Viser resultater 1 til 6 af 6
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon1 I den politiske skruestik


    Fra korrespondancen med en ven

    Hej med dig.

    Jeg troede ellers at jeg skulle en hel del interessant i dag, men det skal jeg alligevel ikke. Det er jeg slet ikke længere i humør til, og ganske uventet kom jeg til at tænke på dine venner, der venter trillinger. Uventet fordi jeg blev overrumplet af min egen reaktion på en ellers ganske venlig tanke om, at de får brug for lidt afbræk fra hverdagen og for at det skal kunne lade sig at gøre, håbede jeg at de kender nogen de stoler på, der kan babysitte børnene nogle timer en gang imellem.

    Det overrumplende var et impuls, en ubehagelig følelse at "det må de selv rode med, nu de har været så dumme, at beslutte at sætte sagesløse børn i denne danske verden, hvor håbløsheden råder, sandsynligvis de næste mange år." Jeg ville simpelthen ikke turde sætte børn i verden, som vores land ser ud i dag.

    Det korte af det lange er at jeg vågnede til en eller anden genudsendelse af et tv-program, et indslag handlede om truslen fra Rusland. Det var et eller andet rundspørge om hvad danskerne mener om denne trussel, og resultatet var et eller andet sted i omegnen af over fyrre procent danskere mente at truslen er reel. Og så gik ellers resten af indslaget med at tale frygten op.

    Hvorfor mon er der brug for at tale frygten op, tænkte jeg... og hvorfor er det kun politikere og militærfolk der har taleretten? Hvor er diplomatiet? Er der overhovedet diplomater tilbage i systemet? Jeg har set, hørt og læst den slags gennem flere år end du har levet, så jeg er ganske uvillig til at diskutere det med udgangspunkt i fortrængninger og benægtelse, drevet af erkendt eller uerkendt frygt.

    Som om det ikke var rigeligt med ubehag, ja, så får jeg øje på et gammelt nyhedsbrev, som omtaler Ugebrevet A4 fra juni med overskriften Regeringen vil tvinge ledige til at rejse fra Gedser til Skagen, og nok engang står et fremtidsperspektiv lysende klart for det indre blik... Et fremtidsperspektiv, der bebuder en radikal samfundsforandring, drevet af en indkalkuleret trickle-up-fattigdom med sigte på at forøge proletariatet, reducere middelklassen og etablere en ny omgang af - denne gang - corporate feudalism.

    Nu har vi i forvejen ca. 45 tusinde mennesker, der allerede nu lever af "integrationsydelsen" på størrelse med SU, men uden SUs privilegier (lån, ekstra arbejde eller for gifte, ægtefællens personfradrag m.v.), idioten til daværende beskæftigelsesminister plaprede igen og igen om, at siden der er så mange østarbejdere, er det et bevis på at der er jobs nok, det skal bare betale sig at arbejde. 45 tusinde ledige jobs? Bare i år? Næste år bliver der endnu flere berettiget til integrationsydelse, tillige med at nu fra november kontanthjælpsloftet er indført for alle kontanthjælpsmodtagere, hvor det allerede er en kendsgerning, at det er enlige forsørgere med børn, der er ramt flest og mest.

    Du kan godt huske Bushvilles, jeg skrev om for nogle år siden? Telt- og papkassebyer etableret i udkanterne af de fleste store byer i USA, hvor den økonomisk degraderet amerikanske middelklasse måtte flytte til, som en direkte følge af finanskrisen?

    Jeg forventer papkasse-bosættelserne se dagens lys også her i landet, indenfor en overskuelig fremtid. Når arbejdsløse jages ud til midlertidige småjobs i hele landet, til lavt løn, det behager arbejdsgivere at betale, hvor skal de så bo i mellemtiden, eller hvor skal de billigere boliger til de "loftsramte" børnefamilier (enlige kan jo "bare" bo i papkasser) komme fra?

    Gør man livsbetingelserne "utålelige" for alle, ikke kun for dem på tålt ophold, vil det helt sikkert bremse flygtningestrømmen til DK, i hvert fald mens fagforeningerne endnu modarbejder etableringen af working-poor samfundsklasse, men det er ikke forever... Det er stort set ikke de sultne, med underernæring-undergravet helbred, der har gennemført revolutioner. Der skulle altid være de socialt bevidste velbjergede med økonomisk overskud, der startede alle omvæltninger fra ekstrem fattigdom til fordelingen af fælles goder... lige som de nu gør nøjagtigt det modsatte.

    Der er altså nødt til at være en pragmatisk forklaring på at socialdemokratiet og højrefløjen, så klart har en fælles agenda, og heller ikke her er jeg villig til at nøjes med opfordring til ikke at male Fanden på væggen, eller "ikke alle er" bla, bla, bla... fordi i mellemtiden fødes børn, hvis fremtid er alt andet end lys. Nye proletarer til junglens kamp alle mod alle. Studiet Eligibility Criteria for Unemployment Benefits fra 2012 som Ugebrevet refererer til, kan læses her.

    How demanding are eligibility criteria for unemployment benefits, quantitative indicators for OECD and EU countries kan downloades her. (ALMP betyder Active Labour Market Polities) - den korte udgave PowerPoint kan downloades her.

    Det er en kæmpe maskine der er i gang med at omforme alle samfund i I-lande, og den eneste forhindring endnu er (resterne af) de skandinaviske samfund. Det er et godt bud på forklaringen af agendaen bag New Public Management samt det socialdemokratiske og borgerliges parløb mod, åbenbart, et fælles mål. Tænk bare på hvem har efterfulgt thatcherismen i UK? Det var labour Blair, eller hvem har fortsat VKO-s politik i Danmark? Det var socialdemokraten Thorning, eller hvem har fortsat Sarkozys politik i Frankrig? Det er socialdemokrat Hollande... Alle har de NPM og regnearket tilfælles uanset de røde eller de blå. Kan man så forlange eller forvente at den førte politik er partifarvet? Nope.

    Jeg har ellers tænkt meget mere om, hvordan jeg allerede i 70-erne frygtede at det som sker nu, vil ske, og hvordan jeg så gerne ville ruste mine børn til at de kunne tage vare på deres (voksne) liv, i dette politiske månelandskab, så de kunne overleve med det bedste af deres menneskelighed i behold. Det må du få en anden gang. Det orker jeg sgu ikke i dag.

    Vi snakkes...
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    176

    Icon5 Re: I den politiske skruestik


    Du kunne prøve at se denne "friske" talk med Varoufakis, publiceret for kun syv måneder gammel.



    Inden for de første fem minutter, kommer han ind på at socialismen døde i 1991 og at vi nu står overfor at velfærdsstaterne er døende. Den socialdemokratiske idé er døende af kombination af to årsager - 1) fordi arbejderklassen ikke længere kan forsikre sig selv, idet lønningerne længe har stagneret, og 2) fordi redistribution mellem arbejde og kapital i stigende grad er umulig.

    Jeg har ikke kvalificeret de to årsager, men det gør Varoufakis i videoen, som er en argumentation for UBI - Universel Basic Income. Forhåbentlig kan dette input sætte nogle tanker i gang? Han kommer også kort ind på magtstrukturen mellem embedsmand og borger - et emne som er centralt i filmen "I, Daniel Blake", som vandt dette års guldpalmer.


  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: I den politiske skruestik

    Citer Oprindeligt indsendt af Markowitch Se indlæg
    Du kunne prøve at se denne "friske" talk med Varoufakis, publiceret for kun syv måneder gammel.

    Inden for de første fem minutter, kommer han ind på at socialismen døde i 1991 og at vi nu står overfor at velfærdsstaterne er døende. Den socialdemokratiske idé er døende af kombination af to årsager - 1) fordi arbejderklassen ikke længere kan forsikre sig selv, idet lønningerne længe har stagneret, og 2) fordi redistribution mellem arbejde og kapital i stigende grad er umulig.

    Jeg har ikke kvalificeret de to årsager, men det gør Varoufakis i videoen, som er en argumentation for UBI - Universel Basic Income. Forhåbentlig kan dette input sætte nogle tanker i gang? Han kommer også kort ind på magtstrukturen mellem embedsmand og borger - et emne som er centralt i filmen "I, Daniel Blake", som vandt dette års guldpalmer.

    Loft-styret velfærd som middel til at reducere antallet af børn, der lider af personlighedsskader, som følge af at blive født ind i dårligt stillede husholdninger? Hos os kaldes disse tiltag for "optimering af arbejdsudbuddet" (ledige arbejdshænder, helst mange, mange flere end der er jobs til) gennem nedreguleringer af velfærdsydelser, briterne kalder det for eugenik.

    "... I stedet for at køre fast i endeløse diskussioner om, hvorvidt kontanthjælpsloftet bør ligge på £ 26.000 eller £ 25.500 om året, er det bedre at sætte et loft over antallet af børn sat i verden af forældre der lever af velfærdsydelser, indtil antallet af børn født af modtagere af velfærdsydelser begynder at falde.

    Når den nedadgående tendens er begyndt, indføres kontanthjælpsloftet for at fastholde den faldende tendens, indtil den når ned på niveauet, vurderet og fastsat af regeringen, som værende rette fødselsfrekvens tilladt for de udsatte husstande.

    På denne måde, år efter år, vil antallet af børn, der lider af skader på personligheden pådraget dem af at blive født i dårligt stillede husholdninger, vil gradvist blive reduceret."
    (Kilde: Can we slim down the welfare state without eugenics?)

    Ja, først forarme dem, så udrydde dem... men tanken er jo slet ikke ny. Tværtimod. På den anden side fatter jeg ikke denne trang til de massive forringelser af købekraften. Fatter de CEPOS-styrede politikere og CEPOS-styret dansk erhvervsliv mon, at det er ris til egen røv, at støtte udryddelsen af den mest købekraft-generende samfundsklasse? Og fatter de ikke, at når underklassen er udryddet, turen kommer til dem selv, fordi neoliberalismen er ubrydeligt forbundet med fattigdommen. Fattigdom er neoliberalismens vigtigste redskab til at... neoliberalisere ethvert samfund.

    Der er ikke meget ved at rage til sig, når alle andre også er rige, vel? Man kan heller ikke få middelklassen til at tørre de neoliberale bagdele, når der ikke er flere fattige at skræmme dem til lydighed med, vel? For det neoliberale samfund er det en naturlig udvikling, at der skal skabes en lind strøm af nye fattige, simpelthen for at fastholde det neoliberale samfundskoncept, og det eneste råstof til gendannelse af fattigdommen, som er tilbage i et neoliberalt samfund, der har udryddet de fattige, er middelklassen - og så starter møllen igen.

    Sålænge der genereres og fastholdes dybe forskelle i fordelingen af velstand i et samfund, er der rigeligt med borgere, der kan gøres til fattige, for at vedligeholde det neoliberalistiske samfundskoncept, altid realiseret med samme værktøj: velfærds-manipulation! The welfare state: a eugenic appraisal (Velfærdsstaten: et social-hygiejnisk skøn).

    Indtil videre, er det jo gået meget godt med at udrydde middelklasen i USA, mere end halveret siden finanskrisen, forsøger den nu at slå fra sig ved at vælge The Donald til præsident, efter at have brexit'tet UK fra EU. Eftersom de danske politiker-amøber fortsætter med at bruge velfærds-værktøjet til at forarme "underklasen" så selv resterne af foretagsomhed bliver udryddet, bliver det "spændende" at se, hvad den slår fra sig med, når tiden er moden. Heldigvis er jeg forhåbentlig for gammel til at opleve det, og gudskelov (!!) har jeg ingen børnebørn, at frygte for fremtiden på vegne af.

    En udmærket beskrivelse af politisk ødelagt velfærdsstat, i Danmark senest ødelagt af de danske VLAK-liberalister trofast supporteret af DF, er en analyse fra 2009 Hvordan eugenikken forgiftede velfærdsstaten (How eugenics poisoned the welfare state), publiceret i onlineudgaven af The Spectator. Jeg er dog endnu ikke enig med mig selv, om The Spectator som kilde er det ene eller det andet. Deres motto er “firm, but unfair”? Enten betyder det "bestemt, men uretfærdig" eller kan jeg slet ikke engelsk?

    Artiklen indledes temmelig velkendt (selv CEPOS kunne ikke udtrykke det bedre):

    "Vi lever i et land, hvor de fattigste medlemmer af samfundet er bogstaveligt talt fanget. Vi betaler dem millioner for ikke at arbejde, blot for at opretholde deres eksistensminimum, som holder dem fanget af staten. Med bureaukratiske regler og brandbeskatning, holder vi dem fanget, uden chancer for at undslippe Storbritanniens velfærdsafhængighed. En million af dem er uden arbejde og har været arbejdsløse i et årti eller længere. Deres chancer for at få et job i fremtiden, er så ringe at de er næppe værd at overveje. Chancerne for at deres børn nogensinde får et job er også ringe. Boligområder hvor de bor er i forfald, deres elendighed er håndgribelig, kriminaliteten hærger. (...)

    Så hvad gik galt med en velfærdsstat, der skulle gøre gøre op med uvidenhed, elendighed og med tanke på fortidens elendighed, sikre bedre social integration i samfundet? Eller har vi simpelthen misforstået formålet med dette projekt?"

    Måske det som gik galt skete da neoliberalisterne forførte erhvervslivet til en ny definition af arbejdsklassen: "en god arbejder arbejder for kost og logi, og stiller ingen krav", hvorefter Margaret Thatchers regering gik massivt mod fagforeninger, med lockout af millioner af arbejdere og lukninger af arbejdspladser i Storbritanniens udkantsområder.

    At det ikke endte med millioner af dødsfald af sult, som det ellers knap hundrede år før var sket i den irske del af Kongeriget, da kartoffel-høsten slog fejl og den britiske regering sørgede for, at priserne på brød forblev kunstigt høje, kan man takke den allerede eksisterende velfærdsstat for, så Margaret Thatchers regerings næste mål blev bekæmpelsen af den britiske velfærdsstat.

    Det samme skete forøvrigt også i USA, hvor Margaret Thatchers hjerteven, republikaneren Ronald Reagan indførte en politisk strategi "Starving the beast". Monsteret (the beast) er selvfølgelig staten og specielt velfærdsstaten, der skal udsultes så effektivt, at den bliver dårligt fungerende, at befolkningen (vælgere) vender sig mod den, og til sidst afskaffer den, ved at stemme på privatiseringen alle samfundsfunktioner, der før var drevet af samfundet.

    Hver gang CEPOS åbner munden i den danske samfundsdebat, ja, så det CEPOS i virkeligheden siger er "udsult monsteret. Det har sørme allerede været i gang siden Anders Fogh Rasmussen, og foruden ødelæggelsen (privatisering) af KTAS, DSB og PostDanmark, er ødelæggelsen af SKAT også et af resultater af Reagan/FOGH/CEPOS-strategien "Starv the beast".

    Jeps... behændigt undgår forfatteren af artiklen i "The Spectator" (i 2009) at påpege, at Storbritannens velfærdsstat fungerede superfint såvel for samfundsøkonomien, borgere og for det britiske erhvervsliv, inden den blev ødelagt af Thatcherismen da Jern Ladyen i spidsen for de britiske Konservative, hærgede den britiske arbejdsklasse i årene 1979-1990, hvis effekt fortsat accelererer hærgende de ubemidledes liv og levned.

    Det er netop Thatcherismens "reformer" i UK i årene siden 1979, som direkte underminerede velfærdsstaten ved at reformere den ned til sokkeholdere, ved at indføre et hav af bureaukratiske regler, der kontrollerede de fattige ned til, hvor kun apatien var tilbage. Nøjagtigt som det også er sket hos os, startende med Anders Fogh Rasmussens betalinger til DF for deres parlamentariske støtte, med forringelserne af indvandrernes velfærdsgoder, for at gøre Danmark mindre attraktiv at bosætte sig i for alle fra ikke vestlige lande.

    At det tilfældigvis også passede Anders Fogh Rasmussen fint, at man ikke kunne betale DF uden samtidigt at skade ganske almindelige danske arbejdere, ja, det var DF temmelig for dumme til enten at opdage, eller at overskue at det netop ville gå ud over deres egne vælgere. Eller har de været klar over det på forhånd, men besluttede at hvor der handles, der spildes? DF har jo strengt taget ikke anden politik, end "indvandrerpolitik" at leve af...

    Hvorom alt er, ja, det er nu så tydeligt hvad der foregår, at flere og flere vælgere er begyndt at slå DF i hartkorn med neoliberalisterne fra VK[O]-, V- og VLAK-regeringer, fordi det har (selvfølgelig) vist sig, at langt, langt flere sagesløse etniske danskere, end indvandrere, blev skadet af DFs politik. Angiveligt for at bevare "danske værdier" og sammenhængskraften, har DF ført an i ødelæggelsen af netop disse. At det så foregik (og fortsat gør) i "en god sags tjeneste", som DF og DF-vælgere hævder, betyder ikke en skid, når babyen allerede er hældt ud med badevandet, og vores samfund står nu splittet og nøgent, uden værdier og med ødelagt sammenhængskraft. Bare for at ramme nogle udlændinge?

    Til den tid er jeg heldigvis død, når frugterne af "integrationsydelsen" er plukkemodne, og horder af radikaliserede (af barndommens fattigdom) unger drager ud i samfundet, hævntørstige for ødelagt barndom og deres ødelagde forældre, men det er jo en anden historie, eller er det?

    Når neoliberalisterne en gang har fået smag for social-eugenikken, stopper de ikke med udryddelsen af underklassen, men stille og roligt bliver social-baren løftet højere, lidt efter lidt, til der ikke er andre i verden end de absolutte velhavere, betjent, passet og plejet af globale populationer af sterile menneskekloner med zika-halvhjerner, fremstillet på klonefabrikker, hvor zika-halvhjernede kvindekroppe i den fødedygtige alder implanteres zika-præparerede embryoer fra reagensglas, hvorefter de udtjente ruge-kroppe kasseres og forarbejdes til proteiner, de næste populationer af zika-føde- og sexslaver fodres med.

    Ja, I know, en sindssyg futuristisk dommedagsvision, fiktion om man vil, men hvordan ellers forstå formålet med racehygiejne før, nu socialhygiejne? Endda fremmet og manipuleret til at de fremtidige ofre (dumme vælgere) rent faktisk selv stemmer på det, der i den sidste ende vil udrydde dem selv?

    Der er simpelthen for meget kapital (magt) koncentreret på alt for få hænder.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    176

    Icon5 Re: I den politiske skruestik

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Når neoliberalisterne en gang har fået smag for social-eugenikken, stopper de ikke med udryddelsen af underklassen, men stille og roligt bliver social-baren løftet højere, lidt efter lidt, til der ikke er andre i verden end de absolutte velhavere, betjent, passet og plejet af globale populationer af sterile menneskekloner med zika-halvhjerner, fremstillet på klonefabrikker, hvor zika-halvhjernede kvindekroppe i den fødedygtige alder implanteres zika-præparerede embryoer fra reagensglas, hvorefter de udtjente ruge-kroppe kasseres og forarbejdes til proteiner, de næste populationer af zika-føde- og sexslaver fodres med.

    Ja, I know, en sindssyg futuristisk dommedagsvision, fiktion om man vil, men hvordan ellers forstå formålet med racehygiejne før, nu socialhygiejne? Endda fremmet og manipuleret til at de fremtidige ofre (dumme vælgere) rent faktisk selv stemmer på det, der i den sidste ende vil udrydde dem selv?
    Du burde blive en dystopisk science fiction forfatter. Ikke fordi det du skriver er urealistisk, men fordi fremtidsperspektivet er meget dystert. Der sker mange ting i verdenen, og der er en fornemmelse af at vi befinder os i en form for brydningstid. Det er svært at sætte fingeren på hvad der har ændret sig, og måske er det også flere ting der har ændret sig. Men fundamentalt set, er verdenen ikke den samme, som i går.

    I Danmark har vi nu for fjerde år i træk negative renter, og resten af den vestlige økonomi ser ud til at følge trop. De nye store globale firmaer, kan betale skat som det passer dem, og arbejdspladser skaber de heller ikke mange af.

    Facebooks markedspris er det dobbelte af Toyota, men de har kun 12.000 ansatte i modsætning til Toyotas 320.000. Så jo, vi står over for noget nyt og spændende, men også farligt, forstået på den måde at faren ligger i hvordan vi vælger at reagere på disse forandringer.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Hver gang CEPOS åbner munden i den danske samfundsdebat, ja, så det CEPOS i virkeligheden siger er "udsult monsteret. Det har sørme allerede været i gang siden Anders Fogh Rasmussen, og foruden ødelæggelsen (privatisering) af KTAS, DSB og PostDanmark, er ødelæggelsen af SKAT også et af resultater af Reagan/FOGH/CEPOS-strategien "Starv the beast".
    Horn i siden på CEPOS? Du er godt klar over, at du får alskens konspirationsjægere på nakken?

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: I den politiske skruestik

    Citer Oprindeligt indsendt af Markowitch Se indlæg
    Du burde blive en dystopisk science fiction forfatter. Ikke fordi det du skriver er urealistisk, men fordi fremtidsperspektivet er meget dystert.
    Jeg er ellers en uforbederlig optimist, og måske derfor skriver jeg dystopi, i håb om at det kan bevæge naive sjæle til erkendelsen af, at de bliver politisk røvrendt af manipulerende, ultraborgerlige meningsdannere. Allerede for 8 år siden erkendte jeg, at en politisk vaccination af enfoldige vælgere mod liberal socialisme, er i fuld gang, efter at jeg for første gang blev opmærksom på neoliberalisten Christopher Arzrounis kvindesyn, så grotesk, at det enten måtte være satire, eller en holdning. Jeg begyndte at grave i Arzrouni-relaterede kilder, før jeg kunne tage stilling. Resultatet blev en dystopisk fortælling med titlen Kvindelivet i Danmark, på planeten Arzrouni, før kaldet Jorden, indtil d.d. åbnet og læst næsten 25.000 gange.

    Citer Oprindeligt indsendt af Markowitch Se indlæg
    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Hver gang CEPOS åbner munden i den danske samfundsdebat, ja, så det CEPOS i virkeligheden siger er "udsult monsteret. Det har sørme allerede været i gang siden Anders Fogh Rasmussen, og foruden ødelæggelsen (privatisering) af KTAS, DSB og PostDanmark, er ødelæggelsen af SKAT også et af resultater af Reagan/FOGH/CEPOS-strategien "Starv the beast".
    Horn i siden på CEPOS? Du er godt klar over, at du får alskens konspirationsjægere på nakken?
    Hvad? Konspiration?

    At de neoborgerlige (borgerlige = inkl. anstændighed; neoborgerlige = minus anstændighed) partier og deres vælgere er alt for pæne mennesker, til at bedrive "sådan noget grimt", som at konspirere med sigte på at ændre vores samfund i nattens mulm og mørke? I så fald, er tvivlerne mere end velkommen til at undersøge hvor mange CEPOS-stiftere, medlemmer og følgere - både før og nu - ansættes som "særlige rådgivere" for ministre i borgerlige regeringer?

    I parentes bemærket, den 10. marts 2014, i P1 Morgen på DR forkyndte CEPOS'eren Mads Lundby Hansen, at "CEPOS' tankegang har sejret sig vej til SR-regeringens politik", og CEPOS sejrer sig fortsat, nu i den nuværende regerings politik, så i omegnen af 50.000 børnefamilier fejrer højtiden i dag med en julesteg tilberedt af frygten for, ikke at kunne betale deres husleje næste måned. I ordenes bogstaveligste forstand: En Sejr Ad Helvede Til!

    Et af de mange eksempler på borgerlige ministre-i-lære-hos-CEPOS er Kristian Jensen (V), som i skrivende stund står i lære som finansminister hos CEPOS-medstifteren Christopher Arzrouni, Anders Fogh Rasmussens "hemmelige taleskriver", af vores egen kuglestøder kaldt for sin "ledestjerne"? Og hvad med dagbladet Børsen, hvor så mange CEPOS-stiftere, ansatte og sympatisører får så megen spalteplads, at Børsen er nu de facto et CEPOS-talerør?

    Hvad med en anden CEPOS-medstifter, præsten Henrik Gade Jensen, som den 16. september publicerede i Børsen en kronik Erstat ikke marked med moral, hvor han præparerer Børsens intetanende arbejdsgiver-abonnenter med svadaen om at "ikke-etik er lige så vigtig som etik" og at "politik og økonomi hverken kan eller skal styres efter moralske hensyn og logikker". At lutherske præster må ikke forkynde politisk åbenbart ikke afholder Gade Jensen fra selv at politisere, vel?

    Man kan selvfølgelig forsøge at afværge kritikken ved at gøre opmærksom på, at Børsen er jo ikke en kirke, og Børsens spalter er ikke en prædikestol, men hvorfor, i så fald, underskriver Gade Jensen sin "opinion" med sin præstetitel, hvis det ikke er for at omvende Børsens kristne læsere til at give slip på den del af kristne værdier, der står i vejen for forretningen? Uden tilføjelsen af forfatterens præstetitel, ville samme budskab blive opfattet som ukristeligt og gudsfornægtende, ikke sandt? Rendyrket manipulation!

    Må blankt indrømme, at efter at have læst præstens "opinion" i Børsen, tænker jeg med gru på konfirmandforberedelserne denne præst afholder i sognet Gloslunde-Græshave-Dannemare-Tillitse Pastorat i Lolland-Falsters Stift, hvor Henrik Gade Jensen er sognepræst.

    Hvordan mon kristendommen undervises i, når præsten mener f.eks. at "mange tror, at fordi moral er godt, er det godt at udbrede moralen mest muligt i samfundet Det er forkert. Det er vigtigt at vide, hvornår vi skal handle moralsk, og hvornår andre hensyn skal råde." Jeps, mod CEPOS kæmper selv kristendommen forgæves. Mon biskoppen for Lolland-Falsters Stift har en anelse om, hvem han har overladt ansvaret for disse kristne, uskyldige barnesjæle til? Medmindre biskoppens rødder fortsat dominerer hans virke med "troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund", hvor friheden til at tænke og mene [andet] er selveste Synden.

    Konspirationsjægere? Det er og forbliver mine to foretrukne læresætninger, når samtalerne drejes mod konspirationsteorier, for at bringe modstandernes pointer i miskredit: "Nothing in government and politics happens by accident; you can bet if something happened it was well planned" (US President Franklin D. Roosevelt) og "The individual is handicapped by coming face-to-face with a conspiracy so monstrous he cannot believe it exists" (J. Edgar Hoover). You better believe it!


    God Jul
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  6. #6
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon13 Re: I den politiske skruestik

    Citer Oprindeligt indsendt af Markowitch Se indlæg
    Forhåbentlig kan dette input sætte nogle tanker i gang? Han kommer også kort ind på magtstrukturen mellem embedsmand og borger - et emne som er centralt i filmen "I, Daniel Blake", som vandt dette års guldpalmer.

    Også Bent Falbert har opdaget Ken Loach' film "I, Daniel Blake" og under overskriften Tvangsfilm til sagsbehandlere i Ekstra Bladet, anbefaler Bent Falbert at hvis der har været et "juridisk grundlag for det, burde samtlige offentligt ansatte sagsbehandlere i Danmark kommanderes i biografen for at lære, hvordan de aldrig må opføre sig over for borgerne. Deres tvangspensum skulle bestå i at se ’Jeg, Daniel Blake’ – den 80-årige instruktør Ken Loachs mesterværk, som i år løb med guldpalmerne i Cannes. De burde faktisk se den tre gange for at få det hele med."

    Sorry Bent! Selv om jeg er enig i, at det kræver efterhånden ganske særlige psykopatiske træk at kunne bestride offentlige sagsbehandler-stillinger, så er det altså ikke de offentlige sagsbehandlere, men de danske politikere i politiske partier, der står bag de politiske "reformer", der helt ned til mindste detaljer, beskriver reglerne for sagsbehandling og adfærd, sagsbehandlere er forpligtede til at møde borgere med. Ja, det er disse politikere der burde tvinges til at se denne film - idet denne film afspejler udelukkende resultaterne af den førte politik, efterhånden også i vores land!

    Ikke nok med det, men også alle de menige kontingentbetalende medlemmer af de politiske partier, der er ansvarlige for grusomhederne i kølvandet på brutal reform-politik, ja, også disse sølle mennesker burde tvinges til at se denne fim.

    Endelig danske arbejdsgivere fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, der sidste år i bølger af politisk lobbyisme, i TV og aviserne ivrigt tilskyndede til politisk massakre på underklassens pensionsalder, huslejetilskud til invalide- og folkepensionister, tørre bleer på plejehjemmene, og kun guderne ved, hvad ellers arbejdsgivere, også i år varmer op til at "reformere", både for at skaffe penge til skattelettelser til direktionerne og bestyrelserne, og for at skaffe flere sultne hænder til arbejdsløshedskøer, så lønnen på arbejdsmarkedet kan holdes nede! Tving danske arbejdsgivere til se denne film, Falbert!

    Sidst men ikke mindst, alle de grusomme og skamløse vælgere, som stemte grusomme politikere til magten, også de burde tvinges til at se denne film. For uanset hvordan man end vender det og drejer, som jeg tidligere beskrev i emnet Sult i EU og kampen mod velfærd - det er og forbliver vælgernes kryds som afgør hvem sulter og hvem kan spise sig mæt i vores land.

    Det kan ikke nytte at pege på andre end sig selv, fordi det er Folketingets flertal, som på vegne af sine vælgere, bestemmer graden af social og økonomisk ulighed, samt graden af grusomhed som rammer mennesker, det går ud over!

    Der er forhåbentlig ingen ved sit fulde fem, der kan bilde sig ind, at noget så gennemgribende, som efterhånden så udbredt en fattigdom, forekommende i vores samfund, tilfældigvis sker af sig selv? No way! Det er og forbliver alene et resultat af den førte politik, af de danske vælgere vedtaget gennem deres kryds til Folketingsvalg!

    Hvilket parti og hvilken politik har du selv stemt på, Falbert?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Lignende emner

  1. Politiske partier i Danmark
    By admin in forum Politik - Links
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 15-07-07, 17:57

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind