Viser resultater 1 til 3 af 3
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon3 Ministerpost til Joachim B. Olsen


    Tvangsopløsning og Uber kostede Joachim ministerposten

    Ja, at Anders Samuelsen og søsteren Mette Bock udpegede dem selv til to af Liberal Alliancens seks ministerier i den nye VLAK-regering, er ingen overraskelse. Heller ikke er det overraskende at Simon Emil Ammitzbøll er nu minister, men hvordan mon Ole Birk Olesen, Merete Riisager eller Thyra Frank kan være Joachim B. Olsen overlegne?

    Det er jo ingen andre som netop Joachim B. Olsen, der på fornemste vis havde tegnet Liberal Alliancens massive støtte til erhvervslivet (for at øge "arbejdsudbuddet" ved at stigmatisere samt jage de syge og handicappede ud på arbejdsmarkedet), hver gang han optrådte i danske medier. Efterhånden behøver Joachim end ikke åbne munden, for at alle allerede på forhånd ved, hvad han vil sige. Jeg hørte endda nogen kalde Joachim B. Olsen for "Vinyl-Joachim", henvisende til en (ridset) grammofonplade... Alligevel blev han ikke belønnet med en ministerpost. Hvorfor ikke?

    At man ikke kunne forbigå Ole Birk Olesen i kapløbet til en ministertaburet, den samlet støtteflok af CEPOS-soldaterne taget i betragtning, er til at forstå. Men Thyra Frank som en lade-som-om-ældre-minister kunne man sagtens spare til fordel for en ministerpost til Joachim B. Olsen i f.eks. Ministeriet For Danske Værdier? Eller anden værdiladet pap-ministertitel, i stil med minister for offentlig innovation, minister for udviklingssamarbejde eller minister for ligestilling.

    Problemet er bare at Joachim er ægte, rå og upoleret, ikke udspekuleret nok til at overskue konsekvenserne af sine handlinger, hverken som regnskabsansvarlig i sin virksomhed, eller som politiker.

    Han kan åbenbart ikke nære sig når der byder sig lejlighed til at affyre en symbol-politisk salve. Selv de ringeste danske journalister efterhånden nøjagtig ved, hvilke knapper de skal trykke på, for at få Joachim til at sige noget "sensationelt" og grænseoverskridende, som sikrer dem en slagkraftig overskrift.

    Det betyder, at selv de mest partiske og ideologisk-korrupte V-vælgere ville have besvær med at bortforklare en minister, som blot et par uger forinden, så åbenlyst sked på ånden i landsrettens uber-dom afsagt d. 18. november, da han i fuld offentlighed, selvtilfreds erklærede, at han, Joachim B. Olsen, har tænkt sig at blive ved med at køre med Uber.

    Selvfølgelig kan man ikke udpege en ny minister, der kun fire måneder forinden blev afsløret som en ApS-ejer, der "glemte at aflevere regnskabet" og blev derfor tvangsopløst af skattemyndigheder, tillige med så åbenlyst at have gjort nar af den danske retstat, som det er sket da uber-dommen blev afsagt for to uger siden.

    Der er ikke længere tvivl om, at Liberal Alliance forbrugte Joachim B. Olsen i rollen som en værdipolitisk rappenskralde og nyttig idiot (NI), og der er heller ingen tvivl om, at uanset fin medie- og stemmetræning, NLP eller hvad ved jeg, Joachim B. Olsen står nøgen og forsvarsløs overfor overklassens perfide troløshed, i hvis tjeneste han har brandet sig ad helvede til, med så smalsporet symbolretorik, at ingen andre (partier) på tinge vil røre ved ham med en ildtang. Han har derfor ingen anden udvej, end enten at fortsætte som NI for Liberal Alliance, eller at slutte sig til Pernille Vermund, hvis hun vil have ham.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Icon5 Re: Ministerpost til Joachim B. Olsen

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Han har derfor ingen anden udvej, end enten at fortsætte som NI for Liberal Alliance, eller at slutte sig til Pernille Vermund, hvis hun vil have ham.
    Det tror jeg, hun vil. Meget gerne endda, for så kommer De Nyborgerlige de facto i Folketinget, inden næste valg. Desuden er det temmelig sandsynligt, at Liberal Alliancens folketingsgruppe bliver smadret til næste valg, som tak til Samuelsen & co. for at have gjort LA til en privat karriereforening, og det kan derfor ikke udelukkes, at flere i LAs folketingsgruppen (Carsten Bach, Villum Christensen, Henrik Dahl, Christina Egelund, May-Britt Kattrup, Laura Lindahl, Danny K. Malkowski, Leif Mikkelsen) allerede leger med tanken om at skifte til Nyborgerlige, inden de bliver stemt ud af Folketinget senest 17. juni 2019. Mit bud er, at det er Laura Lindahl, som kunne blive den første LA-afhopper til de Nyborgerlige, endda før Joachim B. Olsen evt. finder på det.

    Det er således ikke Dansk Folkeparti, men de forsmåede medlemmer af Liberal Alliance, der for tiden er de mest magtfulde brikker på Christiansborg. Der skal kun en afhopper fra LAs folketingsgruppe, før det borgerlige flertal med DF er saga blot.
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon5 Re: Ministerpost til Joachim B. Olsen

    Citer Oprindeligt indsendt af admin Se indlæg
    Mit bud er, at det er Laura Lindahl, som kunne blive den første LA-afhopper til de Nyborgerlige
    Man kan have sin tvivl om der er plads til to ambitiøse, aggressive blondiner (absolut ikke seksistisk ment) blandt de Nyborgerlige fronttropper. Laura Lindahl er nok for krads for De Konservative. Venstres folketingsgruppe er for sammenspidst til at gide optage endnu en individualist, men måske kunne hun gå nogenlunde i spænd med Martin Henriksen (DF)?

    Hvorom alt er, statsministerens genistreg hviler på kun en stemme i Folketinget, samtidigt med at han partipolitisk, på kryds og tværs har svinebundet alle i Folketingets borgerlige lejr, og dermed gjorde han de Nyborgerlige til den eneste udvej for dem, der ikke kan leve med skuffelsen over det politiske udsalg.

    Men hva' faen... allerede i august kunne man læse her på sitet: "at dømme efter Lars Løkkes seneste synlige fremgang i beherskelsen af det engelske sprog, afviklingen af hjemmet i Græsted og flytningen til København, er det sikkert og vist at det bliver med en anden formand, at Venstre stiller op til folketingsvalg næste gang" og derfor er vores statsminister den eneste, der ikke har noget at miste, uanset hvad fremtiden bringer for VLAKDF-flertallet.

    Det eneste ubesvarede spørgsmål er nu, hvilken mon international stilling, vores statsminister allerede har på hånden, der er værd at ofre Claus Hjort Frederiksen, Søren Pind, Troels Lund Poulsen, Bertel Haarder, Peter Christensen, Jørn Neergaard Larsen og Hans Christian Schmidt for?

    Alle tror, at Kristian Thulesen Dahl har skudt papegøjen, men mon det ikke er papegøjen, der i realiteten har skudt Thulesen Dahl?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Lignende emner

  1. Knogleskørhed (Eva Lydeking-Olsen)
    By Libri in forum Om overgangsalder
    Svar: 4
    Nyeste indlæg: 17-08-06, 12:37

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind