Har haft købt forskellige økovarer, deriblandt forskelligt mel.

Groft økologisk ølandshvede giver noget der kunne minde lidt om sigtebrød. Det er i sig selv ikke groft sådan som man normalt forestiller sig groft, men dejen er mørkere i farven, end alm. hvid hvede. Det smager i øvrigt rigtig godt.

Ud over det har jeg købt Kamut ( kæmpe durum ) i hele korn samt Quinua mel.

Kort om Kamut:
Kamut er en gammel hvedeart i slægt med durumhveden. Ægypterne dyrkede den ved Nilens breder. Aurion har opdyrket kamut tilbage i 1993, men vækstsæsonen er ikke varm nok i Danmark, derfor importeres kamut nu fra West Saskatchewan i Canada. Kornet indeholder mere selen end almindelig hvede, og det har et højt proteinindhold på 17,3 pr. 100 gram. Melet giver et meget velsmagende brød. Desuden kan de kogte kamut-kerner anbefales i salater.

Jeg eksperimentere i øjeblikket med det. Første gang kogte jeg det som det var, og fandt at det skulle koge ret længe. Ihvertfald en time mindst. Og så var det stadig ret hårdt, dog ikke så meget at det ikke kunne spises som alternativ til ris f.eks. I går lagde jeg det i blød, så det havde ligget i blød et døgn inden jeg kogte det. Synes stadig det er lidt smagsløst bare sådan neutralt kogt med salt. Så nu kommer resten i en brød dej. Og næste gang vil jeg prøve at riste de kogte kerner sammen med løg og krydderurter, så fortsættelse følger

Quinua:
Den mest proteinholdige af de i Danmark forhandlede kornsorter (Hvis ret skal være ret er quinoa botanisk set ikke korn. Quinoa tilhører salturtfamilien og er således i familie med spinat og en række rodfrugter). Stammer fra Andesbjergene, hvor den dyrkes i indtil 4000 meters højde og udgør en vigtig proteinkilde for højlandsindianerne. Planten bliver op til 2 meter høj og indeholder naturligvis også stivelse og olie. Interessant er det sikkert for nogle, at den er gluten-fri. Den er rig på E- og B-vitaminer og indeholder mere jern og kalk end andre stivelses-produkter. Kalk-indholdet er højere end i mælk. Derudover har den et højt indhold af kalium, magnesium, zink, kobber og mangan. Hvis man har et øget ernæringsbehov, f.eks. i forbindelse med fysisk hårdt arbejde eller graviditet er quinoa et godt kosttilskud.

Quinoa skal skylles grundigt inden brug. Kornet er dækket af en harpiksagtig substans, som får vandet til at skumme. Herefter kan den tilberedes på samme måde som ris. Desuden kan quinoa-mel anvendes til bagning.

I de barske og kolde Andesbjerge har quinoa i årtusinde været en vigtig ernæringskilde. Hvis man strander på en gold klippe-ø og skal overleve på en enkelt fødekilde, er quinoa at foretrække, for den alene giver faktisk ernæring nok.

Samtidig har planten forskellige sundhedsfremmende egenskaber, der er interessante for et vestligt samfund med livsstilsproblmer. Quinoa har kolesterol-sænkende og hjerte-kar-sygdoms forebyggende egenskaber. Forskning peger på at quinoa binder kolesterol til sig og transporterer den ud af kroppen.


Jeg bagte af det, efter en opskrift der fulgte med. Der skulle laves en fordej af yoguhrt/vand honning, salt og meget lidt gær og så quinuamel. Det skulle stå natten over, max 12 timer hvorefter man tilsatte olie vand og mere quinua. Jeg erstattede 2. hold quinua med ølandshvede. Dejen var sådan ca som havregrød, og skulle så i forme og hæve 1 - 2 timer, og bages ca 1 time.

Det har en noget særegen smag, som man nok, enten kan lide, eller ikke. Men også her eksperimenterer jeg mig lidt frem. Så også her må fortsættelse følge

De korte citater har jeg fra www.solhjulet.dk som udelukkende sælger engros. Man skal derfor være momsregistreret for at kunne få et bruger log ind til deres web shop. Men ellers kan man læse mere på www.aurion.dk hvor der også er opskrifter, eller www.kamut.com ( desværre ikke på Dansk )

Kærlig hilsen
Carmen