Side 3 af 10 Første 12345678 ... Sidste
Viser resultater 21 til 30 af 99
  1. #21
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 21. juli 2009 kl. 22:08


    Thomas

    Jeg kan forestille mig en struktur a`la noget med en vandrejournal. som det første. Det bliver i stor stil anvendt, når der er tale om skader af jordemødre. Hvad er til hinder for, at vi som patienter kan få en hurtig optegnelse af konsultationen og hvad der er afdækket. Eksempelvis : blodtryk: ??? vægt: ?, besøgets art: ? diagnose: ? medicin givet eller udskrevet: ?

    Hvis disse få linjer blev afleveret ved besøgets slutning, vil det kunne anbringes i vandrejournalen, og den næste læge vil kunne se, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor. Det vil være med til at afdække, hvornår sidste besøg/undersøgelse er sket, og dermed kunne hjælpe også pårørende, hjemmesygepleje osv. til at få et bedre grundlag for at afgøre en ny kontakt. Ligesom det vil kunne hjælpe til at afdække, om der er tale om en person, som “bare” kontakter læge, hver gang et nyt problem opstår. Med andre ord: give et andet og samlet billede, så der er mulighed for opfølgning. Ligeledes om den medicin, der nu udskrives er forenelig med tidligere givet.

    Som en bi-gevinst er der nu et forløb, som i fhl. kontakt til sociale myndigheder vil have gyldighed, også selvom tidl. journaloptegnelser er gået tabt. Der er her et overfladebillede, så patienten, uanset om det er en sindslidende, en dement eller andre, har noget konkret at arbejde ud fra. Det vil desuden gøre, at de sociale myndigheder ikke, som det er nu, tilsidesætter de helbredsmæssige undersøgelser til fordel for en masse overflødige speciallægeerklæringer. Fordi, som det er nu, vil denne erklæring være udelukkkende baseret på de oplysninger, det har passet socialforvaltningen at medsende.

    Den nye pensionslov (og dermed alt vedr. sygepenge, pension mv.) er baseret på personens ressourcer., altså evt. arbejdsevne. Derfor forekommer det latterligt, når helbredsmæssige begrænsninger slet ikke tæller med før i allersidste punkt. Er der en masse nedslidning, psykiske belastninger, somatiske lidelser og eller veldiagnosticererede punkter, burde disse indarbejdes på et tidligere tidspunkt end til sidst.

    Side gevinsten ville her formodentlig være:

    1. at patienten/klienten ikke ville føle sig så mistænkeliggjort. For der er dokumentation, omend i forenklet form.

    2. at mange speciallægeerklæinger vil være overflødige ( kommuner især vil spare mange millioner hvert år)

    3. at mange arbejdsprøvninger vil kunne spares væk, for det helbredsmæssige er jo dokumenteret på papiret.

    4. desuden vil man ved evt. hjemkomst fra hospital ikke være afhængig af, om sygehuset har husket at videregive informationer, om hjemmeplejen nu har fået besked på og især at de nu ikke er så afhængige af, om sekretærerne har fået skrevet journal endnu, for før kan en evt. kontrol ikke foretages. Samt, som det vigtigste - at der ikke foregår overflødige ting, og at der nu er sammenhæng i forløbet.

    Jeg er helt klar over, at det vil betyde mere arbejde her og nu, men hvis lægehonorarerne og overenskomster samtidig blev afklaret, måtte problemerne være til at overskue.

    desuden kunne jeg forestille mig, at samtlige danske patienter blev ligestillet, således at der ikke længere var en gruppe 1 og gruppe 2 i sygesikringen. alle skulle have samme mulighed for at kunne vælge læge frit. derved blev de dyre skift overflødiggjort for patienterne. Fordi med denne vandrejournal kunne en ny læge hurtigt sætte sig ind i problematikken omkring patienten, indtil papirerne kom. Det ville afhjælpe de problemer som nu alligevel opstår, når der er ferie, sygdom osv. ved egen praktiserende læge.

    Jeg er her helt klar over, at det vil betyde en udvanding af det faste honorar til lægen, men der kunne jo så være tale om en højere afregning pr. konsultation i stedet. Og derved kunne patientens behov for en second opinion også kunne sikres.

    Eftersom en praktisrerende læge er selvstændig erhvervsdrivende, må han/hun hermed anerkende disse spilleregler, som det er nu er de så privilligerede, at de får en stor del af indtægten alligevel i kraft af de mange hundrede, som pr. automatik er tilknyttet deres lægepraksis. Samt en dertil indrettet beskyttelse i kraft af deres uddannelse.

    Det er konkurrenceforvridende. Det må være enten/eller. Lægen kan ikke både være selvstændig, og samtidig ansat af det offentlige, med alle de fordele dette indebærer. Det må være enten/eller… udbud og efterspørgsel.

    Nu er det kun sikret kvalitet for den “ansatte” (i systemet/red.) læge. Det må lige så meget være kvalitet for kunden, for at kunne give et ordentligt samspil mellem udbud og efterspørgsel... Den dårlige læge vil hurtigt miste kundegrundlaget, hvis lidt af dette blev iværksat..
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  2. #22
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 22. juli 2009 kl. 15:51


    Thomas.

    Vil du være venlig at enten be- eller afkræfte, hvordan patienter er stillet i Dk, hvis de er uenige i en læges diagnose? Hvordan er de stillet, når Patientklagenævnets sammensætning består af især jurister og læger? For der er, mig bekendt kun en repræsentant fra en frivilligforening, altså lægmand.

    Regionen: Er det en somatiseringsekspert, der er henvist til, er det typisk hjemme-hos-behandleren (vedr. sociale ager, dvs pension, forhøjelse af pension, DP eller tilkendelse af fleksjob). Eksperten har intet yde-nummer ved sygesikringen, hvorfor der ikke foreligger overenskomst.

    Etisk råd: Da TERM er en behandlingsform og ikke et medicinsk forsøg (selvom medicin bliver ordineret), kan sagen ikke behandles.

    Patientklagenævn: Der kan kun klages over en sundhedsperson, som under udøvelsen af sit job i sundhedssystemet har begået fejl og kun enkeltsager eller hændelser, ikke et forløb eller diagnose. Klagen kan derfor ikke behandles. Eneste mulighed vil være kun hvis der ikke foreligger en korrekt journalføring, og loven dermed er overtrådt.

    Sundhedsstyrelsen: En diagnose er en tillidssag mellem læge og patient, hvorfor de ikke kan blande sig i, om diagnosen er korrekt eller ej.

    Sundhedsministeriet: Iflg. Sundhedsstyrelsen er TERM udelukkende en behandlingsmodel og dermed en tillidssag mellem læge og patient osv…. Her fungerer Sundhedsministeren som styrelsens papegøje.. Han kan ikke tage stilling, men blot fortælle hvad styrelsens svar er.

    Menneskeretsdomstolen i Strasbourg: ”Tager sig ikke af sager, hvor klienten er “sindslidende”, (det har lægen jo erklæret dem som værende, uden en psykiatrisk vurdering eller bedømmelse), da det vil være umuligt at bedømme udfra patientens manglende virkelighedsopfattelse, og dermed manglende sygdomserkendelse”.

    Politi og domstole: Læge/ behandler vil her blive bedømt efter landets gældende retspraksis. Dvs. som værende uskyldig i anklagen, til det modsatte er bevist. samme baggrund som i Patientklagenævn, bortset fra at der ikke er lægmand involveret.. Indkaldt ekspert vil typisk være fra især retslægerådet (psykiater).

    Altså skal patienten/klienten nu kunne dokumentere sine påstande. Og eftersom vedkommende ikke har haft adgang til hele sin journal (lægen har iflg. Sundhedsloven ret til at tilbageholde de oplysninger, som han/hun ikke mener klienten/patienten kan tåle at høre), kan der end ikke tilbagevises fejlagtige oplysninger eller udeladelser.

    Samme gør sig gældende, hvis patienten/klienten vil forlange erstatning, anset om det drejer sig om manglende opfølgning, udelukkelse fra viderebehandling, manglende behandling, ”frivillig” deltagelse i medicinforsøg eller whatever. Ingen oplysninger om, hvad de bliver videregivet.

    Det værste er dog her, at ingen ved sig sikker på, hvilke oplysninger der ligger i ens sag. Mange vil i dag opleve, at de ved de sociale myndigheder hedder sindslidende, og i det officielle sundhedssystem absolut ikke har noget psykiatrisk problem.

    Medmindre deres egen læge udfra depressionsskemaet har givet dem en diagnose, som de ikke bliver gjort bekendt med, men som skal udelukke dem fra videre undersøgelser. Her bliver der ikke gjort forskel på, om man er på overførselsindkomst, sygedagpenge eller bare passer sit job hver dag..

    Spørgsmålet her er især:

    Hvordan får den almindelige dansker del i den proces, som vil hjælpe til at alle får ret til en anstændig behandling, uanset hvor på kloden man er og hvem man er, når dette illustrerer patienters retsstilling , og især at det bliver videnskaben, som kommer frem og ikke lægens fordomme og Liaisonpsykiatriens ekspertråd. Her er det vist vigtigt at huske på, at de vel efterhånden er oppe på, at mindst 30-40% af alle danskere har psykiske problemer….

    Er dette det faktuelle tal, I som læger nu mener at have dokumentationen i orden for ?
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  3. #23
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 23. juli 2009 kl. 20:05


    Thomas

    Jeg kan ikke rigitg forholde mig til din snak. Som indlagt på hospital oplever man den ene læge efter den anden. Journalen bliver blot skimmet igennem, ofte ved sengekanten og hvad der tidligere er sket i ens sag bliver tilsyneladende ignoreret, for det følger åbenbart ikke med fra afdeling til afdeling (derfor der skal ansøges om journalindsigt i hver enkelt afd.)

    Lægerne på Medicinsk, som jeg nu er tilknyttet, og har været igennem halvandet år hævder, at de aldrig har set det fra kirurgisk, altså årsag til min indlæggelse og på hvilket grundlag diagnosen er stillet. Alt, hvad jeg selv har viderebragt er omforandret til ukendelighed, næste gang vi taler sammen. og, som det værste, de har end ikke husket at bestille tid til, hvad der videre skulle ske. Det gælder såvel blodprøver, røntgen/scanning, undersøgelse af plet på lungen, oversete datoer osv. samt, at der ved vores anmodning om journalindsigt, var lavet en hurtig sammenklistring af svar osv. hvoraf halvdelen manglede, således at der ikke stod noget alligevel, bortset fra, at der især var lagt vægt på at jeg var misbruger af smertestillende medicin. 2-3 piller dgl. intet så stærkt, at det skal på medicinpas, de 1-2 endda af alm. gigtmedicin. Men, nok om det.bortset fra at det er dybt useriøst.

    Du har åbenbart en fast forestilling om, hvad patienterne forventer, heriblandt mig, men, til din orientering kan jeg ikke se problemet i en en vis form for egenbetaling, under hensyntagen til, at kroniske patienter og ubemidlede stadig får adgang (ingen sortering, det skal stadig være ens principper). Til gengæld kan jeg frit vælge.)

    Problemet er, at du bliver ved med at tænke på det som det er pt. desværre er der mange steder i landet, hvor det med en fast praktiserende læge er en saga blot. Mange er i dag nødt til at køre langt for at komme til en læge, fordi der ingen læge er på stedet…. iflg. meldingerne bl.a. fordi lægerne ikke vil slå sig ned i belastede områder.

    Det bevirker, at patienter nu må betale, fordi de skal til læge andetsteds. Desuden… har de ikke tiltro til denne læge, må de nu igen betale og indhente tilladelse til at konsultere lægen der ligger udenfor grænsen af maksimum kilometerafstand, dvs. skal lægen tilkaldes, må de der desuden betale for lægens transport hertil. Det må da give dem samme udgangspunkt som mit forslag? Så for mig at se er forskellen ens.

    Har du et modforslag, Thomas?

    PS:

    Som barn af en sådan patient: hvilken behandling vil et barn få, hvis en af forældrene er placeret i ovennævnte kategori. Især, hvis det skal tilses af en vagtlæge ? Kan barnet forvente en ordentlig behandling, eller bliver barnet bedømt ud fra, at forældrene ikke har en realistisk tankegang ?
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  4. #24
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 24. juli 2009 kl. 14:34


    Thomas

    Din frygt er helt begrundet. Bortset fra, at man som patient i disse “udkantsområder” er meget dårligere stillet end patienter mange andre steder i landet. Især bortset fra, at region Nord- og Midt vel ikke kan kaldes deciderede udkants… de forsøger nu at oprette lægehuse, men disse eksisterede altså også i 70`erne og firserne. og gik, for at sige det mildt, af p…… til. Bl.a. er mange af mine tidligere undersøgelser blevet væk undervejs, da disse læger pludseligt ikke kunne enes længere.

    Så, det du frygter, er en kendsgerning mange steder nu. Desuden har mange læger problemer med at acceptere og anerkende patienten. Du vil vel ikke benægte, at det er ren spildtid for mange at komme til en læge?

    Lægen starter typisk med at forhøre sig, hvis patienten er ryger, om hvordan med et rygestop. Derefter, ved over/undervægtvægt: forelæsning om motion og kost. Derefter evt. flere banaliteter og inden man får set sig om er de 10 min. konsultationen var afsat til at vare, brugt.

    Så, den infektion eller whatever patienten egentlig kom for, er glemt. Eller, som patienter endda oplever det i dag mange steder: vi kan kun tale om et problem. så er der flere problemer, må de bestille en ny tid.

    Jeg tror personligt, at de undersøgelser, som er foretaget i flere andre lande om patienters forbrug er det samme her: det er de raske, som bruger alle pengene i sundhedssystemet: Livsstilsproblemer, en af sundhedsstyrelsen opskruet angst for at blive syg. forebyggende arbejde etc.

    Samt det idioti med, at selv meget alvorligt syge patienter nu skal løbe der den ene gang efter den anden, fordi deres medicin evt. “kan skabe afhængighed”. Så de skal nu starte med helt nye ordinationer, med de bivirkninger og anderledes effekt, end den tidligere gav og som de var fortrolig med.

    Hvad skulle der ske ved, at en dødsmærket patient får morfin ? Eller en sovepille, for det er da velkendt for lægmand, at en betingelse for at fungere rimeligt er nattesøvn. Smerter eksempelvis bliver vel forstærket af træthed, ligesom medicinens effekt ændrer sig.

    Men, det er et skråplan, når de kraftige midler nu kun må ordineres ved personlig henvendelse i konsultationen. Det er vist medvirkende til, at dem, der virkelig trængte ikke længere får den nødvendige medicin. Måske forklaringen på, at forbruget af Benzo er gået ned?

    Hvor er empatien? Når lægen samtidig erklærer, at han altid er den klogeste, og hvorledes bliver patientens opfattelse af systemet efterfølgende, når samme læge kommer som vagtlæge ?

    http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag..._2003_51_43895

    Og især, når mange læger er af samme opfattelse som ham, der har skrevet ovennævnte artikel. Som overlæge på en socialmedicinsk klinik, må man gå ud fra at han er et overordnet organ for mange af de praktiserende læger. Den arrogance, overfor patienter, som pga. lægers manglende informationer selv har været nødt til at sætte sig ind i deres sygdom, bliver nu mødt med en utrolig arrogance i stedet.

    Du mener, vi taler om konspirationer. Mon ikke det i stedet var på tide, at I kikkede indenfor i egne rækker, i stedet for, som nu, at skyde os budbringere? Jeg er patient, men ikke ude på at slagte eller jagte nogen. Tværtimod har jeg igennem årene forsøgt at finde frem til årsager og forklaringer på hvorfor, i håb om at kunne få mildnet mit billede lidt. Desværre kniber det mere og mere.
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  5. #25
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 26. juli 2009 kl. 20:52


    Nej, hvor jeg kan følge tråden pt.

    Den illustrerer virkelig, hvor mange steder alt går galt. Nu skal der udarbejdes nye skemaer og manualer for lægerne i forhold til . Lægevagt.

    Ingen husker på de psykologer, der i årtier har fortalt, at rigtige mænd ikke bruger manualer. De kommer først frem, når alt er gået galt. Så kan de være med til at afdække, hvor og hvorfor det gik galt …her er det især vigtigt måske at huske, at der på de fleste afdelinger er (mindst) tre overlæger, og især af hankøn.

    Det, vi som patienter efterlyser er det modsatte, altså én der kan følge sin fornemmelse, først og fremmest.... på populært dansk: bruge hovedet. De forslag, der nu er fremme er IGEN for at hjælpe lægen i en evt. kommende retssal. Som om han ikke var nok dækket ind ved sin lægeforening, som står parat med juridisk bistand fra start, samme øjeblik en patient snakker om at klage over sit forløb..

    Vi efterlyser en juridisk ekspert, som kan hjælpe os mod denne overmand. Vi er ikke ude på en klapjagt, men en hjælp til at overleve, måske endda bidrage til samfundet fortsat, og i fuld respekt for os, i stedet for det, som lægerne lægger op til: en årelang krig på ord. Vi er (i værste fald) døde, inden dette slagsmål er afdækket..

    I så fald er der da i det mindst eet punkt, hvor Liaisonpsykiaterne har fået ret mht. lægerne: ”Først ryggen fri, derefter luftvejene”.

    Det kan kun gå helt galt, når lægerne bekæmper os patienter som parasitter eller en skadelig infektion, og som samtidig selv kæmper for at overleve, måske i bedste fald med en vis ære i behold. Vi kæmper for at overleve, og som han opfatter det: på hans bekostning.

    Udfra: ”vi havde alle tiders job, god løn og gode vilkår, arbejdsgiver leflede for os, og gjorde alt for at beskytte os, og så kommer de f:…… patienter og ødelægger idyllen”. Det er da vist samfundsskadelig virksomhed eller tilsvarende, vi som den vidende patient i dag må illustrere.,

    Jeg har sommetider den fornemmelse nu, især efter at have ansøgt om journalindsigt (som tidl, beskrevet). Men da jeg som fase to henvendte mig til sygehusledelsen er der ikke sket noget. Jeg har nu været til undersøgelse for, med to års forsinkelse, at få afklaret min Pancreasfunktion. . Pga denne udelukkelse har jeg ikke kunnet modtage tilskud fra sygesikring, men har troet, at en recept samt prøvepakning var det samme som en ordineret medicin.. Snydt igen.

    Vi syntes, det havde været nærliggende at starte med efter diagnosen: kronisk Pancreatitis, og især jeg/vi nu efterfølgende har fundet ud af, udfra materialet, tilsendt ved journal, at der evt. samtidig er tale om Crohn`, og indskrumpet galdeblære. Så nu” tilter” jeg snart: Ved den patient, som har især som forstoppelse, hvad ligner det så at behandle med Creon 10.000. som nu endda ved googling ses at fremstå som narkotika (lægemiddelrelateret) i USA, eller i en mildere dansk version: Doping.

    Og samtidig vil have haft mig med i medicinforsøg ang. et af de (af firmaet meget opreklamerede og til stor udgift for sygesikringen, til trods for at den ikke er godkendt)? Og som jeg til sidst fik lægen til at indrømme ikke var et smertestillende middel, men derimod et Tricyklisk antidepressiva, og som bivirkning endda kunne fremkalde Pancreatitis.

    Og som et hurra: Var jeg ved en kørsel blevet standset, kørte jeg så bil i medicin- eller narkotikapåvirket tilstand? Jeg har intet hørt om hverken dette eller om, at det uden tvivl har været årsag til at jeg nu igennem det sidste år, har troet, at det ”nok” bare var, fordi sygdommen var forværret. Jeg troede, det var et middel (fødevare-enzym), som skulle få mig til at optage lidt fedt i depoterne. Jeg har været ved at gå i panik, og efterfulgt af min oplevelse af, ved min sidste indlæggelse at være parkeret på ”ventesalen for sidste afgang”, har selv jeg været ved at udvikle en fobi mod sundhedssystemet..

    Så Anina, du har ret, det hjælper ikke noget at rette henvendelse direkte til Thomas. Det vil virke som en klapjagt, og det er ikke meningen. Han kan ikke udtale sig på andres vegne, ligesom han ikke kan påtage sig skylden for. Men han kan heller ikke hverken forklare eller bortforklare. Han er lige så meget offer som patienterne i disse forløb.

    Det, jeg ikke fatter er, hvorledes disse læger kan være så tolerante, at de vedblivende holder hånden over de brodne kar ? De samme personer, som får dem til at fremstå som havende opgivet både etik, moral og som om de har lavet et opgør mod empati og lov/orden ?

    Hvordan kan man, for egen vinding og prestige, lade patienter sejle deres egen sø er, for mig, en gåde.

    Og til andre: Tak for alle bidrag.. Lad os håbe, dette får nogen brikker til at flytte sig. Og hjælp til, at debatten ikke går i stå.
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  6. #26
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 26. juli 2009 kl. 22:13


    Som et PS: lidt eftertanke.

    Hjælp med at få afdækket, om det virkelig kan være rigtigt, at vi som ganske almindelige danskere, som altid har passet vores jobs, taget uddannelse, opdraget vores børn og, måske især, har været en meget velfungerende aktør i samfundet, nu pludseligt er sat helt ud af drift. uden krav og rettigheder.
    uden egen skyld, men som pga sygdom / alder ikke længere kan bidrage. Vi er ikke hverken A- B- eller C-hold. Vi er meget længere nede på ranglisten pt. Desværre.

    Der er enorm focus på alle minoriteter, uanset om det er religion, race, politisk ukorrekte, piger contra drenge, homoseksualitet eller whatever. Ligestillingen gælder dog ikke, når du ikke længere kan bidrage. Til trods for, at disse læger har fået deres uddannelse pga bl.a. vores bidrag, vælger de nu at ignorere os, endda til tider latterliggøre.

    Jeg kan ikke andet end tænke på, om det kan være en medvirkende faktor til mange ældre mænds selvmord f.eks. Jeg har truffet flere, som har været parate til denne sidste udvej efter at have fået en kræftdiagnose/behandling eller endnu værre, det modsatte, hvor alle, inklusive os i plejen, havde fået instrukser fra lægen om, at han ikke kunne “tåle” at få diagnosen at vide. Til trods for at han tidligere havde været i behandling for samme, og var helt overbevist om. Tænk på den stakkels mands frustration. Alle rettede ind, idet vi ellers ville få et eftersmæk af rang.

    Hvad med alle de sindslidende, uanset om diagnosen er korrekt eller ej. Med dette menneskesyn, og hvor man får en fornemmelse af, at de mange sparede sengepladser er sket ud fra, at det ikke længere var nødvendigt med sygehuspladser på psykiatrisk. For nu blev de i stedet indespærret i den kemiske spændetrøje eller osteklokken om man ville. Så kunne familien, boligselskaber, naboer og politi/plejen overtage arbejdet, og pengene var dermed i behold. Nu skulle kommunen betale i stedet for Regionen. At de ikke længere kan fungere eller tænke. pga medicinens virkning/bivirkninger måske endda en sidegevinst ?

    Tilsvarende med ældre i eget hjem længst muligt.

    Det er et uhyggeligt menneskesyn, mangel på empati og ligegyldighed, synes jeg.
    Det præger både sundhedssystemets overordnede, og dermed dem der skal tilpasse sig (de ansatte), men også mange i det omkringliggende samfund.

    Eller, er jeg “bare” negativ? Er “videnskab”, ellers nærmere lægers tidl. overbevisning/humanisme slut, og erstattet af “videnskab” eller nærmere tro/mistro.

    Er det nok, at en “ekspert” har udtalt sig? Hvad mener I andre. Det kunne være spændende at høre, om nogen har set på Sundhedssystemets aktører fra denne vinkel.
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  7. #27
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 26. juli 2009 kl. 22:13

    “Han er lige så meget offer som patienterne i disse forløb. Det, jeg ikke fatter er, hvorledes disse læger kan være så tolerante, at de vedblivende holder hånden over de brodne kar ?”
    Jenni

    Du har helt ret. Desværre, men jeg er af den generelle overbevisning, at der ved lægerne er sket det samme som i det øvrige samfund: En arbejder/funktionær er i en vis grad sikker hvad angår ret og rimelighed og hvor egne grænser går.

    Desværre gør de mange år i først det gymnasielle, senere universitetsmiljø til et produkt af tankegangen: Vi ved ikke rigtige, for vi må jo også se på det fra den anden side. og tillader nærmest alt, hvis det er gennemgribende forkasteligt fra “bunden”`s opfattelse.

    Derfor, at hjerneforskerne har fået en så stor gennemslagskraft.... de har opfundet de vises sten i Århus: Først skaber vi selv materialet, altså patienterne i den somatoforme model, derefter kan vi bruge dem til forskning. Fordi vi kan nok få dem overbevist, hvis bare vi kan kalde det videnskab.

    Næste fase: Det er også synd, at I er udstødt af det bedre selskab, og at samfundet ikke vil acceptere jeres sygdom.. For selvfølgelig skal I da også have hjælp. Hvorefter man går i gang med at ville “bevise” alt på scanninger af hjernen.

    Hvorfor er der ingen, der spekulerer på, hvordan baggrunden kan være i orden her og især: Hvem kontrollerer deres resultater ? På hvilken baggrund ?

    Nu har de slået mange fluer med et smæk: Først opfinder vi kunderne, derefter finder vi ud af, hvad det er vi vil have bevidst, vi laver selv forskningen, og vi har aftalt forskningsresultatet på forhånd. Og ud fra deres scanning kan de nu pludselig “bevise”, at der sker det og det i hjernen, og at årsagen hertil kan ændres ved at tage lykkepiller eller psykofarmaka. Endda uden at du selv ved, at du har haft et problem.

    Jeg vil æde min gamle hat på, at de tilfredse med denne forskning er især disse såkaldte forkere og medicinalbranchen. Hvordan pokker kan de få held af at bilde et helt samfund ind, at det i virkeligheden er langt over halvdelen som døjer med depression, (serotoninmangel) og at al dårligdom forsvinder, og de dermed er parate til arbejdsmarkedet igen.

    Selv kræftpatienter skal nu aktiveres, ofte have lykkepiller ligesom hjertepatienterne, indenfor de første få uger. Det samme med alle andre sygdomme.

    Mit argument er nok nærmere det modsatte: (jeg er en rasmus modsat, som du nok ved) hvis det er over halvdelen, der har depression, er det så ikke et tegn på at det er mere normalt end ikke at have en depression ?
    Thomas skriver: I bund og grund mener jeg at hele samfundet trænger til en “rusketur”. Det velfærdssamfund vi har blev grundlagt i 50′erne og 60′erne hvor samfundet var meget anderledes end i dag, en større arbejderklasse med hårdt fysisk arbejde etc. Men samtidigt var der også en holdning om at man klarede sig selv så længe man kunne. Idag er holdningen at “jeg har ret til hjælp fra det offentlige også selvom jeg godt kunne klare det selv”. Det så jeg gerne ændret. Efterløn til 60 årig funktionnær der er fuldt arb.dygtig, at jeg med en god indtægt også får folekpension til den tid, etc etc.
    Holdningen om at man har ret til noget fra det offentlige (typisk fordi man jo betaler skat etc) har medført et system i det offentlige baseret på mistillid, man går ud fra at en person snyder for at få mere end man er berettiget til, og det er også rigtigt mange gange, men typisk er det de ressourcestærkeste der også forstår at “spille systemet” bedst mulig. Og måske en meget lille gruppe “samfundsnassere” (i mangel af bedre ord) der ikke gider arbejde etc.
    Selv politisk blander disse sig i det, nu hvor lægerne også blander sig i stor stil i arbejdsmarkedspolitik, socialforhold osv, og er gået i tæt samarbejde med kommuner og regioner. De ansatte her har fået et kursus i, hvorledes de kan opspore disse patienter på et tidligt tidspunkt. De har fået udleveret depressionsskemaer, så de hurtigt kan lokalisere dem, og derved få dem medicineret.

    Det er bl.a. een af grundene til, at tidl. nævnte Socialmedicinske læge, hvortil linket var lagt ind, nu kan udtale sig i stor stil om, at de gamle modediagnoser er på vej ud, og nu er ved at blive erstattet af de nye, dvs. stress og depression.
    Det ved de med sikkerhed, fordi:

    Region Nordjylland har selv sendt vejledninger i journalskrivninger ud, hvor læger, hvis de får mistænke om Fibromyalgi, ME/CFS osv. skal ignorere dette, hvis der er en anden sygdom.

    De må ikke længere skrive navnene men skal i stedet skrive numrene fra ICD-10 ved ekstrem træthed eller diffuse smerter, da navnene i sig selv ellers vil virke stigmatiserende på patienten.

    Så, når de ikke forsker i og tillader sig at blæse højt og flot på udlandet, til trods for stor faglig viden om, at begge sygdomme, hvis de ignoreres, kan blive meget alvorligt syge, er sagen underordnet. En arbejder kan bare erstattes af en ny.

    Sygdommene har været udsat for en gennemgribende forskning over hele verden, og relaterer til en masse af det, som Susanne var inde på samt at det ofte kan være immunsystemet, der er gået i selvsving. Men det bliver herhejmme ignoreret. Kan nu iflg. disse “forskere” behandles ved kognitiv terapi eller / lykkepiller.

    Hvor idiotiske skal deres resultater blive, før det går op for een, at disse tal ikke hænger sammen. Pt er mere end en halv million danskere i behandling.

    Det værst er næsten, at de mange, som har været syge i årevis, nu selv hopper med i gyngen, fordi det nu er “bevist” på hjernescanning, at der er noget i vejen.

    Måske derfor, at det især er synd for lægerne selv, for de er de første, der bliver vildledt. Så de har hermed bevist, at de ikke er klogere end andre, til trods for deres mange års uddannelse.

    rosa uhrenholt nielsen, 27. juli 2009 kl. 13:03

    Lene

    Dit ovennævnte indlæg vil jeg gerne have lov også at blande mig i, selv om det er stilet til Jenni. Hvis nogen har opfattet det, som om jeg tager lægerne i forsvar, er der i højeste grad sket en fejl. Det er tværtimod. Jeg forsvarer til gengæld dem, der ikke selv har fattet det endnu. De naive, som tager alt for gode varer, og som åbenbart ikke selv er i stand til at føle empati eller tænke selvstændigt. Men… de skulle til gengæld aldrig have haft lov til at have med mennesker at gøre.

    Hvis der er ret mange, som har opfattet det som et forsvar, kan det så nu forklare meget barske meldinger til mig på Facebook. Det er ikke et net, jeg gider beskæftige mig særligt med iøvrigt, men det har vist sig effektivt i forhold til at få informationer bragt videre omkring bestemte emner.

    De læger, som går ind for og endda selv anvender TERM er på laveste trin i min agtelse. Jeg kan ikke komme med eet eneste forsvar for dem. Jeg håber nu på, at læger endda vil tænke sig om, efter at have fulgt tråden her.

    De kan slet ikke forestille sig, hvilket helvede patienterne bliver sat i ved denne behandling. At vide, at man er placeret i skrotbunken, uden adgang til selv det lovbestemte, og som dagligt må gennemleve et helvede. Og som nu, desuden, efterfølgende må kæmpe hver dag for at blive hørt og som sidder med en uhyggelig regning oveni.

    Så, ikke for første gang, undskyld, hvis jeg har forklaret mig upræcist.
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  8. #28
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Det som faldt mig allerværst for brystet er denne udtalelse fra lægen Thomas Rishøj, på Lisbeth Knudsens blog:
    I bund og grund mener jeg at hele samfundet trænger til en “rusketur”. Det velfærdssamfund vi har blev grundlagt i 50′erne og 60′erne hvor samfundet var meget anderledes end i dag, en større arbejderklasse med hårdt fysisk arbejde etc. Men samtidigt var der også en holdning om at man klarede sig selv så længe man kunne. Idag er holdningen at “jeg har ret til hjælp fra det offentlige også selvom jeg godt kunne klare det selv”. Det så jeg gerne ændret. Efterløn til 60 årig funktionnær der er fuldt arb.dygtig, at jeg med en god indtægt også får folekpension til den tid, etc etc.

    Holdningen om at man har ret til noget fra det offentlige (typisk fordi man jo betaler skat etc) har medført et system i det offentlige baseret på mistillid, man går ud fra at en person snyder for at få mere end man er berettiget til, og det er også rigtigt mange gange, men typisk er det de ressourcestærkeste der også forstår at “spille systemet” bedst mulig. Og måske en meget lille gruppe “samfundsnassere” (i mangel af bedre ord) der ikke gider arbejde etc.
    Jamen, havde Thomas Rishøj ikke gentagende gange pointeret, at det som kvalificerer ham til at deltage i bloggen, særlig er at han er praktiserende læge.... havde det nok været noget andet.... Alle har ret til at have og offentliggøre sine holdninger, uagtet hvor lidt det passer mig.

    Men at høre denne svada fra en læge, hvor han i realiteten fordømmer den del af sine patienter, han mener, bekræfter hans fordom, er noget ganske andet.

    Her har vi en læge, der "politiserer", han er ikke alene, og på den anden side - har vi politikere, der "medicinerer". Det gør de jo, når de blander sig i hospitalernes og klinikkernes fagmedicinske forhold, ved at lægge diverse "lofter" over de medicinske funktioner, tillige med, gennem økonomien at lægge pres på de såkaldte "proriteringer", der i den sidste ende, tager livet af så mange patienter. Eller tvinger dem ud i invaliditet eller offentlig forsørgelse. For slet, slet ikke tale om hvilken effekt det har på deres familier = den fremtidige holdning alle disse endnu små børn i familierne - vil udvikle til begrebet "samfundet" når de bliver voksne, efter en barndom fyldt med observationer og oplevelser af deres forældre, mishandlede eller afdøde i den offentlig sunhedsvæsenets varetægt....

    Godt gået Rishøj! Men burde den slags læger ikke hellere var blevet politikere? Så ville resten af os spare de offentlige penge, der har betalt uddannelserne for disse politiserende læger og i stedet ville pengene måske gå til dem, der vil ind på uddannelsen af kald, tilskyndet af deres positive menneskesyn? Så ville vi måske få læger, der sætter patienten først? Som i Frankrig, hvor "de forvænte patienter og de stærke læger står nemlig sammen, og endnu har ingen politikere for alvor turdet bryde alliancen. Hver gang parlamentet tager initiativ til den mindste forringelse, endsige opstramning, går tusinder af rasende læger og sygeplejersker på gaden og demonstrerer med stetoskopet om halsen. Hånd i hånd med patientforeningerne."

    Dette på trods af den udstrakte intern konkurrence lægerne imellem, vores egne (af systemerne, derfor uden integritet) forkælede læger ikke kunne magte at overleve under sølle 5 minutter! Intet under, at vores læger kysser den hånd, der fodrer dem, og vrænger af dem, som egentlig burde være deres første prioritering - patienterne. Men når valget står mellem politikere og patienterne - vælger danske lægers faglige organisationer gøre fælles sag med politikere og deres embedsmænd.... Føj!

    Det er nu ikke fordi der hersker lutter himmelsk rimelige og vidunderlige forhold i Frankrig. Men deres indstilling til patienterne, selv de "besværlige" patienter, fejler, i sammenligning med her hos os - intet! Kan det så undre, at f.eks. organisationen Læger uden grænser er grundlagt netop i Frankrig i 1971? Nej, vel? Mens vores egne læger udvikler hellere politiske metoder til beskyttelse af det offentlige sundhedsvæsen mod.... de syge! Og om aftenen kører de så.... Lægevagt, medbringende deres fordomme med sig på turen. Point taken?

    Franske læger står klar
    Det generøse Frankrig
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  9. #29
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Alder
    68
    Indlæg
    82

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    rosa uhrenholt nielsen, 8. august 2009 kl. 16:54


    "I den danske litteratur om socialpsykiatri, er den historiske udvikling oftest begrænset til at dreje sig om tiden efter 1976 og er desuden meget kortfattet. Dette ses for eksempel på Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside, hvor socialpsykiatriens historie bliver gennemgået på 31 linier. Ligeledes giver der mange steder, for eksempel i Når rejsen er målet, Metoder i socialpsykiatrisk praksis og Kvalitet i socialpsykiatrien et billede af, at socialpsykiatri er et særligt dansk fænomen, der opstod i et tomrum. I bogen Socialpsykiatri – et systemisk perspektiv går man endda så langt som til at sige, at ”Begrebet socialpsykiatri anvendes udelukkende i Danmark.” Udviklingen af socialpsykiatrien i udlandet bliver taget op i meget få værker og beskrives ikke særlig grundigt. En sammenligning af socialpsykiatrien i Danmark i dag med socialpsykiatrien i udlandet er ligeledes stort set ikke forekommende. Udviklingen af socialpsykiatrien i Danmark og hvordan den forholder sig til udviklingen i udlandet er således meget underbelyst."


    "Der er mange måder at opfatte sindslidende på. I dette speciale forstås mennesker med psykiske sygdomme som mennesker, der ved deres handlinger eller opfattelser afviger fra det, der i det omgivende samfund anses for det normale. Begreberne afvigelse og normalitet eller psykisk sygdom og sundhed repræsenterer yderpunkter i almindelig sprogbrug og er udtryk for en dikotomi, der markerer en afstand og et modsætningsforhold mellem forskellige væremåder.8 I dette modsætningsforhold tillægges den ene pol mere værdi eller berettelse end den anden ud fra de dominerende sociale normer, værdier og traditioner, hvilket kan medføre en udgrænsning eller marginalisering af det afvigende.

    Der kan anvendes mange forskellige ord, når der tales om mennesker, der er omfattet af psykiatrien. I dette speciale anvendes termer som psykisk syg, sindslidende, patient, klient og bruger, uden at der dermed refereres til nogen betydningsforskel."

    Dette er nogle få citater fra specialet omkring: Socialpsykiatri i Danmark 1970-2005, skrevet af Maiken Pontoppidan.... http://viden.sl.dk/media/7813/social...ontoppidan.pdf (Jeg har ved tidl. henvendelse til Maiken Pontoppidan fået tilladelse til at anvende og citere herfra.)

    En fantastisk flot opgave, som meget tydeligt belyser, hvorfor det har været, og især stadig kan praktiseres med at bilde nogen, især de offentligt ansatte indenfor begrebet Sundhedsøkonomi. Og især, hvorfor lægen Peter K. Hansen, som var så venlig at sætte navn på, hvordan en lægelig opfattelse af os som patienter, der brokker os og forsøger at oplyse om de faktuelle vilkår.

    Vi er med andre ord ofret for en religionsretning, som går ud på, at hvis man siger lægen imod er man utilregnelig. Lægen har ingen viden om hverken os eller psykiatri, lige så lidt som embedsmændene i det offentlige system. Men alle TROR nok.

    Vi er både patienter og klienter i samme system, og lægen har nu overtaget det lovmæssige apparat, idet han fungerer både som den der anklager, som undersøger, og som sidst, men ikke mindst, er den dømmende magt.

    Mon ikke det er forklaringen på, at alle vi irriterende patienter opfattes som PERSONA NON GRATA (uønskede personer).. og når sundheds-systemet hidtil har været opbygget som et de facto monopol, kan vi som patienter ikke komme nogen vegne.

    Jeg får en grim mistanke om, at angrebene på os endda er udtryk for en vis angst for at de faktiske problemer skal nå frem i folks bevidsthed, så lægen derved mister status. Angreb på angreb er åbenbart recepten her, i stedet for svar og løsninger.
    ”Anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op ad bjergets side...."(Albert Camus om Sisyfos)

  10. #30
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"

    Anina W. 9. august 2009 kl. 12:26

    @ Lene
    Jeg vil bare bede jer om at få juraen med. Selve den kendsgerning, at TERM modellen er ulovlig at bruge, at alle patientens rettigheder er tilsidesat ved brug af TERM modellen. TERM modellen er helt og aldeles ulovlig at bruge, derfor kan de Engelske læger nu retsforfølges og straffes, fordi politikerne har indset, at sundhedsvæsenet ikke fungerede.
    TERM-modellen strider mod FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

    Art. 12: Fysisk og psykisk sundhed.

    1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.

    2. De foranstaltninger, deltagerne i denne konvention skal træffe for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret, skal omfatte sådanne som er nødvendige for at:

    a) mindske antallet af dødsfødsler og dødeligheden blandt småbørn samt fremme barnets sunde udvikling;

    b) forbedre alle sider af de hygiejniske forhold i det menneskelige miljø og på arbejdspladsen;

    c) forebygge, behandle og bekæmpe epidemiske og endemiske sygdomme samt erhvervs- og andre sygdomme;

    d) skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom.
    ————–

    Hmm… indtil videre er det ikke til at sige, om Danmark har underskrevet eller har tiltrådt denne konvention….. Idet TERM-modellen og FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ikke synes forenelige med hinanden - kunne man fristes til at tro, at Danmark er ikke omfattet af Konventionens bestemmelser…. eller hur?

    Ethvert menneske i dette samfund, som kender til, er udsat for, udvikler og fremmer TERM-modellen - samt enhver politiker og embedsmand - som på en eller flere måder har bidraget til TERM-modellens tilblivelse - bedes venligst om at sætte TERM-modellens virke, formål, praksis og omfang op mod FNs Verdenserklæringen om Menneskerettighederne - Universal Declaration of Human Rights.

    Medmindre menneskerettigheder er frataget sygdomsramte danske borgere og medmindre danske læger anført af danske liaisonpsykiatere er hævede over loven - strider TERM-modellen på flere punkter mod VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE.

    I kraft af uudtømmelige midler, som fosser ud af statskassen, alle borgeres ejendom - kan politikere, embedsmænd og liaisonpsykiatere beskæftige en hær af eksperter til at finde smuthuller i VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE med det ene formål at omgå denne forpligtelse og dermed fastholde og videreføre TERM-modellens overgreb på den del af befolkningen, som rammes af sygdom, kronisk sygdom og handicap - nu og i fremtiden!

    Ethvert anstændigt menneske i dette land bør kunne erkende, at TERM-modellen afvikler ikke sig selv. Kun den samlede og forenede Offentlige Mening kan udrette, hvad der i de politiske kulisser er blevet støbt af en tavs enighed om at etablere et skygge-sundhedsvæsen, hvor de syge ikke behandles for deres sygdomme, men psykisk manipuleres til at afstå fra at søge lægehjælp. Eller direkte nægtes lægehjælp.

    Man kan ikke tillade sig at underkaste hele den samlede danske befolkning TERM-modellen, blot for at “opfange” de 6-10% af indbidt syge, idet de resterende - de reelt syge - deres sygdom ubehandlet forværres og overgår til kronisk fase, for til sidst - for en ukendt procentdel - at afsluttes med en dødelig udgang.

    TERM-modellen er uforenelig med VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE.

    Læs mere....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Side 3 af 10 Første 12345678 ... Sidste

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind