Viser resultater 1 til 10 af 10

Emne: Trykkoger

  1. #1
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Trykkoger

    "Trykkoger" var en gammel tråd fra vores forrige forumsystem og ved flytning er alle indlæg blevet dobblet op... Da jeg ville slette de overskydende indlæg... ja, hele tråden forsvandt - og nu bliver den genskabt ud fra min egen browser-historik. Det var en meget populær tråd med over to tusinde visninger, så der bliver sikkert fortsat søgt på "Trykkoger" og fremover må I bære over med, at tråden fremstår nu som en kopi.....

    Anina skrev d. 2.01.2007:

    Hmm.... jeg har en trykkoger

    Er der nogen der ved, hvordan man bruger sådan een

  2. #2
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Anina skrev d. 2.01.2008:

    Oprindeligt indsendt af Bea

    Hej Anina

    Jeg har haft en trykkoger i mange år. Den er hurtig og effektiv.

    Put evt kartofler i . Ikke mere vand end det lige dækker.
    Sæt gryden på kogepladen. Husk at sætte ventilen oven i låget. Når ventilen " " hvisler og fiser rundt" skruer du ned for blusset. Jeg kan ikke rigtig huske det, men jeg mener at kartoflerne var kogte efter fem min i kog. Prøv dig frem

    Når du tager gryden af blusset tager du ventilen af og lader dampen sive ud inden du skruer låget af. Dette er meget vigtigt eller ryger låget af med et brag og du brænder dig på dampen

    Knus Bea
    Uha.... det lyder altså ualmindeligt "bragende" hvis man gør det i forkert rækkefølge....

    Tusind tak Bea

    Er der andet du har prøvet at tilberede i trykkogeren? Jeg mener at have set et eller andet sted, at der ligefremt kan fås kogebøger kun til denne opfindelse.... Og hjemme i meeeeeget gamle dage kan jeg huske, at vi også havde et par trykkogere i forskellige størrelser.

    Hvad og hvordan husker jeg ikke - ud over at maden var altid færdig hurtigere end jeg nåede at klæde mig om (ja, ja.... man skulle være i kjole og med rene negler, før man fik lov til at sætte sig til bordet ).

  3. #3
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Anina skrev d. 2.01.2007:
    Oprindeligt indsendt af Bea

    Ud over, hvad jeg kender af grøntsager, kan jeg ikke huske andet, jeg har lavet i den. Der var en si, således at man kunne dampe grøntsagerne, således vitaminerne kunne bevares. Jeg synes nu også vi kunne få kogebøger og trykkogere i forskellige størrelser. Min trykkoger blev gammell og slidt, så jeg ikke turde bruge den mere.

    Jeg kommer også i tanke om jeg kogte supper i gryden. En høne kunne hurtigt koges deri. Udover dette brunede jeg også først noget oksekød, puttede det i trykkogeren med lidt væde og vups så var det færdigt. Jeg er ikke så god til opskrifter, det ender næsten altid med, jeg bakser et eller andet sammen selv

    Der er ingen tvivl om der bevares flere vitaminer på den måde. Jeg sidder og får lyst til at købe en igen, men de er vist ret dyre.

    Bea
    Min har ikke en grøntsagsindsats, men så kunne man måske prøve med kun meget lidt vand i bunden.... Og den med okse-grydestegen lyder som et eventyr.... tænk ikke at skulle vente i flere timer...

    I den butikskæde som hedder noget med "aktive isenkrammere" tror jeg - så jeg faktisk trykkogere til at betale... i 3 størrelser og den største kostede noget omkring 400 kroner (tror jeg). Ret så meget billigere end den jeg fik i julegave.... 900 kr

  4. #4
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Bea skrev d. 2.01.2007

    Nu er det sådan jeg har fået 1000 kr i julegave, som jeg skal have købt noget godt for. Noget tøj har jeg tænkt, eller en biografi eller sko. Nu tænker jeg også på en trykkoger. Jeg må tænke meget nøje over, hvilket jeg slet ikke kan undvære. Bøgerne kan jo lånes og jeg kan måske både få lidt tøj og en trykkoger. Det er altså dejligt at have det problem, hvad jeg skal bruge mine 1000 kr på. Skønt!!!!!!!!!!!!!!!!!
    JA, oksegrydesteg, men også oksesmåkød eller andet småkød, som gryderet med ris og grønt uhm.

    Knus Bea

  5. #5
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Helle skrev d. 2.01.2007:

    Jeg søgte på " mad i trykkoger " på google og sider på dansk... der kom masser af sider og opskrifter frem!

    Jeg har fødselsdag lige om lidt, tror jeg vil ønske mig sådan en

  6. #6
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Anina skrev d. 2.01.2007:
    Oprindeligt indsendt af Helle

    Jeg søgte på " mad i trykkoger " på google og sider på dansk... der kom masser af sider og opskrifter frem!
    Ikke kun madopskrifter kommer frem.... men også brugervejledning - super

    Trykkoger - hvad sker der ?


    Ved trykkogning tilberedes maden ved højere temperatur end i en almindelig gryde, og derved nedsættes kogetiden.

    For hver 10° temperaturstigning halveres kogetiden. Ved kogning i en almindelig gryde kan temperaturen aldrig komme over 100°C. Ligegyldigt, hvor meget man »bulderkoger«, bliver kød eller grønsager ikke hurtigere mørt, men snarere overkogt og køkkenet fyldt med damp.

    På en trykkoger fastspændes et helt tætsluttende låg, så dampen ikke kan slippe ud.

    Dampen får trykket til at stige, og i takt hermed stiger temperaturen til maximum ca. 116°C.

    For at holde trykket og dermed temperaturen konstant, er låget forsynet med en trykregulator/ventil til regulering af dampudslip. Hvis ventilen skulle blive tilstoppet, træder en eller flere sikkerhedsanordninger i funktion, så dampen kan slippe ud eller overtrykket blive nedbragt.
    Ventil og sikkerhedsanordninger er forskellige på de enkelte fabrikater, så det er klogt at undersøge dette før køb.

    Hvilken trykkoger skal jeg vælge?


    Forskellen på de forskellige fabrikater ligger i materialet, lukkesystemet (lågets udformning og påsætning) og formen for trykregulator og sikkerhedsanordninger.

    Materialet


    Kan være aluminium eller rustfrit stål. Aluminium er let at løfte og en god varmeleder og nemt at rengøre. Rustfrit stål holder sig pænest, er let at løfte og nemt at rengøre. For at opnå en god varmefordeling er der indstøbt aluminiumbund.

    Lukkesystemet


    (lågets udformning og påsætning) med bajonetfatning eller med bøjler og skruehåndtag, der holder låget på plads. De forskellige former er lige sikre, prøv derfor, hvad der er lettest at betjene inden køb.

    Trykregulatoren/ ventilen


    Kan være enten en fjederventil eller en nåleventil. Fjederventilen sidder fastskruet i låget. En fjeder sørger for, at der er lukket for dampen, indtil trykket begynder at stige. Så giver fjederen efter og lukker op for dampen.

    På nogle trykkogere har trykregulatoren en stift med to mærker, så man kan aflæse, at gryden er bragt på det rigtige tryk. Det har også en praktisk funktion ved at være let at aflæse, når gryden ikke skal være på fuldt tryk under tilberedningen, f.eks. af retter med æg, eller kun lige på tryk, f.eks. til suppe.

    Nåleventilen er også fastskruet i låget.

    Ventilen holdes lukket af en »vægt«, indtil damptrykket er stort nok til at løfte vægten, så dampen kan slippe ud.

    Gryden udsender en hvislelyd, når den er på tryk.

    Sikkerhedsventiler


    Bliver trykregulatoren tilstoppet af f.eks. mad, der bruser op, træder sikkerhedsventilen i funktion.

    De fleste gryder har en kombination af 2 sikkerhedsventiler. Den ene ventil åbnes ved moderat overtryk, den anden ved højere tryk, f.eks. hvis første ventil er tilstoppet.

    Der har gennem årene været anvendt flere forskellige typer, f.eks.:

    1. Gummiskive med lille metalindsats i midten.

    2. Gummitætningsringen i låget, der virker sammen med en spalteåbning i lågkanten.

    3. Et låg med fjedrende bøjle og fjederventil.

    4. Smeltesikring.

    5. Ventil, der fungerer som trykregulator.

    Det bedste er en ventil, der fungerer som trykregulator bare ved højere tryk.

    Gummiskiven med metalindsats kan tilstoppe, og det kan smeltesikringen også, hvis uheldet er ude.

    Grydens størrelse


    De første trykkogere, der i sin tid kom frem, var ofte for store og blev måske derfor også brugt for lidt. Størrelsen må passe til familien og de portionsstørrelser, man dagligt tilbereder.

    Trykkogerne findes fra 3-10 liter. Et enkelt fabrikat har også en trykstegepande på 2 liter.

    En suppehøne kræver en 5-6 liters gryde.

    Sammenkogte retter, tunge, hjerter, osso buco, poulard og grydesteg til 4-6 personer kan klares i en 3-5 liters gryde.

    Nogle gryder kan fyldes trekvart, andre må kun fyldes halvt. Endvidere er fyldningsgraden også afhængig af de retter, man tilbereder. Se: Trykkoger - sådan bruges en trykkoger

    Udformning


    Læg mærke til:

    - om grydens bund passer til pladen.

    - om håndtagene er af varmeisolerende materiale, og om de er bekvemme at holde på og giver tilstrækkelig støtte.

    - om gryden er nem at hælde af.

    - om gryden har riste eller kurve med løfteanordning.

    Ekstra udstyr


    Til nogle fabrikater kan anskaffes ekstra etageindsatser eller trådkurv, så både kød og tilbehør med forskellig kogetid kan koges i samme gryde uden at blive blandet sammen.

    F.eks. således: Brun koteletter i gryden, hæld 1 dl vand ved. Anbring grønsager i kurv eller etageindsats oven over koteletterne. Trykkog 8 min., afkøl hurtigt. Anret kød. og grønsager. Kog skyen af med fløde og smag til.


    Fortsættes...

  7. #7
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Trykkoger - sådan bruges en trykkoger


    Inden man går i gang med at bruge sin trykkoger, bør man læse brugsanvisningen grundigt igennem og prøve at gennemgå gryden punkt for punkt.

    Fyldning


    Det er en hovedregel, at en trykkoger ikke må fyldes mere end trekvart op. Til supper samt til gule ærter, der nemt bruser op, må gryden kun fyldes halvt.

    Til retter med kål kan den godt fyldes helt, fordi kålen hurtigt falder sammen under kogningen.

    Skal en ret brunes først, gøres dette i gryden, og krydderier og væske tilsættes efter opskriften.

    Der skal aldrig tilsættes mere væske, end man regner med at kunne bruge ved servering af retten.

    Grønsager skal f.eks. kun koges i ganske lidt vand, 1/2-1 dl anbefales dog af de fleste fabrikater, for at man kan være sikker på, at gryden ikke koger tør. Se hvad brugsanvisningen siger.

    Grønsager, kartofler og frugt koges/dampkoges med fordel oven på risten, i kurv eller etageindsats.

    Til retter med længere kogetid anbefalede man tidligere at tilsætte:

    ca. 2 dl væske ved 10 min. trykkogning
    ca. 3 dl væske ved 20 min. trykkogning
    4-5 dl væske ved over 20 min. kogning

    Så megen væske er sjældent nødvendig i de fabrikater, hvor trykregulatoren er skruet på gryden fra starten. De fleste begyndere tilsætter ofte for meget væde.

    En god regel er ikke at tilsætte mere væske, end man kan bruge ved serveringen af den færdige ret.

    Følg også her brochurens anvisninger for det pågældende fabrikat.

    Lukning


    Låget anbringes på gryden som beskrevet i brugsanvisningen for de enkelte fabrikater.

    Bajonetfatning er nemt, mens det kræver lidt øvelse at skyde låget under bøjler eller kile det under lågkanten.

    Prøv derfor nogle gange med den tomme gryde, før den tages i brug.
    Det er vigtigt at gummiringen, der på de forskellige fabrikater af trykkogere enten sidder i låget eller i kanten af gryden, altid er blød og dermed smidig. Det samme gælder eventuel gummi pakning ved ventilen. Ellers bør de udskiftes.

    Åbning/ afkøling


    Når kogetiden er forbi, må gryden absolut ikke åbnes, før trykket er gået helt af, og trykregulatoren/ventilen må heller ikke fjernes. Låget binder også fast så længe, der er tryk i gryden, og temperaturen er over 100°C.
    Indholdet i gryden skal altså bringes ned på 100°C som i en almindelig gryde, før låget kan og må tages af.

    Trykket kan tages af gryden på to måder: ved hurtig eller langsom afkøling.

    f'ed hurtig afkøling sættes trykkogeren enten i vasken i koldt vand eller under rindende vand. Denne metode anvendes især til retter med kort kogetid, og hvis man har travlt.

    Det har også vist sig, at grønsager bevarer farve og konsistens bedre. (Kartofler kogt med skræl kan dog sprænge ved for hurtig afkøling). Fisk vinder også i velsmag og fasthed ved hurtig afkøling.

    f'ed langsom afkøling fjernes gryden fra komfuret, og man lader den stå, til trykket er gået af af sig selv.

    Denne måde bruges især til retter med lang kogetid, til retter der indeholder æg, samt til ting kogt i vandbad, fordi et pludseligt fald i trykket kan betyde, at kogevandet suges over i retten eller omvendt. Hvordan kan man se om trykket er gået af? På de fabrikater, hvor man direkte kan aflæse om gryden er på tryk, kan man også aflæse, når. trykket er gået af, så er ventilen igen sunket helt i bund.

    På andre kan man konstatere det ved, at det ikke mere syder ved trykregulatoren. Se efter i brugsanvisningen, hvad der anbefales for den enkelte gryde.

    Rengøring


    Selve gryden gøres ren som en almindelig gryde.

    Aluminium tåler almindelig opvask og skuring med skurepulver eller skureklud. Det misfarves af soda og opvask i maskine, hvor bakelithåndtagene også ødelægges. Eloxeret/anodiseret aluminium tåler dog ikke skuring.

    Rustfrit stål ridses af skuremidler. Eventuelle pletter kan fjernes med specialrensemidler eller citronsyre (1 tsk. til 1 dl vand). Kalkpletter opløses med en blanding af eddike og vand.

    Låget vaskes i varmt vand eller tørres blot af med en opvredet klud. Læg låget omvendt på gryden, når den ikke er i brug. Trykregulatoren gøres ren med en kraftig vandstråle. Efter længere tids brug bør ventilen på nogle fabrikater skilles og rengøres i varmt vand, men se også her i brugsanvisningen.

    Gummiringen vaskes en gang imellem i varmt vand - aldrig i syntetisk opvaskemiddel, da det vil udtørre gummiet, så det bliver stift og hårdt, hvorved det mister den smidighed, der skal være, for at låget kan slutte tæt. Af samme grund kan man engang imellem indgnide den med lidt salatolie for at bevare den smidig.

    Bliver gummiringen hårdere, skal den udskiftes, og det samme gælder sikkerhedsventil er af gummi.

    Værd at huske ved trykkogning


    - Jævn først sauce, efter at retten er kogt.

    - Sæt aldrig en trykkoger på komfuret, uden at der er vand eller fedtstof i den.

    - Udnyt eftervarmen fra elektriske kogeapparater. Ved korte koge tider kan man ofte slukke for gryden, når den er på tryk. Ved længere
    kogetider kan man slukke kort tid før udløbet af koge tiden. Indstil altid kogepladen på lavest mulige trin, som er nødvendig for at holde gryden på tryk.

    - Tør grydekanten af for fedtstof, inden låget sættes på.

    - Gå aldrig fra en trykkoger, mens den bringes på tryk.

    - Forsøg aldrig at åbne gryden, mens den er på tryk.

    - Til retter der let brænder på, kan man koge i ovnfast skål anbragt ovenpå bundristen med vand under risten.

    - Rens aldrig gummidelene i syntetiske opvaskemidler, og kom ikke gryde eller låg i opvaskemaskinen.

    - Anbring låget omvendt på gryden, når den ikke er i brug.

    - Sørg for at gummiringen er helt tør; når låget sættes på.

    - Udskift eventuelt gummiring og/eller sikkerhedsventil af gummi, når den ikke længere er smidig.

    - Læg eventuelt bundristen oven på indholdet, når der koges ting, der let bruser op f.eks. gule ærter og grynretter.

    - Tilsæt ikke mere væde, end der kan anvendes ved serveringen, men selvfølgelig nok til at gryden ikke koger tør.

    - Tilsæt mindre krydderier og salt, da trykkogning bevarer mineral saltene bedre.

    - Brug alarmur. Hvert minut tæller, hvis maden skal serveres rigtigt stegt eller kogt. Brug hellere for kort end for lang kogetid. Er retten ikke færdig, kan den hurtig bringes på tryk et par minutter mere.

    - Anvend hurtig afkøling til retter med kort kogetid, og hvor der kun anvendes lidt væde.

    - Anvend langsom afkøling til retter med æg, retter der koges i vandbad og kartofler med skræl. Til alle andre retter kan anvendes hurtig eller langsom afkøling, som det passer bedst.

    LINK TIL KILDE


    .... og Helle Faktisk tror jeg, at det kan være ganske sundt for viljestyrken ikke at skulle stå ved komfuret lige så længe som man ellers plejer - nu, vi har ædle hensigter med badevægten og nytårsforsætter... Der er immervæk forskel i at skulle passe maden 1,5 time eller kun 0,5 time.

    Desuden er det jo en gammel opfindelse jeg selv havde oplevet i barndomshjemmet for 50 år siden. Man bliver ikke ved med at anvende et køkkenredskab så længe, hvis det bare var humbug.

    Det "værste" må så være, at man faktisk skal lære at omstille sig m.h.t. fingerspidsfornemmelserne under madlavningen. Men mon ikke det kan lykkes efter de første par små sejre

  8. #8
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Anina skrev d. 2.01.2007:

    Wow... der er virkelig mange ting at finde om trykkogning ude på Nettet....

    Stege- og kogetider for trykkoger

    Vælg Opskrift - Trykkoger / Hurtigkoger
    Der var engang......

    TRYKKOGEREN - En ny måde at tilberede mad på - Dengang

    Oberst Sanders har altid eksperimenteret med mad i sin restaurant i Corbin Kentucky for at forbedre smagen af sine lækre kyllinger.

    Problemet på det tidspunkt var bare at det ofte tog 30 minutter at tilberede kyllingen og det havde hans kunder ikke altid tid til at vente på.

    En dag i slutningen af 1930erne så Oberst Sanders en demonstration af en smart ny ting kaldet en trykkoger. Under demonstrationen viste det sig at grønne bønner blev rigtigt lækre og velsmagende på få minutter.

    Det gav ham en idé - Kunne kyllinger også tilberedes i en trykkoger ?
    Han købte en trykkoger, lavede et par ændringer og efter en del eksperimenteren med stegetid, tryk og temperaturændring, Eureka !

    Sanders kunne stege sine velsmagende kyllinger nemt og hurtigt !

    I vore dage benyttes der flere forskellige typer trykkogere til at lave den velsmagende originale opskrift - en tilberedningsmåde, der blev opfundet af Oberst Harland Sanders.

    Oberstens første trykkoger findes stadig og står udstillet på KFC ® museet i Louisville Kentucky.

  9. #9
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Helle skrev d. 2.01.2007:

    Oprindeligt indsendt af Bea

    Nu er det sådan jeg har fået 1000 kr i julegave, som jeg skal have købt noget godt for. Noget tøj har jeg tænkt, eller en biografi eller sko. Nu tænker jeg også på en trykkoger. Jeg må tænke meget nøje over, hvilket jeg slet ikke kan undvære. Bøgerne kan jo lånes og jeg kan måske både få lidt tøj og en trykkoger. Det er altså dejligt at have det problem, hvad jeg skal bruge mine 1000 kr på. Skønt!!!!!!!!!!!!!!!!!
    JA, oksegrydesteg, men også oksesmåkød eller andet småkød, som gryderet med ris og grønt uhm.

    Knus Bea
    Sjovt nok .... de har faktisk en trykkoger i LIDL fra torsdag d 4.... 399,95 koster den.

  10. #10
    Registreringsdato
    Dec 2006
    Indlæg
    60

    Standard Re: Trykkoger

    Anne skrev d. 3.01.2007:

    Det lyder rigtig spændende, og jeg kan da også huske, folk brugte dem allerede, da jeg var barn. Som før skrevet, så ville de jo nok ikke være på markedet i så mange år, hvis ikke de var gode!

    Umiddelbart kunne jeg også godt tænke mig at prøve, men jeg er bange for, at det går lige som med min mikroovn. Mikroovnen bliver brugt til at optø og koge grøntsager i og til at optø kød. Den kan en masse andet, men dovenskaben længe leve - jeg gider ikke sætte mig ind i, hvad den kan, og hvordan man gør - det er nemmere lige at tænde for kogepladen!

    God fornøjelse med trykkogeren, piger!

    Knus, Anne

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind