"Spørg Riget" - en artikelserie i Politikkens "Søndagsliv"-sektion bragt søndag den 17. oktober 2004
Af overlæge, ph.d. Anette Tønnes Pedersen, Gynækologisk Klinik
------------------------
Omkring hver 10. danske kvinde vil udvikle brystkræft - med eller uden hormoner. Det svarer i gennemsnit til en livstidsrisiko på 10 procent. Vælger man at tage hormontilskud i 5 år efter overgangsalderen, stiger denne risiko med 0,5 procent, hvilket svarer til en livstidsrisiko på 10,5 procent. Vælger man hormontilskud i 10 år, stiger risikoen for brystkræft med knap 2 procent - en gennemsnitlig livstidsrisiko på 12 procent. Fem år efter ophør med hormonerne vil risikoen for brystkræft dog være den samme, som hvis man aldrig havde taget hormoner.

Med hensyn til blodpropper er det vigtigt at skelne mellem blodpropper i venesystemet og blodpropper i hjertet og i hjernens arterier. Hormontilskud øger risikoen for at udvikle blodpropper i venerne, typisk i benene. Sådanne blodpropper er dog sjældne og som regel ikke farlige.

I store befolkningsundersøgelser har man fundet, at raske kvinder, som vælger at tage hormontilskud, ikke har nogen øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Omvendt har en stor amerikansk undersøgelse for nylig vist en øget risiko for blodpropper i hjertet og i hjernen i forbindelse med hormontilskud efter overgangsalderen. Kvinderne i denne undersøgelse var dog generelt ældre, og en stor del havde også andre tilstande, som kunne øge risikoen for blodpropper.

På den baggrund anbefaler vi i dag generelt ikke hormontilskud til kvinder, som tidligere har haft en blodprop i hjertet eller i hjernen eller til kvinder, som f.eks. lider af forhøjet blodtryk eller har hjertekramper.

Alternativt til hormonbehandling forhandles der mange naturpræparater til lindring af klimakterielle gener. Virkninger og bivirkninger er dog ikke undersøgt på samme systematiske måde som ved hormonbehandling. Hvis naturpræparaterne har en østrogenlignende virkning, som kan lindre klimakterielle gener, må man formode, at de også har samme østrogenlignende virkninger på brystvævet. Vi ved reelt ikke noget om, hvilken risiko der er forbundet med brug af naturmedicin i længere tid.

Vejledning om hormontilskud tilrettelægges individuelt og afhænger af kvindens symptomer, hendes livsstil, eventuelt tidligere sygdomme og hendes risiko for arvelige lidelser. Jeg kan ikke svare på, om en kvinde skal vælge hormoner eller ej. I den sidste ende er det kun kvinden selv, der kan gøre op, hvor meget lindring af hendes gener vægter i forhold til de risici, der kan være forbundet med behandlingen. Overgangsalderen er ikke en sygdom - det handler om livskvalitet.