Næsten!

I går var en god dag. Hyggelig een. Min migræne fra dagen før var overstået. Min søn skulle komme forbi efter arbejde og hjælpe med at flytte om på bogreoler og andet habengut, der i anledning af hårdt tiltrængt istandsættelse skulle flyttes rundt på...

Ja, ja, ja... hvorfor ikke få noget godt og hyggeligt ud af aftenen - nu vi alligevel er her og skal noget? Hvad med en god skinkesteg med blancherede spidskålsstrimler, håndrensede og delte grønne bønner, papirtynde bånd af gulerød høvlet af på langs med kartoffelskræller...... og bittesmå buketter af broccoli.... altsammen blancheret i en smule kokosolie med drys af basilikum og estragon.

Og således selvinspireret (spiser stort set ikke selv varmt og hjemmelavet efter at knægten er flyttet for sig selv) daffede jeg til den nærmeste Bilka for at handle ind.

Da jeg havde læsset indkøbsvognen med grønt og frugt - gik turen til køledisken for at finde et passende kødstykke. Økologisk ver der ikke meget af, medmindre det skulle være stykke-delte koteleter eller lignende. Men jeg skulle altså have en skinkeculotte, helst med en smule fedtkant. Jo, om der ikke minsanden lå nogle flotte skinkeculotter og lokkede. Godt nok ikke på tilbud og godt nok til en ublu pris, men det er ikke hver dag, at sønnen kommer forbi og så skulle jeg ikke være - øh - så økonomisk, vel?

Da jeg kom hjem kom jeg godt med gode krydderier i en stor plastpose (til fødevarer), lidt salt og peber til og så kom hele skinkeculotten ind. Jeg fik blandet og rullet stegen til den var dækket med krydderier på alle sider.

Frem med en stegeså af ovnfast glas, ind med stegen, låg på og så i ovnen i 2 timer (gammeldags "metode" = mør, så selv en tandløs kan spise med) ved 175 grader.

I mellemtiden havde jeg rigget alle grøntsager til og ca. 20 minutter før stegen skulle være færdig - startede jeg med at tilberede tilbehøret. Sauce havde vi ikke brug for, idet den fond der plejer at komme ud af foretagendet - ja, den er allertiders, fuld af smag og man kan bare dryppe sin mad fra saucekanden og direkte på tallerkenen. Kartofler eller lignende havde vi ikke nogen af, da vi begge er lovcarb til dagens sidste måltid. I forvejen var der rigelig at blive mæt af. De sidste reoler kom på plads og nu skulle vi hygge os med vores mad..... og selskab.

Allerede da jeg åbnede ovnen....var der et eller andet galt... Hmm.... jeg havde migræne dagen i forvejen og til migræne hører (nogen gange), at ens lugte-/smagssans bliver midlertidigt forstyrret. Jeg snusede og snusede.... Det var det samme hver gang. Underligt! Jeg kaldte på junioren (han har ikke migræne) og bedt ham om at stikke næsen tæt på stegen. Efter denne test, så han omtrent sådan ud... Men jeg gav ikke op. Endnu.

Jeg flyttede stegen over på et bræt og skar nogle fine, møre skiver af... Det blev til siger/skriver: 3 skiver. Jeg kunne altså ikke fortsætte mit forehavende, idet de "åbne" skiver hørmede (om muligt!) endnu værre end stegen gjorde lige før.

Føj, for satan! For mine tungt tjente penge. Til fuld pris og som en luksus-udskæring, har Bilka solgt til mig ORNEKØD