Side 2 af 2 Første 12
Viser resultater 11 til 14 af 14
  1. #11
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    176

    Standard Re: Om penge, krise, "bobler" og politik

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Tak for linket! Det er et finansielt cirkus, men med de rette illustrationer kan det forklares! Og desværre kommer man også hurtigt til den erkendelse at man kunne have undgået kollapset, hvis folk viste hvad de købte.

    Ok, først skal du se den bedste illustration af de såkaldte CDO'ere (Collateralized Debt Obligations) jeg kunne finde. En CDO er et papir der handles i flere trancher, hvor den bedste tranche får penge først. Det kan sammenlignes med at jeg lover at betale en anden penge først, og så bagefter kan du få hvad der er tilbage. Det går fint, når der er penge nok, men ligeså snart der mangler penge i systemet, så er papiret i en af de nedre tranches ikke meget værd. Klik lidt rundt på denne her: http://www.portfolio.com/interactive...es/2007/12/cdo

    Tilbage til problemet med de nedre tranches. For at imødegå investorers naturlige uvilje mod at se sin investering forsvinde, i tilfælde af at man løber tør for penge, forsikrede man papirene. F.eks. forsikrer også vores realkreditinstitutter deres papirer, så hvis Hr. Jensen går på tvang, vil realkreditinstituttets pengetank overtage hans forpligtelser og investor vil få sine penge. Det er derfor at realkreditinstituttet kan få en god pris for sine obligationer, som så kommer Hr. Jensen og andre til gode, ved at de får billigere renter.

    Den forsikring man købte kaldes CDS (Credit Default Swaps), hvor et forsikringsselskab, mod betaling naturligvis, lover at overtage forpligtelsen i tilfælde af at det underliggende finansielle instrument fejler. F.eks. at CDO'en løber tør for penge. Så nu har man en situation, hvor et underliggende, meget usikkert papir, på denne vis bliver gjort sikre ved at forsikre det. Smart - med få ord. Der er intet odiøsti, det er gammel skik og alle realkreditinstitutter i Danmark gør det samme.

    Hvorfor gik det galt? Det forsikringsselskaberne regnede med, var at man set over et stort geografisk område, ville se både husprisfald og stigninger. Man antog at man aldrig ville se en samlet nedgang i huspriserne. Og man antog også at ikke alt for mange husejere, på samme tid, ville være ude af stand til at betale deres ydelse på lånet. Det viste sig at disse antagelser var naive og at man sagtens kunne komme ud for denne situation. Da man ikke havde regnet med det, stod man pludselig i en situation hvor mange - rigtig mange - forsikringer skulle til udbetaling på samme tid. Det krævede uhørte mængder af kapital! En traditionel måde et forsikringsselskab skaffer kapital på er ved at udstede obligationer, men da markedet var meget i vildrede, ville ingen købe. Bankerne ville heller ikke være med, da mistroen var stor overalt. Et kæmpe forsikringsselskab som AIG så sig selv gå konkurs på få dage. Det gik meget stærkt.

    Nu frygtede alle investorer, da forsikringen ikke kunne honoreres, at deres papirer var værdiløse. Det endte dog med at de amerikanske myndigheder betalte regningen og sendte den videre til skatteborgerne. Bonusserne forsatte AIG med at udbetale til stor offentlig harme. Dette blev en af hovedemnerne i den efterfølgende oprydning. Bonusserne gav incitamenter til kortsigtede dispositioner, og når regningen kom, trak man jo ikke negativ bonus. Så dette så man som en stor svaghed.

    Den anden store svaghed var de såkaldte Credit Default Swaps (CDS) - de før omtalte forsikringer. Hvor realkreditinstitutter og andre kræver at du ejer obligationen, for at få gavn af forsikringen, så eksisterer der ikke en sådan kedelig begrænsning på CDS'erne. Du kan kort sagt forsikre din bil 20 gange mod tyveri og få forsikringssumnmen udbetalt 20 gange. I den virkelige fysiske forsikringsverden er den slags af gode grunde ulovlig, da det essentielt bliver et væddemål med forsikringsselskabet om ens bil bliver stjålet, med en gevinst der er lige så stor som antallet af forsikringer. Dette vil skabe et meget stærkt incitament fra bilejeren om at lade sin bil forsvinde. Endnu sjovere bliver det når naboen også begynder at købe forsikringer på din bil.

    I den finansielle verden var det muligt at overforsikre aktiverne og snart var den forsikrede sum da også meget større end værdien af alle obligationer i markedet. Man forsikrede sig kort sagt mod en risiko man ikke havde. Problemet var at man troede at man havde dækket sin risiko ind, men i virkeligheden kunne man ikke tåle et systemisk nedbrud og var på den måde alligevel udsat for risiko!

    Den underliggende udløsende faktor var, at der var givet for mange lån til folk der ikke kunne betale. Man kunne sagtens holde det cirkus kørende hvis boligpriserne steg. Så ville de stakkels folk få et nyt og større lån. Men ved husprisfald, så skulle de faktisk have penge, de ikke havde, op af lommerne. Bankerne kæmper stadig med de massive husprisfald. Mange banker har overmodigt lånt rigtig mange penge ud. Danmarks husholdninger er bl.a. de mest forgældede og disse aktiver skal, hvis de skrives ned, erstattes af penge eller andre værdier. Det er derfor at bankerne i Danmark har meget travlt med at sætte renter op og støvsuge markederne for kapital. Hvis de ikke gør det, så har de ikke den lovmæssigt krævede reserve og så kan man lukke dem.

    Sikke noget rod

  2. #12
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon5 Re: Om penge, krise, "bobler" og politik

    Citer Oprindeligt indsendt af Markowitch Se indlæg
    Du kan kort sagt forsikre din bil 20 gange mod tyveri og få forsikringssumnmen udbetalt 20 gange.
    WOOW! Hvordan kan det gå til, at hvis jeg forsikrer min bil i Alka, Topdanmark, Alm.Brand, Codan, Tryg, IF, Fair and YouNameIt - vil jeg ende i brummen lige så snart jeg anmelder skaden til dem alle, med henblik på udbetaling af erstatning fra dem alle.... Jeg betragtes som bedrager endnu før jeg har fået pengene i hånden, mens finansverden ikke alene går fri, men endda får flere penge fra diverse bankpakker bevilget af de folkevalgte?

    Jeg skal i brummen for det samme, som de får penge for? En gang til?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #13
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon4 Re: Om penge, krise, "bobler" og politik

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    I kølvandet på finanskrisen har verden set adskillige finanslitterære forsøg på at blive (bag)klog på det, som er sket i 2006, 2007 og 2008 i USA, og som derfra har bredt sig til hele verden. Det sidste (bedste, mener jeg) skud på stammen af boble-krise-litteratur er bogen "The Big Short: Inside the Doomsday Machine" begået af Michael Lewis.

    Hej Markowitch

    Der er gået seks år sidsen sidst, og i mellemtiden (2014) Michael Lewis begik endnu en bog Flash Boys: A Wall Street Revolt




    Begrebet Højfrekvenshandel (High Frequency Trading) har fået sin egen Wikipedia-side på dansk, men der er no way in hell, at almindelige mennesker (mig selv inkluderet) kan fatte, hvordan højfrekvenshandel med aktier fungerer, andet end at i "maskin-handel" computere imellem, handles aktier med lysets hastighed, ingen levende menneskelige hjerner nogensinde kan følge med i. Pengene tjenes ved at gennemføre astronomiske antal af transaktioner (køb og salg, og køb og salg osv.) i løbet af mikrosekunder (= 1 milliontedel sekund).

    Et godt eksempel vises i animationen uploadet til YouTube af EricHunsader. Animationen viser hvordan højfrekvenshandel behandler ordrer med lysets hastighed, og illustrerer (i langsom gengivelse på i alt 2 minutter og 3 sekunder) forløbet af aktiehandel i et tidsrum på 277 mikrosekunder (dvs. 277 milliontedele af 1 sekund).




    Det betyder, at verdens økonomi er prisgivet computerteknologi i hænderne på mennesker, der i virkeligheden er ude af stand til at styre den, andet end at tælle (digitale) penge. Udvides teknologier med kunstig intelligens (hvis det ikke allerede er sket), løftes højfrekvenshandel til nye tinder, hvor maskinerne træffer afgørelser om, hvem/stater/systemer skal dø og hvem kan (over)leve økonomisk i fremtidens verden. Det bliver enden på demokratiet (Adolfs våde drøm), og hen ad vejen, også enden på vores planet.

    Påstår nogen at højfrekvenshandel kan reguleres politisk? Personligt tror jeg ikke at det kan lade sig at gøre. Højfrekvenshandel kan ikke reguleres, andet end med total afskaffelse, hvilket de seneste 20-30 års politik på planeten Jorden tydeligt (be)viser, at vi (menneskeheden) er klart for dumme til at indse behov for, endsige iværksætte, fuldføre og overvåge, at højfrekvenshandel ikke genopstår.

    Der findes dog fortsat optimister på området. Denne tegnefilm forklarer på 11 mínutter, hvad er højfrekvenshandel, hvordan den påvirker de finansielle markeder, hvad er de negative konsekvenser og hvordan man kan regulere den.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  4. #14
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    176

    Standard Re: Om penge, krise, "bobler" og politik


    Hej igen. Ja, længe siden...

    Jeg har set videoerne. De var begge to gode! Inklusive tegnefilmen længst nede i teksten. Det er helt klart seriøst. Jeg har fundet en video med Michael Lewis, hvor også den unge børshaj Brad Katsuyama deltager.



    Det er denne Katsuyama, der forklarede Lewis hvordan børserne fungerede ned i detaljerne, som også gjorde bogen "Flash Boys" mulig.

    Du skriver at politisk regulering nok ikke kan bremse højfrekvenshandel (HFT), men animationen du henviser til, giver nogle forslag.



    Et af de mest omdiskuterede har været den såkaldte Tobinskat (or Tobin Tax), som er en lille skat der sættes på enhver finansiel transaktion, og pålægges hver gang valutaen bevæger sig i systemet. Da HFT benytter sig af mange transaktioner og hurtige transaktioner, vil de blive prist ud af markedet, med mindre de selv drosler ned.

    Der er dog meget modstand mod Tobinskat. Sidst da jeg hørte det nævnt i et realkreditinstitut, blev det spin-forklaret således, at det ville være dårligt for kunderne - en påstand som nok ikke helt klarer et grundigt gennemsyn, da kundernes obligationer højfrekvens-handles meget sjældent. I princippet kan et 30-årigt lån stå i obligationer der kun handles en gang, og hvor der udføres udtrækninger ca. 120 gange i hele lånets løbetid. Det er ikke meget, så hvis skatten er lille, ville det næppe mærkes. Effekten vil være i hvert fald temmelig meget mindre for kunden, end de mange stigninger af bidragssatserne.

    Snakkes...

Side 2 af 2 Første 12

Lignende emner

  1. Kvinder i Krise
    By Anina in forum Kvindeliv og andet kvindestof
    Svar: 4
    Nyeste indlæg: 08-10-17, 16:58
  2. Uden penge på lommen i 13 år
    By Anina in forum Bemærkelsesværdige kvinder
    Svar: 1
    Nyeste indlæg: 03-12-09, 01:46

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind