Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Singlemødre får taberbørn


    Berlingske trykker i disse dage en artikelserie om enlige kvinder, der vælger sædbanken frem for mænd.

    Egentlig er det ikke et emne, der rører mig på nogen måde, eftersom i min verden må mennesker selv træffe deres valg om alt det, deres liv skal rumme, hvordan de gerne ser deres egen fremtid - og er det fertilitetsklinikken frem for manden de vælger - er det sikkert som amen i kirken, at det har de deres gode grunde til. Jeg ejer hverken trang, eller lyst til at vurdere andre menneskers livsbeslutninger - idet det kun er dem selv, der i bund og grund ved hvorfor de gør det. Og at kvinder kun vil gøre det af temmelig gode grunde, er der ingen tvivl om!

    Eftersom samfundet altid er afhængig af de næste generationer - er det både på det personlige plan og på det kollektive plan - en gevinst for os alle, uanset køn, hvorfor jeg ugerne heller blander "skat" ind i mine overvejelser, jeg nu er blevet tvunget ud i af en helt anden grund. Og jeg er arrig!

    Singlemødres børn mangler virkelighedsforståelse: "Børn af singlemødre bliver frarøvet muligheden for at lære om livets nuancer i forbindelsen mellem mor og far."

    Langt flere bliver mor uden en far: "Singlekvinder i 30erne vælger i stærkt stigende omfang at få børn uden at have fundet en mand. Tendensen vækker stor bekymring."

    Singlemødre forarger mandlige læsere: "Det stigende antal kvinder, der vælger fertilitetsklinikken frem for kernefamilien, har fået Berlingskes mandlige læsere op fra stolene."

    Ja, sørme. Det tør siges, og siges med en grænseløs afsky! Hvis disse mænd er selveste blomsten af det danske mandesamfund - ja, så er det ikke til at forstå at der overhovedet er kvinder tilbage, der vil have dem. I den grad, øser det af fornærmelser, fordomme, intolerance samt et stinkende væmmeligt menneskesyn i kommentarsporet på Berlingske under overskriften: Din mening: Er det et samfundsproblem, at flere enlige bliver forældre?. Lad os "lytte" til en håndfuld guldkorn...

    "Igen er det kvindernes behov der kommer i første række....føj for satan siger jeg bare. Barnet kommer aldrig til at vide hvem der er far. Det er et bevidst valg taget at den egoistiske glitterfisse."

    "Sådan som kvinder er blevet idag, vil jeg ikke engang røre dem med en ildtang. De er egoistiske, selvforherligende karrierekvinder, de har udelukkende fokus på sig selv og at alle andre er til for dem."

    "Kvinder i Danmark regner deres opførsel for moderne og intellektuel, og over tid (selv om jeg ikke er bøsse) har jeg mistet sansen for dem, jeg har ikke mødt en ENESTE jeg var bare LIDT interesseret i."

    "Kvinder der vil have barn ved kunstigt befrugtning udviser den ultimative form for egoisme og den allermindste form for respekt for barnet."

    "Mor føder børnene - tak for det, men så er hendes biologiske værdi såmænd også færdig. Det er far der styrker barnets selvværd og selvtillid gennem disciplin, krav og forventninger så det bliver stærkt, selvstændigt og uafhængigt senere i livet."

    "Mht. din kommentar om psykologi kan jeg bekræfte at der blandt andet er studier som viser at drengebørn af enlige mødre bliver mere aggressive og dominerende (i gennemsnit, men de kvindelige singlelæseres egne små pus er naturligvis ikke sådan) end drengebørn som vokser op med en far."

    "Manden er 3 gange så repræsenteret (på datingssites/red.), fordi der blandt profilerne er mænd i parforhold, der gerne vil have en bid kød. Måske fordi kragen derhjemme ikke leverer varen"

    "Som én sagde i debatten: Danske kvinder fejler ikke noget, der ikke kan klares med en våd morgenberlinger placeret med eftertryk på rette sted. "

    "Er der nogle her på denne tråd der har tænkt denne tanke; Hvis omhandlende kvinder ikke er fleksible nok til at indgå i et forhold til en mand, er hun så fleksibel nok til at blive forældre?"

    "Dyb, dyb disrespekt for samfundet, der tillader offentligt betalt besvangring og DYB, DYB foragt for dem, der i ophøjet egocentrik, lader det ske. Ingen offentlig hjælp til dem og barnet (tvangs-/red.) bortadopteret ved første mislyd fra 'forældrefronten'."

    "ALLE mænd bliver med deres beslutning diskvalificerede som FAR for hendes barn og tilmed med statens velsignelse som JEG betaler skat til."

    "Hvad der før krævede en stærk kvinde, en stærk mand og fem nimutter på et lagen, er nu blevet erstattet af sæd på dåse. Så kan lebberne Ulla og Lonnie eller singlekvinden på 42 få sig den sidste nye dille - et barn."

    "Hun har prioritet anderledes end børn og familie mens hun var ung og atraktiv - du ser jo heller ikke hanløven bolle den gamle mølædte hunløve på savanen"

    "Ja hvis en 40+ kan lokke en 16 årig i kanen - jeg tror nu, at han foretrækker en smule friktion under selve akten, hvilket en 40-årig undervogn næppe kan byde på. Men hvis mig lige de unge mænd, der vil avle på en gammel krage, når han kan vente til han bliver 35, og så avle på en 22 årig, der hellere vil passe hjemmet end køre karriere."

    "Det forklarer alle de grimme 50+ "retro-tøser-young-wannabee" krager der altid forsøger at hitte på os yngre mænd, og aldrig opnår det, men personlig er jeg SÅ træt af deres optimisme. Hvor får de optimismen fra? Jeg ville ALDRIG gå ud med en der lugter som et ældrecenter. Men sjovt nok, er det altid dem der sætter sig ved siden af en i bussen, taler med en først i alle situationer, grupper etc. Se at date jeres EGEN alder , gamle gråhårede rygsæk hejrer!"

    (K)"De kvinder der ikke kan finde en partner der tilfredsstiller deres høje (læs urealistiske) krav er vel blot kvinder der er så utålelige i deres selvoptagethed, at mændene fravælger dem på grund af samme?"

    (K)"Kvinderne med kunstig sæd må være på desperationens og afgrundens rand, når de vælger en pikspiller til et pornoblad som barnets kommende far."

    (K) "De er givetvis lesbiske, der afskyer mænd så meget, at de ikke kan holde ud at have normal kropskontakt. Og sædonorerne er givetvis bøsser og andre afvigere. Produktet er fabrikeret af de sandsynligvis allerdårligste råvarer. Ufatteligt at det er tilladt og endda betalt af statskassen."

    "I øvrigt finder jeg det stærkt provokerende, at såkaldte ressourcestærke enlige kvinder kan misbruge de offentliges sundhedsressourcer på selvfede goder - hvormange patienter mon der venter på livsvigtige sundhedsressourcer, fordi pengene bl.a. bliver brugt på forkælede tøser, der der ikke overraskende kan finde en mand, men i stedet må ty til en pornoblads-ornanerende gut for at få børn....ja, man undres!!"

    "Det er en samfundsskadelig katastrofe at de feministiske kvinder, sandsynligvis pædagoer og akademikere samt offentligt ansatte radikale skal have lov til at få singlebørn, der totalt kommer til at opvokse i et "vuggehjem" totalt uden normale udfordringer fra en far og mor, drengene bliver homoseksuelle og hverken det ene eller andet køn får modstandskraft til et arbejdsliv, socialt liv - familieliv mv. men en flok tabere"

    Og det fortsætter on and on and on. And on! AND FUCKING ON!
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Enlige mødre får stakkels børn


    Jeg gider ikke spilde tiden med at ærgre mig over niveauet tegnet af disse talrige selvafsløringer, disse mænd leverer på debatten i Berlingske - med flere hundreder indlæg, hvoraf disse ganske få eksempler stammer.

    Det får mig til virkelig at tænke over, om jeg mon kender den slags mænd, med så mange lig i lasten, og så ringe selvværd, at de overhovedet ikke kan tåle kvindernes, nok sidste chance for at få de børn de længes efter, når det nu ikke var lykkedes at finde prince charming til et fælles familieliv. Gode mænd hænger ikke på træer og ej heller deltager i avisdebatterne, ser det ud til.

    Hvis mændene på Berlingske-debatten er et repræsentativt udsnit af den danske mande-befolkning - vil vi se fortsat flere og yngre kvinder opsøgende fertilitetsklinikker.

    Hvad mændene glemmer at tænke på er, at det er sørme ikke lige meget for kvinderne, hvilken mand skal være børnenes far. Ofte accepterer en kvinde en mand, der kun delvis, eller slet ikke opfylder hendes ungpigedrømme - hvis han er verdens vidunderligste far for deres fælles børn.

    At der måske vanker en "sølvbryllup-skilsmisse" når børnene er fløjet, er en anden sag - men jeg har endnu ikke mødt en kvinde, der frivilligt har givet afkald på en vidunderlig far til fælles børn. Så et eller andet sted må det være noget galt, når så mange kvinder, trods alt, vælger donorsæd frem for en mand, oder was?

    "Det er en samfundsskadelig katastrofe at de feministiske kvinder, sandsynligvis pædagoer og akademikere samt offentligt ansatte radikale skal have lov til at få singlebørn, der totalt kommer til at opvokse i et "vuggehjem" totalt uden normale udfordringer fra en far og mor, drengene bliver homoseksuelle og hverken det ene eller andet køn får modstandskraft til et arbejdsliv, socialt liv - familieliv mv. men en flok tabere"

    Stort set dette er den røde tråd, der forbinder de fleste indlæg i debatten i Berlingske. rent ud sagt - bullshit!

    Det børn har brug for - piger og drenge - ikke er kun en tilfældig forælder, men en 'rollemodel'. Som oftest bliver rollemodellerne de to forældre, der har fundet sammen og stiftede familien. Men der er også børn, der fravælger forældrene, hvor det i stedet bliver en bedstefar, eller bedstemor, eller en lærer i skolen, familielægen, eller kioskmanden nede på hjørnet, eller skolekammerattens far eller mor - alt efter hvordan forældrene behandler hinanden og børnene, hjemme i familien.

    Det er langt fra altid, at forældrene eller een af dem reelt fortjener rollemodel-status og det er, som regel børnene selv, der bestemmer, hvem skal være en rollemodel i deres liv.

    Der er tilfælde, hvor ensomme børn har opbygget en forestilling om, hvad og hvordan de gerne selv vil være, når deres eget familieliv (med/uden en far f.eks.) ikke er værd at drømme om som et fremtids forbillede. Disse børn kan læse, eller høre om et menneske, de vælger til at være deres rollemodel. Tidligt desillusionerede, men ikke villige til at opgive håbet, konstruerer de en rollemodel sammensat af alle egenskaber, de længes efter hos deres forældre. Afhængig af bitterhedsgraden, tilstedeværende eller fravær af [berretiget] hævnfølelse - er chancen fifty fifty for at deres tilfantaseret rollemodel leder dem enten på afveje, eller mod et godt voksne liv.

    Så er der familier, der er dem selv nok. Ud over ganske få årlige begivenheder, holder de sig for dem selv og lever efter fastlåste rutiner i deres hverdag. I disse familier bliver forældrene ganske automatisk til rollemodeller. Et barn kan undvære en forælder. Et barn kan undvære begge forældre, hvis der ikke er knyttet levende bånd mellem dem alle. Men et barn kan ikke undvære en rollemodel at knytte sig til, at stole på, at knytte sine forventninger til, at stræbe efter at komme til ligne og følge.

    Jeg har oplevet drenge, der var ufattelig glade for deres klasselærere, mens hjemme gik de omhyggelig af vejen for deres bryske fædre. Jeg har oplevet drenge, der ikke kunne drømme om at gå i seng før de har krammet deres far godnat, og glædede sig til en fælles fisketur dagen efter. Men jeg har også oplevet drenge, der sneg sig langs vægge, underdanige småslaver af deres dominerende fædre, eller andre drenge, der ikke måtte tale "for meget" med deres mor, uden at faderen blev jaloux.

    Påstanden om, at en dreng skal absolut vokse op hos sin far - for at kunne udvikle sig til en sund, voksen mand - er naiv, hvis faderen ikke kan løfte rollemodel-opgaven. Selvfølgelig vil barnet vokse op i denne familie, og selvfølgelig bliver barnet voksent en dag, men at påstå så hårdnakket som på debatten i Berlingske - at et barn ikke kan undvære sin far for overhovedet at kunne udvikle sig positivt - er netop bullshit!

    Ed Bradley; Pierce Brosnan; Orlando Bloom; Bill Clinton; Bill Cosby; Tom Cruise; Andrew Carnegie; Eric Clapton; Stephen Colbert; Eminem; George Eastman; Allan Greenspan; Cary Grant; Alexander Haig Jr.; Enrique Iglesias; Andrew Jackson; Samuel L. Jackson; Kitaro; John Lennon; Nelson Mandela; Eddie Murphy; Jack Nicholson; Barack Obama; Clive Owen; Michael Phelps; Al Pacino; Guy Pearce; Keanu Reeves; Ronaldinho; Gene Simmons; Jon Stewart; Raoul Wallenberg; Orson Welles - alle sammen forhenværende "drenge, der er vokset op uden en far, og der er mange flere at finde i denne "kategori"!

    Når debatten bølger så højt, med særlig opmærksomhed på netop de stakkels faderløse drenge, disse hensynsløse kvinder sætter i verden til et liv uden far - har jeg, indtil videre udeladt alle eksempler på de stakkels faderløse piger.

    Jeg har svært ved at hitte ud af om det er jeg, som er blevet for kræsen, eller om det i virkeligheden er en fattig og sølle debatstil, herskende på Berlingske samt en del andre avisdebatter. Man bør nok ikke bruge for meget tid på at følge med i denne "fornøjelse", da det i mange tilfælde kan direkte forvolde skade på medmenneskesynet. I hvert fald når det ene fordømmende og mobbende hanhyæne hyl efter det andet "lyder" fra debatterne i Cyberspace.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind