Hjemløs død på gaden: 'Daniel fik ikke en chance'

En ung mand af grønlandsk herkomst mistede i går livet ved højlys dag på Amagerbro - hjælpen kom for sent
...
skriver Ekstra Baldet i dag

Det er ikke første gang, at snakken går "rundt omkring" om at redningstjenesten på Sjælland udøver en eller anden form for social sortering når de modtager 112-opkald fra borgere, der enten selv er kommet til skade, eller som forbipasserende vil hjælpe en tilskadekommen.

Til Enhedschefen for AMK-Vagtcentralen, Marit Karina Buccarella

Den 24. april tidligere på året kørte jeg fra Helsingørmotorvejen ind i København, og direkte på Hans Knudsens Plads. Klokken var 03 om natten og det var totalt mennesketomt. Heller ingen biler på gaderne... Ad øjenkrogen så jeg en rød cykelbaglygte blinke helt nede ved jorden på den anden side af pladsen, modsat min køreretning.

Underligt, tænkte jeg. "Hvad laver denne lygte helt nede ved jorden?" Hans Knudsens Plads er ellers pænt belyst, men netop i denne krog hvor cykelstien svinger, var ikke alt for lyst. Alligevel synes jeg at der var en "skygge" at se på jorden ved den væltede cykel. Der var slet ingen trafik, så for ikke at spilde tiden kørte jeg diagnonalt tværs over pladsen, hvor jeg så et menneske ligge på jorden.

Jeg tændte for havariblinket og stod ud af bilen. En yngre mand lå på asfalten. Blod over det hele.... med halvdelen af panden og tindingen hævet til dobbelt størrelse og med en dyb flænge i hovedet. Han var konfus og da han så mig, forsøgte han at rejse sig. Det mislykkedes. Han måtte sætte sig ned på jorden igen. Og kastede op. Jeg kunne se at han cyklede ind i en kantstenen, væltede og slog hovedet. Jeg ringede 112.

På alarmcentralen gav de sig uendelig god tid og det første den vagthævende blev ved med at spørge mig om var om manden var beruset. Det var øjensynligt det vigtigste de skulle have at vide først. Jeg forsøgte forklare hvilken forfatning manden var i, men det har fandeme taget lang tid før de hørte hvad jeg sagde. Det var skide vigtigt først at fastslå om han har drukket.

Til sidst stod jeg midt på Hans Knudsens Plads, klokken lort om natten, og råbte i telefonen, at det var fandeme ligegyldigt om den tilskadekomne har eller ikke har drukket! Det som var vigtigt var, at halvdelen af hans hoved er svulmet op til det dobbelte, at han har flænge i hovedet på størrelse med min langfinger, at han bløder som stukket gris og at han kaster op, og at DEN SATANS AMBULANCE SKAL KOMME NU!!

Det hjalp. Omsider. Ambulancen kom. Jeg kørte videre, men lige siden har jeg tænkt på den sårede mand, og om han kom sig. Det var virkelig et stygt kæmpesår i hovedet... I dag tænker jeg, at jeg burde i stedet stoppe ham ind i min bil og selv køre ham til hospitalet, for så ville jeg vide hvordan det var gået ham, i stedet for at sidde her og fortsat bekymre mig. Det var et medmenneske. Ung nok til at være min søn. Og at dømme efter de få ord han forsøgte sige, også en venlig sjæl...

Noget andet jeg har tænkt over lige siden ... Det var længe siden at jeg var ung og smuk. I dag er jeg alt andet end velklædt, velfriseret med velplejede negle... Faktisk lige modsat... hvis jeg ikke lige står ved siden af min store, fine bil, og kun en feinschmecker kan opdage at mine briller er specialfremstillet til en bunke penge... ligner jeg bare en kvindelig bums, vaskeægte fattiglus.

Betyder det, fru Enhedschef for AMK-Vagtcentralen, Marit Karina Buccarella at såfremt jeg kommer til skade, eller besvimer, eller kommer ud for et eller andet uheld - vil din AMK-Vagtcentral også nøle med at yde mig førstehjælp, fordi jeg ligner en bums??

Hvis nogen af de internetfarende danskere kender til nogen, der var ude for en cykelulykke på Hans Knudsens Plads onsdag d. 24. april kl. ca. 03 om natten, please fortæl hvordan det er gået med den tilskadekomne?