Vi er politisk sløve.
Det er en kendsgerning!



O.K. Hvad rager det så alt sammen en gammel hejre som jeg? Og har jeg overhovedet noget at sige om så avancerede, forfinede og vigtige problemstillinger, som politik f.eks.? Hvad gør det mig, hvem der regerer landet og hvorfor overhovedet kommer det mig ved? Der er jo så mange, mange modne og ældre kvinder i landet her og i resten af verden.... hvor de ikke interesserer dem en hujende fis for politik og endda ser skævt til de få kvindemennesker, der gør - med god grund faktisk, idet de fleste kvindelige politikere er nogle sølle efterligninger af de mandlige, spiller kvinderne med på den maskuline måde/metode, så hvis man ikke så billederne - ville man faktisk tro, at det var en af drengene, der førte sig politisk frem.... ja, hvad rager det mig?

Jooooo, eller? Hvordan kan man finde på, overhovedet at spørge om det? Jo, det kan man. Det kan man fordi man glemmer, at når vi en dag lander to meter under jorden eller ud gennem skorstenen i krematoriet - fra den dag og alle de efterfølgende LEVER vores børn og børnebørn fortsat i den verden VI (!!!) efterlader til dem!! Og dette gælder også den politiske tilstand, med alt det dette medfører og medbringer - som vores børn og børnebørn skal leve med og UNDER, fordi VI, kvinderne, VI lod det ske gennem vores enorme politiske PASSIVITET!

Og her taler jeg slet ikke om dem der, i det hele taget gider stemme ved Folketingsvalg, uanset om de stemmer til højre eller til venstre for midten. De og det er DET MINDSTE problem.

De kvinder, de passive mødre og bedstemødre, eller vordende bedstemødre og oldemødre - det er dem, der ikke gider tænke på politik, der bare sidder i sofaen og lader Husherren, Manden, Ægtemanden eller Samleveren om at politisere bag en ølflaske til frokost på jobbet, eller for enden af middagsbordet derhjemme. Det er disse kvinder, der er medansvarlige for, at vi ikke i dag kan være sikre på, om den verden vi efterlader til vores børn og deres børn - overhovedet er sikker nok til en overlevelse som menneske!! Det er vores passivitet og vores tilbageholdenhed, der er skyld i det!! Og derved gør vi, modne og ældre kvinder os skyldige i den ultimative uansvarlighed, idet vi bare lader stå til, mens vores samfund ødelægges og vores børns chancer for en almindelig og anstændig overlevelse i fremtiden - forringes for øjnene af os.

Alligevel er frikadellerne vigtigere! Alligevel er tøjvask og dagens tilbud vigtigere! Alligevel er vores egen hovedpine vigtigere, end hvad der venter vores børn den dag Danmark er blevet lige så ultraliberal som tilfældet bliver når Saxo Bankens Direktør Lars Seier Christensen får magt som han har agt!

For de damer tror vel forhåbentlig ikke, at denne mand bare keder sig og skal have lidt fritidsunderholdning at nyde i den nye Ny Alliance, vel? Jamen, jeg kan forsikre de damer om, at det er dødelig alvor og at denne alvor er lige begyndt, for alvor! Og at denne tid er ved at være forbi hvor det almindelige menneske havde pligter og rettigheder. Fremover (og dette ER begyndt allerede), kommer det til kun at være pligter, mens rettigheder - ja, disse bliver kun tilkendt de privilegerede.

De, der gerne i forvejen er velhavende og ellers dem, der har potentiale og evner til at blive det. Og vores børn og børnebørn, ja, vores efterkommere, de der ikke er så heldige eller dygtige til at skabe deres egne jobs eller virksomheder - ja, de bliver dem, der kommer til at knokle for et stykke brød og et glas vand til, på nåde og barmhjertighed af alle dem, der i dag drømmer om en liberalistisk land uden sikkerhedsnet og uden de samfundsgoder, der ellers holdt os ved godt helbred og nogenlunde mætte. Hvad fanden mand - der er kinesere nok i verden eller indere, ikk`? Hvorfor skulle man kere sig specielt om den danske arbejdsstyrke, når man har så mange sultne i den tredje verden, der bare står på spring og vil knokle uden at stille krav eller betingelser.

For hvis man er i tvivl endnu - ja, da kan jeg forsikre alle de enfoldige madammer, der sover i timen i dag - at der findes intet der bare ligner en nationel stat og et folk, når den liberalistiske fane først bliver hejst over det ganske land. Hvorfor? Ja, fordi selv fortidens USSR-totalitarisme med Lenin og Stalin i spidsen - er vand i sammenligning med den totalitarisme, der helt naturligt skabes og følger med i kølvandet på liberalismen, der kun og udelukkende adlyder pengemagten, og denne pengemagt - er netop det store og allestedsnærværende i den globale forening af den liberalistiske tanke, der taler samme sprog - uanset hvor i verden den får fodfæste. Landegrænserne bliver kun administrative, folkeslag bliver slået sammen, traditioner bliver enten fælles eller afskaffet - i den totalitære globaliseringens hellige navn, penge ikke kan overleve uden.

Tal bliver sprog og sprog bliver tal - på bundlinjen, og hele vejen rundt om kloden!

Fordi mødre, bedstemødre og oldemødre har hellere bekymret sig om dagens tilbud og nullermænd end de bekymrede sig om deres børns fremtid. Fordi vi kvinder er så tåbelige, at vi reelt tror på, at for vores børns vedkommende bliver det som for vores - at det er altid naboen, at ulykken rammer, arbejdsløshed, sygdom, dødsfald , sult og fattigdom! Wroong de damer!! Alle disse ting kan og vil ske for alle - og til den tid har vi ikke længere en sikkerhedsnet for vores efterkommere, fordi vi i dag sidder i sofaerne på valgdagen eller bare følger trop som en stupid fåreflok, andre fortæller hvad vi skal mene og derved pisser vi selv på og svækker bevarelsen af en fremtidssikring af et rimeligt liv for dem vi efterlader efter os! I-n-g-e-n vil gøre noget ved det, hvis vi, kvinder, ikke gør det!

Det er en matematisk kendsgerning, at alle kan ikke blive rige; at alle kan ikke fødes som genier; at alle kan ikke skabe virksomheder; at alle kan ikke blive ledere; at alle kan ikke blive direktører og at alle kan ikke blive født på den grønne gren! Men det er kun DEN SLAGS, den liberalistiske tanke respekterer, hylder og beskytter. Og til Helvedet og til junglen med alle, der er mindre værd end det!

Fat det dog!




I århundreder bilder man os ind, at vi er mindre værd end mænd. Hvem er "man"? Det er mænd. Men hvem styrker og "konserverer" denne opfattelse? Det gør vi selv. Vi kvinder! Vi svælger i hverdagens små, romantiserende og forenklede roller, efter drejebogen skrevet af kvindelige medløbere til den maskuline "verdensorden", som holder os - øh - så beskæftigede med at passe, pleje og vedligeholde de feminine "værdier", som kun lige akkurat levner overskud nok til også at passe et job og familien. Og så er vi færdige og den politik, der skal sikre vores døtre OG sønner - et godt liv med hinanden i fremtiden - hvilket kræver en ubetinget respekt, ligeværd og tolerance over for hinanden - det gør vi intet ved! Allerede slidte og udmattede af at passe og pleje vores egne navler.

Af en eller anden underlige grund, vinder frikadellen altid over visionen! Det kan vi ikke klandre mændene. Det kan vi kun klandre os selv.

Dette reelle, tætte og gensidigt afhængighedsforhold mellem feminisme, demokrati og politik, kan man først blive opmærksom på, hvis man vender blikket østpå, hvor trods murens fald - fortsat lever, tænker og skriver kvinder, der har haft plads til selvudvikling - personligt, fagligt, filosofisk og som fortsat udvikler sig personligt, fagligt og filosofisk, efter at "friheden" er blevet indført i østlandene. Og hvor paradoksalt end det lyder - er det langt mere svært for kvinderne nu, at fastholde og videreudvikle det kvindeværd, der har sine rødder i årstallet 1945 og den efterfølgende tid, frem til murens fald, som markerer indførelsen af frihed.

Det er meget enkelt, politisk at kastrere kvinde-integriteten. Man skal bare undergrave, svække og afskaffe velfærdsstaten. Og vupti.... kommer kvindens omsorgsgen hastigt frem igen-igen, og således beskæftigede med at håndtere vores genskabte frygt for fremtiden, vores utryghed og pligten til at tage over og tage vare på det nære - forsvinder kvinden fra det politiske liv og ophører med at præge fremtidige generationer af døtre, som nu ser deres mødre i gang med det hårde arbejde, igen med at sikre det basale, man før havde velfærden til.

Dette er hvad friheden bragte (koster) kvinderne i østlandene og dette er, hvad der sker hos os i dag. "Friheden" viser sig at være et tveægget sværd, som igen-igen kløver til fordel for mændene. Tag velfærden fra kvinderne og så kryber de tilbage til gryderne. Man kan simpelt hen ikke indføre den rå, borgerlige liberalisme, uden samtidigt at fornedre og undertrykke kvinderne. Det er denne proces, der er i gang nu, mens vi steger frikadeller.




"Woman Is The Nigger Of The World" skrev og sang John Lennon for mange år siden. Denne ultimative "nigger" er os, kællingerne, madammerne, mødre og kvinder. Vi bliver pisset på, spyttet på, vi bliver ringeagtet og undertrykt, vi bliver underbetalt og solgt som slaver, og alligevel kan vi kun finde på at sige tak og fortsætte med at elske de samme mænd og sønner - vi ikke formår at påvirke til en forståelse af - at spytter mænd på kvinderne - fornedrer mænd dem selv!



Er vi mon dumme eller bare sløve? Er vi undertrykte? Eller undertrykker vi os selv?