DEN HVIDE MASAI

Corinne Hofmann

Synet rammer mig som et kølleslag. Der sidder en høj, mørkebrun, meget smuk, eksotisk mand på rællingen og ser på os, de eneste hvide i dette kaos, med sine mørke øjne. Min Gud, tænker jeg, hvor er han smuk, jeg har aldrig set noget lignende.
Sådan er schweizeren Corinne Hofmanns første indtryk af masaien Lketinga, som hun møder på en ferie i Kenya. Hun forblændes af hans smukke krop, udsmykning og stolte blik. I håb om at forenes med denne mand, som hun knapt kan kommunikere med, bryder Corinne med sin kæreste og rejser igen til Afrika. Det bliver begyndelsen til et fire år langt eventyr, hvor hun betages af det fremmede lands kultur og natur, men også må opgive mange af sine romantiske forestillinger.
Med fotografisk nøgternhed, og ikke uden varme, skildrer hun sin drøm om Afrika, sin lidenskab, besættelse og sin tro på egen styrke og handlekraft. De storslåede oplevelser har dog også en bagside. Med forfatterens egne ord var hendes liv i Afrika en voldsom kamp for at overleve. Det var et uafbrudt eventyr, som bragte hende til grænserne for sin fysiske formåen. Mændenes dominans, malaria og problemer med at skaffe de nødvendigste ting er nemlig også en uadskillelig del af et liv i bushen.

Originaltitel: Die weisse Massai
Oversat af Mogens Wenzel Andreasen
ISBN 87-21-01680-1 (pris: 159,95 – sider 334)