Viser resultater 1 til 6 af 6
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Planteolie - vegetabilsk olie - en ulv i fåreklæder?


    Det vidste vi ikke om planteolier og flerumættet fedt.

    Kan det virkelig passe, at planteolier er for helsen, hvad ulv i fåreklæder er for fåreflokken?

    Ignorerer fødevareindustrier videnskabelig forskning i flerumættet fedt?

    Hvad med kræft, hjertesygdomme og andre sygdomme? Er det mættet, eller umættet fedt som er skurken?



    Frit efter artikel af CJ Puotinen på baggrund af interviewet med dr. Raymond Peat


    Mættet fedt forårsager hjertesygdomme. Umættede fedtstoffer, især flerumættede fedtstoffer, balancerer hormoner, styrker immunsystemet, og forebygger kræft, hjertesygdomme, diabetes, fedme, gigt, og alle typer af inflammation. Nogle af flerumættede fedtsyrer er så vigtige for sundheden, at de kaldes essentielle fedtsyrer - og du, bogstaveligt talt, ikke kan bevare helbred uden dem. Flerumættede vegetabilske olier er den sikreste fedtstoffer til madlavning, specielt friturestegning, og de er de vigtigste ingredienser i sunde salatdressinger. Rapsolie, hørfrøolie, sojaolie, tidselolie, solsikkeolie, majsolie og andre flerumættede vegetabilske olier er nutidens sande helsekost.

    Er det rigtigt?

    "Forkert på alle punkter," siger Ray Peat, Ph.D., fysiolog der har studeret hormoner og fedt i kosten siden 1968. Ifølge Peat, er hver eneste af de ovennævnte udsagn forkert. I virkeligheden, siger han, de flerumættede fedtsyrer er til fare for sundheden idet de faktisk forårsager kræft, diabetes, fedme, aldring, blodpropper, gigt, og immundefekter. Deres eneste hensigtsmæssig anvendelse, siger han, er som ingredienser i maling og lak.

    Peat er ikke alene og et stigende antal af velrenommerede forskere, læger, ernæringseksperter og fagfolk i sundhedssektoren deler hans synspunkter. Deres opdagelser kan redde livet, hævder de.

    Hvad er der galt med vegetabilske olier?

    Det største problem er, at flerumættede olier indeholder langkædede fedtsyrer, som er meget skrøbelige og ustabile. "De umættede olier i kogte fødevarer bliver harske på blot et par timer, selv når de hurtigt nedkøles," siger Peat, "og det er derfor at restmad smager anderledes dagen efter. At spise den forharsket mad indeholdende flerumættede olier ikke er mere skadeligt end at spise den samme olie direkte fra flasken, idet disse olier vil, under alle omstændigheder oxidere, når de først er i kroppen. Så snart en flerumættet vegetabilsk olie kommer ind i kroppen, vil alene kroppens normale temperatur skabe varme nok til, at den starter den toksiske nedbrydning af flerumættede fedtstoffer, især når den kombineres med en konstant tilførsel af ilt og katalysatorer, som jern i maden."

    Selv hvis du stopper med at spise dem, forbliver flerumættede fedtsyrer lagret i kroppens væv, kun for at blive frigivet i tider med stress eller når man er sulten, herunder midt om natten, når man sover.

    Selvom flerumættede fedtsyrer skader alle dele af kroppen, er det endokrine system, specielt skjoldbruskkirtlen, særligt sårbar over for disse fedtstoffer. Langsom forbrænding, lav energi, og træg skjoldbruskkirtel følger tæt i kølvandet på forbruget af vegetabilske olier.

    Kvægbønderne i USA opdagede forskellen mellem mættede og umættede fedtstoffer i 1940'erne, når de fodrede deres kvæg med den billige kokosolie (mættet fedt) for at opfede dem til markedet. De opdagede, til deres forundring, at deres kvæg har ikke alene ikke taget på i vægt, men at kokosolien gjorde kvæget magert, aktivt, og sultent.

    For at råde bod på det, har kvægbønderne testet en thyroid-undertrykkende lægemiddel (ellers brugt til behandling af HYPERthyreose/red.), de forventede at kunne få deres kvæg til at spise mindre, og alligevel tage på i vægt. Som forventet, blev dyrene tungere og spidste mindre, men da det thyreoidea-undertrykkende lægemiddel kom under begrundet mistanke for at give forbrugerne kræft - blev forsøget afbrudt (men aldrig lovligt forbudt, hvorfor der fortsat bruger anti-thyroidmidler visse stordriftssteder i udlandet/red.).

    Ved slutningen af ​​1940'erne, opdagede kvægbønderne at sojabønner og majs øver den samme skjoldbruskkirtel-undertrykkende effekt som anti-thyroid medicin, så ved at fodre kvæget med sojabønner og majs, opnåede landmænd en fortjeneste ved at deres dyr blev hurtigere opfedet selv om de spiste mindre. Siden da har majs og soja været hovedingrediensen i foderet til slagtedyr.

    Under senere forsøg har forskere fodret dyr med enten ren umættet vegetabilsk olie, ren mættet kokosolie, eller forskellige blandinger af de to. Dyrenes fedtprocent steg i takt med at andelen af mættet fedt blev reduceret i deres kost, helt uafhængigt af den samlede mængde fedt og kalorier i foderet. Dyr, der spiste selv små mængder af de umættede olier, blev overvægtige, mens dyr der spiste foderet tilsat mættet kokosolie, kunne ikke fedes op.

    I 1950-erne blev umættede fedtstoffer kendt for at undertrykke stofskiftet, tilsyneladende ved at skabe hypothyreose. I de følgende år forsøgte forskerne finde årsagen til denne effekt og fandt, at de umættede fedtstoffer skader mitokondrierne via oxidation og undertrykkelse af enzymer. Jo mere umættet er planteolien, jo mere specifikt undertrykker dennes fedtsyrer kroppens feedback på skjoldbruskkirtlens hormoner.

    Umættede olier fremstilles af plantefrø, der indeholder frøets "selvforsvars-stoffer" - giftstoffer og enzym-undertrykkere, hvis opgave er at blokere protein-fordøjelsesenzymer i pattedyrenes mave-/tarmkanal. Disse kemikalier er udviklet af planten, til beskyttelse af frøet mod at blive fordøjet før det kommer ud med afføringen igen, og for at forhindre frøets for tidlig spiring, indtil forholdene er optimale for spiring. Det er nok ingen tilfældighed, at millioner af mennesker, der spiser disse, planternes thyroid-hæmmende stoffer og enzym-rundertrykkere, lider under en epidemi af fedme, diabetes, hjertesygdomme, kræft, overaktivt immunsystem, gigt og andre kroniske sygdomme.

    Men vent et øjeblik.

    Hvis flerumættede fedtstoffer er dårlige for os, hvorfor tror så alle på, at kokosolie og andre mættede fedtstoffer er skadelige for sundheden og flerumættede fedtstoffer er gavnlige? Hvordan er denne tro opstået?

    Svaret findes i en kombination af dårlig videnskab og vellykket lobbyisme, forklarer Bruce Fife, CN, ND, forfatter til The Coconut Oil Miracle, The Healing Miracles of Coconut Oil og andre bøger. Han beretter om, at i 1986 har den amerikanske Soy Association (ASA) har sendt en "Fat Fighter Kit" til over 400.000 amerikanske sojaproducerende landmænd, og opmuntrede dem til at skrive til embedsmænd, fødevare-virksomheder, og til aviser for at protestere mod den høje andel af de "højt mættede tropiske fedtstoffer som palme- og kokosolier i fødevareforsyningen", mens deres koner blev opfordret til at oplyse offentligheden i nærmiljøet om de sundhedsmæssige fordele af soja olie.

    Således massivt påvirkede, har organisationer som Center for Science in the Public Interest sluttet sig til pro-soja lobby og indledte massive anti-tropiske-olie-kampagner, der resulterede i at fødevareproducenter bøjede sig for "offentligheden", og begyndte at udfase de tropiske olier til fordel for sojaolie i deres produkter.

    "Når angrebet på kokosolie begyndte," siger Fife, "undredes læger og medicinske forskere. De vidste jo, at kokosolie ikke bidrog til hjertesygdomme, og at den havde mange andre sundhedsmæssige fordele. Nogle trådte endda frem i forsøg på at korrigere de talrige misopfattelser markedsført af soja-lobby, men på dette tidspunkt havde folkestemningen allerede været så fast forankret af Soy Association, at folk nægtede at lytte."

    US Senat har gennemført høringer om de sundhedsmæssige konsekvenser af tropiske olier, og bragte vidneudsagn fra Harvard Medical School forsker George Blackburn, Ph.D., University of Maryland forskningressearcher Mary G. Enig, Ph.D., og US Surgeon General C. Everett Koop, MD, som alle forsvarede kokosolie. De påpegede, at kokosolie har været grundpillen i kosten for millioner af mennesker i tusinder af år, og dem, der stadig følger deres traditionelle kost, såsom Pacific Islanders, nyder det lange liv i fuldkommen helse, uden ​​hjertesygdomme, uden kræft, uden diabetes og andre sygdomme, der ellers plager Amerika.

    Alle disse facts til trods, valgte medierne først og fremmest at sælge aviser, og da overskrifter som "The Oil from Hell!" sælger bedst, blev anti-mættet-fedt hysteriet fremmet på bekostning af videnskabelige facts. Der solgtes masser af aviser, og i den sidste ende sejrede fiktion over virkeligheden. For at holde på kunder, har restaurantkæderne som McDonalds, Wendy's og Burger King erstattet mættet fedt de hidtil havde brugt med de, mere "sunde" vegetabilske olier. Dette skifte har ikke alene øget, men endda fordoblet fedtindholdet i restaurantkædernes sortiment, men offentligheden var urokkelig i sin tro på Soy Association. USA's og resten af den vestlige verdens sundhedsmæssig deroute var begyndt.

    De vegetabilske olier, der erstattede Amerikas mættet fedt var nu ikke blot flerumættede. De var også raffinerede, hydrogenerede, og fulde af transfedtsyrer. Transfedtsyrer, også kaldt transfedt dannes, når vegetabilske olier er hydrogeneret eller hærdet i fremstillingen af margarine. Transfedtsyrer er nu anerkendt som en førende årsag til hjertesygdomme, kræft, diabetes og andre kroniske sygdomme. Et restaurantmåltid, der i 1982 indeholdt kun 2,4 gram transfedtsyrer indeholder 19,2 gram i dag. Disse måltider kan indeholde op til 30 - 50 procent transfedt i pommes frites, stegt kylling, doughnuts, kager eller kiks. Enhver forarbejdet fødevare, der indeholder hydrogeneret eller delvist hydrogeneret vegetabilsk olie indeholder transfedt, og enhver hjemmelavet mad, som indeholder hærdede fedtstoffer gør det også.

    I mellemtiden er rapsolie, hørfrøolie, sojaolie, majsolie, og andre flerumættede fedtstoffer - blevet udråbt som ubetinget helsebringende.

    "Dette er en alvorlig fejltagelse," siger Peat. "Alle disse olier, selv om de er økologiske, koldpressede, uforarbejdede, flasker i glas, og selv om de opbevares væk fra varme og lys, alligevel er ødelægte. Disse olier har overhovedet ingen holdbarhed og de bliver harske inden for få dage, medmindre de opbevares i kulde, og når de opvarmes igen til stuetemperatur, eller kropstemperatur efter indtagelsen, da smuldrer de endnu hurtigere. Når disse olier indtages, vil fedtsyrerne bindes med celler og forstyrrer enhver kemisk process i kroppen. Resultaterne er hormonforstyrrelser, inflammationer, og alle former for sygdom."

    Af de populære vegetabilske olier, er den sikreste nok olivenolie. Men Peat advarer alligevel, at selv om olivenolie har et moderat indhold af flerumættede fedtstoffer (ca. 8% til 12%), er det alligevel flere gange højere end i kokosolie (normalt 1% til 2%), hvilket taler for, at heller ikke olivenolie ikke bør anvendes helt så rundhåndet som kokosolie.

    Men hvad med de essentielle fedtsyrer? Er der ikke nogen af de flerumættede fedtsyrer der er nyttige for helbredet?

    I løbet af de sidste 30 år har Peat bedt fremtrædende olie-forskere om beviser for, at sådan noget som en "essentiel fedtsyre" overhovedet eksisterer. En professor citerer en enkelt publikation om en patient, der er kommet sig af sygdom efter at have begyndt spise umættet fedt. "Hvis han havde kendskab til flere og bedre beviser, ville han så ikke have nævnt det?" spørger Peat. "De andre, der besvarede dette spørgsmål, henviste til "Burr and Burr, 1929", en undersøgelse, der var gennemført på rotter. Det overraskende omkring besvarelserne var, at disse mennesker betragtede alt forskning i emnet før 1929 som værende definitiv. Men det ville svare til, at besvare spørgsmål om fremgangsmåden ved fremstilling af brintbome, med henvisning til en udtalelse fra en fysiker i 1929, dvs. før at teknikken bag brintbomben var udviklet i 1950-erne. Havde man overhovedet kendskab til ernæring i 1929? Selv de fleste af B-vitaminer havde man ikke engang mistanke om endnu. Fordi ernæringsvidenskaber ikke nåede så langt endnu, kunne Burr ikke kende virkningen, herunder toksiciteten i ingredienserne i hans eksperimenterende kost til forsøgsrotter", siger Peat.

    Peat tilføjer, at to år før Burr's eksperiment, har tyske forskere konstateret, at en fedtfri kost forhindrede næsten alle spontane kræftformer hos rotter. Senere forskning viste, at flerumættede fedtstoffer både iværksætter og fremmer kræft. "Med den viden," siger han, "de mennesker, der blev ved med at hævde, at linolsyre, linolensyre, og måske arachidonsyre er essentielle fedtsyrer, burde i et mindste forsøge at finde ud af, hvor meget af af disse "essentielle næringsstoffer" (fedtsyrer) var nok, så folk kunne minimere deres forbrug af de næringsstoffer, der var kræftfremkaldende."

    Ved slutningen af Anden Verdenskrig kom plantefrø-olieindustri i krise. Den traditionelle anvendelse af frøolier i fremstillingen af maling og plast, var ved at blive fortrængt af nye stoffer, fremstillet af råolie. "Branchen havde desperat brug for nye markeder," siger Peat, "og den havde opdaget muligheder for at opbygge et nyt marked til afsætning af planteolier, ved at slutte sig til anti-mættet-fedt-lobby, for at overbevise offentligheden om, at frøolier var bedre end animalsk fedt. De kaldte deres frøolier "hjerte-beskyttende", selv om medicinsk forskning på mennesker viste hurtigt samme resultater, som de tidligere dyreforsøg, nemlig at planteolier var belastende for hjertet og øgede forekomsten af kræft."

    Ikke desto mindre, havde en del forskere betingelsesløst overgivet sig til "lipid hypotesen" ved hjertesygdomme, og hævdede, at kolesterol i blodet forårsager åreforkalkning og at flerumættede fedtstoffer reducere mængden af kolesterol i blodet. Denne teori blev taget imod med åbne arme af planteolieindustrien og flankeret af teoriens akademiske tilhængere, gik de i fællesskab med yderligere at fremme brugen af flerumættede vegetabilske olier ved at tillægge dem direkte terapeutiske egenskaber. "Ideen om at betragte planteolier som de var lægemidler, der bør ikke spares på, appellerede til planteolieolieindustrien," siger Peat.

    Trods den udbredte accept, er "lipid hypotesen" aldrig blevet bevist. Olie-forsker Mary Enig, Ph.D., og Sally Fallon, grundlægger og leder af Weston A. Price Foundation, påpeger i deres artikel "Secrets of the Edible Oil Industry", at lipid teorien første gang blev foreslået af David Kritchevsky, en russisk forsker, der i 1954 har offentliggjort en artikel, der beskriver effekten af ​​at fodre kaniner med kolesterol.

    "Ved at vise, at flerumættede olier fra vegetabilske kilder sænket serum kolesterol i det mindste midlertidigt i mennesker," siger Enig, "syntes Kritchevsky at vise, at resultaterne fra dyreforsøg var relevante for hjerte-kar-sygdom hos mennesker, og hævdede at "lipidhypotesen" udgjorde en gyldig forklaring på den nye epidemi af hjertesygdomme, der i så fald kunne afværges ved at reducere indhold af animalske ingredienser i kosten, for derved at opnå beskyttelse mod udviklingen af hjertesygdomme."

    Det var startskuddet til anti-kolesterol-kampagnerne i USA, hen ad vejen udbredt til resten af den vestlige verden.

    I 1956 blev en American Heart Association (AHA) fundraiser vist på alle de tre store tv-net. Paneldeltagere præsenterede "lipidhypotesen" som værende årsagen til epidemien af hjertesygdomme i USA, og anbefalede "Prudent Diet" hvor smør, svinefedt, kød og æg skulle erstattes af majsolie, margarine, og kylling.

    Men panelet var dog ikke enig. Dudley White MD, var uenig med hans AHA-kolleger og bemærkede, at hjertesygdom i form af myokardieinfarkt (MI) var ikke-eksisterende i 1900, hvor forbruget af æg var tre gange større end det var i 1956, og da majsolie som menneskeføde end endnu ikke var kendt. Presset til at støtte "Prudent Diet", svarede White: "Se her, jeg begyndte min praksis som en hjertelæge i 1921, og jeg har aldrig set en MI (myokardieinfarkt) før først i 1928. Tilbage i de myokardieinfarkt-frie dage, før 1920, var det fedt som smør og svinefedt folk spiste i stor skala, og jeg tror, ​​vi alle ville have godt af den form for kost, vi havde på et tidspunkt, hvor ingen nogensinde havde hørt ordene majsolie."

    Hans bemærkninger faldt for døve ører, og i annoncer i Journal of American Medical Association, beskrives Wesson Oil som "kolesterol undertrykkende." Annoncer fra Mazola hævdede (og fortsat hævder), at "videnskaben finder majsolie vigtig for dit helbred," og i medicinske tidsskrifter reklamerede Fleishmann med, at usaltet margarine er god for patienter med forhøjet blodtryk. I dag reklamerer Fleischmann's fortsat med de helsebringende margariner/"spreads" fremstillet af planteolier under overskriften Healthy Eating. Så vidt gik det, at den industry-friendly og industry-funded Professor i ernæring, dr. Frederick J. Stare, leder af Department of Nutrition at the Harvard School of Public Health, skrev en syndikeret klumme, hvor han direkte opfordrede til at bruge op til en kop majsolie om dagen.

    I mellemtiden har "mythbusters" fundet på at fodre forsøgsdyr med en kost, der totalt manglede disse "væsentlige" fedtsyrer og forsøgene har frembragt forsøgsdyr med bemærkelsesværdige egenskaber. "De forbrugte ilt og kalorier i et meget højt tempo," siger Peat, "deres mitochondrier var usædvanlig faste og stabile, deres væv kunne transplanteres til andre dyr uden at fremprovokere de sædvanlige, immunologiske afstødninger, og de var meget svære at slå ihjel af traumer og af en lang række giftstoffer, som ellers let kunne ske hos dyr på det sædvanlige kosthold. Som tyske forskere havde set allerede i 1927, havde disse forsøgsdyr en lav modtagelighed over for kræft, og nye undersøgelser viste, at de ikke var modtagelige for forskellige væv-fiber-forandringer, som f.eks. den alkoholbetinget skrumpelever."

    Den tidligere citeret dr. Enig påpeger, at andre forskere gennemførte befolkningsundersøgelser, der viste, at den dyremodel der var brugt af Kritchevsky, især en, der bruges vegetariske dyr, ikke var en gyldig tilgang til problemet med hjertesygdomme i menneskelige altædende. Hun citerer undersøgelser i 1950'erne der viser, at tilstedeværelsen af ​​arteriel plaque, der betragtes som et symptom på hjertesygdomme, er en naturlig proces, der intet har at gøre med kost. Amerikanske soldater dræbt under Koreakrigen havde samme volume af plaques (75 procent) som japanske indfødte, hvis kosten indeholder færre animalske produkter (65 procent), og den stort set vegetarisk bantu-folk i Sydafrika havde lige så meget plak i deres arterier som andre racer i Sydafrika, der spiste mere kød.

    I 1957 lancerede Dr. Norman Jolliffe, direktør for Nutrition Bureau of the New York Health Department , en Anti-Coronary Club for forretningsfolk i alderen 40 til 59. Alle var på den tidligere nævnte "Prudent Diet" (hvor smør, svinefedt, kød og æg skulle erstattes af majsolie, margarine, og kylling), og resultaterne blev offentliggjort i Journal of American Medical Association (OBS! Langsom upload) i 1966. Dem der var i gruppen med det "hensigtsmæssige" kost, med hovedvægten på majsolie, margarine, fisk, kylling og forskellige kornsorter, havde en gennemsnitlig serum kolesterol 30 procentpoint lavere end "kød-og-kartofler-kontrolgruppen". Men det der ikke var ventet i resultaterne af forsøget var de 8 dødsfald, der var indtruffet i "Prudent Diet Gruppen", hvorimod ingen af dem, der spiste kød tre gange om dagen, døde. Ophavsmanden til Anti-Coronary Clubben, dr. Norman Jolliffe døde selv i 1961 af en vaskulær trombose (blodprop), selv om i hans nekrologer angives dødsårsagen som værende "komplikationer ved diabetes".

    Større opfølgende undersøgelser har frembragt lignende resultater, og den planlagde, ambitiøse Diet-Heart Study med millioner af deltagere blev opgivet "af hensyn til omkostningerne", efter formandens dødsfald af et hjerteanfald.

    I 1960'erne førte interessen for organtransplantationer til den opdagelse, at flerumættede fedtstoffer forlænger transplantatets overlevelse ved at undertrykke immunsystemet. "Immunsuppressionen blev anset for at have spillet en rolle i de "essentielle fedtsyrers" carcigenocitet (kræftfremkaldende egenskaber), siger Peat. På omtrent samme tidspunkt var der undersøgelser, der viste, at umættet fedt sinker udvikling af hjernen hos børn, og frembringer fedme i alle aldre. Desuden er de aldersrelaterede glykering-produkter (hvor glucose fra sukker og overskydende raffinerede kulhydrater hæfter sig på proteiner i arterievæggen via glycation - en proces, som danner AGE-komplekser - Advanced Glycation End-products - hvis skadegørende virkning ødelægger arteriernes inderside og fremskynder aldring), viser sig i høj grad at være er resultatet af peroxidering af de flerumættede fedtsyrer. (Peroxidering er den kemiske betegnelse for harskning, hvor umættede fedtsyrer i cellemembranene bliver angrebet. Peroxidering kan medføre, at cellemembranerne mister deres fleksibilitet og transporten ind og ud af cellerne ændres. Det betyder, at næsten alle sygdomme er tilknyttet en øget produktion af frie radikaler./red.)

    "Gennem 1970'erne blev information om de skadelige virkninger af flerumættede fedtsyrer langsomt ved at blive assimileret," fortsætter Peat, "og i 1980, så det ud som om ansvarlige forskere var ved at erkende de flerumættede fedtstoffers betydning for fremme af kræft, hjertesygdomme, mitochondriebeskadigelse, hypothyreose og immunosuppression, og der tegnede sig håb om, at forskerne omsider var ved at indse, at der i virkeligheden aldrig havde været grundlag for promoveringen af disse fedtstoffer som værende "essentielle" dvs. stoffer uden hvilke en organisme ikke kan fungere korrekt, og som må tilføres udefra via føden eller tilskud. Desværre viste det sig, at sagen var for pinlig til at autoriteterne, og uden at anerkende, at der nogensinde havde været et problem med "essentielle-fedtstof-doktrinen", begyndte fedt-forskere lige så stille beskæftige sig med andre emner, og førte den offentlige debat over i sikrere, langt mere indbringende emner."

    Som følge heraf lever de gamle, miskrediterede teorier om de flerumættede fedtstoffernes velsignelser fortsat i bedste velgående, fortsat ødelæggende helbredet for et hobetal af mennesker. Særlig sårbare er grupper der sværger til en sund livsstil, forsvarsløse over for de talrige sundhedsanprisninger af polyumættede planteolier.

    De fleste af os er så vant til at høre, at mættet fedt skader helbredet, mens flerumættede fedtstoffer forbedre det, at anbefalingerne fra eksperter som Mary Enig, Ray Peat, og Bruce Fife kræver en mental omstilling.

    Genindfør smør af mælk fra mælkekvæg på græs, genindfør svinefedt og talgprodukter i kosten, samt andre traditionelle mættede fedtstoffer som kokosolie. Rens din kost for raps-, majs- og sojaolie. Hold dig væk fra alt, der indeholder flerumættede fedtstoffer. Kys tofu farvel, og glem sojamælk, sojayoghurt, sojaost, sojaprotein og sojalecitin. For en god ordens skyld, siger Peat, bør man holde sig væk fra industrielt opdrættet fjerkræ.

    "Dyr, der spiser flerumættede fedtstoffer kan ikke selv danne eget mættet fedt," forklarer han. "Når du spiser deres æg eller kød, spiser du også det flerumættede fedt, med alle de negative virkninger af de planteolier dyrene er fordret med. Fordi flerumættede fedtstoffer opfattes som sunde, promoveres de som værende helsebringende af fødevareproducenter, der fremstiller deres produkter ved at fodre slagtedyr og fugle med de flerumættede planteolier. På denne måde udbredes disse plantestoffers utroligt skadelige effekt på vores helbred."

    Kødproducenterne hævder, siger Peat, at foderets sojaolie forarbejdes, så fedtsyrekæderne bliver ikke brudt i kvægets flerledede mavesække. "Jeg tror, ​​det er med til at skabe gunstige forhold for sygdommene scrapie og kogalskab," siger han, "da det allerede blev fastslået, at tilsvarende sygdom hos kyllinger, kaldet "Crazy Chick Syndrome" (Nutritional Encephalomalacia of Chicks) er forårsaget af for meget flerumættet fedt i kyllingernes foder. Kyllinger har kun en mavesæk, så de er meget mere modtagelige for disse olier end køer og får."

    Brug en eftermiddag på at læse Peats artikler på hans hjemmeside, hvor du også vil finde to artikler med omfattende litteraturlister: "Oils in Context" og "Unsaturated Vegetable Oils: Toxic." Se også dr. Enig's rapporter på Weston A. Price Foundation hjemmeside og hendes bog Know Your Fats: The Complete Primer for Understanding the Nutrition of Fats, Oils, and Cholesterol (Bethesda Press, 2000), samt Fife's bøger, The Healing Miracles of Coconut Oil (Avery / Penguin, 2004) og Eat Fat, Look Thin: A Safe and Natural Way to Lose Weight Permanently(Piccadilly Books, 2002), samt hans rapporter på Coconut Research Center website.

    Du kan også deltage i den 21. århundredes kostrevolutionen, ved at sende lagre af flerumættede vegetabilske olier til maling- og lakfabrikker, mens du selv fylder køkkenet med sunde mættede fedtstoffer som økologisk kokosolie, smør, æg og kød fra dyr opdrættet på græs.


    CJ Puotinen


    Frit efter Unhealthy Vegetable Oils? og "Foods To Avoid"

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Planteolie - vegetabilsk olie - en ulv i fåreklæder?


    De vegetabilske olier, der erstattede Amerikas mættet fedt var nu ikke blot flerumættede. De var også raffinerede, hydrogenerede, og fulde af transfedtsyrer. Transfedtsyrer, også kaldt transfedt dannes, når vegetabilske olier er hydrogeneret eller hærdet i fremstillingen af margarine. Transfedtsyrer er nu anerkendt som en førende årsag til hjertesygdomme, kræft, diabetes og andre kroniske sygdomme. Et restaurantmåltid, der i 1982 indeholdt kun 2,4 gram transfedtsyrer indeholder 19,2 gram i dag. Disse måltider kan indeholde op til 30 - 50 procent transfedt i pommes frites, stegt kylling, doughnuts, kager eller kiks. Enhver forarbejdet fødevare, der indeholder hydrogeneret eller delvist hydrogeneret vegetabilsk olie indeholder transfedt, og enhver hjemmelavet mad, som indeholder hærdede fedtstoffer gør det også.

    Fraktionering = I forarbejdningen af råvarerne foregår en række processer, en af disse er fraktionering af olier i dele med forskellige egenskaber. I et fraktioneringsanlæg blandes vegetabilsk olie med nedkølet hexan. Olien skiller sig herefter i en fast del og en flydende del, der efterfølgende kan adskilles ved filtrering og videreforarbejdes i virksomhedens øvrige fabriksafsnit. Hexan genindvindes og recirkuleres i processen. Hexan tilhører alkanerne, som er en serie af organiske forbindelser kendetegnet ved kun at bestå af grundstofferne carbon og brint (carbonhydrider). Hexan anvendes bl.a. til fyldning af termometre i stedet for kviksølv og som opløsningsmiddel.

    Raffinering = Første trin i raffineringen af spiseolier er "afsyring" dvs. fjernelse af frie fedtsyrer (triglycerider). Olien blandes med vandig natriumhydroxidoplysning ("natronlud'). Oliens frie fedtsyrer danner vandopløselig sæbe med natronluden, og sæben bliver i vandfasen. Når omrøreren standses skilles faserne ad, og den nederste fase, den sæbeholdige lud, tappes fra (det er den korte version ).

    Deodorisering = deodorisering af madolier gennemføres gennem at opvarme olien til over 200 grader/C for at fjerne smag og lugt, hvilket sker under tryk for at hindre dannelsen af frie radikaler i processen. Yderligere "fordel" af deodoriseringen er, at det færdige produkt lugter ikke harskt, når olieproduktet er ved at blive for gammelt. Fordel for købmænd og industrien. Ikke for os

    Hmm.... Hexan, alkanerne, "natronlud" lyder ikke speciel "spiseligt", vel? Der er vist nok mere end en god grund til IKKE at handle andre spiseolier (uanset oprindelse/plantekilde) end den koldt og mekanisk udvundet, gerne filtreret, men fandme ikke raffineret olivenolie til kold mad, og kokosolie til varm! Please!

  3. #3
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Planteolie - vegetabilsk olie - en ulv i fåreklæder?

    Se også dr. Enig's rapporter på Weston A. Price Foundation hjemmeside...



    ‘Twas the Night Before Statins




    Det kan heller ikke skade at læse om Fat Head Documentary på Wiki

  4. #4
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Planteolier, lavkarbo, udslæt...


    30% af menneskekroppens behov for udskillelse af stofskiftets affaldsprodukter dækkes af (foregår gennem) .... huden.

    Efter at have læst en hel del på udenlandske fora og nogle netsteder her i Skandinavien, har jeg bemærket at der klages over hudproblemer, der angiveligt skulle være opstået efter omlægning af kosten til lavkarbo, herunder ketolyse.

    Det har undret mig, men det har også fanget min interesse, fordi mine egne erfaringer med at "forsage" de hurtigt omsættelige kulhydrater, og erstatning af dem med protein- og fedtstoffer - var direkte modsatte: smuk hud. Jeg har derfor nøje gennemlæst mange af disse beretninger og det som (jeg mener) var ret så iøjnefaldende var mange af de personer der har klaget over hududslæt var ret optaget af kalorieindtag, og spiste gennemgående for meget protein i forhold til mængden af fedtstoffer samt - havde en frygtsom holdning til mættede fedtstoffer.

    Der var ofte kommenteret på de "kolesterolfremmende" animalske fedtstoffer, herunder æg(geblommer), hvor mange udsagn handlede om direkte at undgå æggeblommer og spise kun æggehvider. Der blev også gjort en del ud af at, i stedet for at spise "for meget" mættet fedt, anvende "rette" mængde af vegetabilske olier - så "fedt-regnskabet" i kosten blev overholdt.

    Det er min påstand (og observation), at den rette proportion (forhold) mellem proteiner og fedtstoffer vil blive forskudt til den "forkerte" side hvis mættet fedt forsøges reduceret og erstattet af vegetabilske olier. Det jer mener er, at hvis der f.eks. skal en X-mængde mættet fedt til at afbalancere y-mængden af protein i kosten - vil tilsvarende mængde af fedtstof af vegetabilsk oprindelse ikke kunne afbalancere proteinandelen i den daglige lavkarbo-kost. Det jeg mener er, at kostholdet hermed vil "virke" som det var mere proteinholdigt end det i virkeligheden er, og at der derved er en reel risiko for at opleve samme effekt som når man spiser for meget protein, hvilket ofte ses på huden, som akne, bumser/kviser og diverse typer af udslæt, som ved allergier.

    Derudover (begynder det at træde tydeligere og tydeligere frem), er vegetabilske olier ikke så gunstige for helbredet, som det hævdes i de offentlige anbefalinger.... Det betyder at en ekstraforøgelse af andelen af vegetabilske fedtstoffer i den daglige kost -uanset lavkarbo eller ej - vil have en generelt helsesvækkende effekt, herunder påvirkningen af alle kroppens væv tillige med den effekt andelen af vegetabilske fedtstoffer har på dannelsen og udskillelsen af affaldsprodukter af stofskiftet. Idet huden, kaldes for "den tredje nyre", foreligger der en reel risiko at den del af stofskiftets affaldsprodukter der overstiger nyrenes og leverens kapacitet - bliver udskilt gennem huden, hvor de uønskede stoffer forårsager allergiske reaktioner = div. typer af udslæt.

    Umættede olier fremstilles af plantefrø, der indeholder frøets "selvforsvars-stoffer" - giftstoffer og enzym-undertrykkere, hvis opgave er at blokere protein-fordøjelsesenzymer i pattedyrenes mave-/tarmkanal. Disse kemikalier er udviklet af planten, til beskyttelse af frøet mod at blive fordøjet før det kommer ud med afføringen igen, og for at forhindre frøets for tidlig spiring, indtil forholdene er optimale for spiring. Det er nok ingen tilfældighed, at millioner af mennesker, der spiser disse, planternes thyroid-hæmmende stoffer og enzym-undertrykkere, lider under en epidemi af fedme, diabetes, hjertesygdomme, kræft, overaktivt immunsystem, gigt og andre kroniske sygdomme.
    Set i dette lys, ville det derfor ikke skade - at udskyde en kortison-behandling af sit udslæt, og i stedet teste effekten af en gennemgribende reduktion af de vegetabilske umættede-/flerumættede fedtstoffer i sin daglige kost.

    Gå over til mejerismør (ikke-smørbare der indeholder rapsolie), brug ægte piskefløde i madlavningen og uhomogeniseret creme fraiche 18 & 38 %, lad være med at skære fedtkanten af tilberedt kød (hvis man tåle og ellers kan lide det), spis masser af æggeblommer og brug kokosolie i madlavningen, og ellers brug kun lidt olivenolie på kold mad og salater. Hold dig fra alle andre vegetabilske olier, herunder de økologiske, koldpressede... Hold ændringen en måned eller to, og se så om det ikke får udslættet til at forsvinde. Det tror jeg, og jeg tror til og med, at også en del andre plager, herunder muskel-inflammatoriske vil ligeledes enten forsvinde eller blive meget mildere end før...

    Vær ikke bange for, når (hvis) kolesteroltallet stiger lidt i begyndelsen af denne "større-andel-af-mættet-fedt-i-kosten". Det er en sædvanlig reaktion på højere fedtforbrænding, hvor leveren "opdager" at kroppens fedt-depoter skrumper (uden tilførsel af mættet fedt "udefra" - ringe fedtforbrænding), og reagerer på det ved at øge produktionen af kolesterolet. Når leveren "opdager" senere, at der bliver tilført mere fedt end før med maden - vil den nedsætte sin kolesterolproduktionen igen, idet der foreligger ikke længere "fare" for underskud af kolesterol til at dække kroppens behov for f.eks. hormoner, enzymer m.m. og dermed er der heller ikke brug for at opretholde kropsfedtdepoter i samme omfang, som før udelukkelsen af plantefedt i kosten. I mellemtiden vil "æggeblomme-lecithin" fra æggeblommer i den daglige kost - hindre lipiderne i at klumpe sig sammen i blodstrømmen. Naturen har løsning på alt, hvis man bare gider lytte...

    Det kan ikke skade at læse indlæg nr. 1 igen... og det kan heller ikke skade at læse om Fat Head DocumentaryWiki.

  5. #5
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Andelen af mættet fedt falder i slagtedyr...

    Ved slutningen af ​​1940'erne, opdagede kvægbønderne at sojabønner og majs øver den samme skjoldbruskkirtel-undertrykkende effekt som anti-thyroid medicin, så ved at fodre kvæget med sojabønner og majs, opnåede landmænd en fortjeneste ved at deres dyr blev hurtigere opfedet selv om de spiste mindre. Siden da har majs og soja været hovedingrediensen i foderet til slagtedyr. (...)

    "Dyr, der spiser flerumættede fedtstoffer kan ikke selv danne eget mættet fedt," forklarer han. "Når du spiser deres æg eller kød, spiser du også det flerumættede fedt, med alle de negative virkninger af de planteolier dyrene er fordret med. Fordi flerumættede fedtstoffer opfattes som sunde, promoveres de som værende helsebringende af fødevareproducenter, der fremstiller deres produkter ved at fodre slagtedyr og fugle med de flerumættede planteolier. På denne måde udbredes disse plantestoffers utroligt skadelige effekt på vores helbred."

    Det passer nemlig.... Hvor meget stiger andelen af umættet/flydende fedt er der en metode til at måle - for at fastslå "jodtallet". Jod har, i denne forbindelse, intet at gøre med "vores" jod eller jod i fødevarer. Det er en kemisk testmetode, hvor "jodtallet" er et udtryk for, hvor umættet fedtet er. Jo højere jodtal, desto mere umættet og flydende er fedtet. "Jodtallet" kan sagtens være stigende, selv om indholdet af jod i maden falder, eller "udvaskningen" af jod stiger (skaber jodmangel), hos individer der foretrækker at spise planteolier, og hos slagtedyr der fodres med planteolier.



    Stigende indhold af majs i foder til slagtesvin påvirkede spækkvaliteten, så spækket blev mere blødt, hvorimod spækfarven ikke var påvirket. Brug af ca. 40 pct. majs i en typisk sammensat foderblanding til slagtesvin gav et jodtal i spæk lige omkring maks. grænsen på 73 (tidligere 70). Dette forudsat en foderudnyttelse på ca. 2,7 og en kødprocent på 60-61. Foder med 60 pct. majs medførte spæk med jodtal, der var højere end grænsen på 73. En egentlig maksimal grænse for brug af majs kan ikke fastlægges, så den gælder i alle tilfælde, da jodtallet i spæk påvirkes af foderets øvrige råvaresammensætning og fedtindhold samt af grisenes kødprocent og foderudnyttelse. Derudover er der forskelle i majs’ fedtindhold afhængig af sort, og det vil ligeledes påvirke den maksimale iblanding af hensyn til spækkvaliteten.

    Indtil en ny beregningsmodel for foderblandingers effekt på jodtal i spæk er gennemtestet og publiceret, fastholdes den hidtidige maks. grænse på 40 pct. majs i foder til slagtesvin i korn/sojaskråbaserede blandinger. Anvendes der samtidig andre råvarer med et højt indhold af vegetabilsk fedt (fx rapsskrå/-kage eller flydende vegetabilsk fedt) øges blandingens jodtal, og dermed kan der anvendes mindre majs for at opnå samme spækkvalitet.

    Effekten på spækkvaliteten af stigende indhold af majs i foder til slagtesvin er undersøgt i dels en forundersøgelse og dels i et dosis-responsforsøg. I forundersøgelsen blev en iblanding af majs i vådfoder svarende til 40-50 pct. majs pr. kg tørstof testet. I dosis-responsforsøget blev der undersøgt følgende fem grupper (pelleteret færdigfoder), hvor foderet i gruppe 1 til 4 var tilsat 1,5 pct. vegetabilsk fedt (blandingsfedt baseret på palmeolie, PFAD og industrifedtsyrer):


    Hele undersøgelsen kan læses her: Høj iblanding af majs i foder giver mere blødt spæk.


    Jeg ville nu meget hellere spise kød fra dyr fodret med kokosolie...

    Og hvad med de berømte "majs-kyllinger", der bliver solgt som luxus-kyllinger til høje priser? Tænker nogen mon over, at de er opfedet ved at majs nedsætter deres stofskifte og giver dem jodmangel (f.eks. mindre jod i æggeblommer i æg lagt af høner fodret med flerumættet plantefoder), og ellers distribueres lavt stofskifte/hypothyreose til dem, der køber og spiser disse majs-kyllinger?

    Hvad med et slogan som: "køb og spis en majs-kylling der har jodmangel, og dermed betal selv for at stoffer i foderet til kyllingen, hæmmer din egen skjoldbruskkirtel, der kan give dig lavt stofskifte."

    Relateret emne: Mindre jod i norsk mælk

  6. #6
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Planteolie - vegetabilsk olie - en ulv i fåreklæder?


    Jeg har virkelig haft planteolier vendt i tankerne længe før jeg fandt artiklen, og et stykke tid efter at den er postet her.... og jeg er nået frem til, at for mig, skal nutrienter / næringsstoffer prioriteres med aminosyrer & fedtstoffer som nr. 1, og vitaminer & mineraler som nr. 2.

    Det er efterhånden overvældende (for mig) erkendelse, at vitaminer alene forslår som skrædder i helvede, og uden nok af aminosyrer samt rette fedtstoffer - nytter hverken vitaminer eller mineraler nok. Jeg har derfor taget konsekvensen af budskaberne i trådstarteren, og har kasseret alle mine (og min søns) "lagre" af alle Omegaer af vegetabilsk oprindelse, vi har brugt hidtil. Jeg vil end ikke lade det gå videre til andre, når jeg selv ikke længere mener, at det er helsebringende nok, eller måske endda slet ikke helsebringende.

    Disse vegetabilske Omegaer 3-6-9 bliver fremover erstattet af andre "fedtsyre-tilskud":


    1. Krill Oil
    2. Cod Liver Oil
    3. DHA
    4. MCT Oil


    Desuden vil jeg blive ved med at bruge alle hård-skal-nødde-olier, olivenolie og kokosolie. For at opnå den "smørbare" effekt vil jeg fremover selv røre mit smør med en anden olie, end raps der er brugt til fremstilling af det smørbare smør i handelen. Ud med rapsolie og det kan kun gå for langsomt...

    Det kan godt være, at det er som ar bande i kirken, når jeg nu så åbenlyst kassererer mest muligt af de vegetabilske fedtstoffer, når vi nu gennem en menneskealder har hørt på, hvor helsebringende de skulle være... men jo mere jeg studerer emnet, jo mere undres jeg, og min tryghed ved de officielle anbefalinger af plantefedt er nu blevet så ringe, at alle vores kapsler og flasker er kasseret. :mrgreen:
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind