..... eller gør de?

Indtil i dag var jeg overbevist om, at der var pumpet oceaner af penge i sundhedsvæsenet og jeg troede på, når "man" sagde i politiske taler - at investeringer i vores sundhedsvæsen var på linje med andre europæiske lande vi er glade for at sammenligne os med. Jeg ville derfor have forsvoret, at det kan forholde sig anderledes. Men desværre er det anderledes.

Det ser ud til, at vi netop slæber os efter andre lande i Europa, med mindst 10 % på minusssiden. Dvs. vi investerer mindre i sundhedsvæsen end andre lande. Forklaring findes i den post som jeg kalder "udgifter til sundhedsvæsen".

Mens andre lande opgør deres investering i deres sundhedsvæsen på baggrund af udgifter til KUN og udelukkende sundhedsvæsenet....

.... opgøres disse i Danmark ved at slå alle udgifter til BÅDE sundhedsvæsen OG plejeudgifter indenfor den sociale sektor sammen til en post.

På denne måde får landets samlede sum af udgiften til "sundhedsvæsen" et hak opad på ikke mindre end ca. 20-25 milliarder kroner, hvilket ser pænt ud på papiret, men ikke holder en meter i virkeligheden.

»Engang i 1990’erne blev man træt af at høre om for få ressourcer til sundhedsvæsenet og ændrede praksis. Man besluttede at definere de sociale plejeudgifter som sundhedsudgifter og lagde med et snuptag 20-25 mia. kr. oven i i de investeringer, man tidligere definerede som sundhedsudgifter. Det var god spin, men en illusion,« siger Jes Søgaard.

Trækker man disse mange milliarder fra, får man et helt andet indtryk af de danske investeringer i sundhedsvæsenet, viser Jes Søgaards beregninger. De gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. indbygger pr. år er 25.464 kr. i de nordvesteuropæiske lande, mens det tilsvarende tal i Danmark er 22.930 kr. Af de vesteuropæiske lande bruger kun Finland færre penge pr. indbygger på sundhed end Danmark – i konkrete tal giver det et dansk efterslæb i forhold til gennemsnittet på 14 mia. kr. årligt, konkluderer Jes Søgaard.


Læs hele artiklen på Dagens Medicin: Danmark investerer mindre i sundhed end sine naboer

I samfulde 35 år har man spundet os spind på ærmet og vi troede på det