Gamle overgangsalder-fortællinger på nye flasker...

For 16-17 år havde jeg min gang på en debatside på internettet, hvor en kategori var oprettet udelukkende for kvinder i overgangsalderen. Da hjemmesiden ganske få år efter bebudede, at sitet overgår til et nyt debatsystem, hvorefter de gamle debatter slettes - var gode råd dyre.

Jeg har fulgt Overgangsalder-debatten på den pågældende hjemmeside, lige siden jeg selv har spottet de første tegn på (ubehagelige) forandringer hos mig selv, og af div. indlæg - små som større - kunne jeg ofte udlede værdifuld information, der gjorde mine forberedelser på at møde den nye tid i mit liv - ganske effektive.

De mange kvinder betroede og stolede på hinanden, ikke kun for selv at få gode råd, men også for at dele ud af egne erfaringer - dengang Internet endnu ikke var indskrænket som det er i dag, hvor "lukkede grupper" endnu ikke var på mode, og hvor alt vi skrev til hinanden - lå åbent til fri afbenyttelse for alle, der trængte til information, eller et ord for, at de ikke var ved at blive sindsyge.

Og ud af den blå luft bebuder hjemmesiden, at de gamle debatter bare skal slettes?

I dag ved jeg, at selv dengang var der digital-tekniske værktøjer til rådighed, så indholdet af det forrige debat-system sagtens kunne overføres til det nye, men de mange overgangsalderramte kvinders fortællinger, så åbenlyst ikke var anset for at være værd at bevare.

For at redde stumperne, i hvert fald nogle af de gode gamle indlæg, har jeg overført en stor del af dem til min egen computer og har endda i mellemtiden rettede jeg en henvendelse til den pågældende hjemmeside, med spørgsmål om muligheden for at købe det gamle arkiv, lease det, eller lignende. Svar kom der ikke noget af.

Nu er der gået i omegnen af 14 år, og alle disse gamle indlæg fortsat samler støv lagret på harddisken fra min computer, der ikke længere findes, men med rette hardware har hentet indholdet af den gamle overgangsalder-debat og de gamle indlæg skal bringes online igen. Overgangsalderen bliver aldrig forældet, og de gamle, gode råd er lige så aktuelle i dag, som de var dengang.

Med uffattelig tydelighed fremgår det af disse gamle debattråde, hvor meget på "herrens mark" hver eneste kvinde befinder sig, når klimakteriet er ved at overtage, og hvor uvidende, forskrækkede og usikre de fleste af kvinderne er, den dag det går op for dem, at noget er forandret....

Ikke mindst derfor mener jeg, at den største værdi ved disse arkiverede indlæg er - fælles for dem alle, budskab: vi er alle i samme båd og vi har alle behov for at lære af, hvad kvinder deler med hinanden, og delte også for 14 år siden.

Selv om flere af de gamle emner er ikke besvaret af andre, er de alligevel værdifulde for alle dem, der kan genkende dem selv i, hvad andre kvinder før har beskrevet.

Jeg er ked af, at det ikke kunne lade sig gøre før, men i det mindste fremover - fra nu af - et par gange ugentligt kommer 5-10 af disse gamle indlæg tilbage online, indtil der ikke er flere på den gamle harddisk.

Fremover, for at finde tilbage til de gamle fortællinger - se efter overskrifter med "(arkiv)".