En indkøbstur i Netto... 10 bananer 17 kroner eller 9 bananer 18 kroner.

Og læs, hvad det kan udvikle sig til.

Jeg skal handle lidt af hvert og falder over nogle bananer på tilbud - 10 stk. for 17 kroner. Dem vil jeg købe... og jeg tæller naturligvis bananerne, FØR de lægges i vognen. Jeg finder så de andre ting, jeg skal have, og går op til kassen og lægger varerne på båndet og betaler. (Og jeg tæller altså ikke bananerne igen. )

Da jeg får bonen, tjekker jeg den lige... GISP!!!

9 bananer 18 kroner.

(Jeg havde jo lagt 10 bananer i vognen til 17 kroner.)

Så spurgte jeg kassemanden, som sagde, at der KUN var 9 bananer.

Jeg opdagede så til min gru, at en enkelt banan havde forputtet sig under "barnesædet" i vognen, og så viste jeg den til kassemanden.

Men nu opstod dilemmaet:

Hvis jeg forlod Netto med en bon med 9 bananer, men havde 10 bananer på mig, så var jeg jo butikstyv. Og DET vil jeg ikke risikere.

Og hvis jeg forlod Netto med 10 bananer, som jeg havde betalt 18 kroner for, så havde Netto jo taget overpris, da tilbudet jo var på 17 kroner.

Så for at alle parter havde sit på det tørre, fik JEG een krone tilbage PLUS en banan, og jeg kunne forlade Netto med 10 bananer og god samvittighed... Og Nettos samvittighed var nu også i orden.

Behøver jeg at sige, at jeg fik en meget lang kø til at grine ad det "store butikstyveri"?!