Viser resultater 1 til 3 af 3

Emne: hormoner

  1. #1
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard hormoner

    Jeg har EN positiv ting at sige om syntetiske hormoner..de tog mine hedeture!!
    Men, der fulgte meget andet med, som ikke gjorde det værd at blive ved med at tage dem, deriblandt bekymringen om, hvad de gjorde ved min krop og hvor farligt det var at tage dem. Min læge går 100 % ind for hormoner. Han siger, at han ikke forstår, hvorfor kvinder ikke vil tage imod et så godt tilbud om at bevare en slags ungdom i kroppen og, at risikoen for bl a brystkræft er så lille, at den ikke er værd at nævne. Min gynækolog siger det samme!
    Men jeg er langt fra overbevist og vil helst ikke røre ved dem. Jeg er dog umådeligt fristet i sommerperioden, hvor det er ganske ulideligt at have hedeture. Det er slemt nok, når det er køligt.

    Men for mig følger der også søvnløshed med de syntetiske hormoner. Jeg får så meget - og kunstig- energi, at jeg ikke kan komme i seng om aftenen..og når jeg gør, ligger jeg med opspærrede øjne, indtil det lykkes for mig at falde i søvn. OG, når jeg endelig er faldet i søvn, sover jeg kun på overfladen, dykker aldrig helt ned og får den tunge, sunde søvn. DET tænker jeg på hver gang jeg bliver desperat over mine mange hedeture...så hellere for meget varme.
    Hvor jeg dog håber at naturlig progesteron- creme vil virke på mig også.
    KH Sissan

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: hormoner

    Citer Oprindeligt indsendt af Sissan
    Jeg får så meget - og kunstig- energi, at jeg ikke kan komme i seng om aftenen..og når jeg gør, ligger jeg med opspærrede øjne, indtil det lykkes for mig at falde i søvn. OG, når jeg endelig er faldet i søvn, sover jeg kun på overfladen, dykker aldrig helt ned og får den tunge, sunde søvn.
    Hej Sissan
    Når du taler om "kunstig energi" mener du en energi, der får dig til at udrette alt du sætter sig for uden at blive træt når du "plejer" at være træt, eller...

    ...er du febrilsk, rastløs og uden at kunne koncentere dig?

    Vores søvnbehov kan også ændre sig fra dit til dat og det er ikke sikkert, at du har samme søvnbehov i dag som du havde før. Kunne det ikke tænkes, at når du gennem hormontilskud får udlignet hormonspejlet op til hvad der måske er naturligt for dig - bliver det du tror er din søvnbehov også mindre? Kunne det ligeledes ikke tænkes, at når du ikke kan falde i en dyb søvn når du endeligt falder hen - er det en tilstand du selv bringer dig i fordi du er urolig over, at du ikke kan (?) sove så meget som før og er bange for ikke at få søvn nok til næste dags dont?

    Jeg spørger og skyder lidt i blinde, for om det er det ene eller det andet afhænger af hvordan du selv oplever denne "nye" energi. Når jeg hører ordet "energi" forbinder jeg det altid med noget positivt. Måske fordi jeg selv og alt for ofte kører på fælgene og i det hele taget rører mig ud af stedet gennem en stram viljes handling - og ikke fordi jeg har et overskud af kræfter.

    Derimod den febrilske, dirrende fornemmelse i kroppen som man kan få når f.eks. blodsukkeret er ved at falde, eller når man har fået for meget kaffe e.l. - er klart den mest negative oplevelse af energi jeg kan forestille mig, og er det det du oplever som følge af indtagelse af hormontilskud, så forstår jeg godt din modvilje.

    Kram - Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #3
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard energi

    Hej Anina.
    Tjah, energien jeg fik af de kunstige hormoner blev negativ for mig, fordi jeg i forvejen har meget energi til min rådighed. Jeg oplevede, at selv om jeg var fysisk træt og trængte til at sove og hvile, så kunne jeg ikke. Jeg sad til langt ud på natten, selv om jeg var så træt i kroppen, at det lignede udmattelse. Gik jeg for tidligt i seng, blev det bare endnu værre med at sove. Og sove godt!! Så blev det i stedet til rastløshed og det er en følelse, jeg bare afskyr. Man kan sige, at jeg havde fået nok af dag og ville have nat.

    Jeg har lært, af egen erfaring i mit job med skiftende arbejdstider, at det ikke nytter at presse på søvnen og at hvis man gør det alligevel i desperation, så bliver det endnu værre. Så nej, det var det ikke.
    Det var udelukkende en meget negativ oplevelse. Det er også den jeg tænker på, når jeg overvejer kunstige hormoner i sommerperioden, hvor jeg ikke kan være nogen steder for varme og hedestigninger.
    Kan jeg holde ud at jeg ikke kan få ro p gr a varme fra flere kilder...eller kan jeg holde ud ikke at sove dybt og få min hårdt tiltrængte REM-søvn? Så er jeg nødt til at vælge det første!!

    Jeg har jo prøvet begge og ved, hvad der trods alt er værst. Men vi kvinder er jo alle forskellige...jeg ved ikke, om der er andre der oplever det med energien og kunstige hormoner. Sine gjorde ikke, ved jeg og min læges kone, der tager Livial, gør heller ikke. Så det er en oplevelse jeg står ret alene med.
    KH Sissan

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind