Viser resultater 1 til 7 af 7

Emne: Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

  1. #1
    Administrator Thyra's avatar
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    290

    Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

    Alle I, som kommer her og søger efter informationer er I, som ikke mærker en rimelig bedring under den behandling for lavt stofskifte (hypothyreose) I modtager. Derimod de, som er blevet godt hjulpet af de gænse behandlinger - de kommer ikke her. Det har de ingen grund til.

    Det er for dem, der har grund til, fortsat at lede efter hjælp - at jeg gerne vil formidle en beretning om en hengiven læge, som brugte hele sit liv på at opklare hypothyreosens gåde og jeg må erkende, at på trods af, at han var født i 1904 og forlod denne jammerdal i 1988 - er han nået enormt meget længere mod gådens løsning, end de fleste af nulevende læger, der kalder dem selv for endokrinologer.

    Der er megen trøst at hente i at kende til lægen Broda Otto Barnes og hans arbejde med at udforske sygdommen hypothyreose. Og selv om dette hjælper ikke os i praksis, fordi vi er prisgivet en helt anden type læger, som hellere læser laboratorietal end anvender den kliniske metode i deres arbejde med patienter - er det alligevel stort, at kunne se sort på hvidt, at vi er ikke hypokondere, men at det kun er vores læger, der er naive og uvidende, idet de hellere støtter om hinanden og medicinalindustrien, end de støtter om deres patienter.

    Derimod Broda Otto Barnes?.... Ja, det er en helt anden historie. Gudskelov!
    Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. (Voltaire)
    Alle, der ønsker at skrive sammen med andre stofskiftesyge - er velkommen på Sonjas Stoffskifteforum.

  2. #2
    Administrator Thyra's avatar
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    290

    Re: Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

    Broda Otto Barnes (1.04.1904 - 1.11.1988 ) var en amerikansk læge, som havde opnået en stor ekspertise i diagnosticering og behandling af lavt stofskifte (hypothyroidisme). Han tilbragte mere end 50 år af sit liv med forskning og behandling af endokrine sygdomme og har specialiseret sig særlig i skjoldbruskkirtel-sygdomme.

    Barnes er krediteret for flere, vigtige opdagelser indenfor kendskab til og behandling af dysfunktioner i skjoldbruskkirtlen. Disse omfatter:

    1. Udvikling af en enkel diagnostisk test for at kunne konstatere lavt stofskifte.

    2. Afsløre og påvise blodprøvernes utilstrækkelighed, hvilket bidrager til en højst forekomst af uopdaget lavt stofskifte.

    3. Påvise lægemidlers (indeholdende skjoldbruskkirtelekstrakt af animalsk oprindelse) overlegenhed i behandling af hypothyreose.

    4. Påvise og bevise, at ubehandlet/underbehandlet lavt stofkifte er en årsag til andre kroniske sygdomme, herunder hjertesygdomme.

    Barnes' synspunkter blev aldrig bredt vedtaget i mainstream medicin, men alligevel fortsætter de med at blive kraftigt støttet af flere læger, som fortsætter hans arbejde.

    Diagnose af hypothyroidisme

    Måske Barnes' mest berømte forskningsresultat var opfindelsen af en diagnostisk test for thyreoidea-funktion, nu kendt som "Barnes Basal Temperatur Test". Denne prøve udføres ved at placere et termometer i armhule i 10 minutter umiddelbart efter at man vågner om morgenen. Man skal IKKE på toilettet først, eller have et tår vand, eller noget som helst andet. Man tager sin temperatur først og efter 10 minutter (uaset, at et digital termometer havde "ringet" før) skriver man tallet ned på et stykke papir.

    Dette gentager man i tre dage og på den tredje dag lægger man alle måleresultater sammen og dividerer man med 3 (antal testdage).

    Et resultat, som viser et gennemsnit på 36,6 C (97.8F) eller derunder, indikerer kraftigt iflg. Barnes, at der er tale om hypothyreoidisme, især når hypothyroid symptomer er til stede.

    Derimod et gennemsnit resultat, der viser kropstemperatur over 36,8 C (98.2F) er vejledende for en kraftig mistanke om hyperthyroidisme = for højt stofskifte.

    Menstruerende kvinder skal påbegynde denne test først på 2. til 4. dag i deres menstruationscyklus.


    Tilrettelæggelsen af forsøget blev offentliggjort i Journal of American Medical Association (JAMA) i august i 1942 ( "Basal Temperatur vs Basal Metabolisme"), og igen i The Lancet i 1945.

    Selv om testen ikke var almindeligt anerkendt af lægestanden som helhed - var den og fortsat er entusiastisk støttet og anvendt af et mindretal af læger og mange andre praktikere.

    Personligt kan jeg overhovedet ikke se, at netop denne test skulle være "mindre værd" end diverse fantasifulde anvisninger på, hvordan man behandler hypothyreose, der anerkendes som behandlings grundlag af en hær af mainstream medicinere, som foretrækker blot at tyde tal på et stykke papir, uden overhovedet at følge patienten klinisk, for netop at følge op på den behandling patienten modtager fra dem.

    Der er nemlig et "lægeligt-politisk" problem ved denne "Barnes Basal Temperatur Test". Denne test kan nemlig afsløre hypothyreose borderline eller i afart, som netop ikke fremgår af blodprøveresultater, idet disse er kalibreret til at påvise hypothyreose, hvor man nærmest kan "se" sygdommen med det blotte øje. Ved at anvende "Barnes Basal Temperatur Test" kommer lægerne netop på arbejde og skal ofte vende vrangen ud på sig selv, for at finde ud af det. Dette er altså min analyse af baggrunden for mainstream-lægernes "uvilje" mod at anerkende "Barnes Basal Temperatur Test", som værende et diagnostisk værktøj til påvisning af hypothyreose, uanset sygdommens ellers mangfoldige udspring.

    Barnes selv har også betragtet sin "Basal Temperatur Test" med ydmyghed i erkendelsen af, at ingen test nogensinde kan tage højde for alt. Alligevel fastholdte han, at det var den mest nyttige diagnostisk test til diagnosticering af hypothyreoidisme, overlegen selv alle moderne blodprøver.

    Barnes betragtede alle moderne blodprøver - inkl. Basal Metabolisme Test - at være upålidelige og efterladende mange patienter med kliniske symptomer på hypothyroidisme - udiagnosticeret og ubehandlet.

    Fortsættelse følger.....
    Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. (Voltaire)
    Alle, der ønsker at skrive sammen med andre stofskiftesyge - er velkommen på Sonjas Stoffskifteforum.

  3. #3
    Administrator Thyra's avatar
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    290

    Re: Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

    Dr. Broda Otto Barnes
    Behandling af Hypothyroidisme (Lavt Stofskifte)


    Barnes behandlede hypothyreose ved ordination af en daglig dosis af skjoldbruskkirtelhormon. Han anbefalede at starte med en lille dosis (1 grain til en sund voksen, 1/4 grain til børn), derefter langsomt øge dosis med månedlige intervaller indtil symptomerne er forsvundet. Han anbefalede de fleste patienter at fortsatte med thyroid-medicin for resten af livet på den optimale dosis, mens andre kunne langsomt vænnes fra. Han rådede patienter til at tage thyroid-medicin som det første om morgenen på tom mave, mindst 20 minutter før et måltid.

    Barnes anvendte næsten udelukkende naturligt thyroid-ekstrakt idet han bemærkede, at hans patienter blev meget bedre af de naturlige thyroid-ekstrakter end af de syntetiske hormonerstatninger. Han hævdede, at selv med syntetiske stoffer, der indeholder en kombination af T4 og T3, vil patienterne alligevel stå tilbage med adskillige symptomer (tør hud, væskeophobninger m.v.), hvilke bedres ved at skifte til naturligt thyroid-ekstrakt.

    Denne observation førte Barnes videre i hans studier, hvor han begyndte at overveje, om der ikke fandtes flere, endnu uopdagede aktive komponenter i det naturlige thyroid-ekstrakt, foruden T4 og T3. Moderne forskning har vist, at T2 (diidothyronine) og T1 (monoidothyronine) er også til stede tillige med calcitonin og deres funktion er endnu ikke fuldt klarlagt. Efter hans mange års praksis, måtte Barnes konkludere, at næsten alle hans hypothyreose-patienterne havde samtidig binyrebarkinsufficiens. Efter denne opdagelse, påbegyndte han, rutinemæssigt at tilføre patienterne en ledsagende fysiologiske dosis af adrenal steroid, sammen med skjoldbruskkirtel-ekstrakt. Særlig hos patienterne med mere alvorlige binyrenyreinsufficiens har Barnes fundet en obligatorisk lavt systolisk blodtryk (under 100).
    Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. (Voltaire)
    Alle, der ønsker at skrive sammen med andre stofskiftesyge - er velkommen på Sonjas Stoffskifteforum.

  4. #4
    Administrator Thyra's avatar
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    290

    Re: Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

    Dr. Broda Otto Barnes
    Hjertesygdom


    Barnes har også bidraget væsentligt til forskningen i årsager til hjertesygdomme. I løbet af sit liv tilbragte han mange somre i Graz, Østrig, hvor han omhyggeligt studerede de mange, obduktionsrapporter, arkiverede på byens hospital. Byen Graz`s optegnelser af obduktioner anses generelt for at være de ældste og mest komplette i verden, hvilket var et følge af kejserinde Maria Theresias bekendtgørelse udstedt for over 200 år siden, hvor hospitalerne i byen Graz fik pålagt pligten til, obligatorisk at udføre obduktioner på alle afdøde uanset dødsårsag.

    Hans studier af over 70.000 af disse obduktionsrapporter spænder over krigens år 1939-1945, førte Barnes mod opdagelsen af, at åreforkalkning - den underliggende årsag til hjertesygdomme og hjerteanfald - som er ellers udbredt opfattelse - ikke var forårsaget af kost og kolesterol, men af hypothyreose.

    Barnes`obduktions-forskning viste imidlertid, at i krigen år, hvor antallet af dødsfald på grund af hjerteanfald var faldet, skete det ikke pga. knaphed på fedtrige fødevarer, men pga. et stort tal af hovedsageligt tuberkulose-dødsfald. Hvad studier af obduktionsrapporter dog viste var, at havde disse mange tuberkulose-dødsfald ikke indtruffet, ville det samme store flertal af patenter være døde af et hjertetilfælde kort efter, hvis infektionen ikke havde dræbt dem først, og endvidere, at stort set alle disse patienterne var hypothyroide.

    Barnes konkluderede derefter, at hypothyroide patienten både er modtagelige for infektion og åreforkalkning, og at det kun er et spørgsmål om ydre/indre forhold, der vil afgøre, hvilke af dem vil blive fatalt først. Således kan fald og stigning af hjerteanfald under og efter krigen, kan tilskrives en øget hyppighed af smitsomme sygdomme under krigen, og et kraftigt fald af disse efter krigen, som følge af en udbredelse af anvendelsen af antibiotika.

    Barnes har også gennemført en tiårs undersøgelse af sine egne patienter, der viste en 94% reduktion i forekomsten af hjerteanfald i forhold til Framingham Heart Study. Barnes konkluderede, at dette skyldtes den grundige screening for og effektiv behandling af hypothyreose blandt hans patienter, som i vid udstrækning forhindrede udviklingen af åreforkalkning.
    Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. (Voltaire)
    Alle, der ønsker at skrive sammen med andre stofskiftesyge - er velkommen på Sonjas Stoffskifteforum.

  5. #5
    Administrator Thyra's avatar
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    290

    Re: Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

    Dr. Broda Otto Barnes
    Kræft

    Barnes hævdede, der eksisterer en stærk forbindelse mellem hypothyreose og kræft. Han refererer til forskning, der viser at udvikling af tumorer i mus ikke vil lykkes, medmindre man først fjerner forsøgsdyrenes skjoldbruskkirtler. Han påpegede også, at i betragtning af skjoldbruskkirtlen's rolle i kroppens immunitet, bør det ikke være overraskende, at en utilstrækkelig funktion af skjoldbruskkirtlen vil tilsvarende undertrykke resten af kroppens evne til at bekæmpe kræft.

    Barnes` studier af de mange obduktionsrapporter i Graz ændrede også hans syn på kræft da han bemærkede, at specifikke former for kræft var eksploderet efter Anden Verdenskrig samtidigt med udbredelsen af antibiotika. Især: prostatakræft, lungekræft og kræft hos børn, der alle steg med over 300% per 1000 dødsfald fra 1930 til 1970 - forekommer især i de 25 år efter krigen. Barnes konkluderede, at forklaring på disse stigninger var, at hypothyroide patienten nu lever længe nok til at udvikle de kræftsygdomme, hvor det tidligere ikke overlevede de smitsomme sygdomme, som nu kunne behandles ved hjælp af de nye infektionsmidler: antibiotika.

    Barnes hævdede, at kræftraten blandt patienter på hans klinik var mindre end 50% under gennemsnittet, og at visse kræftformer såsom lungekræft, var helt fraværende. Ud over hypothyreose, mente Barnes også, at flerumættede fedtstoffer i kosten er en medvirkende årsag til kræft. Han mente, at flerumættede fedtstoffer er ikke engang egnet til dyrefoder og at når sammenhængen i forbindelsen mellem flerumættede fedtstoffer og kræft endelig blev erkendet, ville denne sag få Watergate-skandalen til at ligne skandale som følge af et simpel tyveri af altervin i kirken, i sammenligning. Eftertiden har også bekræftet, at aldrig er raten af hjertesygdomme og kræftsygdomme blevet så høj, som efter indførelsen af diverse nationale retningslinier for kost, hvor flerumættede fedtstoffer er blevet favoriseret på bekostning af animalske.


    Dr. Broda Otto Barnes
    Diabetes

    Efter mange års praksis indså Barnes, at selvom han havde mange diabetikere som patienter, havde han næsten ikke oplevet de sædvanlige diabetiske komplikationer i sin praksis. Dette, sammen med hans tidligere forskning i hjertesygdomme, har fået Barnes til at konkludere, at 98% af diabetikere må samtidigt lide af hypothyreose. Og når hypothyreose hos disse diabetikere er korrekt behandlet med skjoldbruskkirtel-ekstrakt, forhindrer behandlingen samtidigt den samme åreforkalkning, som ellers fører til de forskellige komplikationer, som er karakteristiske for diabetikere.

    Dr. Broda Otto Barnes
    Hypoglykæmi

    Barnes konstaterede, at 95% af hans patienter, der lider af hypoglykæmi, blev normaliseret efter en korrekt gennemført thyreoidea behandling. Barnes konkluderede, at hypothyreosen svækker leverens evne til at konvertere glykogen til glukose når det er påkrævet, hvilket resulterer i faldet af blodsukker. Ved at genoprette metabolismen i leveren med effektiv behandling med skjoldbruskkirtel-ekstrakt, blev leveren derefter i stand til korrekt normalisere blodsukkerniveauet.

    Dr. Broda Otto Barnes
    Gigt

    Iflg. Barnes´ erfaringer, næsten alle hans patienter med gigt har hypothyreose. Barnes hævdede at have enorm succes i behandling af artritis/ledegigt med skjoldbruskkirtel-ekstrakter som led i behandlingen for hypothyreose. Isæt i kombination med adrenal steroid. Denne erfaring har overbevist Barnes om, at binyrerne spiller en vigtig rolle i udviklingen af leddegigt.
    Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. (Voltaire)
    Alle, der ønsker at skrive sammen med andre stofskiftesyge - er velkommen på Sonjas Stoffskifteforum.

  6. #6
    Administrator Thyra's avatar
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    290

    Re: Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

    Dr. Broda Otto Barnes
    Hudlidelser

    Barnes konstaterer, at mange hudlidelser, herunder: akne, tør hud, psoriasis, excema, hud, kløe og skællet hud, kunne helbredes som sidegevinst til behandling af den underaktive skjoldbruskkirtel. Barnes bemærkede, at hudens funktion blev reduceret til så meget som 1/4 til 1/5 af den normale, i tilfælde af fremskreden hypothyreose. Med hypothyreosens reducerede omsætning i huden, sker der tilsvarende reduceret optagelse af næring samt bortskaffelse af omsætningens affaldsprodukter, hvilket fører til disse ophobning i huden og dermed svækker hudens modstant over for mikroorganismer samt er årsag til hudinflammationer i en bred vifte af hudsygdomme.


    Dr. Broda Otto Barnes
    Migræne og andre hovedsmerter

    Efter behandling af en medarbejder for hypothyreose med skjoldbruskkirtel-ekstrakt, blev dr. Barnes positivt overrasket, når medarbejderen meddelte at hendes hyppige anfald af migræne var ophørt næsten fuldstændigt. Det har overbevist dr. Barnes om, at der måtte eksistere en forbindelse mellem hypothyreose og kronisk svær hovedpine, herunder migræne, hvorefter han indførte en systematisk kontrol af thyreoidea-funktionen hos alle sine patienter, der opsøgte ham i anledning af svære hovedsmerter. Det har ført til opdagelse af mange, udiagnosticerede tilfælde af hypothyreose og dr. Barnes kunne efterfølgende fremvise en succesrate på 95% i behandling af patienter med kronisk hovedpine.

    Dr. Broda Otto Barnes
    Modtagelighed for infektion

    Barnes bemærkede, at et fælles træk ved hypothyreose er en generel modtagelighed for infektioner. Alle infektioner hos ubehandlede hypothyreosepatienter var mere fremtrædende, herunder bihuleinfektioner, luftvejsinfektioner, urinvejsinfektioner osv. Barnes viste, at når patienternes hypothyreose blev velreguleret blev deres modstandskraft tilsvarende forbedret, og infektioner blev meget sjældnere. Barnes rapporterede anvendelsen af antibiotika i sin praksis som svarende til kun 1/10 del af, hvad der blev brugt på hopsitaler og andre klinikker. Han hævdede, at der var ikke behov for mere antibiotika i hans praksis da den rette behandling for hypothyreose havde den sideeffekt, på patienterne, at de bedre kunne modstå infektionssygdomme, og dermed blev behandling med antiobiotika overflødig.


    Dr. Broda Otto Barnes
    Menstruationsforstyrrelser og barnløshed

    Iflg. Barnes` erfaring, har vitterlig alle menstruationsforstyrrelser forbindelse til en underaktiv skjoldbruskkirtel, og kan derfor succesfuldt behandles med thyreoidea-terapi. Den tidlige og sene indtræden af menstruation også blev fremhævet af Barnes som symptomer på lavt skjoldbruskkirtlens funktion. Barnes hævdede at have en høj rate af succes i behandling af barnløshed gennem diagnose og behandling af en underaktiv skjoldbruskkirtel. Han hævdede, at de fleste infertile kvinder ville blive frugtbare når deres underaktive skjoldbruskkirtel blev behandlet med skjoldbruskkirtel-ekstrakter tillige med adrenal støtte.
    Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. (Voltaire)
    Alle, der ønsker at skrive sammen med andre stofskiftesyge - er velkommen på Sonjas Stoffskifteforum.

  7. #7
    Administrator Thyra's avatar
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    290

    Re: Dr. Broda Otto Barnes - om Lavt Stofskifte

    Arven efter dr. Broda Otto Barnes

    I sine sidste år, etablerede dr. Barnes en non-profit fond, der skulle sikre at hans forskning kunne fortsætte: Broda O. Barnes Resarch MD, Research Foundation, Inc.


    Bøger:

    Barnes, Broda Otto (1976) Hypothyroidism: The Unsuspected Illness
    Barnes, Broda Otto (1989). Hope for Hypoglycemia: It's not your mind, it's your liver
    Barnes, Broda Otto; Charlotte W. Barnes (1976). Solved: The Riddle of Heart Attacks
    Barnes, Broda Otto; Charlotte W. Barnes (1972). Heart Attack Rareness in Thyroid-treated Patients


    Aktuelle bøger, som støtter dr. Barnes filosofi om diagnosticering og behandling af hypothyreose:

    Starr, Mark (2005). Hypothyroidism Type 2, the Epidemic
    Langer, Stephan (2006). Solved: The Riddle of Illness
    Brownstein, David (2002). Overcoming Thyroid Disorders
    Durrant-Peatfield, Barry (2006). Your Thyroid and How to Keep It Healthy


    Læger, der løfter arven efter dr. Broda Otto barnes:

    Dr. Jeffery Dach, M.D.
    Dr. Mark Starr, M.D.
    Dr. David Brownstein, M.D.
    Dr. Michael Schachter, M.D.
    Dr. Stephen E. Langer, M.D.
    Dr. Theresa Hertoghe, M.D.
    Dr. Thierry Hertoghe, M.D.
    Dr. Jacques Hertoghe, M.D. (late)



    Kilder:

    Wikipedia

    Hjemmesiden: Broda O. Barnes M.D., Research Foundation Inc.

    Er du ikke så stærk til engelsk? Klik her Google-oversættelse og i adresselinien lige under overskriften: Oversæt en webside indsæt webside-adresse UDEN -> http://.... bare: www.brodabarnes.org/ og klik på Oversæt.

    Det bliver ikke en perfekt oversættelse, men tilstrækkelig til at få et hav informationer ud af....

    Søgeord til dem, der vil videre efter oplysninger: Broda Otto Barnes - Broda Barnes - Broda O. Barnes
    Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. (Voltaire)
    Alle, der ønsker at skrive sammen med andre stofskiftesyge - er velkommen på Sonjas Stoffskifteforum.

Lignende emner

  1. Lavt stofskifte og D-vitaminmangel
    By Thyra in forum D-vitamin
    Svar: 1
    Nyeste indlæg: 21-07-08, 22:38
  2. Svar: 0
    Nyeste indlæg: 15-12-07, 10:30
  3. Svar: 0
    Nyeste indlæg: 15-12-07, 10:28
  4. Lavt stofskifte
    By Sine* in forum Ældre kvinders sundhed og sygdom
    Svar: 3
    Nyeste indlæg: 05-03-05, 01:34

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •