Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Tidlig menopause

    "Spørg Riget" - en artikelserie i Politikkens "Søndagsliv"-sektion bragt søndag den 17. oktober 2004
    Af overlæge, ph.d. Anette Tønnes Pedersen, Gynækologisk Klinik
    ------------------------
    Spørgsmål: Jeg var kun 34 år, da mine menstruationer stoppede, og jeg gik i overgangsalder. Hormonprøver bekræftede, at der var tale om tidlig 'udbrændthed' af mine æggestokke, men på trods af mange undersøgelser fandt man aldrig årsagen. Siden har jeg været i hormonbehandling med østrogen. Jeg er i tvivl om, hvor længe jeg skal fortsætte, og om min risiko for brystkræft er øget?
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Svar:

    Svar: Omkring 1-2 procent af alle kvinder går i overgangsalderen, før de er fyldt 40 år. Årsagerne kan være mange og forskellige. Tidligt svigt af æggestokkenes funktion kan f.eks. skyldes kromosomlidelser som Turners syndrom, behandling af kræft hos børn eller unge kvinder med kemoterapi eller strålebehandling, eller at æggestokkene er fjernet på grund af cyster eller celleforandringer. I mange tilfælde finder man ikke en forklaring.

    Kvinder, som går tidligt i overgangsalderen, har en øget risiko for at udvikle knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme - men en lavere risiko for brystkræft. Vi anbefaler i dag at fortsætte med hormonbehandling, til man har nået den alder, hvor overgangsalderen under normale omstændigheder ville være indtrådt - det vil sige i starten af 50'erne.

    Behandling med naturlige østrogener forebygger knogleskørhed og tidlig åreforkalkning. Risikoen for brystkræft vil ikke være højere, end hvis æggestokkene havde fungeret normalt og kroppen havde lavet sine egne østrogener. Det, som betyder noget for risikoen for at udvikle brystkræft, er, hvor mange år brystvævet er påvirket af østrogen - og ikke om østrogenerne kommer fra æggestokke eller som en behandling med naturlige østrogener.

    En af de specialistopgaver, som varetages i Gynækologisk Klinik i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet er netop behandling og opfølgning af kvinder med tidligt svigt af æggestokkenes funktion. Samtidig forsker vi i årsager til tidlig overgangsalder, de helbredsmæssige konsekvenser samt effekten af forskellige former for behandling af tidlig overgangsalder.
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind