Viser resultater 1 til 4 af 4
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Løgnen om Calcium.


    Calcium - tage eller ikke tage?

    Fra en tidlig alder opmuntres vi til at drikke masser af calciumrig mælk for at opbygge stærke knogler. Og når vi når de 40, vi er nødt til at tage tilskud af calcium for at forebygge knogleskørhed. Det gør vi, fordi vi har lært, at vores knogler er opbygget af calcium. Er det ikke rigtigt?

    Nej, det er forkert. Det er, hvad lægen fra Alaska/USA Robert Thompson kalder for Løgnen om Calcium. Og han kan bevise den. Hvordan? Ved at minde os om den grundlæggende biokemi, gældende knoglernes udvikling, tilvækst, stofskifte og slutresultatet: "den fuldt udviklede knogle". Vores knogler består ikke mest af calcium, men i fællesskabet af en halv snes mineraler (herunder calcium), der skal være i balance med hinanden for at sikre os sunde knogler og vores helbred generelt. Generel? Calcium? Knoglerne? Jo, generelt. Læs blot videre.

    Thompson skriver bl.a.: "forventer man, at holde knoglerne stærke ved at sørge for tilskud af calcium, svarer det til at forsøge bage brød af gær alene. Lige så lidt vi kan røre en brøddej uden mel - lige så lidt kan knoglemassen styrkes af calcium alene. Tværtimod - vil det overskydende calcium finde andre veje ud i kroppen, hvor det mineraliseres og aflejres til skade for blodbanens årer og arterier, kroppens led samt tvinge binyrer til at kompensere for calcium-overskuddet, hvorved binyrerne konstant overbelastede egentlig tager skade, med alle efterfølgende hormonelle sygdomme til følge."

    Ja, hvis der er noget vi kender til, her på Overgangsalderen.net - så er det netop hormoner og deres betydning for alle inkl. os, aldrende kvinder med ødelagt stofskifte eller pænt på dertil, hvilket så absolut ikke er en naturlig følge af alderen, men omvendt - en naturlig følge af vores lægers grundliggende uvidenhed om hormonernes rolle i udvikling af alle sygdomme. Og jeg gentager: ALLE sygdomme, tak. Det var disse Thompsons ord om binyrer, der havde fanget min opmærksomhed. Ikke "calcium" men netop "binyrer" og fra dette øjeblik begyndte jeg være særlig opmærksom på Thompsons budskab. Derfor kommer det her på vores hjemmeside, vist nok (som så meget andet) første gang i Danmark - oplysningerne om kritikken af den ukritiske anbefaling af calcium, som værende et universel middel mod den knogleskørhed, der ser ud til at være forårsaget af netop det modsatte - cialcium-overskuddet - mens vi sover i timen.

    Thompson skriver videre om vores besættelse af calcium og påpeger at, vi er nødt til at skifte spor og erkende, at mere er ikke altid bedre. Faktisk er mange af os, der tror, at vi har brug for tilskud af calcium allerede calcium-overbebyrdede, hvilket fører til, hvad Thompson kalder for et "calcium-overflod", der starter en nedbrydende domino-effekt på kroppens lagre af livsnødvendige micronæringsstoffer, hvilket fører til alvorlige organsygdomme - herunder hjertesygdomme, højt blodtryk, fedme, sukkersyge, migræne, hypothyreose Type 2 (den ingen smarte endokrinologer jo tror på findes) og meget mere. Hvad vi i virkeligheden har brug for er ikke mere calcium, men en balance mellem ALLE de mineraler, der spiller en afgørende rolle for vores knogler og andre organer, hvor de ellers indgår som komponent i opbygningen og/eller biologiske funktioner og stofskiftet, og hvor i dag er det calcium alene, der fejlagtig tillægges en afgørende betydning.

    I sin bog "Løgnen om calcium" ("The Calcium Lie") skriver Thompson udførligt og ærligt om, hvordan også han som læge, var hoppet med på denne calcium-vildfarelse. Som fødselslæge, gynækolog og kirurg i Soldotna og Anchorage i staten Alaska i USA begyndte Thompson forske i kosttilskud og vitaminer hans patienter brugte. Dette førte ham videre til viden om urter, homøopati, og lærte ham vigtigheden af at behandle årsagerne til sygdom, ikke blot symptomerne. Og dette igen førte til hans opdagelse af løgnen om calcium.

    Thompson fortæller os også om, hvad vi selv kan gøre for at afhjælpe problemet. Han anbefaler bl.a. brugen af havsalt og økologiske fødevarer, dyrket på en rig på mineraler jord, for at tilføre vores krop de manglende mineraler, der hidtil har været fortrængt af overskuddet af calcium. Dernæst anbefaler Thompson en mineralanalyse for at vise et nøjagtigt billede af mineral-niveauer i vores krop, hvilket skulle gerne føre os til det rette valg af kost og kosttilskud for passende udligning af mineralmangel. Derudover anbefaler Thompson så "amatøragtige" midler som rent vand og en moderat motion i tillæg til opmærksomheden på den rette balance mineralerne imellem i vores knogler og i resten af kroppen.

    Det må i sandhed være løgn (ironi anvendt) Thompson bilder os ind, ved ikke at anbefale sofistikerede, patenterede lægemidler og lige så sofistikerede behandlingsmetoder til at drive calcium-overskuddet ud af vores kroppe. Er det ikke bare til at dø af grin over? For os, der hver eneste dag oversvømmes af den ene ekspert-udtalelse efter den anden, hvor eksperterne alle falder over hinanden drevet af den hellige trang til at redde vores liv og helbred fra os selv, og alle disse vores unåder vi bedriver mens vi lever - øh - så usundt og - øh - så helbredsskadeligt.... Mens de - EKSPERTERNE - skal nok fortælle os, hvad vi skal fylde os med - masser af mælk, masser af calciumtabletter for at redde de samme knogler, alle deres råd netop ødelægger.... Sagde nogen "at dø af grin over"?

    Jeg siger: hellere dø af grin over eksperterne, end at dø AF deres stupide, kaotiske "helse-råd" vores medier inkl. aviser flyder over hver eneste dag.

    Jeg selv satser på Thompson. Du gør, hvad du selv vil!

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Løgnen om calcium


    Om calcium-løgnen skriver dr. Robert G. Thompson følgende:

    Af en eller anden grund, har vi alle været forført til at tro, at vores krop har brug for mere calcium. Selv om der findes patienter, der vitterlig har brug for et direkte tilskud af calcium (ca. 1 ud af 20 patienter) er det indlysende, at disse patienter er undtagelser, i kraft af deres specifikke diagnosticerede sygdomme, opstået netop af decideret calcium-mangel.

    Det lader til, at vi alle har været forført til at tro, at vores knogler er opbygget af calcium. Almindelig sund fornuft ville fortælle os noget andet. Calcium er kun et af de mange mineraler, der udgør vores knoglemineralindhold. Næsten 99 ud af hundrede patienter, der kommer til mit kontor mener, at deres knogler er opbygget af calcium og at osteoporose er et følge af tabet af calcium fra knoglerne. Det er kun delvist sandt. Endnu en gang bør vores almindelig sund fornuft fortælle os, at calcium kun er et af de mange mineraler, der udgør vores knoglematrix.

    Der er mindst 13 mineraler, der udgør væsentlige bestanddele af vores hydroxyapetite krystaller, som udgør vores knoglematrix. Der er 76 ioniserende mineraler i alt i hvert af de celler i vores krop, herunder osteocyte celler i vores knogler.

    Desværre er det nok med overskud af kun et mineral (her calcium) for at skabe en forstyrrelse i alle celler i vores krop. Denne overskydende calcium efterhånden hober sig op i vores celler og fører til dramatisk stigning af de medicinske problemer, vi udvikler efterhånden som vi bliver ældre. Herunder men ikke begrænset til:

    • udvikling af såkaldt calcific plaque i vores arterier (hærdning af blodårer og arterier, koronar hjertesygdom);
    • calciumoxalat i form af nyresten; calcium-galdesalte - danner galdesten;
    • calcium i vores led (osteoarthritis);
    • høj blodtryk (behandlet ofte med netop med calcium-blokerende medikamenter i forsøg på at mindske den øget intracellulære calcium-niveau);
    • tilsløring af skjoldbruskhormonets funktion eller årsag til en decideret resistens mod thyreoidea-hormonet pga. modstand fremkaldt af øget indhold af intracellulær calcium/kalium nøgletal (= funktionel hypothyreose også kendt som myxødem eller Lavt Stofskifte);
    • overbelastning af binyrer og/eller udvikling af resistens mod binyrebarkhormoner, som følge af natriumtabet i urinen, som følge af hæmning af binyrernes cortisol, for at holde på magnesium, for at kompensere for den øgede intracellulære calcium-niveau (funktionel binyreinsufficiens) - hvilket igen fører til faldet i stofskiftet (vægtøgning, nedsat energi), nedsat fordøjelse (især spaltning af proteiner, manglende evne til at optage aminosyrer i vores celler = depression, angst, søvnløshed, hovedpine, migræne, PMS, tvangspræget kompulsive lidelser osv.);
    • svækkelse af immunsystemet, og listen kunne blive ved og ved!


    Faktisk er næsten alle disse lidelser forbundet med betydelige mineral-mangelstistande/forstyrrelser, der kun kan påvises gennem vævsanalyser (TMA). Disse mineralforstyrrelser i vores celler går ofte forud for udviklingen af disse sygdomme årene forinden, og de kan nemt forebygges gennem kostændring samt, i svære tilfælde - ved rette kosttilskud.

    Beklagelsesvis sniger sig en del urigtige oplysninger ind i lanceringen af diverse kosttilskud, uanset om disse oplysninger stammer fra lægemiddelproducenter eller fra producenter at naturlægemidler. Det vi har brug for er ikke bare mineraler, men mineraler i ionic-form dvs. fine mineralsalte i form der findes f.eks. i vores tårer, sved og urin.

    Jeg anbefaler IKKE tilskud af chelaterede mineraler, der ikke er vandopløselige og kan ophobes i kroppen uden at kunne gavne kroppens celler. Jeg anbefaler heller ikke tilskud af kolloide mineraler, der heller er ikke vandopløselige og kan derfor ikke absorberes af kroppens celler, men i stedet ophobes.

    Jeg anbefaler kun at bruge ægte havsalt på middagsbordet og et dagligt tilskud af spormineraler udvundet af havsalt minus natrium, for at kompensere for mineralmangel i vores fødevarer, der dyrkes på en udpint, mineralfattig landbrugsjord.

    Mineralmangel dvs. mangel på FLERE mineraler medfører netop osteoporose. Ikke kun calcium-mangel. Det er almindelig sund fornuft.

    Kilde




    The Calcium Lie
    What Your Doctor Doesn't Know Could Kill You
    (Paperback)
    af Robert Thompson M.D. (Author), Kathleen Barnes (Contributor)

    Paperback: 242 pages
    Publisher: Take Charge Books; 2 edition (10 July 2013)
    Language: English
    ISBN-10: 0988386658
    ISBN-13: 978-0988386655
    Bogens hjemmeside
    Forhandles bl.a. af: Amazon.co.uk


    Forlagets review

    Hvis du mener, at knoglerne er opbygget af calcium, tror du på løgnen om calcium. Du er ikke alene. De fleste forbrugere, og overraskende nok også de fleste læger, mener, at knoglerne er opbygget af calcium. Men en simpel lærebog i biokemi vil fortælle dig sandheden: Knogler er opbygget af mindst et dusin mineraler og vi har brug for dem alle i rette proportion for at have sunde knogler og raske organer. Hvis du får for meget calcium, gennem fødevarer eller ved at tage kosttilskud, udsætter du dig for en række negative sundhedsmæssige konsekvenser, herunder fedme, type 2 diabetes, lavt stofskifte type 2, højt blodtryk (hypertension), depression, problemet graviditeter m.m. Denne bog giver dig alle de oplysninger, du har brug for enten at forblive sund, eller genvinde dit helbred, hvis du eller din læge allerede længe har ladet jer narre af Løgnen om Calcium.



    Faktisk er næsten alle disse lidelser forbundet med betydelige mineral-mangelstistande/forstyrrelser, der kun kan påvises gennem vævsanalyser (TMA). Disse mineralforstyrrelser i vores celler går ofte forud for udviklingen af disse sygdomme årene forinden, og de kan nemt forebygges gennem kostændring samt, i svære tilfælde - ved rette kosttilskud.

    Jeg anbefaler kun at bruge ægte havsalt på middagsbordet og et dagligt tilskud af spormineraler udvundet af havsalt minus natrium, for at kompensere for mineralmangel i vores fødevarer, der dyrkes på en udpint, mineralfattig landbrugsjord.
    Der er vist ingen fare for, at TMA-vævsanalyser kan udføres i Danmark. Men så må en Hårmineralanalyse udført af en respekteret virksomhed, være det næstbedste.

    Om bl.a. Ionic Trace Minerals (spormineraler) har jeg skrevet her tidligere i dag i Spormineraler er helbred!

    Relateret: Vitamin K2 and the Calcium Paradox (ekstern/Amazon.co.uk)

  3. #3
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Løgnen om Calcium.

    Desværre er det nok med overskud af kun et mineral (her calcium) for at skabe en forstyrrelse i alle celler i vores krop. Denne overskydende calcium efterhånden hober sig op i vores celler og fører til dramatisk stigning af de medicinske problemer, vi udvikler efterhånden som vi bliver ældre.
    Da jeg finder det uhyre interessant og gerne ville lære mere om knoglernes opbygning ved at finde, hvilke andre mineraler end calcium findes i knoglerne, kunne jeg altså ikke finde ret meget andet end calcium, fosfor og magnesium. Alle andre mineraler Thompson henviser til - de er stort set usynlige. Jeg kom dog i tanker om en af de få personer i Danmark og vist nok også i resten af Skandinavien - der ved mest om den orthomolekylær vinkel på menneskekroppens helbred og funktion - Erik Kirchheiner. Han har bl.a. skrevet en bog om osteoporose, hvor jeg, forbløffende nok, har fundet en hel beskrivelse af, hvad overdosering med calcium gør ved vores helbred. Lige som Thompson skrev bogen "The Calcium Lie", skrev Kirchheiner det samme nogen tid forinden. Det er en interessant og samtidigt skræmmende læsning.

    Erik Kirchheiner skriver om calcium: Læger tilråder i almindelighed alle kvinder fra fyrreårsalderen og fremefter, at tage mindst 1 gram kalktilskud dagligt, og kvinder over 50 år mindst 1½ gram! I forslaget indgår ingen andre nutrien-ter. Derfor kalder vi her dette tilskud for solokalk.

    Resultaterne af denne form for behandling er heller ikke så fremragende, som man ofte gerne fremstiller dem. Undertiden hjælper solokalk, undertiden ikke. Det er klart at osteoporose indebærer kalkmangel - i knoglerne! - men ikke nødvendigvis i resten af kroppen, tværtimod!

    Osteoporose betyder derfor heller ikke automatisk, at patienten har eller får for lidt kalcium tilført enten gennem føden eller gennem kost-tilskud. Så selv om det jo unægtelig ikke kan bestrides, at knogler består - blandt andet, og i første række - af kalk - eller rettere sagt grundstoffet kalcium - så udtrykker den form for lægebehandling, der enøjet satset på kæmpetilskud af solokalk, alligevel på et temmelig primitivt og underlødigt biokemisk ræsonnement, først og fremmest fordi det af samtlige grundstoffer og andre nutrienter beskæftiger sig udelukkende med kalk og kalk alene.

    Lad os her først lige se på resultaterne af lægernes påfyldning af solokalk, der altså også ofte praktiseres - nota bene! - i kombinati-on med østrogenbehandling.

    Som del af en 2 års undersøgelse med henblik på at måle ændrin-ger i knogletæthed blev knap 70 kvinder, der havde passeret menopausen, behandlet med enten et kalktilskud på 1000 mg (kalciumcitratmaleat) eller placebo - altså snydetabletter. Man kunne imidlertid ikke iagttage nogen væsentlig forskel på de to grupper!

    Verdens måske højst estimerede lægetidsskrift, The Lancet, vurderede i 1993, at der ikke forelå nogen som helst overbevisende vidnesbyrd om, at en høj indtagelse af kalcium væsentligt ville påvirke knoglesvind.

    Det knap mindre ansete amerikanske lægetidsskrift New England Journal of Medicine bragte samme år i en leder følgende opsummering af situationen: "Igennem det sidste tiår er videnskabsmænd såvel som lægfolk blevet oversvømmet med påstande og modpåstande vedrørende værdien af at opretholde en fuldt ud tilstrækkelig kalkindtagelse gennem hele livet. Skønt calciumtilskuds betydning for knoglesundheden hos voksne mennesker er blevet kaldt et kontroversielt emne, er det måske mere korrekt at kalde det forvirrende. I en nyere kritisk gennemgang af 43 undersøgelser udgivet siden 1988 vedrørende forholdet mellem kalciumindtagelse og knoglemasse, knoglesvind eller knogleskørhed fandtes 23 arbejder, der konkluderede at kalciumindtagelse på en eller anden måde stod i forhold til knoglemasse, knoglesvind eller knoglebrud. Men i 16 undersøgelser fandt man ikke nogen sammenhæng. Hvis der her havde været tale om et præsidentvalg, ville en sådan fordeling have været udtryk for en overvældende sejr. Men for videnskabsmænd indebærer de 16 afvigende undersøgelsesre-sultater med negativt udfald en nagende tvivl. Betyder denne forskel at kalcium i virkeligheden er mindre væsentlig? - eller måske slet ikke af nogen betydning?"

    Så meget fra to af den internationale lægeverdens mest anerkendte, men også mest konservative talerør. Ingen kan beskylde disse ortodokse giganter for at gå og pjatte med alternative griller!

    Som man kunne forvente, er der andre, der udtrykker sig betydeligt mere radikalt. Vi er dog stadig helt i lægetidskrifternes sakrosante verden, når vi læser, at i Southern Medical Journal er nogen kommet til den konklusion, at ekstra kalciumindtagelse i form af kosttilskud ikke vil øge knoglemassen hos modne kvinder i perioden før menopausen og faktisk heller ikke forebygge knoglesvind under og efter menopausen.

    Det ansete amerikanske fortrinsvis alternative lægetidsskrift Townsend Letter for Doctors har også taget sagen op til debat.

    Dr. Nan Kathlyn Fuchs skrev her, at trods lægernes massive kalkbehandling vedblev osteoporosen at brede sig, og flere videnskabelige undersøgelser påviste, at denne metode ikke styrkede knoglerne.

    Talrige andre - lægeortodokse såvel som alternative skribenter, forskere og behandlere - slutter op om konklusionen: "- af årsager, der endnu ikke er helt klare, har behandlingen med kalciumtilskud med henblik på at forbedre knogleintegritet stort set været virkningsløs."

    Er det fordi kosttilskud ikke er den rette måde at tilføre kalk på? Det er der dem, der hævder. Kalk skal tilføres naturligt, siges det, og det betyder så med kosten. Her er det så naturligt at vælge de kalkrigeste levnedsmidler, og mælk og mejeriprodukter står her i første række. Derfor får vi også doceret fra officiel ekspertside, at de gamle damer bør drikke mælk og spise mejeriprodukter for at øge kalciumoptagelsen. Teorien er tilsyneladende god nok. Resultaterne er elendige.

    Men i al almindelighed er lægens - og især den danske læges - holdning den, at det kvinder har brug for en kraftig påhældning af kalk i en eller anden form, gerne - af forebyggende grunde - fra så tidligt et tidspunkt i livet som muligt.

    En ting er så, at det ofte ikke hæmmer osteoporosen. En anden ting - som næsten altid overses - er, at den enorme ensidige kalkbelastning har andre virkninger - eller bivirkninger, som det jo kaldes, når det er lægerne, der forgifter os.

    For når kalken, som kroppen bliver proppet med, ikke går derhen, hvor den bør gå hen, - nemlig, hvis den skal fungere rigtigt, først og fremmest til knoglerne, - ja, hvor går den så hen?

    Her kan man faktisk tale om kalciumforgiftning. Og det er en alvorlig sag.

    Kalkoverbelastning fører til aflejringer i vævene. Det kender vi først og fremmest som stendannelser i form af nyre- og galdesten. Vi kender også alle til andre former for fejlplaceret kalk. Dem er mange af. Tør, grov hud, glansløst tørt hår, håraffald og skaldet-hed kan være nogle af de ydre tegn på kalciumforgiftning. Stramme, stive, smertende muskler kan være en advarsel om, hvad der er ved at ske med den væsentligste af alle muskler: hjertet. Kalciumforgiftning kan føre til grøn stær, ledegigt, blokering af mange væsentlige kirtelfunktioner, celledød og senilitet. Alene af denne grund er den lægelige anbefaling til kvinder om isoleret at indtage store mængder kalktilskud dagligt totalt uansvarlig og forkastelig.

    Der er læger i vore dage, der går ind for, at kvinder fra før overgangsalderen skal "beskytte" sig ved at indtage 1½ g kalcium eller mere om dagen. De synes at være totalt blinde for, at organismen ikke kan håndtere disse mængder kalk, og slet ikke uden samvirkende faktorer som - blandt andre, men især - magnesium og vitamin B-6.

    Overbelastning af kalcium fortrænger den magnesium, der skal være inde i cellerne. Den indtrængte kalcium belaster selve de energiproducerende mitochondrier. Når mitochondriernes forbrændingsevne reduceres med - for eksempel - 40%, vil der blive celleilt til overs, og denne ubrugte ilt er - især ved underskud af antioxidanter - meget farlig. Sammen med celleoverskud af jern vil ilten eksplodere i en kaskade af cellenedbrydende frie radikaler, der blandt andet kan føre til cancer, hjerte- og kredsløbslidelser og talrige andre såkaldte civilisationssygdomme. Kalcium- og jern er de to mest almindeligt lægeordinerede mineralforgiftninger.

    Når kalkoverbelastning kan føre til cancer, skyldes det selvfølgelig, at frigivelsen af frie radikaler inde i cellen vil kunne angribe cellens DNA og dermed de arveanlæg, der er ansvarlige for cellens normale formering og dens normalitet i det hele taget. Defekt DNA er en forudsætning for dannelsen af de abnorme celler, der kende-tegner udviklingen af cancer.

    Men længe inden denne sygdoms udvikling har kalken ved at blokere for cellens energiproduktion og ved at destruere cellens normale funktioner påtvunget organismen en energikrise. Ikke blot vil den forventede energiproduktion mangle; men de mange invaliderede celler skal skrottes og nye funktionsdygtige celler opbygges, hvilket kræver ekstra energiressourcer, netop i en situation og et forløb, der allerede belastes af energimangel.

    Den mest almindelige beklagelse læger og andre behandlere hører fra folk i almindelighed er: Åh! Jeg er så træt!

    Der er mange gode grunde til denne beklagelse. Hos kvinder, der er sat på lægekalcium, er årsagen let at erkende.

    Så med disse advarsler in mente burde det være indlysende, at massiv tilskud af solokalk med sine mange minusser er en metode, der trænger til et alternativ.

    Enkelte lægespecialister har da også ekstra tilbud på menuen. Her til lands er de - heldigvis - ikke lanceret endnu.




    Jeg havde aldrig troet at en bog om osteoporose kan være så spændende at læse og jeg har heller ikke regnet med, at jeg hermed har fundet vores egen, nordisk pandang til "Løgnen om Calcium". At Kirchheiner går længere endnu og tager tilløb til det næste emne "Løgnen om Jern" lover en hel del, igen os kvinder, der næst efter calcium ofte ordineres jern, der lader til ej heller være en velsignelse i de mængder vi får besked på at indtage.

    Og så kalder de "os" for "det svage, sygelige køn"? Det tror jeg pokker vi også er, når vi hele tiden bliver stoppet med alskens stoffer, vi hele tiden får besked på at indtage, bare fordi vi er kvinder, bare fordi vi menstruerer, bare fordi vi blive gravide og bare fordi vi kommer i overgansalderen.

    Hvordan vi kan have gavn af kalktilskud uden at blive skadet af det, kan læses om i Erik Kirchheiners bog "Hvad gør jeg ved knogleskørhed?".
    Bogen kan hentes som pdf-fil på Subvenio.dk
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  4. #4
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    614

    Standard Re: Løgnen om Calcium.

    "- af årsager, der endnu ikke er helt klare, har behandlingen med kalciumtilskud med henblik på at forbedre knogleintegritet stort set været virkningsløs."
    Ja, det synes jeg også er meget "mystisk". Mystisk, at ingen kan finde ud af det. Meeeen... jeg har kæmpet med at finde rundt i den jungle af viden om kosttilskud.

    Og så falder jeg over, at hvis man tager smertestillende medicin, så ødelægges det K-vitamin, man har i kroppen. Dette K-vitamin er nødvendigt for calcium-overførslen til knoglerne. Så er der jo også D-vitamin og Magnesium (Cal-mag).

    Men se her, hvad der står om smertestillende og K-vitaminer:

    Proteiner er bygget op af aminosyrer. Vitamin K ændrer en specifik aminosyre (glutamat) i nogle specifikke proteiner. Denne ændring gør proteinerne i stand til at binde kalcium, hvilket er essentielt for blodets størkningsproces. Vitamin K har en vigtig rolle i dannelsen af andre proteiner som for eksempel osteokalcin, der muliggør kalkaflejringen i knoglevævet.

    Længere tids brug af en række lægemidler kan give K-vitamin mangel:
    - Antibiotika behandling
    - Syreneutraliserende midler
    - Acetylsalicylsyre-præparater
    - Paraffinolie mod forstoppelse
    - Blodfortyndende præparater af typen som indeholder warfarin og dikumarol
    - Slankemidlet Xenical

    Kilde: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamink.htm

    Hvis man så på Netdoktor læser om Knogleskørhed, så står der INTET om K-vitamin-mangel, selvom det burde være indlysende, når ufatteligt mange mennesker spiser smertestillende eller anden medicin. Hvorfor i alverden nævnes K-vitamin IKKE, når man henviser fra K-vitamin til siden om Knogleskørhed? Er det en hemmelighed, at det halve af befolkningen burde tage K-vitaminer?

    Se her... ikke eet ord om K-vitaminer.

    For lidt kalcium i kosten, for lidt D-vitamin, manglende motion og undervægt kan medføre, at man opbygger for lidt knogle.
    Kilde: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fak...leskoerhed.htm

    Og så for at fuldende det, så sidder mange ældre indespærret på plejehjem, hvor der ikke er tid til at komme ud i solen, så de heller ikke får suppleret deres D-vitamin-behov... og måske efter et langt arbejdsliv indespærret på et arbejde uden adgang til sollys... bortset fra en ferie.

    Så jeg tvivler på, at de anbefalede 400 i.e. D-vitamin - uden at skrive D3-vitamin - kombineret med smertestillende medicin og paraffinolie mod forstoppelse pga. stillesiddende hverdag nytter noget som helst... hvis ikke der samtidig suppleres med K-vitaminer.

    Det er sandelig ikke nemt at gennemskue, hvad man skal proppe i munden... og slet ikke hvis man ovenikøbet spiser medicin. Jeg troede, at et Sundheds- og Forebyggelsesministerium sørgede for oplysning til borgerne om det. Og så tænker jeg: "Du er, hvad du spiser." - "... og du bliver, som Sundheds- og Forebyggelsesministeren ønsker det."

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

Lignende emner

  1. Mineralernes virke: calcium, magnesium
    By Linda in forum © Linda
    Svar: 7
    Nyeste indlæg: 11-11-08, 17:41

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind