"Center for vild analyse" har lavet en ny samfundsanalyse.

De består af skidesprællere, røvhuller, glatnakker, røvbanan, taskenspiller mv. baseret på Olsensbandens ordforråd.

Indslag og forklaring kan ses på Deadline på DR2 (indslag den 10. december 2009 klokken 22.30.) http://www.dr.dk/DR2/Deadline2230

Her er lidt baggrund:

BESKRIVELSE
Med udgangspunkt i Olsen Banden og Egon Olsens skældsord, f.eks. i hans svada mod Kjeld og Benny – at de er nogle lusede amatører og elendige skidesprællere, man ikke kan regne med – tager Center for vild analyse livtag med, hvordan vi forholder os til hinanden på job og i offentligheden, og hvilke positioner, vi indtager i et samfund, der stadig er særdeles hierarkisk struktureret.

I et detaljeret folde-ud-klasseskema bagest i bogen illustreres inddelingen af befolk-ningen i klasser i en række søjler, heriblandt mediesøjlen, forbrydersøjlen, den akade-miske og den administrative søjle. De forskellige positioner beskrives og eksemplificeres med typer og personer i dagens Danmark.
I mediesøjlen har vi kendissernes Kong Gulerod, idolerne, nikkedukkerne Line Sofie og Frederik fra ”Paradise Hotel” eller flottenheimerne, der fører sig frem i klummer og talkshows, f.eks. i ”Mads og Monopolet”, hvor de fortæller andre, hvordan de bliver lige så lykkelige og succesfulde som dem selv – eller filosof og direktør Morten Albæk, der reproducerer velkendte og anerkendte meninger i debatprogrammer.
OM FORFATTERNE
Center for vild analyse er en tænketank, der har som sit formål at udforske kulturelle, politiske og filosofiske problemstillinger på nye og overraskende måder. Bogens forfattere og hovedmændene bag centret er Brian Benjamin Hansen, Kasper Porsgaard Nielsen, Steen Thykjær og Henrik Jøker Bjerre – alle filosoffer fra Aarhus Universitet
http://www.informationsforlag.dk/vie...-87-7514-267-5


Gå ind på nedenstående link, se på skemaet og tryk på eks. røvhul eller glatnakke og se en "(for)billedlig fortolkning".
http://www.centerforvildanalyse.dk/

Glæder mig til at se mere fra denne tænketank...