Side 2 af 2 Første 12
Viser resultater 11 til 14 af 14
  1. #11
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Mad - din mirakelmedicin


    Mad - din mirakelmedicin
    Den store opslagsbog om hverdagskost, som forebygger og kurerer sygdomme
    Af Jean Carper

    Indledning

    Hvad der end var moder til en sygdom, så var faderen en dårlig kost.
    Kinesisk ordsprog

    Hvis man ve, hvilken kost man skal spise - eller ikke spise, afhængigt af èns sundhedstilstand - har man adgang til en uhørt mængde viden, man kan bruge til helbredelse eller forebyggelse af en lang række sygdomme, lige fra forkølelse til kræft. Dette er hele baggrunden for "Mad - din mirakelmedicin".

    I min tidligere bog The Food Pharmacy fra 1988 undersøgte jeg de dengang eksisterende videnskabelige vidnesbyrd om vores almindelige fødevarers helbredende virkning. Den bog åbnede, ligesom Columbus` første rejse, døren til en spændende, næsten uudforsket ny verden. På det tidspunkt var der endnu ikke større tilslutning til den opfattelse, at kosten i sig selv havde videnskabeligt underbyggede helbredende egenskaber. Men i dag forfølger man lidenskabeligt denne tankegang. Ansete statslige og videnskabelige forsamlinger verden over mener sammenstemmende, at kosten faktisk i alt væsentligt har stor indflydelse på sundhed og sygdom. Forskningen på dette felt er nærmest eksploderet. Snesevis af internationale konferencer, hvoraf nogle er viet til blot èt enkelt emne - f.eks. hvidløg, te, fiskeolie, antioxidanter, fibre eller monoumættede fedtsyrer - har præsenteret helt ny videnskabelig indsigt i kosten helbredende og forebyggende egenskaber. Forskerne har fundet helt nye sygdomsbekæmpende stoffer i fødevarer som f.eks. broccoli og kål.

    Samtidigt er nye beviser og teorier om, præcis hvordan kosten påvirker vore celler og gør os enten sunde eller syge, dukket op eller blevet ekstra bestyrket. Således mener forskerne nu, at de har opdaget den virkelige grund til, at blodkolesterolet er så farligt for blodkarrene, og hvordan man kan spise for på helt nye måder at overvinde denne fare. Forskerne ved nu, at en hvilken som helst type betændelsesfremkaldende sygdom, som f.eksw. gigt eller astma, kan mildnes, hvis man spiser fiskeolie, og forværres, hvis man spiser majsolie. Der fremkommer flere og flere vidnesbyrd om, at bestemte fødevarer har katastrofale følger for helbredet for et overraqskende stort antal mennesker med uerkendte fødevareintolerancer eller - "allergier".

    I det store og hele står det nu mere og mere klart, hvilke fødevarer der har størst indflydelse på en bred vifte af lidelser. Derfor dokumenterer denne bog ikke blot den voksende viden om kostens helbredende og forebyggende egenskaber, men peger desuden på specielle fødevarer, som kan være med til at fremme eller mindske alt fra mindre gener til livstruende sygdomme. The Foof Pharmacy viste, at der fandtes en helt ny verden. Mad - din mirakelmedicin udforsker denne nye verden, og hvad den betyder for hver enkel af os. Den tilbyder praktiske, videnskabelige "landkort", man kan bruge, når man vil afklare almindelige bekymringer for sit helbred, holde sygdomme på afstand og behandle eksisterende lidelser.

    For mig personligt har bogen været en spændende proces med opsporing af nye og forbløffende videnskabelige opdagelser vedrørende forbindelsen mellem kost og sundhed. Under denne jagt har jeg interviewet i hundredsvis af forskere, studeret i tusindsvis af sider med referencer og abstracts fra computersøgninger, deltaget i 10-15 internationale videnskabelige konferencer og læst et utal af videnskabelige og lægevidenskabelige artikler. En af de største kilder til information var den enorme database med videnskabelige og lægevidenskabelige artikler ved navn MEDLARS ved national Library of Medicine i Bethesda, Maryland. Jeg konsulterede også den store database over fødevarers og planters farmakologiske egenskaber ved navn Natural Products Alert, eller NAPRALERT, ved University of Illinois i Chicago. Frosigtigt anslået er bogen baseret på over 10.000 undersøgelser, som jeg har konsulteret i form af uddrag eller i deres helhed, eller direkte er blevet gjort opmærksom på af de enkelte forskere.

    Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at den videnskabelige information i denne bog stammer fra fremtrædende forskere, der er tilknyttet førende videnskabelige institutioner verden over, og hvis forskningsresulteter er blevet offentliggjort i ansete videnskabelige tidsskrifter. Det drejere sig om kvinder og mænd i forskningens front, som ikke desto mindre opfylder den konventionelle medicinske forsknings videnskabelige standarder. De er desude, måske endda uden at være klar over det, deltagere i en uafvendelig og gavnlig udviklingstendens - den alternative medicins gradvise anerkendelse. Rundspørger viser, at mindst en tredje del af alle amerikanere benytter sig af en eller anden form for alternativ medicin. At dette nu anerkendes af den konventionelle medicin, kan kun spare os for megen unødvendig lidelse og desuden gradvis frigøre os fra sundhedssektorens astronomiske omkostninger og medicinalindustriens monopolstilling. Èn økonomisk analyse, omtalt i Journal of the American Medical Association l 1988, godtgjorde, at hvis en patient erstattede et bestemt kolesterolsænkende lægemiddel med havreklid, kunne vedkommendes medicinudgifter nedskæres med 80 procent. Havreklid har ydermere heller ikke lægemidlets mulige alvorlige bivirkninger.

    Mad - din mirakelmedicin præsenterer helt nye forskningsområder - ikke kun i form af nye opdagelser, men også af personlige løsninger. Den udforsker kostens enestående muligheder for at styre de biokemiske processer på celleniveau, hvor alle spørgsmål om sundhed og sygdom jo opstår og løses. På trods af vore menneskeskabte vidunder-lægemidler er Moder Natur ubestridt verdens ældste og største apoteker og kilden til små og store helbredende mirakler. Ved at lytte tilo videnskabens nye afsløringer af denne tidsløse visdom kan man få hidtil uhørt kontrol over sin egen sundhed.

    "Kosten udmærker sig ved at være den eneste vigtige faktor af betydning for sundheden, som er helt under hvert enkelt menneskes kontrol. Man bestemmer suverænt over, hvad man fylder i munden og i maven. Man har ikke altid kontrol over de andre faktorer af betydning for sundheden, som f.eks. kvaliteten af den luft man indånder, den støj man er udsat for, eller det psykiske klima, man lever i, men man er selv suverænt herre over, hvad man spiser. Det er en skam at forspilde en så god en mulighed for at få indflydelse på sin egen sundhed." Dr. Andrew Weil, Natural Helath, Natural Medicine


    VIGTIGT: Kosten er blot en af faktorerne bag sygdommens opståen. Også medfødt modtagelighed og udsættelse for patogener og forurening i omverdenen spiller en afgørende rolle. Ved helbredelse eller forebyggelse af sygdom må man derfor ikke udelukkende fokusere på kosten, og man må heller ikke udskifte lægemidler med en ændret kost uden at have konsulteret sin læge. Ligeledes må man aldrig spise et bestemt fødemiddel, eller fødemidler af en bestemt type, på bekostning af andre i den hensigt at forebygge eller behandle en specifik sygdom eller vedligeholde sin sundhedstilstand, uden at lægen har ordineret det.

    Forskellige typer af fødevarer indeholder kendte og ukendte stoffer af afgørende betydning for sundheden; en varieret kost er væsentlig for at opnå og vedligeholde en bedre sundhedstilstand. Oplysningerne i denne bog er ikke en lægelig rådgivning, og de gives ikke som en lægelig rådgivning. Vil man have en individue4l lægelig rådgivning, skal man konsultere sin egen læge. Endvidere gælder de oplysninger og den forskning, der er refereret i denne bog, voksne og ikke børn, medmindre dette er klart anført.

    Mængdeangivelse vedrørende vitaminer er omregnet til mikrogram eller milligram. Da mængden af A-, D- og E-vitaminer stadig angives i internationale enheder (i.e.) i udenlandsk litteratur og på udenlandske præparater, er disse tilføjet i parentes her i bogen. (Udgiv.anm.)

  2. #12
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Mad - din mirakelmedicin


    Mad - din mirakelmedicin
    Den store opslagsbog om hverdagskost, som forebygger og kurerer sygdomme
    Af Jean Carper

    Kostens mirakel

    For de fleste af os er mirakelmidler resultatet af farmaceutiske geniers lyse indfald - tryllekugler udtænkt i et laboratorium til helbredelse af alle vore lidelser, store som små. Men mange forskere er i stigende grad på jagt efter en helt anden slags midler, der blev skabt på denne klode for millioner af år siden. Disse midler stammer fra andre levende væsener og planeter. De er alt det, vi dagligt putter i munden, ofte uden at tænke over det.

    Også disse midler er mirakelmidler - med en imponerende evne til at påvirke vores velbefindende. I det store perspektiv er det kun bittesmå mirakler, som disse stoffer i vores fødevarer uophørligt udfører inde i vore celler, uden at vi er klar over det. Men i de enkelte cellers liv er der tale om store mirakler, som for altid ændrer deres - og dermed vores - skæbne med deres samlede virkninger.

    Hvem kan hævde, at det ikke er et mindre mirakel, at hvidløg kan dræbe kræftceller? At visse stoffer i spinat kan inddæmme og uskadeliggøre de vira, som ellers ville fremkalde livmoderhalskræft? At en upåagtet forbindelse i asparages og avocadoer i reagensglasforsøg blokerede for udbredelsen af det virus, der er skyld i vores tids største infektionstragedie - aids? At forbindelserne i kål kan være med til at afgifte kroppen for det tyvende århundredes luftforurening - en egenskab, som ikke var forudset på det tidspunkt, hvor planterne blev skabt? At bestemme forbindelser, udviklet af planterne for at forhindre deres egen ødelæggelse, bliver til frelsende engel i vore kroppe ved at forebygge de blodpropper, der følger af at spise for megen fedtholdig kost? At partikler, der frigøres ved fordøjelsen af planternes firberholdige væv, kan få vores lever til at sænke sin produktion af kolesterol? At kemiske stoffer fra planteriget kan trænge ind i hjernen og påvirke signaloverførslen mellem nervecellerne, så vores humør, erindringer, årvågenhed ændres - alt det, vi sætter pris på som en del af det at være menneske?

    At spise er med andre ord ikke nogen ligegyldig begivenhed for de milliarder og atter milliarder af celler, vi består af. Forskere er for første gang i menneskets historie for alvor er gået i gang med at udforske kosten og kan vise os, at det at spise er af en enorm betydning - ja, et samarbejde med naturen, som kan fremme liv eller død. Men dette valg er mere og mere op til os selv, i takt med at nye videnskabelige opdagelser blotlægger den afgørende indflydelse, vores daglige kost har på vores udsigt til at få et langt og sundt liv.

    Ny forskning viser, at kosten kan give os sundhed og styrke, befri os fra småskavanker og beskytte os mod livstruende sygdomme. Men den kan også gøre os syge og elendige.

    Kosten kan fremme hjernens funktion og sætte vores humør i vejret. Den kan forsyne vores hjerner med ekstra elektrisk energi, så vi tænker hurtigere og fungerer bedre. Den kan dæmpe uro lige så effektivt som beroligende medicin, eller den kan gøre os sløve og skade koncentrationsevnen. Den kan redde os ud af en depression eller få os til at gå i panik. Kosten kan igangsætte skjulte angreb, der underminerer vores led og tilstopper vores blodkar - og den kan være med til at rette op på skaderne. Den type fødevarer vi spiser som børn eller teenagere, kan umærkeligt ændre hjernens kemi, så vi som middelaldrende bliver ofre for muskelødelæggende dissemineret sklerose eller som gamle kommer til at lide af Parkinsons sygdom.

    Kosten kan fremkalde unormal celleaktivitet, der år senere kan vise sig som kræftsvulster. Omvendt kan kosten frigive stoffer, som bogstavelig talt opløser kræftfremkaldende kemikalier aller standser molekylære kædereaktioner, der breder sig i kroppen og ødelægger sunde cellers membraner, tilintetgør deres sunde genetiske apparat eller dræber dem. Selv når der er opstået abnorm cellevækst, der senere kan blive til kræft, kan kosten holde den i skak eller helt få den til at forsvinde. Og når vandrende celler fra en brystcancer er på jagt efter nye steder at slå sig ned og vokse, kan kostens udsendinge skabe en afvisende overflade, hvor kræftcellerne ikke kan få fodfæste.

    Kosten kan derudover:

    • hindre, at øjets linse bliver uklar, så der dannes stær i alderdommen
    • holde luftveje åbne, så det er nemmere at trække vejret
    • forny cilierne, de bittesmå, bevægelige hår i lungerne, som er med til at forebygge emfysem og kronisk bronkitis
    • danne stoffer som fremkalder udbrud af kronisk ledegigt eller dæmper gigtpatienters smerter og hævelser
    • både udløse hovedpine- og astmaanfald og forebygge dem
    • styrke mavens modstandskraft mod mavesår
    • lindre kløe, rødme og smerter ved psoriasis
    • stimulere kroppen til at danne flere naturlige dræberceller og mere interferon, som modvirker infektioner
    • angribe bakterier og vira lige så kraftigt som laboratoriefremstillede lægemidler
    • helbrede diarrè hos spædbørn og forstoppelse hos gamle mennesker
    • ændre immunsystemet, så forkølelse og høfeber ikke kan udvikle sig


    Ved hjertesygdomme spiller kosten en hovedrolle. Kosten kan udløse destruktive processer, som tilstopper blodkarrene og gør dem stive - en glimrende grobund for dannelse af blodpropper, som får hjertemuskelvæv til at kvæles og dø. Omvendt kan kosten udløse en kemisk armada, som cirkulerer i blodbanen og afvæbner blodkarrenes fjender og endda fjerner en del af de skadelige aflejringer fra karvæggene. Kosten kan danne stoffer, der opløser blodpropper, fortynder blodet og sænker kolesterolmængden. Kosten kan fremme frigivelsen af insulin og styre stigningen i blodsukkermængden. Kosten kan udsende hormoner, der afspænder blodkarrenes vægge, så blodtrykket falder.

    Kosten kan påvirke de såkaldte naturlige aldringsprocesser. Kosten kan kort sagt hindre, at kroppen brydes ned.

    Der er næppe det sundhedsproblem eller den naturlige proces i kroppen, som ikke på en eller anden måde påvirkes af de ting, man putter i munden. Kosten er ved at indtage sin plads som en stærk medicin - medicin, man kan bruge til at forebygge og inddæmme al slags sygdom og til at opbygge ekstra mental og fysisk energi, livskraft og velvære. Kosten er det 21. århundredes nyopdagede mirakelmedicin.

    "Folketro om kost er ikke bare folkeeventyr" - David Kritchevsky, Ph.D. Vistar Institute, Philadelphia

    Fra urgamle myter til moderne medicin

    Indtil for nylig regnede den moderne lægevidenskab ikke med den medicinske virkning af den daglige kost, men betragtede det som overtro, der ikke var videnskabeligt underbygget. Men nu griber konventionelle forskere i højere og højere grad tilbage til den gamle folkemedicins kostråd og anbefalinger i deres søgen efter lægemidler og modgift mo vore moderne sygdomme. Forskning i naturmedicin går frem med stormskridt.

    Hvorfor vokser interessen for kostens medicinske aspekter netop nu? Hvorfor fortæller ansete forskningsinstitutioner som John Hopkins og Harvard vidt og bredt, at broccoli er fulde af kræftbekæmpende stoffer, og at man kan tilsyneladende effektivt forebygge slagtilfælde og hjertesygdomme ved at spise flere gulerødder?

    Grunden er den, at videnskaben for første gang i historien kan vise, at det, vi spiser, er af største vigtighed for processerne på celleplan, hvor det virkelige mysterium og drama finder sted - hvor der hele tiden vindes eller tabes slag, som kan fremme sundheden og et langt liv eller føre til sygdom og død. Det er her, livet begynder og ender - i disse have af cellevæske og arvemasse og andet cellemateriale, hvor skæbnen kan afgøres af tilstedeværelsen af et bestemt enzym eller fedtsyre, der er dannet ud fra fødevaremolekylet.

    Hvis man forstår, hvad der foregår i èns celler, ved man også, hvad der sker med ens sundhed. Kroppen er opbygget af omkring 60 billioner celler. Hver celle er et komplekst og respektindgydende miniatureunivers, som er skueplads for milliarder af kemiske reaktioner hvert minut livet igennem. Og hvad er bestemmende for de kemiske reaktioner i disse celler? Deres eneste energikilde er den næring, man giver dem. For første gang kan videnskaben nu måle, hvordan kosten fremmer sundhed eller sygdom på celleplan, og kan bekræfte den gamle folkevisdom om, at kosten faktisk har medicinske egenskaber.

    Der er ingen tvivl om, at fortidens læger tyede til kosten som den grundlæggende kur mod sygdom. For nylig har John Potter fra University of Minnesota i et lægetidskrift redegjort for den måde, man i fortiden brugte kosten som medicin på: "I det gamle Ægypten kunne Plinius fortælle, at kål kunne helbrede hele 87 sygdomme, og at løg kunne kurere 28. Hvidløg blev betragtet som en hellig plante. Grøntsager fra korsblomstfamilien (kål og broccoli) blev først og fremmest dyrket til medicinsk brug og blev anvendt terapeutisk mod hovedpine, døvhed, giarrè, gigt og mavebesvær..... De gamle romere var overbevidst om, at linser kunne kurere diarrè og fremme et roligt temperament. Rosiner og druer havde mange medicinske anvendelser og indgik i oralt indtagne og inhalerede præparater, i lavementer og i salver".

    Sidens civilisationens begyndelse har vi hentet vores medicin i skove, på marker og i haver. Det gør omkring 75 procent af verdens befolkning stadig. En sådan rigdom af menneskelig visdom bør ikke bare kastes over bord, siger James Duke, botaniker og specialist i lægeplanter ved det amerikanske landbrugsministerium. Efter hans mening, udgør det en vis garanti for et fødemiddels mulige virkning, at det i folkemedicinen regnes for virksomt mod bestemte sygdomme. Faktisk har en sådan anvendelse blandt almuen ført forskere på sporet af meget virksom medicin i planter, påpeger han. Mindst 25 procent af vores receptmedicin stammer fra planter, bl.a. taxol - et nyt og meget virksomt middel mod kræft.

    Fortidens læger og healere, som brugte naturmedicin i behandlingen af sygdomme, stolede på deres egen erfaring og deres forfædres og stammefællers opsamlede viden. Naturligvis havde de intet kendskab til sygdomskim, de ikke kunne se, eller til hormoner, eller kolesterol eller til, hvordan smertestillende og antikoagulerende midler egentlig virker, og da slet ikke til, hvordan man undersøger fødevarer for disse farmakologiske egenskaber.

    Nye beviser på kostens virkninger

    I dag kan forskere ved hjælp af ny teknologi måle, isolere og teste bittesmå mængder af bioaktive planteforbindelser. Gennem sindrige laboratorietests kan de klarlægge den biologiske virkning af fødemidler - i deres helhed og i deres enkelte bestanddele - og hvordan de indvirker på sygdomsprocesser.

    Forskerne studerer desuden kosten hos befolkninger med lav sygdomsforekomst - f.eks. folk i Middelhavsegnene og i Japan - for at finde ud af, hvor deres spisevaner adskiller sig fra befolkningernes med høj sygdomshyppighed. I "case-control"-undersøgelser studeres næsten identiske grupper af individer, hvor mennesker i den ene gruppe har en bestemt sygdom, som ikke findes i den anden. Derpå sammenlignes deres kost. En lang række fingerpeg stammer fra sådan epidemiologisk forskning eller fra befolkningsundersøgelser.

    De bedste er de såkaldte interventions-undersøgelser, hvor forskerne faktisk sætter folk med en bestemt lidelse, som f.eks. hjertesygdom eller forstadier til kræft, på meget specielle, men forskellige diæter. Derpå holder de øje med, hvem der får det værre eller bedre gennem de følgende to-tre år. På denne måde kan et fødemiddel testes næsten som et lægemiddel, så man kan få et indtryk af, hvor kraftig en virkning det har. Sådanne interventionsundersøgelser er sjældne, men den viden, man får fra dem, er guld værd.

    Undersøgelser, hvor man bruger sådanne præcise videnskabelige metoder, har overbevidst mange førende forskere om kostens usædvanlige indvirkninger på kropsfunktionerne og efterlader ingen tvivl om, at fødemidler sætter reaktioner i gang på samme måde som lægemidler. Utallige fosøg bekræfter, at fødemidler er virksomme mod fortykkelse af blodet, depressioner, mavesår, blodpropper, smerter, dårlige nerver, nervøsitet, for højt kolesterolniveau, kræft (og som kemisk kræftforebyggelse), hormonmangel, ufrugtbarhed, forstoppelse, diarrè, nedsat immunforsvar, for dårlig biologisk respons, forhøjet blodtryk, vandladningsbesvær, blokerede luftveje, betændelsestilstande, bakterier og vira, kvalme og hoste, forsnævrede blodkar og så videre. En gigantisk computerdatabase ved navn NAPRALERT ved University of Illinois i Chicago indeholder over 102.000 opslag om de farmakologiske egenskaber hos planter verden over, hvoraf mange er fødemidler.

    Fødemiddel-apoteket er lige så virksomt som lægemiddel-apoteket og langt mere komplekst. Ingen har således endnu opfundet en "broccolitablet", som kan måle sig med at spise den rene vare, og det sker nok heller aldrig. Et enkelt fødemiddel indeholder i hundred- og tusindsvis af kemiske stoffer - de fleste helt ukendte - som er baggrund for den varierede farmakologiske virkning af hver mundfuld.

    Samtidigt er der ved at opstå nogle afgørende teorier om kostens farmakologiske egenskaber. En dybere medicinsk indsigt i de biokemiske ændringer, der optræder ved udviklingen af kronisk sygdom - fra begivenheder i de enkelte celler til sygdomssymptomer - giver forskerne grund til at fæste lid til kostens uanede muligheder for at øve indflydelse på sygdom. Helt nye videnskabelige resultater har således ført studiet af kostens egenskaber ud af folketroens domæne og ind i den konventionelle lægevidenskab.

    "Allerede for to årtusinder siden var grækernes kost lige så sund, som den sundeste kost vi kender i dag. I stedet for at spille troldmandens lærling skulle vi måske hellere se på Moder Natur og undersøge, hvad mennesker har gjort i tusindsvis af år."
    - Serge Renaud, biolog og epidemiolog ved INSERM, den franske regerings vigtigste forskningsinstitution

  3. #13
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Flere bøger af Jean Carper


    Flere bøger af Jean Carper:

    Mirakelkost til dit hjerte




    Originaltitel: The miracle heart
    Sideantal: 263
    Udgivet: 26-09-2002
    Forlag: Haase
    ISBN10: 8755911781
    ISBN-13: 9788755911789

    Om bogen
    Jean Carper fortæller om videnskabens seneste opdagelser af, hvordan kost, vitaminer, mineraler og naturlige tilskud kan forebygge og behandle hjerte- og kredsløbslidelser. Og hun præsenterer al den information, man har brug for, hvis man vil mindske risikoen for at få problemer med hjertet eller blodomløbet.

    Mirakelkost til dit hjerte fortæller bl.a. hvordan man nedsætter blodtrykket, sænker niveauet af kolesterol/triglycerider og homocystein, undgår blodpropper, helbreder forsnævrede blodårer, forebygger slagtilfælde - og får et sundere liv her og nu! Bogen oplyser desuden alt, hvad man har brug for at vide om: E-, B- og C-vitamin, betakaroten, calcium, coenzym Q-10, den gavnlige virkning af superfødevarer som fisk, hvidløg, avocado og jordbær, sammenhængen mellem æg og kolesterol, de gavnlige virkninger af te, hemmeligheden bag olivenolie - og meget mere.


    Mirakelkost til din hjerne




    Originaltitel: Your miracle brain
    Sideantal: 367
    Udgivet: 06-06-2002
    Forlag: Haase
    ISBN10: 8755911846
    ISBN-13: 9788755911840

    Om bogen
    Der er mange ting, man kan gøre, hvis man ønsker at få det optimale ud af sin hjerne. Kosten er blandt nogle af de ting, der virker og i "Mirakelkost til din hjerne" kan du få et indblik i, hvad der fungerer og hvorfor, det fungerer. Jean Carper, som er forfatter til bogen, er en amerikansk medicinsk journalist. Hun har forfattet 24 bøger og flere af dem handler om hjernen og forbedring af den. "Mirakelkost til din hjerne" er skrevet, så alle kan være med og forstå bogens budskab.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  4. #14
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Flere bøger af Jean Carper


    Flere bøger af Jean Carper:

    Evig ung!
    - med videnskabens ungdomskilder




    Originaltitel: Stop aging now
    Sideantal: 312
    Udgivet: 1997
    Forlag: Haase
    ISBN10: 8755910254
    ISBN-13: 9788755910256

    Om bogen
    Om aldersforandringer og om den effekt bl.a. antioxidanter og vitaminer i kost og i kosttilskud kan have på den nedbrydning, vi opfatter som den normale aldring.

    Ifølge visse forskere har 80% af alle sygdomme og mindst 50% af alle kræftsygdomme, sammenhæng med hvad vi spiser. Hvis det står til troende kan der vel næppe argumenteres mod påstanden i denne bog om, at vi for en stor dels vedkommende selv er ansvarlige for, hvordan vores aldringsproces forløber. I Evig ung bliver læseren ikke lovet evig ungdom, men bliver gjort opmærksom på, at der med en fornuftig sammensætning af kosten med mange grøntsager, vitaminer og antioxidanter findes en "livseleksir" lige ved hånden, der kan hjælpe til at forbedre livskvaliteten og hindre en del af alderdommens skavanker. Det hele underbygges med henvisning til en lang række kilder og forskere verden over. Linjen i bogen svarer stort set til de signaler, der kommer fra bl.a. Kræftens bekæmpelse.

    Der er ingen løftede pegefingre, men en saglig argumentation med underbyggende argumenter. Bogen er skrevet i et let læst sprog, og henvender sig til alle med interesse i at holde sig fit for life. Bogen afsluttes med omfattende kildehenvisninger, dansk litteraturliste og alfabetisk register. Af tilsvarende bøger er der i 1997 f.eks. udkommet Middelhavskøkkenet : lev længere... af C. McConnell, Evig ung er i forhold til den lettere at læse, og har nyere forskningsresultater med. (Kilde: Bibliotek.kk.dk)


    Mirakelkost til et længere liv
    - kost, mineraler og vitaminer, der bremser aldringsprocessen




    Originaltitel: Stop aging now
    Sideantal: 311
    Udgivet: 06-06-2002
    Forlag: Haase
    ISBN10: 8755911919
    ISBN-13: 9788755911918

    Om bogen:
    I dag er det muligt at bekæmpe aldersforandringer: videnskaben er trængt ind i områder, som aldrig før har været udforsket, og har opdaget de grundlæggende årsager til, at vi ældes. Gennem forsøg har forskerne påvist virksomme stoffer, som kan bremse eller endog vende den nedbrydning, vi opfatter som den normale aldring. Disse gdomsbevarende stoffer er lige ved hånden — og deres virkninger er forbløffende:

    • Bestemte vitaminer kan bremse hukommelsestab og andre tegn på senilitet
    • Naturlige antioxidanter i kosten og kosttilskud kan nedsætte risikoen for åreforkalkning og kredsløbssygdomme
    • Frugter og grøntsager med mange antioxidanter mindsker risikoen for kræft
    • Vitaminer og mineraler styrker immunforsvaret og modvirker dermed infektioner og kræft


    Mirakelkost til et længere liv bygger på hundredvis af videnskabelige studier fra hele verden. Jean Carper har sammenfattet de mange resultater og giver her præcise anvisninger på, hvilke kosttilskud vi bør tage for at holde os ungdommelige og vitale.

    Jean Carper er journalist og forfatter inden for kost- og helseområdet. Hun har specialiseret sig i at bearbejde og formidle forskningens talrige
    resultater på en overskuelig og forståelig måde.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Side 2 af 2 Første 12

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind