Viser resultater 1 til 7 af 7
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Aktivering af syge!

    Sygedagpengelov-ændring af 6. juli 2009

    "Dansk Socialrådgiverforening pegede i sit høringssvar på, at, hvis en læge har vurderet, at en borger er for syg til at arbejde på fuldtid eller på deltid eller til at være i et aktivt tilbud, skulle dette respekteres. Også i refusionen. Men det blev ikke imødekommet af regeringen."

    Refusion

    De nye regler, som nu træder i kraft, betyder, at staten de første fire uger refunderer 100 procent og de efterfølgende fire uger 50 procent.

    Efter den 8. uge refunderes 65 procent, hvis den sygemeldte aktiveres, og 35 procent hvis den sygemeldte ikke kan aktiveres."
    Kilde...

    ***

    Sagen er, at jeg er under opsyn for tarmpolypose, hvor adskillige polypper er blevet fjernet mens den største og ældste af dem forblev overset i over ti år, idet speciallægen havde mere travlt med at omvende mig til ikke-ryger, hvad han så altid igennem de mange år brugte mere end halvdelen af konsultationens tid på. Den oversete polyp havde udviklet celleforandringer og blev så fjernet på XXX Hospital. Jeg er siden gået til kontrol der hver tredje måned og dette fortsætter jeg med "tiden ud", ser det ud til.


    Det korte af det lange er, at skulle det ske at jeg får den endelige kræftdiagnose en skønne dag, har jeg forinden brugt meget tid på at overveje min stilling i forhold til de muligheder og tilbud der er - og er nået til den konklusion, at skulle min polypose udvikle sig så den overskrider grænsen til cancer (eller nogen som helst anden terminal sygdom i fremtiden) - vil jeg kun be` om en lindrende behandling til det er overstået. Jeg VIL IKKE behandles med sigte på en "helbredelse". Jeg foretrækker langt mere at dø af sygdommen end af behandlingen kombineret med kommunal dagpengestøtte.


    Det sidste skal mest betragtes i lyset af de sygedagpengeregler, der er gældende nu, hvor man ikke får lov til at passe sin behandling og sin sygdom, uden også at blive slidt i stumper og stykker af aktiveringer, trusler og en konstant stress med at skulle koncentrere sig mere på at modstå den kommunale pres under deres refusionsregler, som gør at allerede efter 4. uge efter sygemeldingens start får kommunen halveret sin statsrefusion fra 100% til 50%. Så hvis jeg fortsat er syg ud over de første fire uger - skal kommunen tvinge en aktivering igennem, hvis statsrefusionen ikke skal falde yderligere ned til 35% efter den ottende uge.


    Alt i alt kan jeg ikke se, for mig selv, nogen mulighed for at være berettiget til en støtte under sygdommen, vel at mærke en berettigelse der ikke koster mig en række æreskrænkelser og given køb på min personlig integritet. Jeg kan heller ikke forestille mig, at jeg kan overhovedet kan gøre mig håb om at blive rask eller bare bedre, hvis jeg konstant skal forholde mig til at blive forfulgt af de kommunale myndigheder i deres iver for at "afklare" min arbejdsmæssige situation ("tilbagevenden til arbejdsmarked") før jeg overhovedet ved om jeg overlever eller dør af sygdommen. Jeg kan ganske enkelt ikke formå at forene og håndtere disse to sæt af krav til mig: det ene i forhold til sygedagpenge-lovgivningen, og det andet: at finde ressourcerne der skal til, for overhovedet at kunne koncentrere mig om at blive rask, eller i det mindste - forsøge på det.


    Derudover - forudsat at jeg kunne blive bedre som følge af behandlingen - tør jeg æde min gammel hat på, at dette vil ikke medføre en genvinding af 100% arbejdsevne - da vi alle jo ved, hvor invaliderende en invasiv kræftbehandling kan være for et menneske. Dette vil stille mig i udsigt at skulle dumpe ned i det sociale system som det nu er - medførende en evighed af tilsigelser, møder, aktiveringer, dagpengefratagelse, kontanthjælp, ressourceprofiler, igen aktiveringer, speciallægeerklæringer, lægekonsulenterne, anker, klager og igen nye trusler - alt sammen på ubestemt tid og uden sikkerhed for, at jeg kunne evt. håbe på en Førtidspension inden et tilbagefald af sygdommen, hvorved hele møllen starter forfra igen.


    Jeg er derfor blevet enig med mig selv om, at skulle jeg blive diagnosticeret med en livstruende sygdom - giver jeg afkald på behandlingen, arbejder så længe jeg kan og så først til sidst, hvor jeg ikke længere kan arbejde og ingen - hverken læger eller kommunen kan være i tvivl om, at det er kun spørgsmål om tid før det er slut - benytte mig af dagpenge og en palliativ behandlig i eget hjem, indtil jeg er så dårlig at jeg enten tager billetten selv, eller hvis jeg er for sent på den - bliver smidt væk på et hospital.


    Uanset hvordan jeg end vender det og drejer - er jeg overbevist om, at jeg ikke dør et sekund før jeg alligevel ville gøre, hvis jeg underkastede mig alskens "behandlinger" som den moderne lægevidenskab kan tilbyde, i denne atmosfære af pres og utryghed omkring sit eksistensgrundlag. Tværtimod - tror jeg at min sidste tid i dette liv kan endda blive meget, meget bedre, end hvis jeg fik lov til at rådne langsomt væk i en hospitalsseng, med maltrakterede indvolde og organer - behandlingen havde ødelagt i forløbet og med endnu et trussel-brev fra kommunen i hånden.


    Denne risiko tager jeg ikke, da jeg jo samtidigt ikke kan regne med en menneskeværdig støtte fra systemet, mens jeg jo kæmper mod sygdommen. Så alt i alt, som tingene er - er jeg meget bedre tjent med at gå mine egne veje og ikke efterlade mit barn, som vidne til mit råddent forfald i en hospitalsseng, mens kommunen bliver ved med at sende krav efter krav af sted, ledsaget af adskillige lovbestemte trusler om, at hjælpen vil blive frataget hvis jeg ikke gør dit eller dat....


    Hvert forår jeg ser de første erantis - tænker jeg på om jeg ser dem igen næste år. Og hver Juleaften tænker jeg på, om den måske er den sidste... og disse tanker regner jeg med fortsætter resten af min tid, som det ser ud. Alligevel skal ingen bekymre sig på mine vegne, for når jeg tænker på alle disse syge og sygemeldte mennesker, der særligt fra 6. juli befinder dem i systemets helvede - er det jeg, som har kontrol over mit liv i uforholdsmæssig højere grad end de gør. Desuden bevarer jeg min livskvalitet til det næsten sidste, hvilke man så absolut ikke kan sige om andre, der i stedet håbefuldt havde overdraget dem selv til systemets sagsbehandlere... Så uanset hvordan jeg end vender det og drejer - anser jeg mig for den heldige, midt i denne sump som velfærdsstaten har forvandlet sig til gennem de sidste år.


    Et eller andet sted dog føler jeg mig snydt og bestjålet. Selv om jeg ikke er "knald-rød" er jeg altså socialistisk orienteret, hvilket jeg anser for at være så absolut foreneligt med den liberale indstilling jeg også har til økonomi, politik, tilværelsen osv. Hvor jeg føler mig snydt og bedraget er, at jeg har altid svaret mit og altid var glad for at bidrage til, at samfundets fælles kasse skulle fyldes så den kunne skabe en fintmasket net for mennesker i uføre, hvilket kan jo ske for høj som lav, da skæbnen er jo ofte blind.


    Nu sker det så, at selv om jeg allerede har betalt en gang - i verdens skatte-dyreste land - skal jeg til at betale en gang til, bare for at få lov til at blive støttet under sygdom - skal jeg betale denne gang en personlig pris udregnet i mistænkeliggørelse og kontrol, ledsaget af tabet af ære og integritet. Det er denne pris jeg nægter at betale og det er derfor at jeg føler mig snydt af samfundet.


    Det har aldrig været meningen, at jeg ville leve AF samfundet, men jeg havde en forventning om at jeg, ved at støtte om og bidrage til samfundet - skulle erhverve mig på mine og på andres vegne - retten til at kunne forvente hjælp i nødens stund. Denne hjælp ser jeg nu behæftet med en ekstra merpris, jeg ikke agter at betale. Uden ære, respekt i behold og personlig integritet er der for mig, ikke noget liv der er værd at kæmpe for. Så enkelt kan jeg sige det, udelukkende for egen regning. Og der er ingen genveje her at skyde. Kan det ikke være "my way" (med ære og værdighed i behold), kan det kun blive "no way".


    Pia Kjersgaard

    Anders Fogh Rasmussen

    Lars Løkke Rasmussen

    Claus Hjort Frederiksen

    Inger Støjberg

    og

    Helle Thorning-Schmidt

    I kan alle sammen rende mig!




    ***


    Emnet: "Syge på tvangsarbejde" af Ellen Ryg Olsen
    klik her...
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Sygedagpengelov-ændring af juli 2009

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    Det sidste skal mest betragtes i lyset af de sygedagpengeregler, der er gældende nu, hvor man ikke får lov til at passe sin behandling og sin sygdom, uden også at blive slidt i stumper og stykker af aktiveringer, trusler og en konstant stress med at skulle koncentrere sig mere på at modstå den kommunale pres under deres refusionsregler, som gør at allerede efter 4. uge efter sygemeldingens start får kommunen halveret sin statsrefusion fra 100% til 50%. Så hvis jeg fortsat er syg ud over de første fire uger - skal kommunen tvinge en aktivering igennem, hvis statsrefusionen ikke skal falde yderligere ned til 35% efter den ottende uge.


    Alt i alt kan jeg ikke se, for mig selv, nogen mulighed for at være berettiget til en støtte under sygdommen, vel at mærke en berettigelse der ikke koster mig en række æreskrænkelser og given køb på min personlig integritet. Jeg kan heller ikke forestille mig, at jeg kan overhovedet kan gøre mig håb om at blive rask eller bare bedre, hvis jeg konstant skal forholde mig til at blive forfulgt af de kommunale myndigheder i deres iver for at "afklare" min arbejdsmæssige situation ("tilbagevenden til arbejdsmarked") før jeg overhovedet ved om jeg overlever eller dør af sygdommen. Jeg kan ganske enkelt ikke formå at forene og håndtere disse to sæt af krav til mig: det ene i forhold til sygedagpenge-lovgivningen, og det andet: at finde ressourcerne der skal til, for overhovedet at kunne koncentrere mig om at blive rask, eller i det mindste - forsøge på det.
    Jeg har fået en del tilbagemeldinger på mit "piveri" over, at sygemeldinger fremover ikke længere udgør et værn, bag hvilket de syge kan komme sig af deres sygdom.... "Det er ikke mere end rimeligt" siger nogle, der har reageret på min "klagesang" (som de kalder gennemgangen af mine personlige muligheder for at overleve en sygdom i dagens velfærdsstat) og fortsætter "hvorfor skulle nogen kunne regne med at få uhæmmet i hoved i røv, bare fordi man fejler et eller andet, det gør vi andre jo ikke når vi går på arbejde med feber og andet skidt. Nogen skal jo holde hjulene i gang, ikke?" Og så glemmer de jo, at de syge allerede har bidraget til samfundet og meget gerne vil blive raske nok til igen at kunne bidrage til samfundet!

    Men nej, en aktiv fortid i job med skattebillet tæller ikke med, når hyænerne i VKO og deres vælgere hyler i kor! Og så er det at jeg siger - rend mig!

    Der var så også andre kommentarer, ikke mindst kommentarer fra DF-vælgere i omgangskredsen. De "tror simpelthen ikke på at sådant noget kan være sandt, da regeringens støtteparti, deres eget DF - kunne jo a-l-d-r-i-g finde på at støtte indførelsen af sådanne, umenneskelige regler... Ikke tale om! Dansk Folkeparti er på de menige borgernes side og det eneste parti, der i virkeligheden bider regeringen i haserne, så den førte politik ikke går ud over de f-o-r-k-e-r-t-e."

    Uha da da... hvor mange "venner" har på det sidste fået løbepas herfra! Jeg er sgu så træt af politiske analfabeter, der lader sig byde hvad som helst, manipuleret med sandheden og så endda stiller sig op privat - og har den frækhed at argumentere for, hvorfor den nylig vedtaget tortur af syge mennesker enten "bare" ikke kan passe, eller - "må være nødvendig, siden regeringen gjorde det."

    Er her fortsat nogle vantro læsere, der mener at det ikke kan passe og at det er undertegnede, der bare er pivet.... kommer her nogle få citater af socialrådgivernes kommentar til den nylig vedtaget lovgivning, der med en pennestrøg fjerner MENNESKERETTEN til at blive ramt af sygdom.

    "Fremover får kommunerne således kun dækket udgiften til sygedagpenge i de første fire fraværsuger. Fra 5.-8. uge bliver kun halvdelen af udgiften refunderet, og fra 9. uge udløber statens tålmodighed overfor piveriet, så herfra skal alle sygemeldte i gang med tilbud om enten vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud." (...)

    "Men hvis man er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, hvordan kan man så have behov for – og være rask nok til - at komme i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob?" (...)

    "Alligevel blev loven vedtaget den 29. maj, dog med den lille tilføjelse, at sygemeldte, som har lægelig dokumentation for, at de er så syge, at de har mere behov for at passe deres undersøgelser, drop og operationer, kan få ro til det via en ’stand-by’-ordning.

    Der følger imidlertid kun 35 pct. i refusion med ordningen, idet den nye beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, mener, at ’stand-by’-ordningen er det samme som, at disse alvorligt syge patienter overlades til sig selv. Dette uagtet at de er i gang med krævende behandlingsforløb, som vel netop har til formål at gøre dem raske igen, så de kan vende tilbage til arbejdet.

    Støjbergs betragtninger, som er fremført i et svar til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, sætter ord på den største fadæse ved, at alle sygemeldte nu skal i aktive tilbud på samme måde som kontanthjælpsmodtagerne. Nemlig at fokus forskydes fra at støtte de længerevarende syge i at komme helskindet igennem et svært og krævende behandlingsforløb, med alt hvad det indebærer, til at de alle død og pine skal i aktivitet efter otte uger."
    Og resten kan I selv læse på socialrådgivernes hjemmeside!

    Og så er det, at jeg spørger højt og tydeligt:

    Hvor er Lægeforeningerne henne?

    Hvor er er patientforeninger henne?

    Og hvor er den "vigtigste" af dem alle - Kræftens Bekæmpelse henne?

    Næste gang en indsamler banker på mine dør, vil jeg sende vedkommende af sted til Moder-firmaet med besked på at komme tilbage, når de har gjort sig FORTJENT til mine/vores donationer!
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  3. #3
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    614

    Standard Re: Sygedagpengelov-ændring af juli 2009

    Og hvor er PRESSEN henne?

    Tænk, hvis en journalist blev ramt af sygedagpengeloven.

    Mon der så ville komme fokus på loven?

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

  4. #4
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Sygedagpengelov-ændring af juli 2009

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    Pia Kjersgaard

    Anders Fogh Rasmussen

    Lars Løkke Rasmussen

    Claus Hjort Frederiksen

    Inger Støjberg

    og

    Helle Thorning-Schmidt

    I kan alle sammen rende mig!


    De vantro og DF-erne var dog ikke de eneste, der kom med kommentarer til mit "overdrævent dramatiske" indlæg. Der var også fortørnede socialdemokrater, der ikke forstod, hvorfor også Helle Thorning-Schmidt kunne rende mig, da hun jo "så afgjort ikke hørte med i det selskab". Nå, ikke?

    I min verden er man lige så skyldig når man foretager sig noget skadeligt, som når man ikke forsøger at hindre, at det sker.... Helle Thorning-Schmidt har fra starten vurderet sin rolle som partileder - hvis man skal dømme efter hendes synlighed i det politiske billede - som værende et hvilket som helst lønmodtagerjob, hvor man gør det man skal og ikke en skid mere.

    Jeg har allerede for et par år siden eller tre, spurgt Poul Nyrup Rasmussen vial hans blog om det nu kunne passe, at Helle Thorning-Schmidt var den rette partiformand, idet det har længe (daværende) undret mig, hvor socialdemokratiet var på vej hen under hendes ledelse.... Jeg gik så vidt, som til at skrive, at betragtet nygternt er den socialdemokratiske "ny-u-politik" under den nye formand, i den grad usynlig at dette kan kun udvikle en forstærkende effekt således, at det sorte hul erindringen om det aktive socialdemokratiet fra tidligere tider, kan blive så dyb, at partiet ikke vil kunne formå at kravle op i lyset igen. Jeg tilføjede så, at i min optik - spiller socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts ledelse en rolle, der de facto understøtter den borgerlige regering mere, end Dansk Folkeparti nogensinde kunne have præsteret....

    Poul Nyrup Rasmussen har aldrig svaret på min henvendelse.

    Uden den socialdemokratiske passivitet ville Dansk Folkeparti være tvunget til virkelig at kæmpe for at få lov til at spille den aktive rolle som VK-regeringens støtte - i stedet for, som det er blevet - at få en halv sejr foræret af de passive socialdemokrater.

    Derfor - mener jeg - hører Helle Thorning-Schmidt med til den flok, der bærer skylden og ansvaret for, at min fremtid som gammel eller syg, eller begge dele - tegner til at blive et helvede på jorden, hvor i stedet for at blive belønnet med ro, på sine gamle eller syge dage - får vi lov til at slide os selv i laser, til Manden Med Leen forbarmer sig.

    Der er to kvinder, der de facto regerer landet i dag:

    Pia Kjersgaard
    ved at sørge for at den aktuelle politik bliver vedtaget

    og

    Helle Thorning-Schmidt
    ved at sørge for, at Pia Kjersgaard&VK har et ubegrænset, politisk spillerum.


    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Sygedagpengelov-ændring af juli 2009

    Citer Oprindeligt indsendt af Zuzan Se indlæg
    Og hvor er PRESSEN henne?

    Tænk, hvis en journalist blev ramt af sygedagpengeloven.

    Mon der så ville komme fokus på loven?

    Nej, det tror jeg ikke at vi kan håbe på.... Journalister kan være lige så passive når det kommer til stykket, som alle andre kujoner...

    Jeg kan jo godt huske Sigrid Wilbecks kronik i JyllandsPosten under overskriften Desillusioneret skatteborger, hvor hun så fik en tilbagemelding her fra forummet om, at hvis hun ville grave dybere efter svarene på, hvorfor forholdene i sundhedsvæsenet hun beskrev, er som de er.... har hun end ikke kvitteret for henvendelsen, stort set tavs som graven lige siden.

    Vi havde samme emne - pressens passivitet - at vende her sidste år, hvor alle undrede sig over, at pressen så ud til at være totalt uinteresseret i at udforske de u-kønne aspekter af den politiske hverdag, med særlig opmærksomhed på (igen-igen) sundhedsvæsenet. Tråden kan læses her...

    Der er intet, der tyder på, at denne u-interesse skulle ophøre i den nærmeste fremtid. Der er så meget mere salg-af-aviser i at rejse den "folkelige rost" mod enkelte grupper eller enkeltsager, hvor det i virkeligheden ikke er journalisterne, men bladhusenes bestyrelser, der bestemmer, at den dybdeborende journalistik er død og det gælder, stort set - alle medier, ovenfra styrede af bestyrelserne med et borgerligt flertal, hvilke selvfølgelig ikke vil tillade avisskriverier, der skaber en kritisk opmærksomhed om landets politiske flertal, vel? Skulle nogen undre sig - findes mange gode svar på evt. spørgsmål på hjemmesiden Den fjerde statsmagt
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  6. #6
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Syge på tvangsarbejde (2)

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    Pia Kjersgaard

    Anders Fogh Rasmussen

    Lars Løkke Rasmussen

    Claus Hjort Frederiksen

    Inger Støjberg

    og

    Helle Thorning-Schmidt

    I kan alle sammen rende mig!


    Jamen, endnu en anke kom i forbifarten... "du har glemt indenrigs- og socialminister Karen Ellemann!"

    Næ... jeg har ikke glemt Karen Ellemann. Jeg har bare ikke nævnt hende idet jeg mener, at hun kun er minister af navn. En stråmand, der får lov til at lege lidt "under bordet", mens de "voksne" ministre - Inger Støjberg og Claus Hjort Frederiksen driver selv de store sociale områder såsom sygedagpenge, kontanthjælp, flexordninger, førtidspension osv. Så hvorfor skulle jeg nævne eller hade Karen Ellemann? Hun har ingen magt og ingen penge.

    Så er det lidt underligt at læse i dagens Berlingske om, at Karen Ellemann havde ellers ikke planer om at blive politiker. Jamen, der ser ud til at disse planer fortsat gælder - Karen Ellemann er ikke en politiker. Hun er politisk stråmand og som sådan spiller det ingen rolle hvad hun gør og hvad hun tænker...

    Da jeg først havde hørt om "udnævnelsen" og fandt ud af, at Karen Ellemann gerne vil sidde på toppen af Socialministeriet, uden magt og uden penge - undrede det mig i mit stille sind, at Uffe Ellemann ikke gjorde sit yderste for at forklare datteren, at hun er ved at skyde enhver respektabel politisk fremtid i foden, hvis hun tager imod denne "udnævnelse".... Nu læser jeg så i artiklen i Berlingske, at Karen Ellemann udviser mere integritet som datter end som minister....

    Når statsministeren, finansministeren eller beskæftigelsesministeren befaler, holder Karen Ellemann sin mund og adlyder.

    Når far Uffe kommer med bemærkninger og kommentarer - svarer datteren: »Han er min far, og jeg elsker ham.«

    Hmm... havde min søn affærdiget mig, min livserfaring og min omsorg med "jeg elsker dig mor, men hold din kæft", havde jeg nok mere end en god grund til at krybe til korset og spørge mig selv om, hvad søren havde jeg, som forælder, gjort forkert. Dengang. Så er det, at jeg får lyst til at sige: "Elsk mig lidt mindre. Respekter mig lidt mere." Man kan være enig eller uenig, for eller imod, men en ting må man (an)erkende Uffe Ellemann Jensen kan til UG - han kan det politiske håndværk og ikke at lytte til ham, hvad det angår - siger mere om Karen Ellemanns mangel på politisk begavelse end de tusind bagateller hun sagde ja til at lege med, som en ministermarionet.

    Derfor, kære venner, ønsker jeg ikke gøre mig skyldig i at lægge ansvaret for min kranke fremtid på skuldrene af en sagesløs person, der alligevel ikke kan udrette noget, hverken nu eller i fremtiden.

    Kilder til mine overvejelser: min forstand og Berlingske.dk
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Aktivering af syge!

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    Jeg er derfor blevet enig med mig selv om, at skulle jeg blive diagnosticeret med en livstruende sygdom - giver jeg afkald på behandlingen, arbejder så længe jeg kan og så først til sidst, hvor jeg ikke længere kan arbejde og ingen - hverken læger eller kommunen kan være i tvivl om, at det er kun spørgsmål om tid før det er slut - benytte mig af dagpenge og en palliativ behandlig i eget hjem, indtil jeg er så dårlig at jeg enten tager billetten selv, eller hvis jeg er for sent på den - bliver smidt væk på et hospital.
    Næ! Næ! Det skal man ikke regne med. Man skal ikke regne med, at man kan beholde sine menneske- og borgerrettigheder i forhold til selvbestemmelse i de mest personlige forhold, de fleste bilder dem ind, at de har under alle omstændigheder. Man kan sagtens - med Loven I Hånden - blive nægtet dagpenge, hvis man nægter modtage medicinsk behandling, uanset at denne behandling ikke virker, eller yderligere skader den syge, eller formålsløs. Det er der ikke noget der hedder i dagens Danmark. I dagens Danmark virker alt.... lige til det sidste åndedrag.

    Der er ingen undtagelser, eller rettere - de undtagelser der er, er alene afhængige af hvem (bag skrivebordet) læser og fortolker Loven om sygedagpenge, § 21 og vedkommendes gode vilje, anstændighed og civilt mod til at sno den syge udenom "Lovens Bogstav".

    Lov om sygedagpenge, § 21 siger bl.a.: »Retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.«

    Sigte med Lov om sygedagpenge er udelukkende "arbejdsevne" og "tilbagevenden til arbejdsmarkedet". Iflg. Lov om sygedagpenge kan man ikke tage højde for, at døden kan blive enden på en sygdom. Iflg. Lov om sygedagpenge skal man underkaste sig alle "arbejdsevne-genvindings-tiltag" så længe man kan trække vejret.... Med Lov om sygedagpenge i hånden kan kommunale forvaltninger forlange, så at sige, alt af den syge, inkl. selv de mest brutale og udsigtsløse medicinske behandlinger, såfremt den syge "ønsker" beholde sine sygedagpenge eller anden overførselsindkomst.

    Ellen Ryg Olsen, afdelingslæge på Rehabiliterings- og forskningscentret for Torturofre og tidligere Bedriftslæge og 12 års erfaring og tidligere lægekonsulent inden for systemet - skriver i Information d. 23. marts 2010 bl.a.: "Den respekt for det enkelte menneskes ret til at bestemme over egen krop eksisterer ikke, når man er afhængig af offentlig forsørgelse. I Lov om sygedagpenge har det sin egen paragraf nemlig § 21, hvor man blandt andet kan læse at: »Retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.«

    Af Lov om social pension § 18 fremgår det blandt andet, at sagen først kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved behandlingsmæssige foranstaltninger. (...)

    Ovennævnte indeholder en masse komplekse problemer. For det første og for det alvorligste krænkes det enkelte menneskes ret til at bestemme over egen krop. En ret som man i øvrigt har som borger i dette land, hvis man ellers er ved sine fulde fem og ikke hører under psykiatriloven og dens muligheder for tvang i helt specielle tilfælde. Men det er en ret, der ikke gælder for de mennesker, der er afhængige af offentlig forsørgelse - ganske modsvarende den fratagelse af stemmeretten, der gjaldt for lemmer under fattigforsorgen i begyndelsen af sidste århundrede. Læger er sandhedsvidner....
    Læs artiklen Man kan blive tvangsbehandlet af læger i DanmarkInformation.dk

    Ja, hvad betyder det for de (endnu) raske, der selvfølgelig aldrig nogensinde bliver syge.... og som udgør den store gruppe vælgere, der har medvirket til den velfærdssvækkelse vi har oplevet siden år 2001? Det betyder ingenting for dem, endnu. Tværtimod, de er stolte af deres og deres politiske repræsentanters bedrifter inkl. "den hårde linje" rettet mod alle, der skulle falde for en social eller helbredsmæssig begivenhed og dermed ende på offentlig forsørgelse.

    Alle disse vælgere, der i blind iver har fulgt Dansk Folkepartiets "udlændinge-fokus" på misbrug af de danske velfærdssystemer - har i samme strøm af politiske initiativer og vedtagelse af en uendelig række sociale restriktioner - hældt os alle sammen ud med badevandet. Godt nok bliver indvandrerne ramt af alle disse begrænsninger vi har set søsat de sidste 9 år, men det bliver du og jeg, og resten af befolkningen også.

    Kun de, der har penge nok på kistebunden slipper. De slipper fordi de vil have råd til selv at betale for selvbestemmelse over egen krop, udenom systemet. Heri findes en del-forklaring på, hvorfor Claus Hjort Frederiksen råber for døve ører når han opfordrer danskerne til at svinge Dankortet, for at sætte gang i forbruget.

    Først ødelægger/forringer han alle sociale sikringer, der før har understøttet arbejdsmarkedet (og forbrug), og nu kræver han gudhjælpemig, at vi skal svinge Dankortet og give afkald på den private opsparing = den eneste sikring den enkelte har tilbage i tilfælde af sygdom eller anden ulykke? Hvad siger det om Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksens "strategiske" talent? Men det er en anden historie.... eller er det?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Lignende emner

  1. Syge på tvangsarbejde!
    By admin in forum Diverse
    Svar: 12
    Nyeste indlæg: 17-05-17, 13:00
  2. Hvorfor er vi danskere så syge?
    By Anina in forum Sundhed og sygdom - løst og fast om....
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 14-09-08, 15:11

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind