Lavt stofskifte var temaet for Sundhedsmagasinet på Danmarks Radio, den 14. februar 2017, klokken 21:55 på DR1 og dr.dk/tv.

Sundhedsmagasinet: Stofskifte - misinformation eller fakta?

Fakta - hævder to læger, interviewet til tv-programmet - Laszlo Hegedus fra Odense Universitetshospital, og Birte Nygaard fra Herlev Hospital.

Misinformation - hævder vores gammel radiodoktor, Carsten Vagn Hansen, på vegne af de tavse lavt stofskifte-patienter.



DR's beskrivelse af programmet:
De fleste menneskers stofskifte ligger indenfor en normal-ramme, men kan det ændre sig med alderen?
Og hvordan er det for de mennesker, hvis stofskifte ikke fungerer, som det skal?
Og hvorfor er de førende eksperter på området uenige om, hvordan de skal behandle en så udbredt sygdom?


Værter: TV-lægen Peter Qvortrup Geisling og Lillian Gjerulf Kretz. (Kilde: DR)

Journalisten Lillian Gjerulf Kretz og TV-lægen Peter Qvortrup Geisling fulgte stofskiftepatienten Tina Stougaards vej fra ringe effekt af (syntetisk) behandling, til konsultationen hos Birte Nygaard, overlæge på Herlev Hospital. Konsultationen, der by the way, selvfølgelig endte med Nygaards "vent-og-se-anbefaling" til den synligt forpinte stofskiftepatient.

Normalt er jeg temmelig på forkant med mediebegivenheder, hvis stofskiftet er i fokus, men lige netop informationen om TV-programmet for 12 dage siden måtte vente, fordi - trods mine, i forvejen ikke alt for store forventninger, blev jeg temmelig deprimeret af, endnu en gang, denne gang på nationalt TV at se og høre danske læger videregive deres version af "alternative facts" om behandlingen af lavt stofskifte i Danmark.

Det er, og forbliver en kendsgerning, at det som sker i Danmark mellem danske endokrinologer og deres patienter, fortjener tilfulde betegnelsen krig, fordi lavt stofskifte er højst sandsynligt en af de få sygdomme, hvor det ikke er symptomerne, der bestemmer behandlingen. Patienterne kæmper for adækvat behandling (som findes), mens endokrinologerne anført af overlægerne Nygaard, Hegedus, Bonnema, Faber og Kølendorf - kæmper for ikke at yde den!

Lad os sammen se på de, til behandling af lavt stofskifte relaterede "højdepunkter" i Sundhedsmagasinets stofskifte-udgaven på DR1.

Først interviewede TV-lægen/journalisten Peter Qvortrup Geisling overlægen Laszlo Hegedus i Odense.

Peter Qvortrup Geisling: Stort set alle danske læger er enige om, at hvis man har for lavt stofskifte, er den rigtige medicin den der hedder T4. Men tilbage er der altså altid ca. måske 10% patienterne der bagefter måske synes at de ikke har det særlig godt, jeg kan mærke at jeg er ikke helt mig selv endnu, medicinen har måske ikke virket som den skulle, og så er det, at den medicin der hedder T3 kan måske komme på tale. Det er i hvert fald nogle læger, der mener. Andre læger mener at den der T3 medicin , den virker ikke. Og derfor er jeg på vej til Odense, for at møde Laszlo Hegedus, en af de førende stofskifteeksperter på Odense Universitetshospital. Ifølge ham er standardbehandlingen med T4 hormon den bedste behandling.

Laszlo Hegedus: Jeg tager udgangspunkt i den eksisterende viden på området, og den er massiv.

Peter Qvortrup Geisling: Kroppen omdanner selv T4-hormonet til T3 ude i cellerne og derfor skulle det ikke være nødvendigt at tilføre ekstra T3-hormon. Tværtimod, mener Laszlo Hegedus, at det er risikabelt få tilført T3-hormon.

Laszlo Hegedus: Det giver en dårligt reguleret stofskifte, og vi mener ikke, vi har langtidsdata som kan udelukke at der er en øget sygelighed og en øget dødelighed.

Peter Qvortrup Geisling: På trods af den holdning er der ikke tale om en uenighed i behandlingen, som kan komme til at påvirke patienterne, mener Laszlo Hegedus.

Laszlo Hegedus: Der er en stor uenighed om, at der er en gruppe patienter, som ikke synes, de er tilfredse med deres livskvalitet og med deres tilværelse. Vi prøver at afdække, om det ligger i skjoldbruskkirtlen eller et andet sted. Hvis vi ikke kan finde årsagen til det, så tror jeg, at de fleste villige til at afprøve en hvilken som helst kombination af de to stofskiftehormoner T3 og T4.

Peter Qvortrup Geisling (11:59): Men der er også en tredje behandling, nemlig de såkaldte grisetabletter, der er lavet af naturligt skjoldbruskkirtelhormon fra grise. De er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen, men fremstilles på Glostrup Apotek og det betyder at den praktiserende læge [ALLE læger!] kan søge dispensation hos Lægemiddelstyrelsen, og udskrive dem til patienten, hvis lægen vurderer, at der er grund til det. Glostrup Apotek vurderer, at de producerer midlet til omkring 400-500 patienter. Svinetabletter, hvad er din holdning til dem?

Laszlo Hegedus: Vi udskriver det ikke herfra. Vi mener ikke, at der er nogen som helst data, som tyder på, at det virker.

Den næste ekspert i stofskiftesygdomme, TV-lægen Qvortrup Geisling interviewede til Sundhedsmagasinet, var overlæge Birte Nygaard på Herlev Hospital.

Den samme Birte Nygaard, der skrev et debatindlæg med overskriften "En god læge giver ikke altid patienterne, hvad de beder om" i dagbladet Information d. 12. maj sidste år (2016), og den samme Birte Nygaard, der i samme indlæg i dagbladet Information, i fuld offentlighed afslørede, at hun ikke har kendskab til at udsondringen af menneskekroppens hormoner (herunder TSH og thyreoideahormoner), tilpasser sig årstiderne, hvilket selvfølgeligt kræver at også størrelsen af medicindoserne bør tilpasses årstiderne, vel at mærke, hvis behandlingen tilstræbes adækvat og effektiv. Birte Nygaard kalder det dog for en "myte" og "fejlagtigt", hvilket blev kommenterede og modbevist her på hjemmesiden.

Sikken ekspert, siger jeg bare, og det netop er denne ekspert, TV-lægen Qvortrup Geisling har valgt at interviewe til Sundhedsmagasinet: Stofskifte.

Peter Qvortrup Geisling (15:44): En af de andre læger, man kan blive behandlet hos hvis man får konstateret stofskiftesygdom, er Birte Nygaard. Hun er også ekspert i den kombinationsbehandling, hvor man giver T3-hormon sammen med T4. Det er også hende, der skal komme til at vurdere, om Tina [Stougaard] skal afprøve behandlingen. Hvad er det for patienter, du overvejer at give T3?

Birte Nygaard: Det er patienter, som har ligget stabilt i en længere periode, det vil sige, mindst seks måneder på T4-behandling. Det er patienter, hvor vi ikke kan forklare deres symptomer ud fra nogen anden sygdom, og som har relevante symptomer.

Peter Qvortrup Geisling: Så når man kigger på stofskiftepatienter, lader du dig styre af, hvad blodprøverne viser, og hvor meget lader du dig styre af, hvordan de selv fortæller at de har det?

Birte Nygaard: Der er en lille gruppe patienter, som har nogle genvariationer, som gør, at de har svært ved at transportere T4 ind i cellerne. De har svært ved at lave T4 om til T3, selv om vi så måler helt normale blodprøver, og det betyder, at så mangler de nok noget T3 inde i hjernen.

Peter Qvortrup Geisling: T3 er det aktive stofskiftehormon ude i cellerne og går ind og styrer vores stofskifte. Hvilken risiko er der ved at give [behandle med] T3?

Birte Nygaard: Hvis man giver for meget T3 hormonet - så har man en øget risiko for at dø, der ligger på 20% i en given alder.

Peter Qvortrup Geisling (17:02): Men også risikoen for hjerteproblemer, knogleskørhed, demens og brystkræft bliver forhøjet. [Henvendt til BN] Du står i en situation, hvor du hos nogle gerne vil give et hormon - hvor der faktisk er en vis risiko forbundet med det, hvis man får for meget - men du også føler, du er er nødt til at give det - fordi det traditionelle hormon ikke rigtig virker. Det er jo en svær balance.

Birte Nygaard: Ja. Hvis bare stofskiftet ligger normalt, at vi ikke overbehandler - så er jeg ikke bekymret for det, men jeg er bekymret, når patienterne er overbehandlede.

Peter Qvortrup Geisling: Spørgsmål er, om Birte [Nygaard] også er åben over for andre kombinationsbehandlinger. Som f.eks. grisetabletterne, der også indeholder både T3 og T4.

Birte Nygaard: Svineskjoldbruskkirtlers hormonsammensætningen er anderledes end den er hos mennesker. Og fordeling mellem T3 og T4 er anderledes end hos mennesker, og der er for meget T3 i.

Peter Qvortrup Geisling: Og dermed er der også en risiko for overbehandling.

Birte Nygaard: Vi ser en del patienter, som kommer her, som er blevet doseret - eller selv har doseret sig op i en relativt høj dosis, så de er overdoserede. Og nogle af dem har det rigtig skidt.

Peter Qvortrup Geisling: Selv om Birte Nygaard er en større fortaler for kombinationsbehandling end Laszlo [Hegedus] - så er de måske ikke så langt fra hinanden, som jeg først har fået indtryk af. Begge mener, man skal undgå overbehandling, men at der er en gruppe patienter - der kan have gavn af at prøve en kombinationsbehandling. Nu er jeg så spændt på, om [patient] Tina Stougaard er en af dem.

Dernæst følger seerne med til patienten Tina Stougaards konsultation hos Birte Nygaard på Herlev Hospital. Nu er det journalisten Lillian Gjerulf Kretz, der holder mikrofonen.

Lillian Gjerulf Kretz: Jeg mødes med Tina Stougaard på Herlev Hospital. Her skal hun til konsultation hos Birte Nygaard for at afgøre, om hun kan komme på T3-medicin. Hvad håber du, at hun vi sige?

Patienten Tina Stougaard: Jeg håber, at muligheden for den her T3-behandling er en mulighed for mig. Så jeg kan ligesom kan komme lidt ud over den der træthed - der nogle gange kan ramme mig, når jeg måske har haft lige travlt nok.

Birte Nygaard kommer ud på gangen og inviterer Tina Stougaard indenfor i konsultationen.

Birte Nygaard: Det der ligesom skal ske i dag, er at vi skal selvfølgelig snakke om dit stofskifte, hvornår det startede og hvad for noget medicin du får - og så skal vi også snakke lidt om, hvad du ellers har fejlet i dit liv, og hvad får du af medicin nu her og sådanne ting. Og så ender vi med at lave en plan for, hvad der skal ske.

Journalist Lillian Gjerulf Kretz: Birte Nygaard vil på baggrund af en grundig samtale og Tinas blodprøvesvar afgøre - om Tina er egnet til behandlingen.

Birte Nygaard: Så hvornår var det, det startede med stofskiftet? Hvor længe er det siden?

Patienten: Det er tilbage i 2002.

Birte Nygaard: Var det i relation til noget graviditet?

Patienten: Ja, der får jeg barn nummer to.

Journalist Lillian Gjerulf Kretz: Hele Tinas sygehistorie, fra hun første gang blev diagnosticeret - bliver oprullet, inklusive den benoperation Tina var igennem for omkring et år siden.

Patienten: December 2015 får jeg opereret mit venstre underben. Det skal forlænges tre centimeter. Det har været ekstremt stressende periode. Jeg bliver lidt påvirket af det -

- siger den synligt berørte patient Tina Stougaard og det kan Birte Nygaard godt forstå, mens jeg tydeligt kan høre på hendes tone, at hun allerede har besluttet at nægte Tina kombinationsbehandling, fordi Birte Nygaard agter at misbruge informationen om benoperation til at så tvivl om, at det er Tinas stofskifte, der er årsagen til Tinas forværring.

Tina Stougaard smiler lidt, som man ellers smiler undskyldende for at spilde andres tid, men hendes ansigtsudtryk fanget i et stillbillede 20 minutter og 8-9 sekunder inde i programmet, viser mere end tusind ord, hvad denne patient i virkeligheden føler i overlægens nærvær.

Det burde kunne trænge igennem til de fleste, men ikke til Birte Nygaard. Birte Nygaards devise er nemlig at "en god læge giver ikke altid patienterne, hvad de beder om". Dog, i betragtning af alt det, jeg længe har hørt rundt omkring, når det kommer til chancen for en recept på kombinationsbehandling, burde det rettere hedde: "en god læge giver næsten aldrig patienterne, hvad de beder om".

Hvorom alt er, afbrydes TV-optagelsen på Birte Nygaards kontor, for en stund, og journalisten Lillian Gjerulf Kretz siger at "det har været et krævende forløb for Tina Stougaard og vi stopper derfor kameraet et øjeblik", men senere minutter efter genoptagelsen, afslører at Tina Stougaard sandsynligvis brød i gråd foran Birte Nygaard, hvorfor kameraet blev slukket.

Patient Tina Stougaard [fortsætter]: Altså, jeg er presset fordi jeg [grådkvalt] bare gerne vil tilbage...

Birte Nygaard: Det kan jeg godt forstå.

Patienten: Man bliver lidt mere grådlabil, for det er pissesvært.

Birte Nygaard: Ja [i baggrunden].

Konsultationen ender med et tjek af hjerte og lunger. Og så er Birte Nygaard klar med en samlet vurdering.

Birte Nygaard: Når jeg hører din sygehistorie, så tænker jeg, at den store operation, du har været igennem, den fylder meget for dig lige nu.

Tina Stougaard er altså ikke ramt af dårligt behandlet af hendes lavt stofskifte, men bare stresset og deprimeret af at have gennemgået benoperationen - Tina Stougaard smiler undskyldende, men hendes øjne er triste.

Birte Nygaard: Ææeh, og jeg er i tvivl om, ææh, om du ville have gavn af at vi gav [dig] en kombinationsbehandling. Det kan godt være, men det skal ikke være lige nu, for det bliver meget svært at vurdere, hvad er hvad, og hvad effekt du har.

Tina Stougaard istemmer med et ja nogle gange, men stilbilleder af hendes ansigt viser, at hvis hun ikke har været deprimeret før, bliver hun det efter at have mødt Birte Nygaard.

Birte Nygaard: Så jeg tænker, jeg vil gerne snakke med dig igen, men jeg vil først snakke med dig om et halvt års tid, når du er kommet ordentligt over det her [benoperationen et år tidligere].

Umiddelbart derefter forlader Tina Stougaard Birte Nygaards kontor, og går ud på gangen, til den ventende journalist Lillian Gjerulf Kretz, der spørger Nå, hvad så?.

Patient Tina Stougaard: Lige umiddelbart er der ikke nogen mulighed for T3[behandling].

Lillian Gjerulf Kretz: Hvordan har du det med det?

Patienten: Jamen det er egentlig okay. Jeg kan godt mærke, at jeg er ikke helt på plads med mit ben endnu, og det fylder stadigvæk det hele, kan man sige.

Lillian Gjerulf Kretz: Det blev ikke helt, som du har håbet, men du er på vej [mod HVAD, Lillian?]

Programmet skifter fokus, og nu handler det igen om "grisetabletterne" ("naturlig thyroid" / desiccated thyroid USP).

TV-lægen Peter Qvortrup Geisling: To af de førende hormonlæger siger, at det er en skidt idé at give de her grisetabletter, men de bliver altså ordineret af danske patienter angiveligt af praktiserende læger [det passer ikke, idet også flere endokrinologer og indremedicinere udskriver dem]. Jeg har lavet en aftale med formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), de praktiserende lægers faglige selskab, Anders Beich for at høre hvad han siger til det.

Hvorfor udskriver nogle læger det [grisetabletter]? Hvorfor tror du, at der er nogle praktiserende læger, der udskriver det?


Anders Beich: Det er jo rigtig svært at svare på, og vi ved heller ikke, om det er kun de praktiserende læger, men man kan forestille sig, at det handler om at man i bund og grund gerne vil hjælpe sine patienter. Når der kommer nogle patienter, der har fået standardbehandling og synes, de har nogle bivirkninger ved der. det er svært at skelne mellem bivirkninger og virkninger af sygdom, og så forfalder de måske til at tænke "Jeg søger en tilladelse, og så kan jeg også hjælpe den her patient." Men det er ikke en god faglighed, kan man sige.

Peter Qvortrup Geisling: Så hvordan har du det med at det sker?

Anders Beich: Vi har en kombinationsbehandling, der hedder, at hvis folk skal have både T3 og T4, har vi en anbefaling, at så bør de gå til en specialist, eller så bør vi henvise dem til en specialist.

Peter Qvortrup Geisling: Lægemiddelstyrelsen har ikke godkendt grisetabletter som lægemiddel, men der gives dispensation til udlevering af grisetabletter, hvis lægen ansøger om det. Og dermed ender ansvaret med at ligge udelukkende hos de praktiserende læger. Hvad tænker du om det?

Anders Beich: Ja, det kan måske forlede nogen [praktiserende læger] til at tro, at der er så en slags godkendelse. At hvis man har fået tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, så er det ligesom godkendt.

Peter Qvortrup Geisling: Altså en blåstempling af at det virker [her viser han frem en bøtte af Thyreid fra Glostrup produktionsapotek]

Anders Beich: Ja, det frygter jeg.

Peter Qvortrup Geisling: er er altså en bred enighed om, at grisetabletter som Thyreoid kan ikke anbefales af de eksperter vi har talt med, men der er læger, der har en anden mening. F.eks. læge Carsten Vagn-Hansen, der mener, at Thyreoid er langt bedre og et mere naturligt produkt end de godkendte præparater med T3 og T4. Han mener, at Thyreoid har færre bivirkninger, og at der ikke er fare for overbehandling med den rette dosering og vejledning.

Kunne du finde på at give dem [patienterne] det her? Formand for de praktiserende lægers faglige selskab Anders Beich er dog ikke i tvivl.


Anders Beich: Nej, det kunne jeg ikke. Jeg har sagt nej til det.

Journalist Lillian Gjerulf Kretz: Eksperten på Herlev Hospital slog fast, at Tina [Stougaard] ikke skal på kombinationsbehandling. Simpelthen fordi man er ikke sikker på, at symptomerne stammer fra hendes stofskiftesygdom.

TV-lægen Peter Qvortrup Geisling: Nej, fordi man er forsigtig med den der kombinationsbehandling. Det kan have farlige bivirkninger. Man risikerer at give for meget medicin og det kan der være nogle farlige bivirkninger ved. Til gengæld syntes jeg, dengang jeg begyndte at interessere mig for det, at der var en stor debat imellem hormonlægerne, men jeg må sige, at de er heldigvis mere enige, end jeg frygtede. der hvor de er lidt uenige er i hvor god den her kombinationsbehandling af T3 og T4 er. Til gengæld, når det handler om grisetabletterne, så er de ikke uenige. Dem skal man holde sig fra.

Lillian Gjerulf Kretz: Og for os andre med et normalt stofskifte er, at vi kan ikke spise os til det. Hvis man vil styrke det, så er det ud og opbygge noget muskelmasse.

TV-lægen Peter Qvortrup Geisling: Det var Sundhedsmagasinet. Tak for i aften.

Jeg tror at efter stofskifte-udgaven af Sundhedsmagasinet på DR1, modløshed og fortvivlelse atter en gang har sænket sig over tusinder af danske hjem og familier, ramte af lavt stofskifte, når selv jeg bukkede under for - rent ud sagt: smerten over at høre danske akademikere repræsenteret i programmet ved overlægerne Birte Nygaard og Laszlo Hegedus - for åbent kamera at gentage 40-års enighed om syntetisk T4-behandlings fortræffeligheder; 20-års enighed om at kombinationsbehandling med syntetisk T4/T3 ikke er hensigtsmæssig, og 10-års enighed om at "grisetabletter" egner sig ikke til behandling af mennesker.

Når det er sagt - er det ikke en temmelig ensidig dækning af et emne, når kun den ene af parterne får taletid på landsdækkende TV-kanal, mens den anden part - alle de mange tusinder fejlbehandlede stofskiftepatienter er stort set - fortsat usynlige?

Hvorfor og hvordan lykkedes det journalisten Lillian Gjerulf Kretz og TV-lægen Peter Qvortrup Geisling helt at forbigå den anden part i sagen - patienterne der ikke bliver behandlet, fordi lægestanden fastholder tyrkertroen på et bestemt lægemiddel, på bekostning af deres patienters velfærd?

Ville det ikke være guf for enhver dygtig journalist, at grave lidt dybere i emnet, ned til prisen for alle økonomiske tab, samfundet pådrages af overlægerne Nygaard, Hegedus, Bonnema, Faber, Kølendorf m.fl. - hver gang de træffer beslutninger om ikke at behandle behandlingstrængende stofskiftepatienter? Det koster kassen, hver gang en stofskiftepatient, af disse overlæger, forhindres i at kunne fuldføre sin uddannelse, eller beholde sit job, eller undgå skilsmisse. Ene og alene fordi overlægerne Nygaard, Hegedus, Bonnema, Faber og Kølendorf enten selv nægter at yde patienterne adækvat behandling, eller bruger deres kollegiale indflydelse til at hindre andre læger i at gøre det?

Alligevel tier Lillian Gjerulf Kretz. Kan man undgå at kalde således praktiseret journalistik for andet end manipulation og propaganda ?

At hvad?

At det er (over)lægernes ret og pligt at udøve deres lægegerning i overenstemmelse med deres lægefaglige vurderinger?

I en perfekt verden - ja.

I vores verden - nej.

Stofskifte-overlægerne Nygaard, Hegedus, Bonnema, Faber, Kølendorf m.fl. er simpelthen hverken dygtige eller veluddannede nok til, forsvarligt at kunne varetage deres magt.

De er en byrde.

De er en byrde for patienterne.

De er en byrde for patienternes familier.

De er en byrde for vores skamredet sundhedsvæsen.

De er en byrde for vores slunkne statskasse.