Osteoporose - knogleskørhed
Af læge Carsten Vagn Hansen (Sakset fra DR`s Spørg om sundhed)

Risikofaktorer
Osteoporose - knogleskørhed - er en multifaktorielt betinget sygdom, den kan altså have mange forskellige årsager. Der er en ret udpræget arvelig tendens, som dog kan modvirkes ved så vidt muligt at undgå andre faktorer. Tobaksrygning øger risikoen, blandt andet fordi rygning ødelægger det østrogene hormon, der bl.a. har betydning for knoglerne. Koffein i kaffe, cola, the mm. øger risikoen. Lægemidler mod epilepsi samt binyrebarkhormon kan medføre knogleskørhed. Alkohol er også et problem.

Mangel på motion er en vigtig faktor. Der skal vægt på og træk på knoglerne for at bevare deres styrke. Sidder eller ligger man for meget, afkalker man. Meget anstrengende og vedvarende motion, fx konkurrencesport, kan nedsætte dannelsen af kvindeligt hormon og give afkalkning.

Hormonmangel spiller en rolle, både det østrogene hormon hos kvinder, som der dannes mindre af efter overgangsalderen, og det andet kvindelige hormon progesteron (gestagen). Der dannes dog fortsat østrogener, men det sker i binyrebarken og i fedtvæv, så overvægtige danner mere østrogen end de tynde. Det vides også, at tynde kvinder, der ryger, er i særlig stor risiko for at få osteoporose. Mineralet bor styrker virkningen af østrogen i kroppen.

Kosten
Kosten har meget stor betydning. Der er mange faktorer i den, som kan nedsætte risikoen for osteoporose. Flere planter og grønsager producerer forstadier til hormoner i kroppen, og grønsager indeholder calcium i en form, der er særlig gavnlig for kroppen. Vand, især hårdt vand, indeholder meget calcium, som de nyeste undersøgelser har vist, at kroppen godt kan optage og udnytte.

Men for at kunne optage kalken fra tarmene er det nødvendigt med tilstrækkeligt D-vitamin, som mange, især ældre og indvandrere, der beskytter sig mod solen med tøj, der dækker næsten hele kroppen, mangler. I vores del af verden har næsten alle om vinteren mangel på D-vitamin.

Grønsager og frugt indeholder også meget magnesium, der er nødvendigt for indbygningen af calcium i knoglerne og for at forhindre frigørelse af kalken fra knoglerne igen. K-vitamin er også vigtigt for knoglerne og findes i grønsagerne. Det samme gælder kisel. Også de livsvigtige fede syrer i fx olivenolie og kæmpenatlysolie har betydning for knoglerne.

For meget raffineret sukker og for meget sodavand kan give problemer med mangel på magnesium og dermed problemer med knoglerne. Sodavand indeholder også meget fosfor, der øger risikoen for afkalkning. Især cola er et problem. Piger, der drikker meget cola, har fire gange så høj risiko for at få knoglebrud som piger, der ikke drikker cola og sodavand.

Kød og mælk
Kød og mælk i for store mængder er også et problem. Får man for meget protein, surgøres kroppen, kroppens pH falder, og så frigøres der mere kalk fra knoglerne og tabes med urinen. Forskere fra Cornell University, Kina og Oxford har konkluderet, at nedsættes indtagelsen af kød, nedsættes også risikoen for afkalkning af knoglerne. De har analyseret kosten hos 800 kvinder fra fem lande, som spiser en kost, der er meget forskellig fra kosten i Kina, hvor forekomsten af osteoporose er lille. Deres analyser af kosten peget på, at øget indtagelse af protein fra dyr, inklusive protein fra mælkeprodukter, med næsten fuld sikkerhed bidrager til tab af kalk fra knoglerne, mens en kost med mange grønsager klart beskytter mod tab af kalk fra knoglerne. De fandt også, at en kost med meget kød og andet protein fra ikke-mælkeprodukter havde sammenhæng med en høj udskillelse af kalk med urinen, mens en kost med plante-protein nedsatte udskillelsen af kalk med urinen. Det er ikke så meget mængden af kalk, men kalkbalancen, der betyder noget.

Men i modsætning til det, som mange har opfattet, at jeg har sagt, er der ikke beviser for, at indtagelse af mælkeprodukter i sig selv giver en øget risiko for osteoporose. Det er mængden af protein og især mængden af kød, der giver problemer. Men får man for meget af begge dele, stiger risikoen, og det er tilfældet for det meste af den nordlige del af halvkuglen, de skandinaviske lande, Holland, Storbritannien, USA og Canada, der har den højeste forekomst af osteoporose, på trods af en høj indtagelse af kalk i kosten.

Det er heller ikke med sikkerhed bevist, at voksnes indtagelse af mælkeprodukter kan forebygge knoglebrud pga. skøre knogler tværtimod. Store studier i USA (Nurses Health Study) og i Australien har vist, at mælkedrikkere har en øget risiko. Men det kan udmærket være, at det er kombinationen af for meget kød og mælkeprodukter, der er problemet. Så hvis man drikker og bruger fedtfattige mælkeprodukter, men sparer meget på kød, skulle risikoen ikke være så stor.

Der er også et problem med, at en del mælk bruges på morgenmadsprodukter, der indeholder en del fytin, der binder kalk i tarmene, så den ikke kan optages. Det er også et problem, at de fede mælkeprodukter øger kolesterol og dermed risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, men også her vil de magre mælkeprodukter være en løsning.

Når det drejer sig om børn og unge, er der gode beviser for, at de kan styrke deres knogler ved at drikke mælk. Meget tyder på, at det kan voksne ikke, heller ikke når de mangler kalk i knoglerne. Det er vist, at unge, der ved høj indtagelse af kalk, også fra mælkeprodukter, har fået stærke knogler, klarer sig væsentligt bedre med stærke knogler senere i livet. Det har sat kalk i ´knoglebanken´. Og der er grund til at råbe vagt i gevær, for en undersøgelse på Århus Amtssygehus har vist, at en tredjedel af teenagere mangler kalk i knoglerne. De vil garanteret får store problemer med knogleskørhed senere i livet.

En bidragende årsag er, at de unge spiser alt for lidt af grønsager og frugt, hvillket flere undersøgelser har vist. Sodavand og junkfood snyder knoglerne for kalk.

Nogle børn tåler ikke mælk, enten på grund af allergi eller intolerans, og det kan vise sig ved problemer med hyppige infektioner, ørebetændelse, astmatisk bronkitis, børneksem og problemer med maven. Børn, der ikke vil drikke mælk, tåler det oftest ikke. Man skal ikke presse dem, men sikre, at de får et kalktilskud i stedet, spiser mange grønsager og drikker meget vand. Forskning har fornylig vist, at hvis man giver børn et tilskud af kalk på 850 mg dagligt allerede fra 8 års alderen, får de stærkere knogler (og bliver højere). Samlet har de brug for 1.500 mg kalk dagligt, inkl. det, der er i mad og vand.

Der er meget, der taler for, at det ikke kun er calcium, der har betydning for knoglernes styrke, men også bindevævets sammensætning i knoglerne, og her kommer protein ind som gavnligt. En japansk undersøgelse tyder på, at visse proteiner fra mælk kan modvirker nedbrydning af knoglevæv.

Forebyggelse af osteoporose er altså at tage hensyn til alle disse forhold.

Knogleskørhed medfører en betydeligt øget risiko for knoglebrud og sammenfald af ryghvirvler, medførende mange smerter og invaliditet. En del dør også som følge af deres knoglebrud. Forebyggelsen er derfor meget vigtig. Det hyppigste sted for knoglebrud er lårbenshalsen ved hoften. Konsekvent anvendelse af plastic-hoftebeskyttere, som fx fås indsyet i underbukser ( fx Safehip R, Hips m.fl.) kan nedsætte risikoen meget.

Det er vigtigt at så vidt muligt undgå medicin, der kan medføre svimmelhed, og at træne musklerne og balanceevnen. Dans er her en meget fornøjelig og god træning. Det er vigtigt at ældres hjem er indrettet, så risikoen for fald nedsættes (ingen løse tæpper, ikke overmøblering, ingen dørtrin, god belysning overalt, skridsikre måtte i baderum, håndtag og gelændere at støtte sig til). Syn, hørelse og følesans skal være så god som muligt.

I steder for østrogent hormon, kan man anvende en medicin med østrogenlignende virkning, men kun på visse væv, fx hjertet og kredsløbet samt på knoglerne, men uden uønskede virkninger (kræft) på livmoder og bryst. Midlet raloxifen (Evista R) har således vist sig at kunne give tiltagende knogletæthed, uden at påvirke hormonfølsomme væv. Imidlertid kan raloxifen øge risikoen for blodpropper i benene og dermed lungerne (The Lancet, 1997; 349: 1748 ).

Et tilskud af calcium og D-vitamin (1.000 mg calcium + D3-vitamin indtil 70 års alderen, og derefter 1.500 mg calcium med D3-vitamin) har også vist sig at kunne styrke knoglerne og nedsætte risikoen for knoglebrud mere end svarende til knogletætheden. Det ideelle er også at give tilskud af magnesium samtidig. Måske styrker calcium musklerne og nedsætter derved risikoen for fald.

Behandling
Er der påvist osteoporose, kan man anvende bisfosfonater, der hæmmer afkalkningen af knoglerne og nedsætter brudhyppigheden. Man skal tage det i perioder af to uger fire gange årligt. De kan have bivirkninger i form af mavesmerter, synkebesvær, diaré og øget luftdannelse. Man skal være forsigtig med dem ved dårlig lever og dårlige nyrer. Desuden kan de give smerter smerter i muskler og knogler samt hovedpine.

Hormonet calcitonin (Miacalcic R) kan anvendes ved svær osteoporose med sammenfald af ryghvirvler og derved modvirke smerter, men virkningen er omdiskuteret. Det kan give rødme og kvalme. Kan tages som næsespray.

Jan Falch er overlæge ved Aker Sykehus og specialist i knogleskørhed, også kaldet osteoporose, som er udbredt i Norge. Der er fire gange så stor risiko for at brække lårbenshalsen i Norge i forhold til resten af Europa. På Internettet har jeg fundet frem til, at det nye middel, som Jan Falch forsker i, er biskjoldbruskkirtelhormon, også kaldet PTH (parathyreoideahormon). Hidtil har medicin mod osteoporose for det meste kun bremset sygdommen eller øget kalkindholdet i knoglerne lidt, men PTH viser sig at kunne bidrage til et genopbygge tabt knoglevæv. På halvandet år skulle en ældre kvinde kunne genvinde lige så meget knoglemasse, som hun har mistet i løbet af femten år. Man regner med, at PTH som medicin kommer på det norske marked i løbet af næste år.

En undersøgelse, der har været publiceret i The New England Journal of Medicine (Neer RM, Arnaud CD, Zanchetta JR et al. 2001; 334: 1434-41) har vist, at PTH har kunnet nedsætte hyppigheden af knoglebrud (undtagen i rygsøjlen) med 50%. Der forskes også i andre knogleopbyggende stoffer som fx væksthormon og calcitonin, men PTH virker meget lovende. Det er ikke godkendt til denne behandling i Danmark endnu, men hvis resultaterne holder, bliver det helt sikkert godkendt.

Knogleskørhed skyldes ikke kun en, men mange ting, og alene det at tage et dagligt tilskud af calcium (kalk) med D-vitamin og samtidig et magnesiumtilskud og tilskud af K-vitamin har vist sig at kunne forebygge yderligere forværring af osteoporosen.

Smerter kan være et stort problem ved knogleskørhed, især fra ryggen. I behandlingen må man være meget opmærksom på ikke at sløve, og at medicinen ikke fremkalder svimmelhed med risiko for fald og knoglebrud. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på forskellige former for især stærk, smertestillende medicin, så man må prøve sig frem.

Grundlæggende vil jeg anbefale paracetamol, højst 4 gram (8 tabletter) i døgnet, evt. kombineret med kodein i form af fx Kodipar, Fortamol eller Pinex Comp. Er det ikke nok, så oxycodon (OxyContin, OxyNorm). Man kan også prøve med Ketogan, der er et andet kunstigt morfinlignende stof. Risikoen for tilvænning og misbrug er meget lille ved sådanne kroniske smerter. Man kan evt. kombinere med et antidepresivt middel i lille dosis, da disse midler også virker smertestillende.

Af ikke medicinsk behandling kan man forsøge med transkutan nervestimulation (TNS).

Her sender man en svag strøm igennem området med smerter og dæmper på den måde smertens opstigning til hjernen. Nogen fysioterapeuter lejer TNS-apparater ud, og man kan også leje dem hos fx BC Medical Instruments i Hvalsø, tlf. 4640 7240. Mange mennesker har et sådant apparat, så man kan også spørge sig for hos naboer og venner.

Gør det pludselig rigtig ondt, kan man lægge en pose frosne ærter eller frosset brun sæbe på det smertende sted, men der skal være et viskestykke imellem. Musik virker meget afslappende og smertestillende, og det er også godt at beskæftige sig med noget, der faner opmærksomheden fuldstændigt, fx en spændende bog eller at male.

De kroniske smerter ved knogleskørhed stammer for det meste ikke fra knoglerne, men fra muskler, senebånd og sener, der bliver udsat for unaturligt træk, og fra betændelsesagtige gigtforandringer i de små sideled til ryghvirvlerne. Her kan man forsøge med stoffet MSM (methylsulfonylmethane), 2-5 gram to gange dagligt. Det er et helt uskadeligt stof og kan købes som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er godt at kombinere med glukosamin, et halvt til et gram tre gange dagligt.

Man kan også undertrykke de smertegivende betændelsesagtige forandringer ved at undgå at spise mættet fedt (fra dyr samt mælkefedt) og transfedt fra fx bage- og stegemargarine. I stedet skal man spise fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie, der dæmper de smertegivende processer. Man kan fx købe Livets Olie fra Agropharm i Polen, der er en fin olie. Danske afdelings Tlf. nr. er: 3262 0020. Eller man kan tage en daglig dosis af olien Udo²s Choice.

Carsten Vagn Hansen



Relateret emne: Løgnen om calcium
Bog/anbefaling: Vitamin K2 and the Calcium Paradox (ekstern/Amazon.co.uk)