Alle veje fører til.... TERM ?

Hvad var formålet med næsten udelukkende at anvende Vinorelbine frem for Alimta ?


Udsendelsen i TV, som desværre viste endnu flere svigt i sundhedssystemet, giver desværre stof til eftertanke. Hvorfor, ved vi ikke, men kan det have relevans til Per Clausens (E) spørgsmål til Sundhedsministeren :
spm.nr.S 5383

16/7-07

”Kan ministeren bekræfte, at der i forsøgene med Vinorelbine kun har medvirket henholdsvis 26 og 29 patienter, mens der i forsøget med Alimta medvirkede 448 patienter deltagende i forsøget ?”

Sundhedsstyrelsen:

Kræftstyregruppen blev 15.dec. 2004 enige om at ”behandling med Cisplatin og Vinorelbine skulle indføres som adjuverende behandling ved lungekræft ”.
Modsat Lægemiddelstyrelsen, som åbenbart har sagt god for Alimta.

Her er det især værd at lægge mærke til, at Vinorelbine åbenbart ikke koster mere end en brøkdel af, hvad Alimta koster.

Er det igen Sundhedsøkonomiens grimme ansigt, der dukker frem ved Sundhedsstyrelsen. Og igen Term-modellens (og Funktionelle Lidelsers) melding om, at ”Det er egentlig underordnet hvad folk fejler ”?

Uhyggeligt, i lyset af hvad de nu forsøger sig med ved den nye medicin: Den nyeste medicin på kræftområdet, Siramesine, er ”opfundet” på baggrund af Lundbecks fejlslagne produkt mod angstlidelser. Her fandt forskerne fra Kræftens Bekæmpelse og Lundbeck ”tilfældigvis” ud af, at denne medicin kunne slå kræftceller ihjel. Hvadbehager? Hvornår er det blevet almindeligt, at forskere fra så forskellige områder diskuterer nyudviklet medicin og bestanddelene heri ? Det plejer at foregå i dybeste hemmelighed, indtil det er udtaget patent på det.

Og er det på den baggrund, at Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen nu taler om, at man måske slet ikke behøver at få det godkendt i Danmark ved Lægemiddelstyrelsen, hvis det bruges et eller andet sted i EU. Begrundelsen herfor er bl.a. den, at ”det tager uforholdsmæssig lang tid at få et nyt middel taget i brug i Danmark, til stor skade for patienterne ”. Så, det burde bare kunne tages i brug?

Var dette , ligesom Siramesine, et mislykket produkt fra en af samarbejdspartnerne indenfor Neuromedicinen ?

Her er det værd at lægge mærke til det tætte samarbejde, der er imellem Lundbeck og Kræftens Bekæmpelse. Siramesine var udviklet til at dæmpe angst. Og især husk: Lundbeck finansierede ”oversættelsen” og trykningen af den nye, danske version af ICD-10 på det psykiske område.

Og, Gøttrik samt Jens Gaardboe, tidl. Kommunkationschef i Lundbeck, nu freelance med fortsatte opgaver for Lundbeck, udbredte kendskabet til det ved hjælp af Lise Ehlers og DR.

Ved nærlæsning af Funktionelle Lidelser kan man se, at toppen har allesammen tætte relationer til Kræftens Bekæmpelse. Ligesom Lundbeck og Kræftens bekæmpelse står for en masse af ”forskningsmateriale” og uddannelsesaktiviteter.

Arne Rolighed ( direktør i Kræftens Bekæmpelse) fik ”æren” af at indvie Funktionelle lidelser i Aarhus (hans eget projekt). Og samtidig fik ”æren” af at overdrage det overordnede ansvar for ”Folkesundheden” til Sundhedsstyrelsen, hvor han øjeblikkeligt indsatte Gøtrik, (formand i Kræftens Bekæmpelse) som den øverst ansvarlige.

Her er det også værd at se på det boom, det gav ved Lundbeck. Eftersom alt, nu blev lagt ind under psykiske lidelser, som kun kunne afhjælpes med især Cipramil (nu: Cipralex). Da klinikken i Aarhus blev indviet i 2001, steg salgstallet med 41.5 % i forhold til 1999. Lægerne i Aarhus var meget rundhåndede med at udskrive denne medicin, så over en to-årig periode steg salgstallet med 150%. Her var tallene fra sygehusenes interne forbrug ikke regnet med.( Iflg. Jyllandsposten 14.04.02.)

Denne andel er nu flyttet ud på mange andre firmaer, at Lundbeck er nødt til at satse på en anden indtjening.

Altså, (næsten) en genistreg idet de nu, ved hjælp af den ”videnskab” der nu hedder Neuropsykiatri, forsøger at lægge det psykiske, det somatiske og alt det andet ind i én og samme kasse. Og at den kasse, som afholder udgifterne hedder Sygesikringen, lig med skatteborgerne. (læs: Regionernes Sundhedsbudget)

Hidtil har Gøttrik siddet som garant for dennes fortsatte udvikling, men denne kontrolinstans forsvandt samtidig med, at Lars Løkke Rasmussen ”fyrede” ham.

Grunden til, at Sundhedsministeren og Lægemiddelstyrelsen ”saboterede” for anvendelsen (af Siramesine) var imidlertid, at der kun var gået ganske få måneder fra offentliggørelsen af opdagelsen til det nu blev fremlagt i Folketinget som et spørgsmål (3.mdr),

Afslaget var begrundet i, Siramesine kun nu var i forsøg på mus, Først derefter ville de kunne frem til hvilken kræftform det skulle anvendes på.

Men det var (igen) Kræftens bekæmpelse og Lundbeck, som pressede på.

Det mest ironiske i denne sammenhæng er, set fra min side, den kendsgerning, at en forsøgsperson, som deltog i (et af USA og medicinbranchens finansierede, de gav eksempelvis 15. mio sidste år til forskning i Aalborg) forsøg, med samme type af medicin (Siramesine). Hun havde forespurgt lægen om :”Han nu var sikker på at denne medicin ikke slog hjerneceller ihjel, for hun følte sig som en zoombie”. Hjernefunktioner svigter, ligesom læseevnen svigter, mangel på koncentration . Har desuden nu udviklet angst og depression, samt periodisk mani og meget andet.

Og denne bivirkning er (desværre) stadig til stede nu, flere år efter forsøget. Som vi ikke engang har kunnet få oplysning om indberetning til lægemiddelstyrelsen af. Kun firmaets egne ord på, at det skulle være indberettet nu.

Spændende set i lyset af, at det både var penge fra FDA (Food and Drug Adminstration), Pfizer, GlaxoSmithKline og Eli lilly.

Og især, fordi en af begrundelserne var, at ”det er for dyrt at afprøve i USA på grund af tendenserne til de store patienterstatninger, hvis noget går galt.”….samt, at der i DK er præcedes for at ”patienterne melder sig frivilligt” ( eller, som vi kan se, presses af kommunerne og Funktionelle Lidelser: "Forsøgskaninernes" sociale ydelser bortfalder, ifald de ikke er villige til at afprøve medicinen. Den bliver direkte anvist som noget, de er pligtige til at skulle afprøve). Samt, at ”rotter er bedre beskyttet end mennesker” ved deres forsøg i USA. Så, hvor langt er de villige til at gå i deres godkendelser, mon ?

Desværre kan det også forklare, hvorfor Kræftens Bekæmpelse fortsat går med ideerne om, at Danmark skal være verdens førende indenfor Kræft og Neurovidenskab. Rolighed har ofte udtalt sig om, at den store drøm, de arbejder hen imod er, at ”vi på et tidspunkt kan få en Nobelpris”, og at pengene hertil skal skaffes under alle omstændigheder.

Så, mit bud er, at de styrer det indenrigs, og at Gøttrik nu tager sig af at få ”Videnskaben” udbredt på verdensplan. I kraft af sin toppost indenfor WHO.

At han har evner i den retning har han indtil nu klart ”bevist” ved sin lancering af den anderledes indplacering af psykiske lidelser, så de kan fange flest muligt af de måske 30-40 % af befolkningen, som lider af noget psykisk. Måske endda uden at de selv ved det. For… alle sygdomme/lidelser udspringer iflg. dem af psykiske ubalancer.

Min opfattelse er nu, at Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse samt Regionerne i tæt symbiose nu styrer sundhedsområdet. Især ved gang på gang at underminere Lægemiddelstyrelse og Regering. Det er en klar fortsættelse af Nyrup/Lykketofts opfattelse af Sundhedsøkonomien og den benhårde styring, de fik indarbejdet igennem halvfemserne. Og, jeg kan ikke andet end fundere over, om det er årsagen til at Nyrup nu melder sig under fanerne, til kamp for de sindslidende.

For vi må forvente at en meget stor del af de offentlige midler nu skal gå til psykiatrien. Så, ved at være med som frontfigur, og især ved at han er i samarbejde med SIND, som hidtil mest har fremhævet sig med at være den dikkende lammehale til det offentlige, (endda ofte som kommunernes forlængede arm) nu forsøger at give udtryk for sin sympati.

Lidt kynisk mener jeg nu selv, at det især er for at være sikre på, at en meget stor del af pengene bliver anvendt på den nye forskning indenfor hjernevidenskab. Jeg tror ikke, det på nogen punkter vil resultere i en bedre behandling af den ”almindelige” sindslidende. Tværtimod…

Iflg. radioavisen i nat skal de indlagte sindslidende på Aalborg Sygehus nu udstyres med armbånd, så man altid kan genkende dem, som en ny beslutning fra region Nordjylland.. Uden at spekulere spor på, hvilken indflydelse dette vil have på andres opfattelse af denne gruppe. Her er mange patienter, trods alt, indlagt i måneder, måske endda år.

Eller, hvad med at de nu er i gang med på Aalborg Sygehus at give folk musik i hovedpuden på intensiv. Ligeledes under opvågning… ”For at hjælpe dem til hurtig at blive raske. For på denne måde kan de ikke vægre sig imod, hvad de får ind imellem ørerne”, iflg. lægen, som står bag. Altså, kognitiv terapi, endda uden patientens vidende…. Ikke uden grund, at Aalborg står som TERM og Socialdemokratiets højborg.

Det giver desværre så samtidig en forklaring på, hvorfor vi (patienterne) ikke får noget ud af at klage, uanset om det er pga. Funktionelle Lidelser, psykiatriske diagnoser stillet på et ikke-eksisterende grundlag, eller om der er tale om forkert medicinering. Og behandlingsforløb tager de sig slet ikke af, kun enkeltepisoder.

Alle spørgsmål, uanset om de kører på medicinske spørgsmål eller om forkert behandling osv, bliver af Sundhedsminsteren besvaret med, at ”spørgsmålet er sendt videre til Sundhedsstyrelsen, hvorfra vi afventer svar” !!!

Kun i de tilfælde, hvor det kan udløse en direkte erstatnings- eller strafferetslig dom ved domstolene, bliver der taget hånd om det. For vi skal jo klage til dem, der selv har indført den (behandling) udenom folketing og Regering.

Når embedsmændene selv har lavet deres love, og selv har lavet behandlingsmetoderne, hjælper det vist ikke at klage (til dem selv) over det.

Og medicinerne bliver i dag udskrevet til mange af personerne ved Funktionelle Lidelser, uanset hvad de fejler. For pengene skal jo ind til projekternes videreførelse og udvikling.

Så, det eneste det nu drejer sig om er åbenbart, at der skal spares så meget som muligt på de ”almindelige” sygdomsbehandling, og besparelserne kan så i stedet anvendes på prestigeprojekterne. Og vi er forsøgspersonerne, med det ene formål: at de kan blive store.

Hvor mange menneskeliv koster dette mon hvert år ?

Rosa

Funktionelle Lidelser, Kræftens Bekæmpelse, Lundbeck, Neuropsykiatri, Nyrup, WHO/Gøtrik, Funktionelle Lidelser, Kræftens Bekæmpelse, Lundbeck, Neuropsykiatri.....TERM?


Læs meget mere om TERM-modellen -> HER!