Viser resultater 1 til 5 af 5
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard 'Nå, hva'. Døden skal jo have en årsag'.

    Hej alle

    Prøv bare at læse det her: 'Nå, hva'. Døden skal jo have en årsag'.

    Citer Oprindeligt indsendt af Ekstra Bladet
    Små børn syge af solen

    Hudkræft-alarm: - Vanvid at lade børn løbe nøgne rundt i solen, advarer hudlæge. Af Helle Kastholm Hansen - 9:20 - 28. jun. 2005

    På stranden kan man se, om et barn har kloge forældre, for så er barnet dækket til af tøj og solhat. For jo tidligere et barn bliver udsat for stærk solpåvirkning, desto større er risikoen for hudkræft.

    Læger fra hele Norden råber vagt i gevær. Solcreme hjælper hverken helt eller halvt, og antallet af hudkræfttilfælde buldrer i vejret. Alene i Danmark frygtes en stigning på ti procent.

    - Små børn skal ikke være i solen, og hvis de er på stranden, skal de dækkes til. Så enkelt kan det siges. Jeg har været hudlæge i 21 år, og i øjeblikket ser jeg et til to hudkræfttilfælde om ugen. Det er ganske påfaldende, for vi plejer ikke engang at se et tilfælde om måneden, siger hudlæge Lena Secher, Amager.

    Hun tilføjer, at al køb af solcreme under faktor 15 er spild af penge, og at hudbeskyttelsen i cremer fra faktor 15 til faktor 50 i virkeligheden kun stiger nogle få procent og derfor langtfra er tilstrækkeligt til at skåne huden, når solen brænder.

    Tyndt ozonlag
    De første 15 år af barnets liv er helt afgørende for hudkræftsrisikoen. Det ved vi bl.a. fra Australien, som har megen sol, og hvor børn helt fra små opdrages til at have tøj på. Det skal de også herhjemme, men det kniber med at nå opdragerne. Ozonlaget er blevet tyndere og solen kraftigere, men folk tager det ikke alvorligt, forklarer hun.

    Secher fortæller, at hun for nylig sad med en mor, hvis barn havde soleksem og forsøgte at få hende til at forstå noget om langtidsvirkningen af for megen sol. Morens reaktion var: 'Nå, hva'. Døden skal jo have en årsag'.

    - Den slags er vanvid. Ligesom at få forældrene til at forstå, at de heller ikke selv skal ligge og stege i solen, hvis de vil have held til at give børnene tøj på.

    Tåbeligt
    - På DMI's hjemmeside kan man læse, hvor længe man netop nu kan være ude i solen uden beskyttelse. Tåbeligt. Man kan aldrig gå i solen uden beskyttelse. Og hos Sundhedsstyrelsen tror man ikke på nytten af et forbud mod børn i solarier. Endnu mere tåbeligt. Kombination af kunstig sol og direkte sol gør ikke risikoen mindre. Tværtimod.

    - Huden husker, hvad man udsætter den for, men virkningen ses først 20-25 år senere, derfor vælger mange at vende det døve øre til, men det er dumt, understreger Lena Secher.
    http://ekstrabladet.dk/visartikel.iasp?pageID=299578
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Guest avatar
    Tilje Gæst

    Standard

    Det er synd, når børn har forældre, der ikke altid tænker sig om. Det her er ikke ligefrem ufarligt.

  3. #3
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    63
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Anina!

    Det er forfærdeligt, at der ikke passes mere på børnene!

    Vi har vores egne regler her i familien - der er badeforbud mellem 12 og 15 og man opholder sig i skyggen med "stille-sysler".

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  4. #4
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Kære Anina

    Jeg bliver sku gal, når jeg læser om, hvordan forældre skøjter hen over ganske almindelig sund fornuft. Uvidenhed kan jeg acceptere men ikke ligegyldighed over for børnene. En sådan mor er jo helt uegnet til at have børn. Ja det er altså min mening, om en sådan tumpedum bemærkning, man kan kun håbe, at hun bliver lidt mere ansvarsfuld, når hun får tænkt sig om, og ikke lader børnene betale prisen for hendes arrogante holdning.

    Kærlig hilsen JS

  5. #5
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Anina!

    Den artikel var god at læse!
    Tak for den.

    Knus
    linda

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind