I aften, kl. 21:55 sender DR1 dokumentar "Horisont: Kinas Knuste Familier".
Dokumentaren kan ses online indtil d. 30. juni næste år (2019).

DR's beskrivelse online lyder således: "Kinas etbarnspolitik tvang millioner af forældre til at give deres børn væk for at undgå straf. Horisont følger en ung kvindes rørende jagt på sin biologiske familie."

What?! "tvang millioner af forældre til at give deres børn væk for at undgå straf"?

Det må være årtusindets underdrivelse. Den kinesiske stat's agenda var at reducere befolknings tilvækst = færre børnefødsler. Ikke at overtage børnene fra forældre, medmindre der var barnløse kinesiske ægtepar, der ikke selv kunne få børn, men de var ganske få, og når det endelig skulle være at adoptionen bød sig - ville de fleste have drenge. Ikke piger! Der er således kun et fåtal af nyfødte piger, der har overlevet gennem en adoption. De manglende 60 millioner kvinder ville jo ikke "mangle", hvis de alle overlevede ved at være adopteret. Heller ikke forladte småbørn i statens varetægt var sikret overlevelse. De døde som fluer på de statslige institutioner. Bl.a. Human Rights Watch/Asia kunne dokumentere forholdene, forladte børn i hele Kina lever under, herunder "svimlende" spædbørns dødelighed i statsinstitutioner.

Nej! Sandheden er ganske anderledes grusom end skitseret i dokumentaren: i omegnen af 60 millioner nyfødte piger døde af vanrøgt, eller blev aflivet nyfødte, eller pigefostre blev aborteret. Det fremgår også af DR's introduktionsartikel til dokumentaren: Det mest folkerige land i verden mangler 60 millioner kvinder, og det har fået prisen for en brud til at skyde i vejret.

Artiklen beretter, hvor svært er det for aktuelt mindst 35 millioner alle unge mænd at blive gift og stifte familie i dagens Kina. Og tallet vokser og vokser. Havde disse 60 millioner (manglende) kvinder blot været "taget fra forældre under tvang" som introduktion til dokumentaren hævder - ville de jo fortsat være i "cirkulationen" og problemet med de unge mænd, ville ikke være opstået - så hvorfor denne underdrivelse, når det er en kendsgerning, at 60 millioner små eller nyfødte piger, og pigefostre måtte, på den ene eller anden måde lade livet, så familierne kunne få "plads til" en søn.

Drab på nyfødte piger og fordrivelse af pigefostre er dog ikke kun et kinesisk fænomen, som en "logisk" følge af Kinas etbarnspolitik indført i 1979.

Der er ingen etbarnspolitik i Indien/Orienten, Fjern- og Mellemøsten. Alligevel drab på nyfødte piger og fordrivelse af pigefostre blomstrer også i disse geografiske områder. Ingen af, hverken amerikanske eller europæiske producenter af ultralyd-udstyr til bl.a. bestemmelse af fostres køn - vil nogensinde indrømme, at de er velvidende om at storeksporten af deres udstyr udenfor de vestlige markeder, anvendes fortsat til regulering af "bestanden" af kvinder.

Vil du se aftenens dokumentar på DR1 - lad dig ikke overbevise om, at dette er et begrænset kinesisk problem. Det er det ikke! Det er meget værre end som så, og vi har skrevet om det før. For 12 år siden - Kvindedrab i Indien og En nation uden kvinder. A Nation Without Women - Matrubhoomi

Gretelise Holm skrev bl.a. i Sygeplejersken"/Blad nr. 19/2000:

Piger risikerer kønsbetinget vold, allerede før de bliver født.

I forbindelse med Kinas etbarnspolitik vil mange vordende forældre gøre deres yderste for, at det eneste barn bliver en dreng. En beregning viste, at der i 1987 ''manglede'' en halv mio. pigebørn, som var blevet aborteret eller dræbt kort efter fødslen for at give plads til en dreng.

I den indiske delstat Punjab har piger mellem to og fire år dobbelt så høj dødelighed som drenge i forbindelse med tropiske sygdomme, dysenteri og lungebetændelse, fordi de ikke bliver passet, plejet og behandlet i samme omfang som drenge.

I Bangladesh er små piger tre gange så hyppigt underernærede som små drenge.

Den 7. marts i år "fejrede" jeg den kommende Kvindedag med indlægget Atter en Kvindedag truer..., hvor jeg skrev bl.a.:

Jeg lod tankerne flyve videre til dengang, jeg for første gang i mit liv blev klar over Missing women of Asia. I mange dele af Asien (og i Mellemøsten og i Nordafrika), kvinder og pigebørn så undervurderet, forsømt, misbrugt, og så ofte dræbt, at kønsfordelingen er nu skævvreden mod hurtigt stigende flertal af mænd. I de seneste årtier har frasorteringen af pigefostre ved provokerede aborter blot forværret problemet. (Kilde).

At der helt åbenlyst foregår en udryddelse af kvinder i verden blev jeg først klar over efter at have læst om filmen Matrubhoomi: A Nation Without Women - "Et land uden kvinder". En fransk-indisk film fra 2003:

"I början av filmen föder en kvinna i en indisk by ett barn. Eftersom det är en flicka, dränker fadern henne. Många år efteråt ser vi resultatet. I en by försöker förgäves fadern Ramacharan gifta bort sina fem söner. Men det tycks inte finnas några kvinnor, hela byn består bara av män. En dag hittas en ung flicka, och hennes far gifter bort henne mot en hög summa pengar. Flickan Khalki tvingas gifta sig med alla fem männen." Kilde: Svensk Wikipedia.

Det var i 2006 til 2008 at dette emne var hot i Danmark: Færre indiske piger overlever, Indien slår sine piger ihjel, De uønskede piger, Middelklassen vælger pigerne fra, Kampen for en plads i samfundet, Overtal af drenge i Asien skaber problemer.

Eksemplerne stammer fra en enkelt avis, men emnet var lige så hot i alle andre medier. Nu er det glemt - på trods af, at pigedrab og pigefoster-fordrivelse har bredt sig også til resten af Asien, Kina, Mellemøsten og Nordafrika. I dag anslår UN at alene antallet af fordrevne pigefostre i Indien er indtil dato 50 millioner. Al Jazeera skrev: 60 millioner og der er ikke det mindste tegn på, at denne praksis falder, hverken i Indien eller i andre lande hvor drab af pigefostre praktiseres. Tværtimod. I 2011 skrev Jonathan V. Last i The Wall Street Journal i artiklen The War Against Girls, at siden sidst i 1970-erne 163 millioner pigefostre blev aborteret som følge af forældrenes ønsker om at have sønner.

Det er hvad man ved. Men hvad med det man ikke ved, fordi disse aborter befinder sig udenfor registre og statistikker? Og hvad med antallet af deciderede drab på nyfødte piger og småpiger? Kun et forsvindende lille tal kan spores tilbage via de respektive landenes retsvæsen, hvor pigedrab er officielt forbudt, men uofficielt er det ikke retsforfulgt og fortsat stigende, hvilket klart og tydeligt fremgår af alle søgninger på female infanticide og sex-selective abortion.

I Indien ærer man en kvinde bedst ved at sige til hende: "may you be the mother of a hundred sons". I virkelighedens verden vil denne praksis føre til mangel på kvinder, som derefter fører til menneskehandel, salg af brude, vold mod kvinder og seksuelle overgreb. Den allerede stigende bølge af voldtægter i Indien taler sit eget tydelige sprog. Spørgsmål er blot, hvornår denne voldtægt-reaktion på "kvindemangel" spreder sig også til andre lande, hvor frasorteringen af pigefostre allerede er sædvanen.

Jeg må hellere lade tankerne flyve videre... men hvor?

Når man først træder på denne sti mod viden ingen bryder sig om, og alle ellers helst vil glemme, kan det være svært at ændre retningen fra så meget horror og mod noget lysere. Således også denne gang - lykkedes det mig ikke fordi pludselig huskede jeg en artikel i Jyllands Posten tilbage i 2005 med overskriften "Verden mangler 200 millioner kvinder". Jamen, hvad med de 163 millioner aborterede pigefostre som The Wall Street Journal skrev i 2011? Så må de 200 millioner i virkeligheden være mange flere, og af alle årsager utidige kvindedødsfald i verden.

Jyllands-Posten: Verden mangler 200 millioner kvinder. Ifølge FN er der 200 millioner færre kvinder i Verden end der burde være. "Tallet for kvinder der dør på grund af kønsrelateret vold og diskriminering er større end det samlede tabstal i alle krige i det tyvende århundrede til sammen," siger chefen for Geneve-centeret for demokratisk kontrol med væbnede styrker, Theodor Winkler til AP.

Tallene fremgår af en ny rapport, der indsamler data om vold mod kvinder i hverdagen, i krig og i perioden efter krig. "Underskuddet på 200 millioner kvinder skyldes ganske enkelt, at de er blevet slået ihjel. Det er helt simpelt og drabene skyldes kønsrelaterede årsager," hævder Winkler ifølge Netavisen. Ifølge rapporten skyldes 80 millioner af de 200 millioner manglende kvinder abort af pigefostre i samfund, der sætter værdien af drenge og mænd højere. Blandt de andre årsager til de manglende kvinder er begrænset adgang til medicin og mad for unge piger, æresdrab, medgiftsdrab, vold i hjemmet og dødsfald i forbindelse med krige.

2 til 3 millioner kvinder årligt mister livet på grund af, at de er kvinder. Til sammenligning dør 2,8 millioner mennesker hvert år på grund af aids. 190 millioner mennesker døde som følge af krige i forrige århundrede. Ifølge rapporten anslår WHO, at 1 ud af 5 kvinder i Verden vil blive udsat for voldtægt eller forsøg på samme i løbet af livet. Geneve-centeret blev etableret i år 2000 for at støtte den demokratiske kontrol med væbnede styrker Verden over.

"Slaughtering Eve" er den fristende for kvindehadere titel på den omtalte rapport, alle kan læse ved at følge linket til Women in an Insecure World. Violence against Women. Facts, Figures and Analysis. Slaughtering Eve. The Hidden Gendercide. udgivet i Geneva, September 2005, af The Geneva Centre for the Democratic Control of Armed Forces.


Nej venner! Havde problemet været begrænset til Folkerepublikken Kina - kunne man kynisk "lade kinesere om det", men så nemt slipper vi ikke, den dag millioner af single mænd, sexhungrende og skøre af prestigetab i kølvandet på en uforløst faderskabstrang - vælter ud af deres lande, og ud i verden, på voldsom jagt efter kvinder, hvor end de kan finde dem.

Når omtrent 200 millioner kvinder manglede på verdensplan i 2005, ved kun guderne hvor mange kvinder mangler i dag, idet massedrab på nyfødte piger og fordrivelse af pigefostre fortsætter i bedste velgående i Asien, Mellemøsten/Orienten og i Nordafrika.

Hvad tror I, vil ske den dag, alle disse ledige mænd i milliontal begynder vælte over resten af verden, for at finde en mage?

Mon der er pigtråd nok i verden, til at holde dem ude? I don't think so!



DR1 dokumentaren "Horisont: Kinas Knuste Familier" sendes i aften, kl. 21:55 og den kan ses online indtil d. 30. juni næste år (2019).