Jeg læser fortiden en meget udmærket bog af Nassim Nicholas Taleb med den engelske titel "The Black Swan" som har været en velgennemført provokation mod den gængse måde finansfolk og andre ser på risiko.

I bogens kapitel 14 stødte jeg på følgende:
Robert K. Merton presented his idea of the Matthew effect, by which people take from the poor to give to the rich.
Jeg synes at dette er en noget overraskende udmelding. Aldrig havde jeg forestillet mig dette sat på prosa i bibelsk betydning. Matthæus 25:29
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Jeg er ikke ved at blive religiøs, men faldt alligevel i staver over dette omvendte Robin Hood princip og min udfordring til læseren er at finde eksempler på hvor vi kan finde Matthæus effekten i vort eget samfund.

Jeg kan starte med et eksempel. Lad os antage at en person der ejer et hus bliver arbejsløs. I Sverige vil velfærdstaten sige at manden kan få hjælp, på den betingelse at huset sælges uanset om dette sker med tab, som kan føre til en bundløs gæld. Kort sagt skal manden gøres fattigere for at kvalificere sig til hjælp.

Vi har mange situationer hvor folk skal gøres fattigere for at kvalificere sig til hjælp er min påstand. Er der nogen der kan bekræfte eller afkræfte denne antagelse?

For at få hjælp, må man først sælge alle sine aktiver, afvikle alt sin opsparring. Komme helt derned hvor ens eksistens virker truet for først da, at kunne få den hjælpende hånd. Analogien til en druknende mand, der nægtes hjælp fordi denne endnu ikke er druknet, ligger lige for.

Dernæst må den der får hjælp også strippes for enhver værdighed og gennemgå absurde arbejdsprøvninger på trods af huslægens anbefalding - en slags retsløshed der ikke rammer personen med de mange penge.

I Berlingske tidende kan man således læse hvordan samfundets mest fremtrædende kvinder har fået det ærefulde hverv at blive gudmor til Mærsk's containerskibe, hvilket består i at svinge en champagneflaske og modtage et Rolex guldur til 100.000 kr.

Dette er overhovedet ikke kriminelt, men det understreger måske blot Matthæus effekten, der på sin side siger at dem der har skal få mer og dem der intet har skal fratages alt.

Læsestof:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mathew_Effect