Det nagede mig noget så grusomt! Noget nagede mig allerede i nogen tid og i dag er det sket. Det er sket med Anne Linnet og hendes skaberværk, som dags dato er blevet forvist fra mit hjem, fra mit sind og fra mit hjerte. Ud med kællingen!

For lidt siden har jeg plukket alle vinylplader og alle CD-er med Anne Linnets musik, jeg havde samlet sammen siden tidernes morgen, fra og med Kvindesind fra 1977. Alt er væk nu. Ikke solgt. Ikke gemt væk. Ikke foræret væk. Det er smidt ud med køkkenaffald. For ever and ever ud af hjertet og efter at denne besked er skrevet færdigt - også ud af sind!

Jeg er godt klar over, at de fleste som vil læse disse ord vil blot rulle med øjnene og ikke kunne fatte, at "man bare kan gøre sådan noget" eller, at man ikke bare sælger ud eller på anden måde bliver fri for disse "dyrebare" plader - som så kunne glæde andre, når jeg nu ikke selv vil eje dem. NO WAY! Når jeg først mister respekt.... bevarer jeg dog denne for andre, og derfor vil jeg ikke bare sprede Anne Linnet over hovederne på sagesløse folk, som godt nok ikke fatter en skid af det som driver mig frem i denne "sag", men som dog fortsat står mit hjerte nær nok til, at nogen jeg foragter - skal jeg ikke sende videre til dem jeg sætter pris på.

Nu er det sådan, at jeg er ikke nogen "forbruger" af underholdning. Alt jeg ser, læser eller lytter til - undt. nyheder, politiske analyser og lignende - alt dette gør jeg kun når disse tekster, sange eller musik i det hele taget - "taler til mig" og jeg tror på det jeg lytter til. Enten tror jeg på komponistens/sangerens ubændig trang til at præsentere sangen, som værende et ærligt og sandfærdigt udtryk for vedkommendes egen kerne, sjæl og personlighed.... uden forstillelse og uden bedrag - eller gør jeg det ikke. Der er ingen nuancer. Tingene hænger sammen. Man kan sagtens være kommercielt velfunderet og populær - uden samtidigt alene udøve sin kunst for vindingens skyld eller for at promovere sig selv, eller for narcissistisk at passe sit eget ego.... osv. Sådan en musik-person - fuldt ud gennemærlig, uanset om vedkommende kunne finde på at være enig med mig eller ej - er Sebastian. Og Kim Larsen. Og et par stykker andre - gennemhæderlige musikere af den uddøende type, som vor tid ikke kan formå at animere unge til at følge efter.... og blive. Sådan havde jeg det også med Anne Linnet. Indtil for ikke så længe siden.

"Dødstødet" kom da jeg så et billede i avisen. Et billede af Anne Linnet modtage et håndtryk af selveste dronningen i anledning af festivitas for danske olympiade-sportsfolk. Vel at mærke de "perfekte", de kønne, de "pæne" af dem. Derimod deltagere i Olympiaden for Handiccapede - de var ikke inviteret! Alligevel mente Anne Linnet øjensynlig ikke, at det var mangel på enhver anstændighed - sålædes at diskriminere de handicappede sportsfolk. At denne beslutning - Anne Linnets og dronningens - illustrerer en ydmygende mangel på savoir vivre, hvis man nu opgiver at forvente hjertets anstændighed og klasse.... så i det mindste gode manèrer, tak. Men nej. Det er nok sørme for meget forlangt.

Taget dog i betragtning Anne Linnets påståede idealer, hendes medfølelse og respekt for de undertrykte folk i verden.... Hendes deltagelse i diverse arrangementer under Enhedslistens kappe, hendes forståelse og medlevende støtte for de diskriminerede... At dronningen ikke ved bedre - hører vist nok til hendes "stillingsbetegnelse". Men når et "frisind", "tolerance", "social bevidsthed" og "retfærd" som Anne Linnet - støtter gennem sin deltagelse et arrangement, som skriger til himmels om foragt for og diskriminering af de u-perfekte handiccapede sportsfolk - dèr trækker jeg altså en streg i sandet og flytter Hykleren Linnet for bestandig uuuuud af mine cirkler!

Det var så dråben. Men forud oplevede jeg også noget andet. "Støt brysterne". Kræftens Bekæmpelses oktoberkampange under parolen "Støt brysterne".... Hvad jeg mener om det, kan enhver læse HER!. Det er sørme fair nok at lade sig selv indrullere i indsamlings-hykleriet. Hvis man vel at mærke er blåøjet og grænseløs naiv. Det er ikke forbudt at være dum. Heller ikke for Anne Linnet.

At lade sig bruge til promovering af den "instituion" i landet, som befinder sig tættest på fordums Propagandaministerium og derved støtte om denne "institutions" splid- og separatisme-genererende og "svinehundsfremkaldende" aktiviteter, som undergraver de sølle rester af sammenhængskraften i samfundet - de sidste 8-9 år endnu ikke nåede at tage kål på.... Det kalder jeg for noget, der er meget værre end dumhed. Find selv ordet. Jeg kender simpelt hen ikke et ord, der er slemt nok.

"Støt brysterne". Jeah right! Hvad var det nu, Kræftens Bekæmpelses Direktør er citeret for at havde sagt om netop brysterne - i artiklen Kampen om brysterne i bladet Communitywomen? Jo... der blev bl.a. sagt følgende:

""Ja. Når vi laver kampagne af brystkræftkarakter, så giver vi håndslag på at de her penge ubeskåret går til brystkræftinitiativer, men ikke at pengene i snæver forstand går til brystkræftforskning. Vi skriver, at det er bredt,"

"Det er en god måde at fundraise på. Bryster er appelerende og det BUDSKAB SÆLGER betydeligt bedre end at vise indholdet af tarme frem på forsiden af avisen ...."


Jo da... det sælger. Budskabet. Og vi idioterne, som smider pengene i indsamlingsbøssen eller indbetaler pengene på en bankkonto - vi ser for vores indre blik de forpinte kvinder med deres kræft-opædte barme, mødre, søstre, døtre... og så går vi hjem glade for at havde bidraget til en god sag. Jeah, right! Hvis luxus-overforbrug er en "god sag". Eller hvis placeringen af indsamlingsmidler i aktier inkl. det seneste tab af 40 millioner er en "god sag", så har alle disse mennesker nu i oktober bidraget ikke til brysterne, men til at begrænse den skade, der er opstået som følge af foreningens pengeleg på Børsen.

Jeg er allerede holdt op med at handle i Jydsk Sengetøjslager, Netto, Imerco, In Wear m.fl. Skal jeg have en cykel - bliver det IKKE en Kildemoes. Skal jeg have lingeri - bliver det ikke Femilet. Bøger handler jeg andre steder end hos Arnold Busck. Recepterne på min medicin sender jeg til Tyskland, så jeg kan slippe for at handle på de danske apoteker. Skoda bliver ikke det bilmærke jeg skal have næste gang en ny bil skal handles. Hører jeg om diverse bamser/mascotter, som bliver solgt til støtte for Kræftens Bekæmpelse - går jeg laaangt udenom disse butikker. Det er forbløffende, hvor mange gode varer og friske indkøbsmuligheder man kan finde, når man først er holdt op med at vane-handle i vane-forretninger.

På verdensplan lever nu flere mennesker af kræft, end der dør af kræft! Er der så noget at sige til, at de kræft-beskæftigede i kræft-industrien klamrer dem til deres levebrød, mens kræftsyge dør i "ventetiden" på, at "forskere" får fingeren ud og bekræfter hvad der allerede virker? Egentlig mystisk, hvor Kræftens Bekæmpelse altid øser af u-begejstring, fordømmelse og kritiserer alt, den ikke selv var med til at opdage/søsætte eller finde ud af.... Måske fordi Kræftens Bekæmpelse egentlig ikke finder ud af så meget, så hellere gå ind for en politisk forebyggelse og satse på de politisk korrekte kæpheste, der følger tæt folkets indre mobber og svinehund? Det giver, trods alt, mere i kassen end når man skal bruge af kassen på en innovativ og dermed en resultat-usikker forskning?

Der er SÅ meget at gå i gang med, men gør de det? Nope! Ikke så det ligner. Tværtimod bliver nye og gamle tanker obstrueret nådesløst. Det er, i min optik, IKKE en kræftens bekæmpelse, men et selektiv, pseudovidenskabelig spil for galleriet og en udpræget selvopholdelse uden anden mening og mål end sig selv. Næ... fra denne kant forventer jeg mig (ikke mere) noget banebrydende. Med eller uden Anne Linnet, som dog endnu en gang glimrer med sit nærvær, denne gang ved den "støt brysterne" afsluttende Bryst Galla på TV3 i morgen aften, hvor hun skal være med til at bevæge endnu flere gode sjæle til at spytte i kassen hos den forening, som forlængst havde glemt, hvad den er blevet stiftet for i sin tid!

At jeg kun er et enkelt menneske betyder, for mig, lige så meget som vi var mange hundrede tusinder.... Det kommer ikke an på, hvor mange lader sig besnære af Kræftens Bekæmpelse med eller uden Anne Linnets assistance. Det kommer udelukkende an på - om den "sag" man støtter er god. Om man kan skelne mellem skidt og kanel.

"Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sanheder og løgne"


....eller ikke!

Mens jeg sidder her og skriver disse ord - hører jeg renovationsvognen køre forbi medbringende dagens høst af husholdningsaffald.... Efter 31 år er Anne Linnet og hendes livsværk ude af mit liv. Roen er genoprettet. Solen titter frem. Jeg skal ud og gå en tur....


Seneste "opdatering" vedr. "Støt brysterne bedraget" HER!