Ofre for mobning
(Originaltitel: Real Life - Too Scared For School )

Ons. 24. aug. 2005, kl. 20:10 - DR1

Ofre for mobning

Engelsk dokumentarprogram.

Næsten halvdelen af af alle britiske skolebørn fortæller, at de har været udsat for mobning, og tredive procent siger, at de er bange for at gå i skole.

Aftenens engelske dokumentarprogram fortæller om fire børn, der er alle er blevet drevet til det yderste efter års mobning i skolen.

Den 11-årige Amber kunne ikke mere holde ud, at der gik rygter i skolen om, at hun var gravid og skulle have en abort. Rygterne var dråben, der fik bægeret til at løbe over efter fire års konstant mobning. Amber besluttede at begå selvmord og skrev et afskedsbrev til sin mor.

Efter syv års mobning stillede den 14-årige James Best sig ud midt på en vej i håb om at blive dræbt af en bil. Den 14-årige Rebecca blev tævet så voldsomt i skolen, at hun var indlagt i tre dage, og den 15-årige Abbi forlod sin skole efter efter otte års mobning og nægtede at vende tilbage.

Hvert år begår tyve britiske børn selvmord som følge af mobning. Fælles for børnene er en følelse af, at hverken skole, forældre eller myndigheder tager deres trængsler alvorligt. De føler sig derfor meget alene med deres problemer.

Produktion: Ann Hawker for Granada, 2004

Kommentarer til programmet kan mailes til: Dorrit Brogaard, DR

http://www.dr.dk/dokument/co-produkt...r_mobning.shtm
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Dorrit Brogaard
tlf. 35 20 39 21 /
mail: dob@dr.dk