel at mærke blev afholdt over et halvt år efter, at han selv havde haft vedkommende til speciallægeundersøgelse.

    Her anklager lægen ligeledes både politi, praktiserende læge og embedslæge for at have tilsidesat deres pligter. Ligesom han i stor stil mistænkeliggør kollega, som på et tidligere tidspunkt har skrevet en objektiv speciallægeerklæring. Denne lægekollega har forholdt sig til sit indgående kendskab til patienten efter indlæggelser på afdelingen.

    Det er nærmest alle grupper, som forsøger at hjælpe disse patienter igennem et forløb, som nu mistænkeliggøres, idet de iflg lægen alle tjener på det, hvorfor de ikke kan være objektive, men har valgt at følge op på patienterne absurde krav, uanset berettigelse eller ej.

    ***

    Alt dette er sket, som en konsekvens af en forespørgsel om, hvorvidt lægen havde lov til at udtale sig om patienten, som det skete i overensstemmelse med TERM-vejledning til læger om, hvad det er for en type af patienter, de skal lære at tackle, og hvad der kendetegner disse patienter.

    Altså i denne patients tilfælde konstaterede lægen, at forværringen af hendes smerter igennem årene udelukkende var noget, som foregik i hendes hoved, dvs. årsagerne var psykiske, og at det var patientens bevidste valg om at ville være syg, fordi hun derved kunne tjene på det, samtidig med at hun fik en offentlig forsørgelse..... Ikke mindst set i lyset af, at lægen samme dag som hans politianmeldelse af patienten - havde flere artikler i Jyllands-Posten ang. netop "Patienter på pengejagt"

    Denne sag har nu ligget i Patientklagenævnet igennem lange tider, idet lægen nu yderligere selv klager over, at embedslægen er i ledtog med os, hvorfor han også klager over dem. Så, vanviddet breder sig i det danske sundhedssystem.

    Fra samme læge er der eksempler på, at han har tilsidesat almindelige undersøgelser, med fatale konsekvenser for en anden ryg-patient, idet vedkommende havde en tumor i ryggen. Denne var ikke blevet undersøgt, idet han (lægen) for at spare penge kun havde rekvireret kun en del-scanning af ryggen, hvorfor tumoren ikke blev opdaget. Da patienten skrev et læsebrev om det i avisen, fik hun et ret beskidt svar, igen i avisen, hvor lægen på bedste vis forsvarede sig selv, bl.a. ved at offentliggøre detaljer og data fra patientens journal.

    På samme sygehus har jeg kendskab til dødsfald pga. denne form for kategorisering. Der var her intet påviseligt i blodprøver, hvorfor man standsede videre undersøgelser. Flere måneder efter gik vedkommende patient til en alternativ behandler (som også er ansat i det offentlige på samme tid). Og han kunne pr. omgående stille diagnosen Fibromyalgi (altså én af de ”nye sygdomme”), hvorefter han lovede at vedkommende ville være helt rask efter tre til fire behandlinger. Patienten fik da også en midlertidig bedring, men kun kortvarigt.

    Det viste sig i stedet, at han hele tiden havde en tumor på hjernestammen, som desværre ikke længere kunne behandles. Så, behandlingen (den alternative) virkede, men patienten døde af sin oprindelig, uopdaget sygdom.

    Andre patienter har følt sig nødsaget til at deltage i medicinforsøg, som har været ved at koste dem livet, igen på grund af mangel på diagnosticering.

    Denne ”behandlingsform” iflg. TERM-modellen er, foruden at være medvirkende til mange menneskers ødelagte liv, bygger desuden på en så uværdig indstilling og menneskesyn, at det giver associationer til både det gamle Sovjet og Nazisterne.

    For metoderne synes at være de samme: En opdeling i, hvem der skal være de værdige, altså de rene, og hvem der kun vil være en belastning for sundhedsøkonomien.

    Der er her tale om, at ikke læger som Ventegodt, men TERM-læger burde i stedet kategoriseres som KVAKSALVERE.

    Rosa
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: TERM-modellen - en sorteringsmodel

    Citer Oprindeligt indsendt af Rosa Se indlæg
    Her anklager lægen ligeledes både politi, praktiserende læge og embedslæge for at have tilsidesat deres pligter. Ligesom han i stor stil mistænkeliggør kollega, som på et tidligere tidspunkt har skrevet en objektiv speciallægeerklæring. Denne lægekollega har forholdt sig til sit indgående kendskab til patienten efter indlæggelser på afdelingen.

    Det er nærmest alle grupper, som forsøger at hjælpe disse patienter igennem et forløb, som nu mistænkeliggøres, idet de iflg. lægen alle tjener på det, hvorfor de ikke kan være objektive, men har valgt at følge op på patienterne absurde krav, uanset berettigelse eller ej.

    Altså i denne patients tilfælde konstaterede lægen, at forværringen af hendes smerter igennem årene udelukkende var noget, som foregik i hendes hoved, dvs. årsagerne var psykiske, og at det var patientens bevidste valg om at ville være syg, fordi hun derved kunne tjene på det, samtidig med at hun fik en offentlig forsørgelse..... Ikke mindst set i lyset af, at lægen samme dag som hans politianmeldelse af patienten - havde flere artikler i Jyllands-Posten ang. netop "Patienter på pengejagt"
    Dette tillader jeg mig at kommentere HER!


    Læs meget mere om TERM-modellen -> HER!

Lignende emner

  1. Svar: 4
    Nyeste indlæg: 18-09-08, 19:02
  2. TERM-modellen - og allergi
    By admin in forum TERM-modellen
    Svar: 4
    Nyeste indlæg: 10-02-08, 00:41

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind