Side 1 af 3 123 Sidste
Viser resultater 1 til 10 af 23
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Zink - for sundhed mod sygdom


    Zink - for sundhed - mod sygdom
    Af Erik Kirchheiner


    Udgivet i 1998 på forlaget Sund og Rask
    64 sider
    ISBN: 87-89105-59-1



    Om bogen:
    Zink er et metal, men det er også et livsvigtigt grundstof. De 2½ gram (2.500.000 mcg/µg /red.) zink, vores organisme indeholder, er ansvarlig for hundredevis af livsnødvendige biokemiske funktioner. Forsvinder de 2½ gram zink, er man død! Og blot en lille zinkmangel kan medføre talrige lidelser - mentale og fysiske.

    Zinkmangel kan slukke for vores hukommelse, vor indlæringsevne, vort forsvar mod sygdomme, vor mentale balance og vor evne til at blive helbredt af sygdom. Zinkmangel er ofte hovedårsagen til hud- og øjenproblemer, til diabetes og lavt blodsukker, til hæmmet udvikling hos børn og unge, og til senilitet hos ældre, til spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, til hyperaktivitet og afhængighedsproblemer som alkoholisme, til tungmetalforgiftning, hjerte- og kredsløbsforstyrrelser samt talrige andre helseproblemer.

    Skønt zinkmangel er et vidt udbredt problem i Danmark og andre lande med vestlig livsstil, og skønt zinkmangel let kan erkendes ved hjælp af en simpel, billig test, er der praktisk talt ingen læger i Danmark, der undersøger deres patienter for zinkmangel, endsige behandler dem for denne fundamentale lidelse.

    Resultatet er, at zinkmangel er blevet et af tidens dominerende, og næsten helt fortiede sundhedsproblemer.


    INDHOLDSFORTEGNELSE

    Forord
    1. Zinkmangel - den usynlige dræber
    2. Hvad er zink?
    3. Der skal være zink i alle celler!
    4. Hvorfor mangler vi zink?
    5. Fibre og fytin stjæler zink
    6. Hvor meget zink har vi brug for?
    7. Zinkmangel og sårheling
    8. Zinkmangel og hudproblemer
    9. Zinkmangel og øjenproblemer
    10. Zinkmangel og sexproblemer
    11. Zinkmangel og forkølelser
    12. Zinkmangel og immunsvigt
    13. Zinkmangel, børn, ungdom og udvikling
    14. Zinkmangel og blodsukkerbalancen
      - Lavt blodsukker
      - Diabetes
    15. Zinkmangel, alkoholisme og andre afhængighedsproblemer
    16. Zinkmangel og mentale problemer
      - Hyperaktivitet
      - Anoreksi og bulimi
    17. Orthomolekylær behandling og cellulær økologi
    18. Zinkmangel og cancer
    19. Zinkmangel, kobberbalance og kadmium-forgiftning
    20. Zink, biokemisk samvirke og vitamin A
    21. Zinkmangel og de lægekonventionelle blindgyder
      - Uddannelsessvigt og fordomme
      - Vildledning og vejledning
    22. Zink - hvorfra og hvordan?
      - Kost

      - Tilskud
    23. Zinktest
    24. Ordforklaring
    25. Stikordsregister
    26. Noter og Litteraturhenvisninger

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Forord til bogen "Zink - for sundhed - mod sygdom"


    Zink - for sundhed - mod sygdom
    Af Erik Kirchheiner




    Udgivet i 1998 på forlaget Sund og Rask
    64 sider
    ISBN: 87-89105-59-1

    Forord

    Har din læge nogensinde fortalt dig, at din sygdom eller dit helseproblem kan skyldes zinkmangel? At dine gentagne infektioner, dine hudproblemer eller dårlige øjne, dit skinnebenssår og dine kolde hænder og fødder kan komme af mangel på zink?

    Har han - eller hun - nogensinde foreslået, at du skal tage en simpel test for zinkmangel for at afgøre, om den kan være årsagen til dine helseproblemer?

    Har din læge på noget tidspunkt foreslået dig, at du burde indtage et helsekosttilskud med tilstrækkeligt indhold af zink for at forebygge eller helbrede alvorlige degenerative og almindeligt udbredte sygdomme?

    Sandsynligvis ikke! - Hvorfor er disse spørgsmål så væsentlige?

    De er væsentlige, fordi en lang række af de fremherskende helseproblemer og sygdomme i vor tid skyldes simpel zinkmangel. Ethvert voksent velfungerende menneske indeholder cirka 2,5 gram zink - svarende til en theskefuld. Hvis du mangler denne theskefuld zink er du — død! De 2,5 gram zink er fordelt på organismens cirka 26 trillioner celler. For alle cellerne skal nemlig hver have deres eget zink. De celler, der ikke får noget zink - dør!

    Med andre ord: Zink er livsvigtig for hver eneste celle i vor krop - og dermed for os. For hver enkelt af os har det kun så godt, som vore celler har det. Nogle af os har al den zink, vi har brug for. Men så heldige er desværre kun de allerfærreste. Nogle har ikke helt nok, de allerfleste har helt afgjort alt for lidt, og alt for mange har en så alvorlig zinkmangel, at den - ubehandlet - før eller senere vil slå dem ihjel.

    Næsten alle danskere lider af zinkmangel, og det har de tilfælles med størstedelen af befolkningen i nutidens industrisamfund.

    Denne situation forårsager en syndflod af sygdomme. Da lægerne ikke er uddannede til at behandle disse lidelser ud fra deres årsag, behandler de i stedet med mediciner. Det forhaler lidelserne, forvolder medicinforgiftning og helbreder ikke sygdommene. En af de -mange! - store blinde pletter i det konventionelle behandlingssystem er zinkmangel. Denne lille bog er en afsløring og en håndsrækning til den, der selv vil tackle problemet.

    Problemet er både gigantisk og ganske lille. Det er blevet gigantisk af at have været næsten totalt negligeret, så det dækket af uvidenhedens og dovenskabens mørke har fået lov til at vokse til sit nuværende kolossale omfang. Men samtidig er problemet ganske lille, fordi afsløringen af dets eksistens og løsningen på det drejer sig om simple, billige metoder. Her er der et gigantisk folkesundhedsproblem, der - til en afveksling - ikke kræver millioninvesteringer i forskning, uddannelser, omstrukturering og udvidelser. Enhver behandler - naturlæge, biopat, heilpraktiker, ernæringsterapeut, zoneterapeut, kinesiolog, ja, og så selvfølgelig enhver læge - har sin zinktest på bordet foran sig, tester hver eneste patient, han eller hun modtager, og behandler efter resultatet.

    Ikke blot er dette lavteknologisk, simpelt, ufarlig og billigt redskab. Det vil også afsløre en af sundhedsvæsenets mest kostbare brølere: Den konsekvente ignorering af vort basale biokemiske behov for zink. Og ved at bekæmpe denne miljøkatastrofe vil man ikke blot lindre svære lidelser, men også spare enorme summer på senere helt undgåelig sygdomsbehandling.


    Erik Kirchheiner

  3. #3
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 1. Zinkmangel - den usynlige dræber


    1. Zinkmangel - den usynlige dræber

    Hvis man har en af de følgende lidelser eller symptomer, er det muligt og faktisk særdeles sandsynligt, at man lider af mere eller mindre udpræget zinkmangel:

    • Appetitsvigt og spiseforstyrrelser, svigtende smagsevne og lugtesans, anoreksi og bulimi, pica
    • Blodsukkerproblemer - hypoglykæmi (lavt blodsukker) og hyperglykæmi (diabetes), alkoholisme
    • Depressioner og andre mentale forstyrrelser, svigtende indlærings- og koncentrationsevne, svigtende hukommelse, hyperaktivitet - især hos børn, apati, forvrænget virkelighedsopfattelse, hallucinationer, epilepsi, senil sindsforvirring
    • Hudproblemer - eksem, acne, psoriasis, strækmærker
    • Hyppige eller kroniske infektioner, bihulebetændelse, mellemørebetændelse
    • Hæmmet vækst og kønslig udvikling, dværgvækst, ledsmerter, ledegigt, cancer og leukæmi [1][2][3][4][5][6][7][12][15]
    • Højt blodcholesterol og serumfedt, blodmangel
    • Hårtab, hvide pletter på neglene, skøre negle, forsinket sårheling, skinnebenssår, blødninger
    • Nedsat kønsdrift og seksuel udvikling, kirtelsvigt, PMS og menstruelle problemer, frigiditet, prostataproblemer, svangerskabskvalme, -forgiftning og andre graviditetsproblemer
    • Overdreven svedafsondring og ubehagelig svedlugt
    • Svigtende blodkredsløb, åreforkalkning, kolde hænder og fødder, højt blodtryk
    • Synsproblemer, natteblindhed, hornhindeløsning, grå stær, makulær øjendegeneration
    • Tyktarmsbetændelse - cøliaki, colitis, Crohns sygdom, diarré
    • Ufrugtbarhed og abort, impotens, dårlig sædkvalitet


    Zinkmangel kan også iagttages ved brandskader, kirurgisk traume, Alzheimers sygdom, almen senilitet, ordblindhed, Parkinsons sygdom og åreforkalkning. Akrodermatitis enteropatica er en arvelig lidelse, der var dødelig indtil man lærte at behandle den med zink i terapeutiske doseringer [4].

    Zinkmangel er ikke nødvendigvis altid den afgørende eller eneste faktor, der medfører visse af de forstyrrelser og lidelser, der her er opregnet. Men meget ofte er zinkmangel hovedfaktoren og samtidig den mangel, der sætter lavinen af andre funktionssvigt i skred.

    Konsekvensen er, at zinkmangel ofte i realiteten bliver hovedårsagen til et stort og meget forskelligartet antal lidelser, der samlet kan medføre fatale sygdomme og død. At fjerne zink fra organismen er at tage et centralt tandhjul ud af et stort og kompliceret urværk. Konsekvensen er, at resten af værket gradvis svigter og hele urværket holder op at fungere [8].



    • [1] Pfeiffer; Carl C; Mental and Elemental Nutrients; Keats Publ. Inc., 1975, IBN 0-87983-1 14-8.
    • [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
    • [3] Prasad, A.S. & al; Experimenlal Zinc Deficiency in Humans; Annals of Internal Medicine; 86; 483; 1978;
    • [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Efl'ects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
    • [5] Hendler; Sheldon Saul; The Doctor's Vitamin and Mineral Encyclopedia; Fireside Book, Simon and Schuster, 1991, ISBN 0-671-66784-X
    • [6] Dilling; Henrik; Klar besked om vitaminer og mineraler; Aschehoug, 1996; ISBN 87 ll-12121-l
    • [7] Flytlie; Knut T.; Vitaminrevolutionen; L & R Fakta, 1998, ISBN 87-614-0043-2.
    • [8] Prasad, A.S.; Zinc Metabolism; Thomas; Springfield; 1966.
    • [12] Moynahan, E.J,; Zinc Deficiency and Disturbances of Mood and Visual Behaviour; Lancet, i, 91, 1976.
    • [15] Hhenkin, R.I.; Disorders of Taste and Smell; Journal of the American Medical Association; 218; 1946; 1971

  4. #4
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 2. Hvad er zink?


    2. Hvad er zink?

    Zink er selvfølgelig et metal. Det ved vi alle. Men alligevel er det værd at grave lidt dybere i emnet. Som alle andre metaller er zink et grundstof. Det vil sige, at det hører til blandt de i praksis knap 100 uforanderlige substanser, som hele vor fysiske verden er opbygget af. Disse stoffer kan vi ikke danne, omdanne eller nedbryde undtagen ved brug af atomkraft [75]. Derfor har vi netop så stor en mængde af dem i vor organisme, som vi har indtaget og endnu ikke udskilt - hverken mere eller mindre. Nogle grundstoffer er livsnødvendige, og vi ved alle, at disse i første række er ilt, brint, kul, svovl og fosfor. Men mange andre grundstoffer er også livsvigtige. Det gælder som sagt zink, og desuden for eksempel kalcium, jern, jod, magnesium, krom, selén plus mange flere. Når vi taler om ernæring og kropsbehov kalder vi - med et lidt uheldigt udtryk - disse grundstoffer for mineralerne [40].

    Mens disse grundstoffer er livsnødvendige, er andre - som for eksempel kadmium og kviksølv - giftige. Ikke så få - for eksempel kobber, selén og jern - er begge dele, afhængig af hvor store mængder vi indtager. I små mængder er de uundværlige; men i større mængder kan de være farlige.

    Alle grundstofferne kan opstilles i et skema, der begynder med det letteste grundstof - nemlig brint - og slutter med de tungeste - heriblandt uran. Ud af skemaet kan den trænede forsker læse forbløffende meget om hvert enkelt grundstofs egenskaber - for eksempel dets vægt, dets evne til at knytte sig til andre grundstoffer i kemiske forbindelser og dets adfærd indenfor disse ofte store og komplicerede molekyler. Dette skema kaldes Det Periodiske System. Zink - forkortet til Zn - er grundstof nummer 30 i Det Periodiske System [24].

    I den menneskelige og andre levende organismer optræder zink imidlertid ikke som det nøgne metal eller grundstof. Her findes det, som overalt i naturen, i biologisk kompatible biokemiske forbindelser, og i vor føde og vor organisme især som organiske salte, det vil sige zink knyttet til biologisk aktive syrer, som for eksempel aminosyrer. Det er på denne form og i denne biologiske indpakning at vor organisme kan acceptere indtagelsen af zink og er i stand til at udnytte grundstoffet. Det er derfor også sådanne zinkforbindelser i vor føde, som vi er i stand til at optage og udnytte.

    I vor mad er de rigeste kilder til zink at finde i østers, fisk, plantefrø, hvedekim, løg, ahornsirup, kød, champignon, ølgær, mælk, fuldkorn, nødder, ærter, gulerødder, lever og visse grønsager [40].



    • [24] Schroeder, Henry A.; The Trace Elements and Man; Devin-Adair Comp. 1973; pp. 98, 112, 149;
    • [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
    • [75] Det har dog også været hævdet, at biologisk ændring af grundstofferne forekommer i naturen; men denne opfattelse accepteres ikke i ortodokse videnskabelige kredse. Se: Kervran; Louis C; Biological Transmutations, Swan House Publishing Co., 1972, ISBN 0-913010-02-2

  5. #5
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 3. Der skal være zink i alle celler!


    3. Der skal være zink i alle celler!

    Zink har over 300 erkendte funktioner i kroppen, hvoraf mere end 200 knytter sig direkte til enzymfunktioner [4]. Men alle disse funktioner er altså kun dem, som vi har erkendt. Der er helt sikkert mange andre, som vi endnu ikke kender til.

    Alle de kendte funktioner er nøglefunktioner, uden hvilke vi i det lange løb ikke kan opretholde livet.

    Zink er af afgørende betydning for vor energiproduktion. Al den energi vi bruger i vort centralnervesystem - cirka 20% - og meget mere, der stammer fra vor indtagelse af stivelse og anden sukkerholdig føde, fedt og protein, fremstilles ved hjælp af organismens forbrænding af druesukker, også kaldet glukose.

    Celledeling er den centrale funktion, der sikrer vor udvikling fra fosterlivet fremover, vor opvækst og livet igennem vor regeneration af udslidt væv, vor sårheling og vort sygdomsforsvar. Celledeling af sunde celler, også kaldet mitose, er helt afhængig af tilstedeværelsen af zink. Derfor fører zinkmangel til hæmmet vækst, forsinket eller nedsat kønslig og mental udvikling og svækket immunforsvar.

    Enhver levende celle har sin individuelle eksistens, afgrænset fra omverdenen af sin cellevæg, men er samtidig også afhængig af kommunikation med omverdenen gennem den samme cellevæg. Cellevæggen er som en grænseovergang, bevogtet og kontrolleret. Den overvåger at intet farligt passerer ind i cellen, at uønskede substanser bortvises og kun nyttige får adgang. Dens overvågning fungerer fortræffeligt, så længe den består af de rette substanser. Mangler eller forvanskes substanserne, svigter overvågningen.

    For eksempel har cellevæggen brug for zink for at kunne fungere; men hvis zink mangler, bliver det ofte det forgiftende metal kadmium, der sniger sig ind på dets plads. Det nedbryder cellevæggens funktion og forårsager blandt andet, at forkerte substanser får lov til at passere ind og ud gennem cellevæggen. Frie radikaler får da adgang til at angribe cellens arvemasse, DNA, og det kan ved fornyet celledeling føre til abnorme celler og dermed faktisk til cancer. Organismen har et naturligt beredskab, der reparerer skadet DNA; men det fungerer også kun takket være zink, og det blokeres af kadmium og andre skadelige faktorer som for eksempel jern og kviksølv [1][2][8][40].



    • [1] Peiffer; Carl C; Mental and Elemental Nutrients; Keats Publ. Inc., 1975, IBN 0-87983-1 14-8.
    • [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
    • [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Effects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
    • [8] Prasad, A.S.; Zinc Metabolism; Thomas; Springfield; 1966.
    • [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;

  6. #6
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 4. Hvorfor mangler vi zink?


    4. Hvorfor mangler vi zink?

    Praktisk talt alle „civiliserede" mennesker mangler zink. Denne mangel kan afsløres ved en simpel billig test! Men herom senere.

    Med „civiliseret" mener vi her, at individet lever i de moderne industrisamfund, som efterhånden har bredt sig over store del af kloden, og lever på de vilkår, der hersker i disse samfund med hensyn til mad og drikke, kostvaner, livsstil og andre beslægtede forhold, som for eksempel forurening og forvanskning af det oprindelige miljø.

    Hvorfor mangler „civiliserede" mennesker zink?

    Fordi der ikke er tilstrækkelig zink i vore levnedsmidler. Og kun gennem føde og drikke kan vi få den nødvendige zink. Med mindre vi tager kosttilskud! Mere herom senere.

    Moderne dyrkningsmetoder - med kunstgødning og sprøjtemidler -og industriel forarbejdning af fødevarer gør vor mad ekstremt zinkfattig. Samtidig øger vort overforbrug af sukker, andre simple kulhydrater, alkohol og mediciner også vort behov for zink [2].

    Zink fra planteføde optages betydeligt dårligere end animalsk zink. Visse moderne helsebestræbelser - mere fiber, mindre kød, flere kornprodukter - kan derfor forværre situationen ved yderligere at nedsætte zinkindtagelsen og samtidig binde og blokere den smule zink, der er tilbage i føden.

    Konsekvent veganisme eller vegetarianisme kan således forværre zinkmangel, og det samme kan dårlig fordøjelse, diarré, infektionssygdomme, rygning og alkohol, p-piller, medicin-forgiftning, hydraziner, B-vitaminmangel - især mangel på vitamin B-6 - samt krævende sex og hård fysisk træning - for eksempel konkurrencesport. Også tropeklima, sauna og andre forhold, der er sveddrivende, gør at vi taber zink - nemlig gennem sveden.

    Mange har den opfattelse, at man kan skaffe sig tilstrækkeligt af alle nødvendige mineraler gennem normal god kost. Det er der også mange såkaldte eksperter, der hævder. Men der er faktisk slet intet videnskabeligt belæg for denne opfattelse - tværtimod! Og så er spørgsmålet jo i øvrigt også, hvad den enkelte egentlig opfatter som normal sund kost. Karakteristisk er det, at de fleste danskere sjældent eller aldrig spiser de fødevarer - østers, ølgær, lever, rejer, nyrer, sardiner, hjerne, brisler, øjne og krabber - der er virkeligt rige på zink.

    Den meget omfattende zinkmangel i vore dage viser sig også at skyldes, at en lang række sprøjtemidler og andre forurenende kemikalier blokerer for administrationen af zink. Fosfater samt EDTA (anvendt i produktionen af mikronæringsstofgødninger/red.) reducerer yderligere zinkoptagelsen [40][76].



    • [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
    • [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
    • [76] Gaby; Alan: The Doctor's Guide to Vitamin B6; Rodale Press, Emmaus, Pennsylvania, 1984, ISBN 0-87857-516-2

  7. #7
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 5. Fibre og fytin stjæler zink


    5. Fibre og fytin stjæler zink

    Og endelig er der endnu en meget væsentlig faktor. Kornfibre - som klid og lignende - er notorisk rige på fytinsyre. Fytinsyre binder både kalcium, magnesium, zink, jern og et stort antal spormineraler [39][40]. Tidligere var den en medvirkende faktor sammen med D-vitamin-mangel til rakitis - „engelsk syge" - der fik dette navn, fordi fattige engelske børn i provinsen undertiden levede næsten udelukkende af den fytinrige havre, og derfor fik kalkmangel og knoglesvækkelse.

    Dette er værd at huske, især når man for ikke længe siden var vidne til en særlig havrebølge, hvis fortalere udbasunerede, at havrefibre var det eneste effektive middel mod forhøjet blodkolesterol - hvilket i øvrigt slet ikke er korrekt. Da ældre jo som bekendt ofte lider af knogleskørhed, er det nok ikke ligefrem anbefalelsesværdigt at fylde dem med fytinholdig havre, der yderligere stjæler kalk fra kroppen.

    Fra det østlige Iran kender man nogle af de alvorligste registrerede generelle zinkmangler forårsaget delvis af fytinforgiftning, og tilfælde af blodmangel er også registreret, når fytinet går ind og berøver kroppens jern [4].

    Det er i det hele taget forbløffende, at man i den seneste tid har forbigået dette forhold, der optog en tidligere generation af ernæringsfolk så alvorligt - og med god grund. Ikke alene fiberbølgens fortalere, men alle lovprisere af klid, kim og fuldkorn, der startede længe før den egentlige fiberbølge skyllede frem, synes at have overset dette centrale forhold.

    Selv professionelle behandlere, der hæmningsløst anbefaler alle former for helsefibre - også til ældre - er sjældent klar over, at de herved ofte mangedobler patientens indtagelse af fytiner. Cornflakes og franskbrød indeholder henholdsvis 60 og 90 mg fytinsyre per 100 gr; men klidholdige fuldkornsprodukter kan komme helt op på 2200 mg per 100 g! Normalt regner man med, at en fytin/zink balance i gennemsnit ikke bør overstige 15:1. Med 2200 mg fytinsyre i 100 gr fuldkorn, vil man i snit - afhængig af dyrkningsmetode og kornets oprindelige zinkindhold - kunne forvente en balance på 60:1. Det er 300% mere fytin end det tålelige [40]!

    Nuvel, - fytinsyren nedbrydes ved maltning, enzym- eller varmebehandling. Så hvis man koger sin egen havregrød og bager sit eget fuldkornsbrød, og holder sig til det, så har man ingen problemer der. Men er de kornfibre, der kommer på markedet altid fra maltet, enzym- eller varmebehandlet korn? Det er ikke altid muligt at få oplyst, og meget tyder på, at det ofte ikke er tilfældet.

    Oxalsyre er vidt udbredt i planteverdenen. Den findes for eksempel i rabarber og spinat. Den stjæler også zink og andre mineraler; men da vor indtagelse af oxalsyreholdige planter ikke er særligt stor og regelmæssig udgør den ikke en risikofaktor af samme størrelsesorden som fytin.



    • [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Efl'ects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
    • [39] Davies, Stephen, & Stewart, Alan; Nutritional Medicine; Pan Books, 1987; ISBN 0-330 -28833-4, p. 131;
      [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;

  8. #8
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 6. Hvor meget zink har vi brug for?


    6. Hvor meget zink har vi brug for?

    Der findes ikke noget enkelt, præcist og endegyldigt dækkende svar på det spørgsmål. Blandt andet fordi behov afhænger af så mange forhold - kost, klima, stress, arv og talrige andre individuelle faktorer som alder, køn, helsetilstand med mere. Så selv de bedste beregninger kan kun blive gennemsnitlige og måske for den enkelte, endda ikke engang tilnærmelsesvist korrekte.

    Den beregningsstandard vi oftest støder på - hos lægen, i populære artikler og på helsekost-etiketten - er den Anbefalede Daglige Tilførsel - almindeligvis forkortet til ADT. Hvad er beregningsgrundlaget for denne ADT?

    ADT har sin oprindelse i USA, hvor man efter 2. verdenskrig formulerede en række værdier for vitaminer og mineraler, som skulle sikre, at større befolkningsgrupper ikke kom til at lide af svære mangelsygdomme. Disse værdier betegnede man RDA - Recommended Dietary (eller Daily) Allowance - og ADT-værdier er selv i vore dage stort set kopier af de amerikanske RDA og altså nærmest udtryk for en minimal sikkerhedsmargen, i hvert fald slet ikke udtryk for optimale tilførsler, der tilgodeser alle behov.

    De er således heller ikke udtryk for den enkelte persons ofte meget individuelle biologiske behov og slet ikke heller de ekstra nutrientkrav, der opstår på grund af sygdom og anden svækkelse, stress, miljøforgiftning, fejlernæring og de mange andre faktorer, vi allerede har nævnt [66].

    Eller sagt på en anden måde: RDA/ADT er ikke en standard, der angiver de mængdeforhold, der får den enkelte organisme/person til at fungere på højeste plan, yder effektiv beskyttelse mod sygdomme, beskytter mod stress og forurening og giver en høj immunreaktionsevne (modstandskraft/red.).

    Det er heller ikke en standard, der individuelt garanterer den syge, den ældre, den medicinforgiftede, den arveligt belastede, den rekonvalescente (efter nylig overstået sygdom/red.), alkoholikeren eller narkomanen, den overtrætte husmor, det adfærdsvanskelige barn eller - snart sagt - hvem som helst, der har et biokemisk problem - at de sikres de nødvendige vitaminer og mineraler!

    Det er derfor fuldstændig uvidenskabeligt, grotesk og tæt på at være kriminelt, når RDA/ADT bruges som opslagstabel til at begrænse patientens indtagelse af nutrienter eller benyttes som en benhård standard for, hvad hvem som helst må få af dette eller hint.

    Men det er netop den måde RDA/ADT ofte bruges i lægens konsultationsværelse og på apoteket, hvor man rask væk vildleder folk, skræmmer dem fra vid og sans med ammestuehistorier om vitamin-og mineralforgiftninger og i det hele taget maler fanden på væggen.

    At denne misvisende og altid misbrugte RDA/ADT er den eneste officielle standard, som offentligheden som regel bliver bekendt med - nemlig på etiketterne, når de køber kosttilskud - er selvfølgelig faldet mange for brystet, både her og i udlandet. I RDA'ens hjemland, USA, er der forskere, der har prøvet at gøre noget ved sagen. De har opstillet og forsøgt at indføre deres egen standard, som de kalder ODA = Optimal Dietary/Daily Allowances. Det kan vi oversætte til dansk som ODT = Optimal Daglig Tilførsel.

    ODT er et forsøg på at skabe en gennemsnitlig standard for, hvad folk bør indtage, ikke for lige netop at slæbe sig fra at blive dødssyg af en eller anden alvorlig mangelsygdom, men for at kunne fungere rimeligt effektivt, være rimeligt beskyttet mod mangelfølger, og i stand til at modstå smitte, stress samt en vis grad af forurening og forgiftning, uden at bukke under. Bemærk, at heller ikke ODT er udtryk for individuelle behov, eller for behovet hos dem, der er meget syge, gamle, arveligt belastede eller på anden måde har specielle behov. Men ODT i det mindste er en langt bedre generel vejleder end ADT [73].

    For de syge, de svækkede, de arveligt belastede, de forgiftede, og de kronisk fejlernærede har vi behov for andre standarder. Her taler vi nemlig om egentlig nutrient-behandling. Her bruger man ikke blot de gængse daglige kosttilskudsværdier, her bruger man tilmed ofte mere end ODT, fordi her bruger man nemlig terapeutiske doseringer [47][77].

    Disse betragtninger gælder i princippet for alle nutrienter - altså vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer, aminosyrer og lignende. Hvad betyder dette så specifikt, når vi taler om værdierne for zink?

    RDA for mænd i alderen 19 til 50 er blevet sat til 15 mg per dag og for kvinder i samme aldersgruppe til 12 mg per dag, for gravide dog 15 mg og for ammende 16 til 19 mg. RDA for småbørn er 5 mg og børn indtil 11 år 10 mg. I betragtning af, hvor lave disse værdier er, er det chokerende, når videnskabelige undersøgelser viser, at folk i gennemsnit får zink svarende til kun en til to tredjedele af RDA [38] ! Det vil sige, at visse grupper får langt mindre. Disse tal gælder for USA, men afviger næppe meget fra forholdende i Nordeuropa.

    En foreslået ODT (optimal daglig tilførsel/red.) beløber sig til mellem 22.5 og 50 mg for voksne og børn over 4 år. Terapeutiske doseringer, som de fremgår af mange forskellige behandlingsprogrammer, bevæger sig fra 20 mg til 100 mg daglig.

    Disse værdier drejer sig selvfølgelig om den samlede daglige indtagelse - altså kostværdier plus eventuelle kosttilskud. Og når vi taler om kosttilskud er det meget væsentligt at understrege, at zink ikke bør gives alene, men som del af et samlet vitamin/mineral-kosttilskud. Som alle andre nutrienter indgår zink i et kompliceret samspil med praktisk talt alle de andre nutrienter. Ingen af disse er solister. Solister findes simpelthen ikke i den biokemiske opera.

    Alle nutrienter har hver deres rolle, store som små, og hvis nogen svigter sin rolle eller tilraner sig en rolle af meget større omfang end planlagt, kommer hele forestillingen ud af helsebringende balance. Derfor, når vi taler om kosttilskud og terapeutiske nutrienter, kalder vi det samvirkende ernæringsterapi for at pointere, at denne synergi, dette samspil mellem nutrienter altid skal overholdes.

    Når det handler om zink, drejer dette samspil sig for eksempel i første række om forholdet til kobber, som vi allerede har været inde på, men også balancen til selén og andre mineraler er væsentlig. Hvis store mængder solozink tilføres, vil både kobber og selén fortrænges, og det kan - især ved visse alvorlige sygdomme som for eksempel cancer - få svære konsekvenser.

    Derfor giver man i første række zink som del af et generelt vitamin/ mineral-kosttilskud og derefter - hvis der yderligere er behov for det - ekstra zink [58] - dog ikke ude af trit med de samtidigt tilførte mængder af kobber [59] og selén [59].



    • [38] Quillin, Patrick; Healing Nulrients; Vintage Books, Random House, New York; 1989, ISBN 0-679-27187-8.
    • [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
    • [58] Russel; Percy, & WILLIAMS; Anita,: The Nutrition and Health Dictionary. Chapman & Hall, 1995,ISBN 0-412-98991-3
    • [59] Hoffer; A.; The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. 1, 1995
    • [66] National Research Council: Recommended Dietary Allowances; 10th ed.; National Academy Press; Washington D.C., 1989.
    • [73] Lieberman, Shari & Bruning, Nancy; The Real Vitamin & Mineral Book - Going beyond the RDA for Optimum Health; Avery Publ. Group; 1990, ISBN 0-89529-449-4
    • [77] Werbach, Melvyn R.: Nutritional Influences on Illness - A Sourcebook of Clinical Research; Thorsons; 1989; ISBN 0-7225-1726-2

  9. #9
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 7. Sårheling, 8. Hudproblemer, 9. Øjenproblemer


    7. Zinkmangel og sårheling

    Zink er en væsentlig faktor ved sårheling. Patienter efter kirurgiske indgreb, trafikulykker med kødsår eller andre vævsbeskadigelser heler ofte dobbelt så hurtigt som normalt, såfremt de indtager et massivt ekstra tilskud zink som del af deres basale vitamin/mineral-kosttilskud.

    Zinksalve er et velkendt gammelt og effektivt håndkøbsmiddel til behandling at sår, brandsår og hudproblemer som for eksempel acne og skinnebenssår. Undersøgelser viser, at zinken fra salven trænger ned i det angrebne område og udbedrer den lokale zinkmangel. Kirurgisk indgreb, brandsår, frakturer og sårskader forårsager chok, der tapper kroppens zinkressourcer og får organismen til at udskille zink gennem urinen. Hvis man hurtigt kompenserede for denne tilstand med zinktilskud, kunne mange komplikationer undgås og sygdomsforløb forkortes.


    8. Zinkmangel og hudproblemer

    Zinkmangel fører til hudlidelser. Mange hudlidelser har som årsag eller medvirkende faktor en zinkmangel. Utilstrækkelig indtagelse af zink forsinker helbredelsen af disse lidelser.

    Hos børn med eksem har man iagttaget meget lave zinkværdier i blodplasma [41][42]. Ved behandling af sådanne tilfælde med 50 mg zink 3 gange daglig plus andet basalt kosttilskud, oplevede man fuld remission for næsten hele gruppen på 40 patienter efter 3 til 8 måneders behandling [43].

    Tendensen i disse resultater kan også iagttages i andre undersøgelser og svarer ligeledes til mange behandleres kliniske erfaring ikke blot ved eksem, men også kroniske sår, som for eksempel skinnebenssår og tilmed åreknuder. Her fandt man også ofte nedsatte zinkværdier i blodplasmaet [43].

    Acne, en hudlidelse, der er vanskelig at behandle, fremviser et mønster af mangler, hvoraf zink kun udgør én.

    Mangelfaktorer ved acne og andre hudlidelser er også de flerumættede fedtsyrer, vitamin E og andre faktorer. Disse nutrienter arbejder sammen med zink. Zinkmanglen kan her ofte konstateres i plasma, hår, negle og i huden selv [45][46]. Især vitamin B-5 (pantothensyre) er på det seneste kommet i fokus ved behandlingen af acne [47][69].


    8. Zinkmangel og øjenproblemer

    Øjet er et af de organer, der hos det normale sunde individ udviser en af de højeste koncentrationer af vævszink [40]. Zink har således tydeligt nok meget stor betydning for øjets normale funktion, og zinkmangel rammer let dette sårbare organ. En meget vigtig funktion for zink i øjet er utvivlsomt forvaltningen af vitamin A, der ikke alene holder slimhinder fugtige, bløde og immunaktive, men også danner basis for dannelsen af visse enzymer, der fungerer som beskyttende antioxidanter.

    Ved øjenlidelser som grå stær og makulær degeneration kan man ikke blot aflæse zinkmanglen, men også registrere forbedringer af tilstanden ved at give patienterne zinktilskud [48][49].

    Natteblindhed er det klassiske symptom på A-vitaminmangel. Zink er A-vitaminets transportfaktor og aktivator. Derfor har zink også en funktion, når det gælder om at kurere natteblindhed. Mere om samvirket mellem A vitamin og zink senere i denne bog.



    • [40] Mervyn; Leonard: The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
    • [41] David; T.J. et al.: Low serum zinc in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 1 1 1 (5):597-601, 1984.
    • [42] David; T.J. et al.: Serum level of trace metals in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 122 (4);485-89, 1990)
    • [43] Wright; J.V. et al. Dr. Wright's Book on Nutritional Therapy, Rodale Press, Emmaus, Pennsylvania, 1979
    • [45] Pohit; J. et al: Zinc status of acne vulgaris patients; Journal of Applied Nutrition, 37(l);18-25, 1985.
    • [46] Michaelson; G., Ljunghall; K.: Patients with dermatitis herpetiformes, acne, psoriasis and Darier's disease have low epidermal zinc concentrations; Acta Derm. Venereol. (Stockholm) 7()(4):304-8, 1990.
    • [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
    • [48] Heinitz; M.: Klinische Monatsblatt fur Augenheilkunde,172(5):778-83,1978.
    • [49] Newsome; D.A. et al.: Oral zinc in macular degeneration; Archives of Ophthalmology, 106(2): 1723-4, 1989.
    • [69] Lit-Hung Leung; A Stone that Kiils Two Birds; Pantothenic Acid in the Treatment of Acne Vulgaris and Obesity; Journal of Orthomolecular Medicine: pp. 99-114; 2. quarter, 1997, vol. 12, no, 2.

  10. #10
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 10. Zinkmangel og sexproblemer


    10. Zinkmangel og sexproblemer

    Zink har talrige vigtige funktioner i vort kønsliv. Det er derfor ikke sært, at når zink mangler, medfører det mange seksuelle problemer [4]. Desværre erkendes denne sammenhæng meget sjældent af de autoriserede behandlere i vort samfund, og hvad der i realiteten tit er relativt simple og let løselige problemer udvikler sig derfor ofte til dybe tragedier med impotens, frigiditet, barnløshed og skilsmisse.

    Hos den velfungerende kønsmodne mand finder vi nogle af de højeste registrerede zinkkoncentrationer i blærehalskirtlen - også kaldet prostata - og i sæden. I de aktuelle medierapporter om den danske gennemsnitsmands miserable sædkvalitet nævnes ordet zink aldrig. Men gennem mange års erfaring ved den alternative behandler kun alt for godt, at det ofte er her problemet - eller en væsentlig del af det - er at finde. Zink er nemlig ansvarlig for sædens motilitet.

    Nej, der stod ikke mobilitet! Men det kunne der sådan set godt have stået. For begge ord betyder i denne sammenhæng bevægelighed, og det er sædens bevægelighed og dermed dens chance for at nå effektivt og befrugtende frem til ægget i livmoderen, det drejer sig om. I et almindeligt mikroskop kan man let afsløre den dårlige sæds svigtende evne til at føre sig frem. Og alle frugtbarhedsklinikker med deres omstændelige og kostbare behandlinger kan ikke gøre en pind ved den sag, sålænge sæden ikke får tilført tilstrækkelig zink til at fyre op under motiliteten.

    De biologisk aktive zinkforbindelser, der her er tale om, opbevares i blærehalskirtlen og udtømmes sammen med sæden. Tidligere generationers sundhedsrådgivere beskæftigede sig meget med de skader, som drenge og unge mænd kunne påføre sig selv ved at masturbere. Blindhed og sindssyge var de konsekvenser, de truede med. Senere generationer fejede disse advarsler af bordet, og de betragtes i vore dage som et udtryk for datidens sexangst. Men måske var der alligevel lidt om snakken. For det er faktisk ganske betydelige zinktab, som ufrivillig sædudtømmelse, onani og hektisk kønsaktivitet udsætter hankønnet for. Hos en dreng eller ung mand, der stadig er i vækstperioden, og som måske samtidig lever på underlødig mad med stor indtagelse af sukker og andre tomme kulhydrater, som dertil dyrker konkurrencesport og indtager alkohol, kan den slags ekstra zinktab svække sundheden alvorligt og give sig udslag i både mentale og fysiske lidelser [2].

    Zinkmangel fører hos barnet til forsinket kønsudvikling og udeblivende sekundære kønskarakterer. Dette viser sig for eksempel ved manglende behåring af kønsdelene, svigtende skægvækst med mere. Zink-tilskud i tide vil imidlertid genoprette den normale udvikling [4][24][30].

    Zink er involveret i celledelingen, i opbygning af vævsprotein, i enzym- og hormonaktivitet og mange andre biologiske aktiviteter og er selvfølgelig derfor af største betydning under svangerskabet og fosterudviklingen. Zinkmangel i denne fase er ofte den direkte årsag til abort, svangerskabskomplikationer som for eksempel graviditets-forgiftning, vanskeliggjort fødsel, fødselsskader, lav fødselsvægt, nedsat immunrespons og forsinket mental udvikling hos barnet. Zinkmangel hos moderen påvirker også mælkeproduktion og -kvalitet. Zink i komælk optages ikke så let af baby som zink fra modermælken [4]. Komælk er også behæftet med andre problemer! [47].

    P-piller blokerer for zinkindtagelse, og denne virkning er påviselig i længere tid efter at man er holdt op med at tage dem. Kvinder der bliver gravide efter at have taget p-piller bør derfor være særligt omhyggelige med at opbygge deres zinkressourcer.

    PMS er forkortelsen for præmenstruelt syndrom. Denne lidelse, der angriber mange kvinder i vor tid, skyldes i første række fejlernæring og forgiftninger. Den ytrer sig regelmæssigt i perioden inden menstruationens indtræden med en lang række både fysiske og svære mentale symptomer. Flere nutrientmangler medvirker til PMS. Zinkmangel er en af de meget væsentlige, især i typen PMS-A, der udviser stor angst, aggression og periodisk en meget højt kobber-koncentration i blodet [78].



    • [2] Pfeiffer; Carl C: Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishing Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
    • [4] Tuormaa; Tuula E.: Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
    • [24] Schroeder, Henry A.: The Trace Elements and Man; Devin-Adair Comp. 1973; pp. 98, 112, 149;
    • [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons, ISBN 0-7225
    • [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; (3. rev. udgave). Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
    • [78] Kirchheiner; Erik: Angst, depression og dårlige nerver. Forlaget Sund & Rask; 1995, ISBN 87-89I05-I9-2


    Fortsættes på næste side
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Side 1 af 3 123 Sidste

Lignende emner

  1. Julen er en kopi af romernes fest
    By admin in forum Julestads - aldrig for tidligt at samle gode tips ind....
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 22-12-08, 20:09
  2. Miljø og sundhed
    By in forum Tips og ideer
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 12-04-05, 11:14
  3. Sundhed og sygdom generelt.... div. links.
    By Anina in forum Sundhed og sygdom - løst og fast om....
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 09-03-05, 01:21

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind