Viser resultater 1 til 10 af 10
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Hurra for rødbeder!

    Rødbeder er, i min verden, noget af det bedste guderne har skabt! Der er rødbeder på menuen fra september til maj i mit hjemmekøkken. Som salater, som supper, som tilbehør og som verdens bedste salt-gærede drik til ganen og helbredet.


    Hvis det passer, som kloge folk siger - at vores krop selv "kræver" bestemte næringsstoffer gennem at skabe denne ubændige lyst til bestemte madvarer - må jeg have vedværende behov for det, rødbederne indeholder - fordi jeg har ALTID lyst til at spise dem.

    Jeg kommer nok med flere af mine yndlingsopskrifter hen ad vejen. Men i dag vil jeg fortælle om en rødbedesalat jeg spiser meget ofte og som i den grad kan varieres, at det føles ikke, som om jeg hele tiden spiser det samme.

    Det starter med, at ca. en gang om ugen koger jeg små og mellemstore (ikke skrællet men kun skrubbet) rødbeder i vand tilsat lidt salt - næsten møre, men ikke helt. De mange kogte rodbeder kommer på køl og bliver taget frem nogle stykker ad gangen.

    Rødbedesalat

    - nogle kogte rødbeder
    - et par fed knust hvidløg
    - en håndfuld finthakket persille
    - lidt olivenolie
    - lidt mørk balsamico
    - 1-2 tsk sennep
    - salt og peber

    I en glasskål røres olie, balsamico, sennep, hvidløg og finthakket persille.

    Rødbederne skrælles, skæres i store terninger og blandes med den færdigrørte dressing.

    Salt og peber tilsættes, hvis man ønsker og det hele stoppes i et køleskab, hvor rødbederne kan "trække". Man kan dog spise det med det samme.

    Smager også herligt hvis man tilsætter dampede, snittede grønne bønner. Eller en håndfuld papirtynde skiver af bladselleri. Eller terninger af kogte kartofler. Eller et par hårdtkogte, hakkede æg... Eller en håndfuld kogte "tørre" bønner... Eller terninger af stegte/kogte kyllingerester "fra i går"....

    Der er simpelt hen SÅ mange muligheder, at man kan servere rødbedesalat hver eneste dag i flere måneder, uden at skulle gentage "kombinationen" en eneste gang. Fantastisk spise
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Smager også herligt hvis man tilsætter dampede, snittede grønne bønner. Eller en håndfuld papirtynde skiver af bladselleri. Eller terninger af kogte kartofler. Eller et par hårdtkogte, hakkede æg... Eller en håndfuld kogte "tørre" bønner... Eller terninger af stegte/kogte kyllingerester "fra i går"....
    I dag har jeg spist "min" rødbedesalat tilsat sauterede grønne bælge af sukkerærter (fra frost) og riiigeligt "drysset" med løskogte cous cous
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #3
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    I går lavede jeg ovnbagte rødbeder med balsamico og olivenolie.

    Det var ikke så tosset som tilbehør til en svinekotelet!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    I går lavede jeg ovnbagte rødbeder med balsamico og olivenolie. Det var ikke så tosset som tilbehør til en svinekotelet!
    Hvornår skal I spise det igen?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  5. #5
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    Hvis det kan få dig til at komme, så skal vi snart have det igen!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  6. #6
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Det starter med, at ca. en gang om ugen koger jeg små og mellemstore (ikke skrællet men kun skrubbet) rødbeder i vand tilsat lidt salt - næsten møre, men ikke helt. De mange kogte rodbeder kommer på køl og bliver taget frem nogle stykker ad gangen.
    I går blev det til en improvisation inspireret af "rødbede-noget" jeg spiste en gang i Tyskland, som tilbehør til kødboller....

    Jeg har taget 4 mellemstore (kogte) rødbeder frem, skrællede dem og har revet fint på et rivejern. Jeg havde også revet fint et stykke skrællet peberrod og knuste 1 mediumstor fed hvidløg. Det hele blandede jeg sammen med lidt øko-kokosolie, lidt mørk balsamico, salt og dryssede det hele rigeligt med den "obligatoriske" (jeg er heeelt vild med) finthakket persille.

    Det blev til en velsmagende rødbede-mos, spist til en velstegt i kokosolie, stor "krebinet" uden "fyld", formet af ca. 250 gr 3%-hakket svinekød. Ingen kartofler, ris, pasta, sauce eller brød. Det mættede i flere timer, gav ikke "sur mave" og smagte HERLIGT

    Man kalder peberrod for en "mirakel-grøntsag". Ikke mindst til alderdommen. Tåler opvarmning. Nakker sygdomsfremkaldende bakterier i mund, svælg, hals, bihuller og de øvrige luftveje. Den understøtter fordøjelsen, renser ud i tarme og blod samt helt inde i cellerne. Er vidunderligt gavnlig for diabetikere osv. Smager simpelt hen vidunderligt og det eneste man bør sørge for er - at der ikke skal rives for meget af peberrod til maden, hvis man ikke er vant til den stærke smag. Man skal starte i det små og gradvis øge styrken/mængden af peberrod i sin mad. Hvis man altså kan lide det i det hele taget. Og med rødbeder er peberrod simpelt hen mmmmums

    Jeg tror faktisk, at jeg har set FINTrevet peberrod i butikkerne.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  7. #7
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    Jeg må fluks ud for at finde fintrevet peberrod, for det lyder rigtig godt!

    I eftermiddags så jeg en opskrift, der også fik mit mundvand til at løbe - noget så enkelt som kartoffelmos tilsat peberrod - mums, jeg er overbevist om, at det er guf for ganen!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon_31 Re: Hurra for rødbeder!

    Uhm...faldt lige over en madblog med en hel lille "rødbede-afdeling". 7 hurtige anvisninger på rødbedemad, som får mundvandet (mit) frem på et splitsekund.

    Rødbedetzatziki, Bagte Beet Root Fritter, Rødbedehummus, Rødbedesalat m., Glaserede rødbeder, Rødbederåkost og Rødbeder japanese....

    Alt sammen på bloggen Foodfan.dk


    Det skader heller ikke, at 1/2 liter rødbedesaft om dagen sænker blodtrykket og virkningen holder sig 24 timer... Link...


    EDIT/Tante Ana: Bloggen Foodfan.dk er desværre ikke længere på Internettet, men er heldigvis bevaret for eftertiden på web.Archive.org. Web.Archive.org er et kæmpesite så det kan lade ganske langsomt op, og kan ellers være besværlig at læse på tablets eller mobiltelefoner, hvis det arkiverede ikke i forvejen er mobilvenligt. Derfor kommer indholdet af "rødbede-afdelingen" lige her:

    Udnyt årstiden – Rødbeder på (næsten) 10 måder
    Oktober 11th, 2008 by Mia

    Så er det atter blevet tid til rodfrugter og mange steder kan du nærmest få dem kastet i nakken. Rent ud sagt rodfrugter er billige lige nu!

    Af samme grund vil jeg opfordre alle jer til spise uendelige mængder af dem. Der kan faktisk ikke rigtig siges noget dårligt om jorddækkede grøntsager, ikke andet at de selvfølgelig skal GRAVES op icon smile Udnyt årstiden Rødbeder på (næsten) 10 måder

    Den første af “frugterne” som jeg synes fortjener nogle tilberedningstips er rødbeden!

    Rødbeden er en ret velkendt fætter for mange danskere. Den er dog bedst kendt i den syltede version og for nogles vedkommende også fra russisk salat. Men rødbeden har som rodfrugt sååå meget mere at byde på udover en pæn mængde C-vitamin, kalium og B-vitaminer…

    1. Brug rødbeden frisk i en rødbedetzatziki. Her skræller og river du rødbederne, drysser den med salt og lader dem dryppe af i en sigte i 10min. Herefter blander du det med revet hvidløg, græsk jogurt, æbler i tern og lidt salt og peber. Dejlig frisk og lækkert tilbehør til fx. svinekød.

    2. Bagte Beet Root Fritter. Skræl rødbederne og skær dem i fine stave. Put dem i en frysepose og tilsæt olie, salt. peber og et par drys stødt spidskommen. Bag dem i ovnen ved 200grader i ca. 35min.

    3. Rødbedehummus. Kog rødbederne til de er helt møre. Flå eller skræl dem. Kom dem i en blender sammen med tahin, koriander, citronsaft, chili, hvidløg, salt og peber. Blend og smag til. En sjov substitution til alm. hummus.

    4. Rødbedesalat m. feta. Kog og flå rødbederne. Lad dem køle. Skær dem i tern. Bland så hvidvinsedikke, hvidløg, salt, peber og masser af frisk hakket persille. Slut af med at smuldre godt med feta udover! Smager godt til frikadeller eller kylling.

    5. Glaserede rødbeder. Varm lidt olie i en gryde. Skær rødløg i halve skiver. Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker. Svit rødbeder og løg i olien. tilsæt lidt vand og skru ned til lav varme. Tilsæt en god mængde balsamico, tørrede tranebær, en sjat honning, samt lidt salt og peber. Lad simre i 30min eller indtil rødbederne er mørre og al væden er kogt væk. Server varm evt. med små klatter rygeost ovenpå. Rigtig godt til en god oksesteg fx culotte.

    6. Rødbederåkost. Skræl og riv de friske rødbeder. Tilsæt lidt balsamico, salt og peber og godt med pinjekerner og rosiner. Lad trække i min. 30minuter før servering.

    7. Rødbeder japanese. Kog og flå rødbederne. Skær dem i tern. Lav en marinade af citron, olie, salt, peber, revet hvidløg og lidt wasabi(vær varsom og smag til). Vend røbederne med dressingen og drys med ristede sesamfrø.

    8. Sennepsbeder. Kog og flå rødbederne. Skær dem i tern. Lav en marinade af lige ½ spsk. dijonsennep, ½ fed revet hvidløg, 1 spsk. olivenolie, ½ spsk. hvidvinseddike, salt og peber. Vend rødbederne i dressingen og drys salaten med masser valnødder ristet i lidt olie og drysset med godt med fint salt.

    Held og lykke med dine rødbede-retter!

    Relaterede indlæg (på Web.Archive - langsom upload)

    Udnyt årstiden – Persillerod, en smagsgiver til hele vinteren !
    Udnyt årstiden – Knold når det er bedst…
    Udnyt årstiden – Rødløg, flotte og krydrede!
    Udnyt årstiden – Okkor gokker… Jordskokker!
    Udnyt årstiden – Skorzonerrod
    Sidst redigeret af Tante Ana : 06-07-16 kl. 05:22 Årsag: "Dødt" link erstattet med arkiveret indhold
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  9. #9
    Registreringsdato
    Feb 2008
    Lokation
    Sydsjælland
    Alder
    58
    Indlæg
    154

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    Uhmmm, det lyder bare SÅ lækkert

    Kærlig hilsen
    Carmen
    Husk, når du sender kærlighed ud, at ramme dig selv først.

  10. #10
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Hurra for rødbeder!

    Jeg MÅ være en rødbede-freak af de helt store...

    I går aftes fik jeg en ubændig lyst til lidt frugt... men ingen frugt i huset... ikke engang et kernehus. Eller bare lidt frugtskral.

    Jeg kom så i tanker om de dejlige rødbeder på glas og tænk bare - jeg spiste halvdelen af de syltede rødbeder i glasset, som de var de dejligste, solmodne frugt. Det hjalp på frugttrængen. Er det ikke bare tosset? Godt nok var det økologiske rødbeder fra Samsø. Nedlagt i en lige så økologisk eddike.... men alligevel
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Lignende emner

  1. Bøger! Bøger! Hurra for Antikvariat.net!
    By Libri in forum Kultur i øjenhøjde....
    Svar: 1
    Nyeste indlæg: 01-10-08, 12:25

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind