Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Magten tilbage til mødrene :-)?


    Det har altid undret mig, hvordan det kunne gå til at vi i vores civilisation har skabt en så menneskefjendsk og livsfjendtlig eksistensfilosofi, hvor man dyrker det økonomiske individ mens de oprindelige værdier og eksistensberettigelse for et samfund var respekt for livet, respekt for følelser, omsorg og pleje samt den generelle livsbevarelse.

    I bund og grund er hvad jeg ser i dag inkl. den historiske perspektiv nogle tusinde år tilbage - totalt modsat og hovedargumentet er, at man ikke kan bygge og bevare et samfund på grundlag af "intuition", "følelser", "irrationalitet" eller ved at dyrke de basale værdier på individuelt niveau.

    Der er muligt, at man ikke kan fastholde og bevare samfundet som det ser ud i dag hvis man nu "giver efter" for det, som oprindeligt var selve fundamentet under en samfundsudvikling i tidernes morgen. Men jeg vil til enhver tid foretrække den oprindelige form, hvor man dyrkede og ærede livet, hvor ingen var for ubetydelig til at kunne forvente omsorg og pleje, hvor man ikke sendte sin børn ud på slagmarkene og hvor fælles værdier i realiteten også var det.

    Dagens definition på kernefamilie som samfundets grundsten er en bekvem filosofi til glæde og nytte for de færreste - og til ulempe for de fleste. Denne definition -

    - tager udgangspunkt i, at den patriarkalske kernefamilie altid har eksisteret, og fortolker ældre slægtskabssystemer ud fra dagens situation.

    Ifølge Reed*) (m.fl) opstod de matriarkalske klansystemer først. Her fandtes der ingen biologisk kernefamilie at overskride. Udgangspunktet for den første organisering af menneskesamfundet var tværtimod fællesskabet mor-barn. De første mennesker havde det til fælles med andre højerestående dyr, at dette var den eneste kim til socialt fællesskab. De havde også det til fælles med dem at der generelt herskede økonomisk og seksuel rivalisering - sidstnævnte især mellem mænd.

    Gennem kimene til social organisering via forholdet til børnene var kvinderne i en bedre udgangsposition for udviklingen af et samfund. Den første samfundsorganisering var det matriarkalske klansystem. Det såkaldte incest-tabu var egentlig et tabu mod seksuelle forbindelser indadtil i klanen - for at hindre rivalisering mellem mænd. Deraf kom også kravet om at «gifte» sig udenfor klanen. Forbuddet var ikke som hos os begrænset til nære biologiske slægtninge af frygt for at udvikle dårlige arveegenskaber. Det omfattede større grupper af mennesker, der ikke biologisk var i slægt med hinanden. Hensigten med incest-tabuet var at hindre konflikt.

    Indenfor klanen var de ældre kvinder mødre og ældre søstre til kvinderne i den næste generation. De ældre mænd var mødrenes brødre og ældre brødre til mændene i næste generation. Fædre - også biologiske - var et ukendt fænomen, og det var mødrenes brødre der varetog faderrollen overfor søsterens børn. Da faderskab efterhånden blev anerkendt, boede forældrene stadig ikke i samme klan, men hver for sig - i deres egen moderklan.

    Slægtskab og efterkommere blev regnet gennem mødrene. Dertil og underordnet denne linje gik der en mandlig linje fra mødrenes brødre til søstrenes sønner. Den mandlige linje gik aldrig via kvinder. Nogen «arvelinje» fra far til søn eller datter i vor forstand fandtes ikke. Klanen havde også forbindelser til andre klaner, og der fandtes regler som forbød giftermål ind i nogle klaner og tillod det i andre. Det er i denne forbindelse, at byttet af kvinder skulle foregå. Ifølge Reed*) var det snarere kvinderne der tog initiativet til disse ægteskabelige forbindelser. Hensigten var at skabe fredelige forbindelser mellem rivaliserende mænd i forskellige klaner, og mændene blev derfor gjort til «partnere» i forbindelsen.

    Systemet af klaner med venligtsindede forbindelser blev på denne måde potentielt udvidet. Praksis med at give gaver var også en del af det matriarkalske klansystem, og udviklede også sådanne forbindelser mellem enkeltklanerne. Samtidig indebar denne praksis, at økonomisk ulighed ikke fandtes. Ophobningen af værdier og privatejendom hører ifølge Reed*) til den patriarkalske periode. Rester af de matriarkalske klansystemer finder vi i dag i form af matriliniære samfund. Her følger arverækken moderens linje - fra en mand til søsterens børn.

    Reed*) mener, at matriarkalske klansystemer har været almindelige i den meste af menneskehedens historie. Patriarkalske småfamilier er en forholdsvis ny opfindelse. Patriarkatet udviklede sig som et resultat af indre konflikter, som opstod i klansystemet, og havde at gøre med konflikter der opstod mellem på den ene side mødrenes brødre, som hørte til indenfor klanen, og de mænd, dvs. fædrene, som giftede sig ind i klanen, men som ikke hørte til der. Moderretten konkretiseret til moderens brors ansvarsforhold overfor sin søsters børn, kom efterhånden i konflikt med de nye fædres rettigheder. Det patriarkalske oprør indledtes for ca. 8.000 år siden og blev fuldført for ca. 3.000 år siden. Med dette blev også kvindebyttet almindeligt. Det er en praksis, som hører til den patriarkalske epoke, og hænger sammen med de individuelle familiefædres mulighed for at opsamle økonomiske værdier - dvs. privatejendom.

    Den patriarkalske form for autoritet er knyttet til familien som husholdningsenhed og forsørgerenhed, men også som arbejdssenhed - afhængig af hvilken økonomisk rolle familien har spillet i forskellige samfund.

    Patriarkat er det samme som mændsherredømme. Mere specielt indebærer det, at samfundet er præget af ældre mænds magt over kvinder og børn i familielivet og i samfundet i øvrigt. Det centrale er faderrollen eller den faderlige autoritet - ikke mænd som sådan; Et socialt system baseret på faderautoritet.

    Patriarkatet er dermed heller ingen økonomisk sfære, en bestemt produktionsmåde, som kapitalismen er det. Det patriarkalske organisationsprincip er snarere noget der præger samfundets måde at fungere på i almindelighed - i alt fald de fleste eksisterende samfund. Det gennemsyrer en række samfundsområder - ikke blot økonomien.

    *) Evelyn Reed: Woman's Evolution. From Matriarchal Clan to Patriarchal Family

    Hvad er så det patriarkat vi lever under i dag. En uudtømmelig kilde til ufred, fattigdom, kastesystemer, respektløshed for livet i all almindelighed og det enkelte liv i særdeleshed. En selvopholdelsesdrift er langt fra det samme som livsbevarelse. Det første tager først og fremmest hensyn til "hvem der nu måtte stå mig nærmest" - det andet passer og plejer livet uden at vurdere om man nu er "værdig" at blive taget vare på. Flere "guldkorn" om patriarkat bl.a. her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2000
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    176

    Standard Re: Magten tilbage til mødrene :-)?

    Citer Oprindeligt indsendt af admin Se indlæg
    I bund og grund er hvad jeg ser i dag inkl. det historiske perspektiv nogle tusinde år tilbage - totalt modsat og hovedargumentet er, at man ikke kan bygge og bevare et samfund på grundlag af "intuition", "følelser", "irrationalitet" eller ved at dyrke de basale værdier på individuelt niveau.
    En ytring som den citerede, minder mig om forestillingen om den ædle vildmand. Jeg linker til den svenske wikipedia, som også har en interessant kritiksektion.

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind